Stormgade 2-6
1470 København K
T 33 95 13 10
F 33 95 13 11
www.minff.dk
[email protected]
Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
MINISTEREN
Den 3. oktober 2005
J.nr.: 428
-1
Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 22. september 2005
(FLF alm. del, bilag 354, spørgsmål 281) anmodet om mi n besvarelse af følgende spørgsmål:
Spørgsmål 281
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 21. september 2005 fra Dansk Handel &
Service vedrørende forslag til et nyt ernæringsmærke, jf. alm. del
–
lag 354.”
Svar:
Formålet med at etablere et ernæri ngsmærke er primært at give forbrugerne et redskab i
indkøbssituationen til at vælge ernæringsrigtigt, og dermed gøre det lettere for forbrugerne
hurtigt at vælge de fødevarer, som ernæringsmæssigt udgør et godt valg i hverdagen, og
vælge lidt mindre af de fødevarer, som bør indtages i mere begrænsede mængder. For at opnå
dette har jeg fremlagt en enkel, forståelig og gennemskuelig ordning med ens kriterier for alle
fødevarer, og som signalerer både positive og mindre positive ernæringsmæssige egenskaber
ved en fødevare. Jeg har som udgangspunkt ment, at forskellige kriterier for forskellige
fødevarekategorier vil give et meget broget billede og potentielt set medvirke til mere
vildledning end vejledning for forbrugeren.
Jeg har dog noteret mig de indvendinger, som oplægget til en ny ernæringsmærkning er blevet
mødt med, blandt andet fra detailhandlens brancheorganisationer. Jeg har på den baggrund
anmodet de faglige eksperter i Danmarks Fødevareforskning om forslag til løsning af de
tekniske vanskeligheder i oplægget. I den forbindelse vil muligheden for at operere med
forskellige kriterier for forskellige produktgrupper også blive undersøgt.
Uanset hvilken endelig udformning en ordning vil få er det meget vigtigt for mig, at
ernæringsmærket bygger på et
sagligt og fagligt forsvarligt grundlag, og at det udgør et reelt
redskab for forbrugeren til at vælge de ernæringsrigtige fødevarer, men også til at vælge lidt
mindre af de fødevarer, som bør indtages i begrænsede mængder. I den forbindelse har det
været væsentligt for mig, at et ernæringsmærke ikke alene signalerer, at et produkt er det
”bedste valg” sammenlignet med andre produkter inden for en bestemt produktgruppe, hvis
det i henhold til de generelle kostråd anbefales, at indtaget generelt bør begrænse
s.
Jeg undrer mig over, at detailhandlen så hurtigt har afvist mit oplæg. For at mærket skal
kunne være til hjælp for forbrugeren er det selvfølgelig vigtigt, at mærket bliver anvendt på
produkterne. Det er imidlertid ikke korrekt at påstå, at et dansk ernæringsmærke vil stille
danske produkter i et dårligere lys end importerede produkter. Mærket er frivilligt, og vil
gælde for alle fødevarer, der forhandles i danske butikker. Det er derfor i høj grad op til
detailhandlen, hvorvidt mærket bliver brugt – både på danske og importerede varer. Jeg er
