Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 10. oktober 2005 Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2005-151-0037 Dok.: LGH40274 Slotsholmsgade 10 Telefon: 33 92 33 40 E-post: [email protected] 1216 København K Telefax: 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk N O T A T om forslag til Rådets direktiv om minimumsforskrifter til beskyttelse af slagtekyllinger –  set i forhold til den gældende danske lovgivning om slagtek  yllinger 1. Baggrund Der  findes  i  dag  ikke  i  EU-regi  specifikke  regler  til  beskyttelse  af  slagtekyllinger.  Opdræt  af slagtekyllinger  er  dog  omfattet  af  de  generelle  regler  i  Rådets  direktiv  1998/58/EF  af  20.  juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål. Den 21. marts 2000 afgav Kommissionens Videnskabelige Komité for Dyrs Sundhed og Trivsel en  rapport  om  slagtekyllingers  velfærd.  Rapporten  viste,  at  der  var  en  del  velfærdsprobl emer forbundet  med  produktion  af  slagtekyllinger  bl.a.  benproblemer  og  forskellige  stofskiftesyg- domme. Komitéens rapport indeholder dog samtidig en ræk ke anbefalinger og forslag til Kom- missionens til afhjælpning af disse velfærdsproblemer for slagteky llinger. På denne baggrund har Kommissionen den 30. maj 2005 fremsat forslag til Rådets direktiv om minimumsforskrifter til beskyttelse af slagtekyllinger. Direktivet vil indebære, at der på fællesskab splan fastsættes mindstekrav til indretning og drift af produktionssystemer  og  kyllingehuse,  herunder  bestemmelser  om  belægningsgrad,  lysfo  rhold, adgang til foder og tør strøelse, støjniveau, inspektion, reng   øring og desinfektion, opb evaring af kontroloptegnelser samt om operative indgreb. Dertil kommer bestemmelser om veterinært tilsyn

- 2 - og kontrol ved slagtning samt om uddannelse af personer, der beskæftiger sig med slagtekylli  n- ger. Forslaget blev præsenteret   på rådsmødet (landbrug og f   iskeri) den 18. juli 2005. De danske regler om hold af slagtekyllinger findes i lov nr. 336 af 16. maj 2001 om hold af slag- tekyllinger  samt  bekendtgørelse  nr.  1069  af  17.  december  2001  om  hold  af  slagtekyllinger  og rugeægsprodu  ktion, som ændret ved bekendtgørelse nr. 697 af 29. juni 2004. Herudover indeholder bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr,  der  gennemfører  Rådets  direktiv  1998/58/EF  af  20.  juli  1998  om  beskyttelse  af dyr, der holdes til landbrugsformål , i dansk ret, en række generelle regler om tilsyn med dyr  ene samt overordnede krav til luftcirkulation, temperatur og lys mv. Disse regler gælder natu  rligvis også for slagtekyllinger. Der  vil  nedenfor  blive  foretaget  en  sammenligning  mellem  bestemmelserne  i  Kommissionens direktivforslag og de danske regler om slagtekyllinger. Gennemgangen vil dog ikke omfatte di- rektivforslagets  artikel  2  (definitioner),  artikel  5  (indførelse  af  en  mærkningsordning)   ,  artikel  6 (udarbejdelse af en rapport om  genetik) og artikel 7 (sanktioner), idet disse bestemmelser efter Justitsministeriets opfattelse ikke indeholder egentlige forskrifter til hold af slagtekyllinger. 2. Direktivforslaget –  set i forhold til de danske regler om slagtekyllinger Forslagets  artikel  1  fastsætter  direktivets  anvendelsesområde  til  slagtekyllinger.  Direktivet  o   m- fatter ikke bedrifter med under 100 kyllinger, bedrifter med avlskyllinger og rugerier. Den danske lovgivning om slagtekyllinger gælder   for bedrifter med slagtekyllinger, der holdes til erhvervsmæssigt  formål uanset  bedriftens  størrelse.   Direktivforslaget  må  på  dette  punkt  a   nses for mindre vidtgående end de danske re gler. Forslagets artikel 3 indeholder en generel bestemmelse om, at alle ejere eller brugere af slagte- kyllinger skal overholde de krav, som fremgår af bilag  I til direktivforslaget. Endvidere gælder for alle bedrifter som udgangspunkt, at belægningen af kyllinger pr. kvadratmeter friareal (”b   e- lægningsgrad”)  på  bedrifter  eller  bedriftsenheder  højs t  må  udgøre  30  kg  levende  vægt.  Belæ g- ningsgraden kan dog øges til højst 38 kg levende vægt under forudsætning af, at ejeren eller br u- geren foruden kravene i bilag I tillige overholder kravene i bilag II. Den kompetente myndighed er i sådanne tilfælde endvi   dere forpligtet til at foretage inspektion, overvågning og opfølgning i overensstemmelse  med  bilag  III  og  IV,  ligesom  den  embedsdyrlæge,  der  er  a  nsvarlig  for  den offentlige kontrol på slagterier, skal opfylde de krav, som fre mgår af bilag IV.

- 3 - Efter § 7, stk. 1, i lov om hold af slagtekyllinger må den gennemsnitlige belægning i det enke   lte kyllingehus ikke overstige 40 kg levende kylling pr. m² gulvareal. Denne bestemmelse skal dog sammenholdes  med  den  i  lovens  §  22,  stk.  2,  indeholdte  overgangsordning,  der  over  4  år  har nedsat den gennemsnitlige belægningsgrad med et kg om året     fra et maksimum på   44 kg i 2002 til lovens udgangspunkt (maksimum 40 kg) fra og med 2006. Belægningsgraden er i 2005 fas  tsat til at være maksimalt 41 kg levende kylling pr. m² gulvareal. Direktivforslagets angivelse af, at belægningen som udgangspunkt maksimalt må være 30 kg levende vægt pr. m ², og at den alene under overholdelse af en række su  pplerende krav til drift og indretning af kyllingehuse mv. kan hæves til maksimalt 38 kg pr.   m², er derfor mere vidtgående  i beskyttelsesmæssig he  nseende end den danske lovgivning, hvor belægning  sgraden vil være   40 kg pr. m² i 2006. Ifølge  forslagets artikel 4 skal alle ejere eller brugere og personer, der er ansat eller beskæft  iget med det formål at passe kyllinger eller at indfange og læsse kyllinger, have modtaget i   nstrukser og vejledning om de relevante dyrevelfærdskrav, herunder om aflivningsmetoder, der anvendes på bedrifter, ligesom de  skal have modtaget passende uddannelse, så de  kan var  etage deres  ar- bejdsopgaver. Medlemslandene skal i den forbindelse sikre, at der findes relevante kurser for de ovenfor nævnte personer. Kurserne, der primært skal omhandle velfærdsaspekter og navnlig de emner,  der  er  nævnt  i  bilag  V,  skal  kontrolleres  og  g  odkendes.  Der  skal  endvidere  udstedes  et bevis til ejerne eller brugerne, som er anerkendt af medlemslandenes kompetente myndigheder, og  som  attesterer,  at  vedkommende  har  gennemgået  et  sådant  ku  rsus  eller  har  erfaringer,  der svarer til en sådan uddannelse . Medlemslandene kan således anerkende, at erfaringer opnået før det tidspunkt, hvor direktivet senest skal være gennemført, svarer til at have deltaget i sådanne kur ser, og medlemslandene skal udstede beviser, der attesterer dette. Lov om hold af slagtekyllinger og bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger og rugeægsprodu   k- tion indeholder ikke krav om, at de personer, der er beskæftiget i produktionen af slagtekylli  n- gerne  skal  have  modtaget  uddannelse.  Efter  §  3  i  bekendtgørelse  nr.  707  af  18.  juli  2000  om mindstekrav  til  beskyttelse  af  landbrugsdyr,  der  som  nævnt  ovenfor  også  omfatter  slagtekylli   n- ger, skal dyrene dog passes af et tilstrækkeligt antal person  er, der har de relevante faglige fæ  r- digheder  og  kvalifikationer  og  den  relevante  faglige  viden,  såled es  at  dyrene  kan  passes  vel- færdsmæssigt  forsva rligt.  Herudover  lægges  der  i  direktivforslaget  også  op  til,  at  erfaring  kan erstatte kravet om uddannelse. Direktivforslagets krav til uddannelse svarer således stort set   til de danske regler, om end kravene i direktivforslaget er noget mere specifikke end de danske reg- ler. Bilag  I  til  direktivforslaget  indeholder  en  række  krav,  som  gælder  for  alle  de  slagtekyllingeb e- drifter, der er omfattet af direktivets anvendelsesområde.

- 4 - For  alle  slagtekyllingebedrifter  gæ  lder  således  efter  direktivforslagets  bilag  I,   pkt.  1  og  2,  at drikkekopper/vandnipler skal anbringes og vedligeholdes, så spild undgås, ligesom der skal være permanent adgang til foder indtil højst 12 timer før det fo  rventede slagtetidspunkt. Til sammenligning indeholder § 8 i lov om hold af slagtekyllinger et krav om, at slagtekyllinger- ne gennem hele produktionsperioden skal have adgang til tilstrækkelig foderplads og van  dforsy- ning.  Direktivforslaget  må  på  denne  baggrund  på  dette  punkt  umiddelbart  anse    s  som  mindre vidtgående end de danske re gler. Efter pkt. 3 i direktivforslagets bilag I skal kyllingerne have permanent adgang til strøe lse, der er tør  og  løs  i  overfladen.    Herudover  skal  der  være  tilstrækkelig  ventilation  for  at  undgå  for  høje temperaturer, og – –  for at fjerne fugt, og støjn i- veauet skal holdes så lavt som muligt, jf. b ilag I, pkt. 4 og 5. Disse krav svarer stort set til, hvad der er gældende ret i Danmark i dag. Efter § 5 i lov om hold af slagtekyllinger skal der således i hele produktionsperioden være en strøelsesmåtte i kylling e- husene, der er tør og løs i overfladen. Endvidere fremgår det af § 6 i lov om hold af slagtekylli    n- ger,   at   det   skal   sikres,   at   luftcirkulation,   støvindhold,   temperatur,    relativ   luftfugtighed   og koncentrationer af luftarter holdes på et niveau, der ikke er skadeligt for slagtekylli ngerne, samt at  temperaturen  i  husene  i  varme  perioder  ikke  må  overstige  temperaturen  udenfor  væsentligt. De danske regler indeholder dog ikke nøjagtige  værdier for ti   lladte koncentrationer af CO₂ og NH₃  eller  for  temperaturforhold,  ligesom  der  heller  ikke  gælder et  krav  om,  at  støjn iveauet  i kyllingehusene skal være så lavt som muligt. Direktivforslagets bilag I, pkt. 6 og 7, indeholder kravene til lysforhold. Det fremgår heraf, at der i  alle  bygninger  i  lysperioderne  skal  være  en  lysintensitet  på  mindst  20  lux målt  i  kylli ngernes øjenhøjde,  og  hele  gulvarealet  skal  være  oplyst.  En  midlertidig  reduktion  af  lysintens iteten  er tilladt,  når  det  if ølge  dyrlægerådgivning  er  nødvendigt.  Fra  senest  tre  dage  e fter  det  tidspunkt, hvor kyllingerne anbringes i bygningen, til tre dage før det forventede slagtetid spunkt, skal lyset følge en døgnrytme og omfatte mørkeperioder på mindst 8 timer i alt, heraf mi ndst én sammen- hængende mørkeperiode på mindst 4 t imer. For så vidt angår lysprogrammer følger det af     § 4, stk. 1, i lov om hold af slagtekyllinger, at kyl- lingehusene skal være tilstrækkeligt oplyst til, at slagtekyllingerne kan se de øvrige dyr, u nder- søge  deres omgivelser og udvise normal adfærd og til, at der kan føres et nøje tilsyn med kylli n- gerne. Endvidere fremgår det af lovens § 4, stk. 2, at kyllingerne ikke til stadighed må holdes ved ko   n- stant lys, og at der i opdrætningsperioden skal anvendes et   lysprogram, der sikrer en døg nrytme

- 5 - med  en  tilstrækkelig  sammenhængende  mørkeperiode  til  at  imødekomme  kyllingernes  adfærd s- mæssige og fysiologiske behov. Lysprogrammet skal samtidig sikre en gradvis ove  rgang mellem lys og mørke (skumring og dæmring), der    er tilstrækkelig lang til, at slagtekylli  ngerne kan nå at indstille sig på de ændrede lysforhold. Hvis slagtekyllingerne har adgang til ude   ndørs arealer og de får en mørkeperiode svarende til nattens længde ifølge år stiden eller af samme længde som ved  brug  af  lysprogrammer,  kan  anvendelse  af  lysprogrammer  dog  undlades.  Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om sammensætningen og varigh eden af lys- og mørkeperioder og om lysintensitet, jf. lovens § 4, stk. 3. Det fremgår i den forbindelse nærmere a   f § 4, stk. 1, i bekendtgørelsen om hold af slagteky llin- ger og rugeægsproduktion, at dyrene i den periode, hvor der  er lys i huset, skal ho  ldes ved  en lysintensitet over alt i huset på ikke under 20 lux målt i dyrenes øjenhøjde. Ved hold af sla gtekyl- linger finder reglen i § 5 dog anvendelse, jf. nedenfor. Endvidere fremgår det, at lysintensiteten i særlige tilfælde kan reduceres, hvis det i det konkr ete tilfælde  skønnes  nødvendigt  for  at  imødegå  tilfælde  af  alvorlig  fjerpilning  eller  kannibalisme blandt kyllingerne. Lysintensiteten må dog på intet tidspunkt være under 5 lux, jf. bekendtg ø l- sens § 4, stk. 2. For så vidt angår lysprogrammet fremgår det nærmere af bekendtgørelsens § 5, stk. 1, at læn g- den af mørkeperioder a fhænger af kyllingernes alder. Kylli  nger fra 5 til 12 dage gamle skal have en sammenhængende mørkeperiode på ikke under 8 timer, mens kyllinger, der er mellem 13 og 28  dage  gamle  som  udgangspunkt  skal  have  en  sammenhængende  mørkeperiode  på  6  timer. Mørkeperioden kan yderligere reduceres jævn   t til 3 timer, dog må den gennemsnitlige mørkep  e- riode ikke være mindre end 4,5 time i døgnet i hele perioden. Fra 29 dage efter u   drugning og til 5 dage før slagtning kan mørkeperioden reduceres jævnt til 3 sammenhængende timer. Mørkep e- rioden kan yderligere reduceres jævnt i løbet af perioden, dog må den genne msnitlige sammen- hængende mørkeperiode ikke være mindre end 1,5 time i døgnet i hele peri oden. Overgangen  fra  mørke  til  lys  skal  ifølge  bekendtgørelsens  §  5,  stk.  2,  ske  ved  forøgelse  af  l ys- intensiteten til 5 lux (dæmring), og overgangen fra lys til mørke ved reduktion af lysintensit   eten til 5 lux (skumring). Skumrings- og dæmringsperioden skal have en  varighed på ikke under 30 minutter. Herudover følger det af bekendtgørelsens § 5, stk. 3 og 4, at de   første 5 dage efter udrugning og de  sidste  5  dage  før  slagtning  af  de  sidste  kyllinger  i  en  flok  kan  slagtekyllingerne  holdes  ved konstant lys, og hvis slagtekyllingerne har adgang til udendørs arealer, og de får en mø    rkeperi- ode  svarende  til  nattens  længd  e  ifølge  årstiden  eller  af  samme  længde  som  nævnt  i  stk.  1,  kan anvendelsen af det i stk. 1 beskrevne lysprogram undlades.

- 6 - Direktivforslagets  krav  til  lysforhold  er  ikke  umiddelbart  sammenlignelige  med  de  gældende danske  krav.  De  danske  regler  er  således   mere  detaljerede,  ligesom  det  anvendte  lysprogram varierer i løbet af opdrætsperioden, således at mørkeperioderne forkortes, jo længere kylli nger- ne har været i forløbet. Det er således kun i den første fase (fra 5 til 12 dage efter udru gning), at kyllingerne skal have 8 timers sammenhængende mørke efter de gældende danske b estemmelser. Bilag I indeholder i pkt. 8 krav om tilsyn. Det fremgår bl.a. heraf, at alle kyllinger på bedri  ften skal tilses mindst to gange dagligt, og brugeren skal i den forbindelse indføre en pr ocedure, der sikrer, at den, der foretager tilsynet, passerer alle kyllinger på højst tre meters a  fstand. Alvorligt tilskadekomne  kyllinger  og  kyllinger  med  tegn  på  ringe  sundhedstilstand,  f.eks.  ky llinger  med gangproblemer, alvorlig ascites eller svære misdannelser, som sandsynligvis lider, skal behan  d- les på passende vis eller straks aflives. Efter § 3 i bekendtgørelsen om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion gælder et krav om, at alle dyr skal tilses mindst to gange dagligt. Døde dyre  skal fjernes med det samme, ligesom syge, tilskadekomne og afmagrede dyr og dyr med misdannelser skal aflives straks, medmindre der  omgående  iværksættes  passende  behandling. Direktivforslaget  svarer  på  den  ba ggrund  på dette punkt i det væsentlige   til de danske regler. Efter pkt. 10 i direktivforslagets bilag I skal de dele af bygninger, udstyr og redskaber, som kyl- lingerne er i berøring med, rengøres grundigt og desinficeres, hver gang bygningen tø   mmes, in- den der indsættes en ny flok. Lov om hold af slagtekyllinger og bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger og rugeægsprodu   k- tion indeholder ikke krav om rengøring og desinficering . Det  fremgår  af   §  7  i  bekendtgørelse  nr.  707  af  18.  juli  2000  om  mindstekrav  til  beskytte lse  af landbrugsdyr, der som nævnt   ovenfor også omfatter slagtekyllinger, at de materialer, der a nven- des til opførelse af rum, hvor dyr holdes, navnlig til konstruktion af bokse og udstyr, som dyrene kan komme i kontakt med, ikke må være skadelige for dyrene, og at de skal kunne re   ngøres o g desinficeres effektivt. Herudover er det i § 7 i bekendtgørelse om fjerkrækontrol (bekendtgørelse nr. 74 af 6. februar 2001) fastsat, at transportmidler, fangemaskiner, kasser, vogne m.m. til afhentning af slagtedyr skal være rengjorte og desinficerede   før anvendelse til indfangning og transport af fje rkræ. Der er ikke fastsat nærmere krav til rengøring og desinfektion af selve kyllingehusene.

- 7 - Direktivforslagets krav til rengøring og desinfektion er  på den baggrund  umiddelbart mere vidt- gående end  de danske regler. Ifølge  direktivforslagets  bilag  I,   pkt.  11,  skal  ejeren  eller  brugeren  for  hver  bedriftsenhed  – over  de  registre,  som   vedkommende   er   forpligtet  til   at  føre  i  henhold  til    Rådets  direktiv 1998/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål  – i- ster over antallet af kyllinger, kyllingernes oprindelse, fodertyper og -mængder, medicin  ering og dyrlægebehandling, dødelighed pr. dag om muligt med angivelse  af årsag, temperat urer i huset pr.  dag  (maksimum  og  minimum),  kyllingernes  gennemsnitsvægt,  når  de  sendes  til  slagtning, antallet af kyllinger, der sendes til slagtning og antallet af kyllinger, der er døde ved ankomsten til slagteriet. Oplysningerne skal opbevares i mindst tre år og stilles til rådighed for   den kompe- tente myndighed, når denne foretager inspektion, eller der i øvrigt anm  odes herom. Efter § 17 i lov om hold af slagtekyllinger er slagtekyllingeproducenten forpligtet til vederlags- frit efter anmodning at give de faktiske oplysninger vedrørende de n pågældende slagtekylling   e- produktion, som er nødvendig e for udførelse n af de i loven nævnte kontrolop  gaver. Efter  §§  10-11  i  lov  om  hold  af  slagtekyllinger  skal  fødevareregionerne  foretage  løbende  sti  k- prøvekontrol af de forhold i husene, der kan have be tydning for slagtekyllingernes velfærd, he  r- under kontrol af de fysiske rammer for dyreholdet og den daglige driftsledelse af slagtekyllinge- produktionen, ligesom de skal foretage opfølgning på de indberetninger, som embedsdy  rlægerne foretager  i  medfør  af  lo vens  §  9,  stk.  2,  og  føre  kontrol  med,  om  producenterne  efte rkommer meddelte  påbud.  Fødevareregionen  kan  således  påbyde  den  ansvarlige  producent  i nden  for  en nærmere fastsat frist at rette op på utilstrækkelige forhold. Hvis det findes påkrævet, kan fødev a- reregionen  endvidere  påbyde  producenten  inden  for  en  nærmere  fastsat  frist  at  u   darbejde  en redegørelse for de tiltag, som er nødvendige for at udbedre forholdene. Endvidere kan fødevareregionerne i medfør af lovens § 12 påbyde en producent at nedsætte b e- lægningen af slagtekyllinger, hvis f.eks. fødevareregionen konstaterer væsentlige eller ge ntagne velfærdsproblemer i et eller flere huse. Producenten kan i almindelighed ikke påbydes at nedsæ t- te sin belægning af slagtekyllinger til mindre end 25 kg levende   kylling pr. m² gulvareal. Bekendtgørelsen om slagtekyllinger og rugeægsproduktion indeholder i §§ 10   -12 en række stort set tilsvarende bestemmelser om fødevareregionernes kontrol på baggrund af de indberetni  nger, som modtages fra embedsdyrlægerne på slagt   erierne. Efter bekendtgørelsens § 11 skal de løbe  n- de stikprøvekontroller foretages hvert år i mindst 5 pct. af besætningerne, dog mindst 50 besæ t- ninger.

- 8 - Bekendtgørelsens § 12 indeholder kravene til fødevareregionernes udførelse af besætningsko n- trollen.   Det   fremgår   bl.a.   heraf,   at   undersøgelsen   af   de   fysiske   rammer   for   opdrættet   af slagtekyllinger  og  forholdene  vedrørende  den  daglige  driftsledelse  skal  ske  på     baggrund  af dokumenterede  oplysninger  fra  producenten  og  skal  navnlig  ske  baggrund  af  de  oplysninger, som er angivet i bilaget til bekendtgørelsen.  Oplysningerne omfatter husets areal, antal indsatte dyr, antal kg leveret kylling, jf. slagteriafregninger, antal kasserede dyr og årsagen hertil, fode r- trug   og   vandforsyning,   herunder   art   og   kapacitet,   ventilationskapacitet,   kølemulighed   og temperaturregulering,    belysning,    herunder    beskrivelse    af    det    anvendte    lysprogram    og lysintensitet,  reserve-  og  alarmsystemer  ved  el-svigt  samt  oplysninger  om  konstaterede  svigt  af ventilationssystemet.   Direktivforslagets   krav   om   overvågning   og   registrering   af   en   række oplysninger  i  forbindelse  med  slagtekyllingeproduktionen  svarer  således   i  det  væsentlige    til  de danske regler. Det  fremgår  endelig  af   pkt.  12  i  bilag  I,  at  alle  operative  indgreb,  der  udføres  af  andre  års  ager end behandling eller diagnose, og som medfører skader på eller tab af en følsom kropsdel eller ændring  af  knoglestrukturen,  er  forbudt.  Dog  kan  medlemslandene    for  at  undgå  fjerpilning  og kannibalisme under nærmere omstændigheder tillade næbtrimning på ky llinger, der er under 10 dage gamle. Desuden kan medlemslandene tillade kastrering af hanekyllinger. Der er ikke i lov om hold af slagtekyllinger  eller bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion  fastsat  bestemmelser  om  operative  indgre  b  for  så  vidt  angår  produktion  af slagtekyllinger, herunder om næbtrimning og kastration. For så vidt angår næbtrimning er direktivforslagets bestemmelser umiddelbart mere vidtgående end de danske regler. For så vidt angår kastration    følger  det af beke ndtgørelse nr. 324 af 6. maj 2003 om halekup ering og kastration af dyr med senere ændringer  , at dyr kun må kastreres, hvis dyret er bed ø , inden kastrationen  foretages,  og  at  kastration  som  udgangspunkt  altid  skal  foretages  af  en  dyrlæge. Direktivforslaget er på dette punkt således mindre vid   tgående end de danske regler. Direktivforslagets bilag II indeholder de supplerende krav til indretning, drift og dokumentation mv., der skal være opfyldt i tilfælde, hvor belægningen øges op til højst 38 kg levende vægt pr. m². Det fremgår af  bilag II, pkt. 1 og 2, at ø nsker ejeren eller brugeren af en bedrift at hæve b  elæ  g- ningsgraden  til  mere  end  30  kg  levende  vægt  pr.  m²,  skal  vedkommende anmelde  dette  til  den kompetente myndighed. Anmeldelsen, der skal påtegnes a f bedriftens dyrlæge, skal leds  ages af et dokument med en oversigt over oplysningerne i den dokumentation, som det kræ  ves, at ejeren eller brugeren er i besiddelse af på bedriften.

- 9 - De  oplysninger,  der  skal  kunne  dokumenteres,  er  en  række  tekniske  detalje  r  om  bedriften  og dens udstyr, herunder bl.a. en plan over bedriften med angivelse af størrelsen på de arealer, hvor der  holdes  kyllinger  og  oplysninger  om  bedriftens  ventilations-,  køle -,  varme-,  fodrings-,  og vandingssystemer,  herunder  deres  placering.  Herudover  skal  der  foreligge  oplysninger  om  be- driftens produktionsmål og om dens ledelse, hvilket bl.a. vil sige oplysninger om antallet af pe r- soner,  der  passer  kyllingerne,  kvalifikationer  hos  ejeren  eller  brugeren  og  øvrige  pers oner,  der passer kyllingerne, hvem der leverer kyllingerne og deres foder, hvem der er bedriftens dyrlæge, en plan for tilsyn og procedurer vedrørende den daglige drift af bedriften, herunder for aflivning, indfangning, rengø delse af det tekniske udstyr samt beredskabsplaner i tilfælde af strømsvigt. Ud over disse krav til anmeldelse og dokumentation i bilag II, pkt. 1 og 2, skal ejeren eller bru- geren af en bedrift, der anvender en højere belægning end 30 kg levende vægt pr. m², sikre, at alle  bedriftsenheder  er  udstyret  med  ventilations-,  køle -  og  varmesystemer,  der  er  indrettet  og anvendes   således:    at   NH₃-koncentrationen   (ammoniak)   ikke   overstiger   20   ppm   og   CO₂- koncentrationen (kuldioxid) ikke overskrider 3.000 ppm, målt i k yllingernes hovedhøjde,   at in- dendørstemperaturen er højst 3° C højere end udendørstemperaturen, når udendørstemper aturen overstiger 30° C i skyggen, og  at den relative luftfugtighed indenfor i bedriftsenheden ikke over- stiger 70 pct., når udendørstemperat  uren er under 10° C, jf. bilag II,  pkt. 3. Endelig skal ejeren eller brugeren af en bedrift, der anvender en højere belægning end 30 kg l   e- vende vægt pr. m² for hver af de enkelte bedriftsenheder, løbende overvåge og registrere temp  e- raturen og den relative luftfugtighed, ligesom vedkommende dagligt skal overvåge og reg istrere kyllingernes vandforbrug. Oplysningerne skal opbevares af ejeren eller brugeren i mindst tre år og stilles til rådighed for den kompetente myndighed i forbindelse med inspekt ion eller lignende. I modsætning til direktivforslaget afhænger de danske krav til slagtekyllingeproduktionen ikke af belægningsgraden. Der    henvises derfor for så vidt angår d   ansk ret  til bemærkningerne   ovenfor vedrørende  direktivforslagets bilag I. Direktivforslagets bilag III indeholder de nærmere krav til den kompetente myndigheds inspe  kti- oner af de bedrifter, der anvender en højere belægning end 30 kg levende vægt pr. m ², herunder krav  om  opfølgning  på  eventuelle  mangler  på  bedriften,  som  er  konstateret  i  forbi   ndelse  med kontrollen på sla gteriet, jf. bilag IV. Efter  pkt.  1  i  bilag  III  skal  den  kompetente  myndighed  foretage  inspektioner  af  bedrifter,  der anvender en højere belægning end 30 kg levende vægt pr. m ² med henblik på at kontroll ere, at udstyret og ledelsen af bedriften eller de enkelte bedriftsenheder er egnet til at sikre et accepta-

- 10 - belt velfærdsniveau,    at de registrerede flokstørrelser og dødelighedsprocenter er sandsy  nlige og at kravene i bilag I og II er overholdt. Den kompetente myndighed skal navnlig foretage inspek- tion af alle bedrifter, om hvilke det ved slagterikontrollen indberettes, at der er alvorlige mangler eller mangler, som også tidligere er blevet in dberettet. Finder den kompetente myndighed i forbindelse med en inspektion, at kravene i bilag II ikke er opfyldt, eller er bedriften blevet indberettet i forbindelse med en slagterikontrol, kan myndighe- den efter bilag III, pkt. 2, 1. led, kræve, at ejeren eller brugeren eliminerer de faktorer på bedri   f- ten, som må formodes at have medvirket ti l de angivne mangler. Ejeren eller brugeren skal i så fald fremlægge en handlingsplan, som påtegnes af bedriftens dy   rlæge. Den kompetente myndighed kan endvidere forlange,  at den maksimale belægningsgrad  for den pågældende  bedrift  eller  de  pågældende  bedr iftsenheder  reduceres,  så  manglen  afhjælpes.  Den kompetente  myndighed  kan  dog  beslutte,  at  belægningsgraden  ikke  skal  reduceres,  hvis  ejeren eller brugeren på tilfredsstillende vis kan forklare manglens ekstraordinære karakter eller d   oku- menterer, at års agerne ligger uden for vedkommendes kontrol. Ejeren eller brugeren skal i så fald dokumentere, at den relevante person, f.eks. rugerilederen eller foderstofleverandøren, er blevet underrettet om manglen for at undgå, at den opstår igen, jf. bilag III,   pkt. 2. 2. led. Bilag III indeholder endelig i pkt. 3 en bestemmelse om, at ejeren eller brugeren af bedriften kan anmode om, at et påbud om reduktion af den maksimale belægningsgrad, jf. ovenfor, t   ages op til revision. Dette forudsætter dog,    at de to foregående  kyllingeflokke har overholdt de acceptable niveauer  for  dødelighed  og  trædepudesvidninger  ved  kontrollen  på  slagteriet  og at  bedriftens dyrlæge har udtalt sig positivt om anmodningen. Den kompetente myndigheds afg  ø træffes på grundlag af en ins   pektion af bedriften, herunder en evaluering af den dokumentation som skal foreligge om produktionssystemerne, ledelsesforhold mv. efter pkt. 1 og 2 i bilag II. I modsætning til direktivforslaget afhænger de danske krav til slagtekyllingeproduktionen ikke af belægningsgraden.   Der henvises derfor for så vidt angår dansk ret    til bemærkningerne   ovenfor vedrørende  direktivforslagets bilag I. Direktivforslagets bilag IV indeholder en række krav til kontrollen på slagteriet af kyllinger fra bedrifter, der anvender en højere belægning end 30 kg levende vægt pr. m ². Det  fremgår  heraf,  at  der  på  slagteriet  for  hver  sending  kyllinger  skal  foretages  en  inspektion under embedsdyrlægens tilsyn af en repræsentativ prøve på mindst 200 kyllinger for at unde rsø- ge forekomsten af trædepudesvidninger, jf.   pkt. 1, 1. led, i bilag IV.

- 11 - Forekomsten af trædepudesvidninger vurderes på baggrund af kontrol af én fod fra hver ky  lling, og fødderne opdeles i tre grupper. Ingen svidninger giver 0 point, mindre alvorlige svi dninger 1 point og alvorlige svidninger 2 point. Herefter beregnes den samlede pointscore, sål edes at antal- let af fødder i gruppen med 1 point ganges med 0,5, mens antallet af fødder i gru  ppen med 2 po- int ganges med 2. Pointene lægges sammen, og det samlede antal poi  nt divideres med prøvens størrelse og ganges med 100. Giver resultatet mere end 50 point, skal embedsdy rlægen underre  t- te bedriftens ejer eller bruger, bedriftens dyrlæge og den kompetente myndi  ghed, jf. pkt. 3 og 4 i bilag IV. Embedsdyrlægen skal endvider  e sørge for, at de dødelighedsprocenter, der er angivet i den d  o- kumentation, der ledsager sendingen, samt antallet af kyllinger, der er døde ved ankomsten, reg i- streres med angivelse af bedrift og bedriftsenhed. I dødelighedsprocenten medregnes alle fugle, der er blevet aflivet, jf. pkt. 1, 2. led, bilag IV. Hvis dødeligheden på bedriften overstiger 1 pct. plus 0,06 pct. ganget med flokkens slagtea  lder i dage,  skal  embedsdyrlægen  underrette  bedriftens  ejer  eller  bruger,  bedriftens  dyrlæge  og  den kompetente  myndighed.  Det  samme  gælder,  hvis  dødeligheden  under  transport  overstiger  0,5 pct., jf. pkt. 3 i bilag IV. Endelig evaluerer embedsdyrlægen resultaterne af inspektionen efter slagtning med he  nblik på at identificere  eventuelle  andre  tegn  på  dårlige  velfæ rdsforhold  på  oprindelsesbedriften  eller   - bedriftsenheden. I tilfælde af, at der er tegn på mangler på bedriften, underrettes bedri ftens ejer eller bruger, bedriftens dyrlæge og den kompetente myndighed, jf.   pkt. 2 og 3 i bilag IV. De danske regler om tilsyn på slagteriet findes i § 9, stk. 1, i lov om slagtekyllinger, hvoraf det fremgår, at tilstanden af trædepuder og fjerdragt på de slagtekyllinger, som bliver indleveret på et fjerkræslagteri, løbende skal ove   rvåges på embedsdyrlægens ansvar. Giver en undersøgelse grund til at antage, at der kan være velfærdsproblemer i det kylling ehus, som  de  pågældende  slagtekyllinger  stammer  fra,  skal  embedsdyrlægen  efter  lovens  §  9,  stk.  2, straks indberette det til vedkommende fødevareregion. Er forholdet mindre væ   sentligt, kan em- bedsdyrlægen dog i første omgang nøjes med at henstille til producenten, at der skal rettes op på utilstrækkelige forhold. Er forholdene ikke udbedret ved modtagelsen af det næste hold kyllinger fra samme kyllingehus, skal forholdet indberettes. Justitsministeren  kan  – dbrug  og  fiskeri  – fastsætte nærmere regler om overvågning af slagtekyllingernes trædepuder og fjerdragt på sla g- terierne, herunder hvornår embedsdyrlægen bør foretage indber etning efter stk. 2, jf. lovens § 9, stk. 3.

- 12 - Denne bemyndigelsesbestemmelse er udnyttet til i §§ 7-8 i bekendtgørelsen om hold af slagt ekyl- linger og rugeægsproduktion at fastsætte nærmere bestemmelser om kontrol af kyllingernes fje r- dragt og stikprøv evis undersøgelse af kyllingernes trædepuder. Efter  bekendtgørelsens  §  7,  stk.  1,  skal  embedsdyrlægen  i  forbindelse  med  inspektionen  af  de levende  slagtekyllinger,  der  indleveres  til  slagteriet,  vurdere  fjerdragtens  tilstand.  Herudover skal  embedsdyrlægen,  ell  er  en  tilsynstekniker  under  embedsdyrlægens  tilsyn,  efter  slagtning foretage en stikprøvevis undersøgelse af trædepuder på de indleverede slagtekyllinger. Særligt for så vidt angår den stikprøvevise undersøgelse af trædepuder fremgår det af bekend t- gørelse ns § 7, stk. 2, at der på slagtekyllinger fra samme hus udtages en fod fra 50 forskellige kyllinger fra henholdsvis den første og den sidste tredjedel af holdet. Trædepuderne på disse 100 kyllingefødder  undersøges  for  svidninger  (ammoniakforbrændinger)  og andre  synlige  skader, som kan skyldes velfærdsproblemer i det hus, hvorfra kyllingerne stammer. Hver kyllingefod tildeles efter bekendtgørelsens § 8, stk. 1, point efter en skala, hvor ingen svi d- ninger giver 0 point, få og mindre alvorlige svidninger give r 1 point, mens mange eller alvorlige svidninger giver 2 point. Hvis de 100 kyllingefødder fra samme hold slagtekyllinger tilsammen tildeles  højst  40  point,  foretager  embedsdyrlægen  sig  ikke  yderligere,  jf.  bekendtg   ø stk. 2. Hvis kyllingefødd erne tildeles fra 41 til højst 80 point, skal embedsdyrlægen gøre den ansvarl ige producent  opmærksom  herpå  med  henstilling  om  straks  at  rette  op  på  utilstrækkelige  fo rhold. Embedsdyrlægen kontrollerer i forbindelse med indleveringen af det næste hold slagt ekyllinger fra  samme  hus,  om  de  påpegede  forhold  er  udbedret.  Hvis  det  næste  hold  slagteky   llinger  fra samme  hus  på  ny  tildeles  41  point  eller  mere,  skal  embedsdyrlægen  indberette  det  til  ve   dkom- mende fødevareregion, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 3. Hvis kyllingefødderne tildeles fra 81 til 200 point, skal embedsdyrlægen straks indberette fo   rhol- det til vedkommende fødevareregion, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 4. Direktivforslagets krav om en prøve på 200 fødder er mere vidtgående end de gældende da nske regler, hvor der alene kræves 100 fødder.     Omvendt accepteres der i Danmark kun op til 40 po- int,  før  der  reageres  med  en  he nstilling,  hvorimod  direktivforslaget  vil  gå  til  50  point,  før  der reageres. Det skal i den forbindelse bemærkes, at   de danske regler for udregningen af det point- tal, som udgø er lidt anderledes end direktivforslaget, idet mindre alvorlige svidninger tæller mi  ndre i det samlede resultat efter direktivforslagets regler end efter de dan- ske.

- 13 - Endelig er der efter dansk ret krav om, at fjerdragtens tilstand skal vurderes i forbindelse med, at  kyllingerne  bliver  indleveret  til  slagteriet.  Et  tilsvarende  krav  findes  ikke  i  direktivforslaget. Direktivforslaget må på dette punkt    derfor anses for mindre vidtgående end de danske re gler. Direktivforslagets bilag V indeholder de overordnede krav til uddannelse af ejerne eller brugerne og de personer, som de har ansat eller beskæftiget med det formål at passe, indfange eller læ sse kyllinger. Efter direktivforslaget skal de nævnte per  soner have fuldført kurser i en række nærm e- re angivne emner, som bl.a. omfatter kravene i bilag I og II, fysiologi og især vandings  - og fod- ringsbehov, dyrs adfærd og stresspåvirkninger, de praktiske aspekter ved håndtering af kyllinger, herunder  indfangning  og  transport  samt  nødhjælp  til  kyllinger,  heru   nder  nødslagtning  og  afli v- ning.  Direktivforslaget  fastsætter  ikke  de  nærmere  rammer  for  udda nnelsesforløbet,  herunder eksempelvis kursets varighed. Der henvises til bemærkningerne   ovenfor i forbindelse med direktivforslagets artikel 4.