C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ203003.DOC 8. august 2005 Sagsnr. 531-20/Lonf Tale til samrådsdrøftelse om halskødsagen Folketingets Fødevareudvalg har ved skrivelse af 27. juli 2005 (spørgsmål nr. AK   -AN)) stillet følge n- de spørgsmål vedrørende halskødsagen: AK ”Ministeren bedes i et komm ende samråd redegøre om baggrunden for ændringen  af den indstilling, der har været fra Fødevarestyrelsen vedr. anvendelsen af halskød, der tidl igere ikke har været lovligt at anvende til menneskeføde.” AL ”Ministeren bedes i et kommende samråd redegøre f   or baggrunden for den nye godkendelse af halskød som menneskeføde.” AM ”Ministeren bedes redegøre for baggrunden for at den nye godkendelse af halskød ikke skal mæ rkes.” AN ”Ministeren bedes i et kommende samråd redegøre for konsekvenserne for markedsfør ingen af ma- skinudbenet kød.” Efter aftale med formanden, vil jeg besvare alle 4 spørgsmål sa  m- let. AK) ”Ministeren bedes i et kommende samråd redegøre om baggrunden for ændringen  af den indsti l- ling, der har været fra Fødevarestyrelsen vedr. anvendels   en af halskød, der tidligere ikke har været lo   v- ligt at anvende til menneskeføde.” Disse samrådsspørgsmål om halskød er en særdeles kærkommen lejlighed til at få lov til at udrydde nogle af de misforståelser, som har præget den offentl  ige debat om halskød  i den seneste tid. Hvis man udelukkende forlader sig på pressens beskrivelse af sagen, får man nemlig ikke en tilstrækkelig og dækkende beskrivelse af s a- gens sammenhæng.

2 Dele af pressen har faktisk givet decideret vildledende informatio- ner. Man kan særligt   undre sig over et enkelt dagblad, som interesserer sig for etik i forhold til erhvervslivet.     Lad mig indledningsvis slå fast, at det omtalte halskød er sun  d- heds- og sikkerhedsmæ  ssigt fuldt forsvarligt for forbrugerne. Dette er også bekræftet af diver   se fagfolk, incl. Fødevarestyrelsen. Desuden skal jeg understrege, at halskød hele tiden har været go   d- kendt til human konsum, hvis det renses for blod og godkendes af veterinærkontrollen på slagt   erierne. Det er der ikke noget nyt i. Det var således allere de før den afgørelse, der var til diskussion i medierne tilladt at sælge halskød fra kreaturer på helt på linie med andet kød fra dyr ene. Halskødet adskiller sig på den måde ikke fra andet kød. Kødet omkring stiksåret skal skæres fra og under alle omstændi  gheder kasseres. Dette ændres der ikke på nogen måde ved i ministeriets afgørelse i s agen. Det er således ikke korrekt, som det fremgår af spørgsmål AK, at kødet ikke tidligere har været lo   vligt at anvende til menneskeføde. Det har det hele tiden været o  g det har aldrig været til diskussion. Hidtil er rensning af kødet foregået manuelt med kniv, men det er en forholdsvis arbejdskrævende og dermed dyr proces. Det meste halskød, som er blevet forurenet med blod ved slagtningen, vælger slagteriet derfor i dag at anvende urenset i f.eks. hundefoder, fordi den manuelle afrensning er for dyr. For at forklare baggrunden for departementets ændring i Fødevar   e- styrelsens indstilling i sagen, er det nødvendigt at ridse nogle af de vigtigste begivenheder i sagen op: Fødevarestyrelsen træf helt tilbage i juli 2002 afgørelse om, at kød b ehandlet i slynge/skrabemaskinen ikke kan bringes i omsætning som fersk kød. Det er styrelsens opfattelse, at k   ø-

3 det efter den maskinelle behandling skal kategoriseres som tilberedt kød  og kunne bringes i omsætning som sådan. Virksomheden gør indsigelse og opnår efter møder med F   ø- devarestyrelsen og fremsendelse af supplerende oplysninger tilladelse til forsøgsproduktion. Fødevarestyrelsen vurderer på baggrund af forsøgsresultate   r- ne, at der ikke er grundlag for at tage sagen op til fornyet overvejelse og fastholder i brev af 5. maj 2004 deres afgøre l- sen fra juli 2002. Herefter klagede virksomheden til departementet, og ministe- riets departement ændrer og hjemviser Fødevarest   yrelsens afgør else med brev af 11. august 2004. Departementet anfø r- te i sit brev til styrelsen, at det ved sagens fornyede behand- ling skal lægges til grund, at det maskinelt b  ehandlede halskød ikke falder udenfor definitionen på fersk kød i fersk kød b ekendtgørelsen. På det grundlag traf Fødevarestyrelsen i juni 2005 en ny a  f- gørelse i sagen, som efterlever de retningslinjer, der blev a n- givet i departementets brev fra august 2004. Styrelsen knytter desuden en række vilkår til tilladelsen om hvordan man a   n- vender maskinen. Lad mig nu uddybe begrundelsen for departementets ændring af styrelsens afgørelse: Som anden instans for en klagesagsbehandling er det departemen- tets rolle at sikre, at afgørelser er såvel fagligt som juridisk korre  k- te, og at parten opnår de rettighede r, der er forudsat i lovgivningen. Som udgangspunkt er det Fødevarestyrelsen, der leverer den sa g- kyndige viden, men departementet har også mulighed for at lægge vægt på øvrig sagkyndig viden, der allerede måtte findes i en sag

4 eller selv indhente sagkyndige udtalelser. Dette har netop været ti  l- fældet i halskødsagen. I ferskkødbekendtgørelsen har vi en definition, som lyder således: ”§2   Fersk kød: kød, herunder kød, der er vakuumpakket eller pakket i kontrolleret atmosfære, og som med undtagelse af kuld  e- behandling ikke har været underkastet nogen behandling, der forlænger holdbarh  eden.” (citat slut) For at bringe kød ud af ferskkødbekendtgørelsens definition af fersk kød kræves det altså, at den behandling kødet u nderkastes, skal være holdbarhedsforlænge nde. Da det ikke er tilfældet, har departementet vurderet, at denne ordlyd giver virksomheden ret til at sælge kødet som fersk kød, idet kødet ikke har ændret kara kter efter behandlingen. Men departementet har naturligvis også vurderet de udtalelser fra fagfolk, som allerede befandt sig på sagen. Jeg finder det derfor nok så vigtigt at konstatere  - at departementets afgørelse om, at kødet har status som fersk kød har fuld støtte i diverse sagkyndige udtalelser. Jeg kan her f.eks. nævne rapporten af 12. ja  nuar 2004 fra Slagteriernes Forskningsinstitut. Lad mig kort citere konklusionen fra rapporten: ”Vi kan med de foreliggende data konkludere at Processen giver ikke anledning til optagelse af vand i pro- duktet Processen giver 1% tab af protein, som følge  af fjernelse af blod fra overfladen og udvaskning af proteiner i de yderste 1-2 mm. Processen giver en svag farveændring, men kun i de yderste 1-2 mm der udgør under 5 % af den totale mængde kød.

5 95 % af kødet er uberørt af processen. I de yderste 5% er de  r sket en udvaskning af proteiner og en svag udtørring. Derfor må kødet st  adig betegnes som fersk kød. Der gøres opmærksom på, at dekontaminering af svinekroppe med varmt vand er tilladt, uden at svinekroppene derved mister deres status som fersk kød.” (c  itat slut). Herudover er ministeriet i besiddelse af to ekspertudsagn fra Den Kongelige Veterinær  - og Landbohøjskole. I sin udtalelse af 13. f e- bruar 2003 anfører adjunkt Lars Kristensen efter at have afgivet en teknisk beskivelse af kødet, at ”idet de øvr   ige kvalitetskrav for fersk kød er overholdt, er det mig uforstå  eligt, at det omtalte kød ikke kan betegnes om fersk kød.” (c  itat slut). Denne vurdering støttes også af Anders Juul Møller, lektor ved Landbohøjskolen i u dtalelse af 26. februar 2002. Departementets afgørelse er således truffet ud fra en juridisk vu  r- dering af ordlyden i det gældende regelsæt sammenholdt med, at den også har fuld støtte i flere sagkyndige u  dtalelser. AL) ”Ministeren bedes i et kommende samråd redegøre for baggrunden for den    nye godkendelse af halskød som menneskeføde.” Som jeg har været inde på tidligere, er der overhoved ikke    –  som det fremgår af spørgsmål AL    - tale om en ny godkendelse af halskød til me nneskeføde. Halskødet har hele tiden været godkendt til human konsum også som fersk kød. At det stort set ikke bruges i øjebli kket, skyldes, at det er for arbejdskrævende og dyrt at rense kødet m anuelt. Halskød, der er renset med almindelig kniv, har hidtil kunnet sæ   l- ges i butikkerne. Det er der ikke noget nyt i. Der er ikke tale om en ny godkendelse af halskød til menn eskeføde, men om at maskinelt behandlet halskød kan sælges som fersk kød.

6 Afgørelsen har udelukkende konsekvenser for, hvilken betydning behandlingen har for, hvordan halskødet kategoriseres. AM) ”Ministere n bedes redegøre for baggrunden for at den nye godkendelse af halskød ikke skal mæ  rkes.” Departementets afgørelse i sagen handler udelukkende om, hvo r- vidt det behandlede halskød kan kategoriseres som fersk kød, da det er det, producenten har påklaget. Spø  rgsmålet om mærkning er en anden sag. Da spørgsmålet om mærkning blev rejst i den offentlige debat, b e- sluttede jeg samme dag at følge bl.a. Forbrugerrådets ønske og fo   r- lange, at såfremt nogen ønsker at anvende mask  inen til produktion af fersk kød, skal d et mærkes som maskinrenset halskød. Der skal ikke herske tvivl om, at forbrugerne naturligvis skal have oplysning om anvendelse af en bestemt behandlingsmetode, hvis den er af afgørende betydning for forbrugernes opfattelse af pr o- duktet. Det er helt afgør ende for mig, at forbrugerne har lejlighed til at træffe deres beslu  tning på et oplyst grundlag. Som jeg allerede har meldt ud i pressen, har jeg vurderet, at hvis halskød sælges som fersk kød og har været underkastet behandling i en slynge/skrabemaskine, så vil forbrugerne blive vildledt, hvis ikke kødet er mæ   rket med en oplysning om denne behandling. Det vil sige, at varebetegnelsen skal ledsages af en oplysning herom. Skulle nogen derfor i fremtiden ønske at påbegynde en produktion af kødet, og det er  der ikke noget der tyder på i øjeblikket, har jeg vurderet, at det ferske kød i så fald skal mærkes som maskinrenset halskød. På den måde sikres det, at forbrugerne ikke vildledes. Jeg imødekommer dermed det fuldt berettigede ønske om, at forbr  u- gerne kan gennemskue, hvad de kø ber. Når halskødet således er mærket med den maskinelle behandling, når det sælges som fersk kød, mener jeg på den anden side, at vi

7 politikere skal passe på ikke at gøre os til dommere over, hvad der er rigtigt og forkert at spise. Nogle mener, at rensede tarme til pø l- ser, grisetryner, komaver og tunger er lækkert   –  andre mener, at det er ulækkert. Det må forbrugeren selv vurdere. Det skal vi i Folketinget ikke gøre os til herre over. Hvis der skulle vise sig at være et marked for ha  lskød og produktionen til fulde lever op til de fødevaresikkerhedsmæssige krav, skal jeg ikke b   estemme, om forbrugerne skal købe halskød eller ej. Det må bero på d eres eget frie valg. AN) ”Ministeren bedes i et kommende samråd redegøre for konsekvensern   e for markedsføringen af maskinudbenet kød.” De seneste dage har maskinudbenet kød været nævnt i forbindelse med den maskinelle behandling af halskød. Det er vigtigt i denne sammenhæng ikke at sammenligne maskinudbenet kød og mask   i- nelt renset halskød, som  er to helt forskellige produkter. Denne sag har derfor ingen konsekvenser for reglerne om maskinudbenet kød, som vil skulle mærkes og markedsføres som hi   dtil.