Fødevarestyrelsen Dato: 09.08.2005 J.nr.:  2005-20 - 26 - 00774 / EEP/MENY/THE Samrådsdrøftelse 10. august 2005 Tale til samrådsdrøftelse om import af kød med resistente salmonellabakterier Spørgsmål:   Hvilke initiativer vil ministeren tage for at få sat en stopper for import af kød fra udlandet, som oftere indeholder resistente salmonellabakterier end dansk kød. Danmark er i front i indsatsen mod antibiotikaresistens Først og fremmest vil jeg gerne sige,  at der er grund til at se med stor alvor på problemstilli ngen omkring forekomst af resistente bakterier i fersk kød. Derfor har vi gennem flere år iværksat en intensiv indsats for at kortlægge og bekæmpe forekomsten af resistente bakterier. Dette har medført, at Danmark på nuværende tidspunkt  er det absolut førende land i verden med hensyn til forskning og viden om antibiot i- karesistens hos de bakterier, der kan smitte via vores fødevarer. Igangværende indsatsområder Vores indsats har været gennemført på mange fronter. Danmark har en meget restriktiv politik for dyrlægernes anvendelse af antibiotika til produktionsdyr. Antibiotika må ikke bruges som en r u- tinemæssig forebyggende foranstaltning, og de antibiotika, der er vi  g-

Side 2/8 tigst i behandlingen af alvorlige sygdomme hos mennesker, må kun i særlige tilfælde bruges til vores husdyr. Derudover er dyrlægers fo r- tjeneste ved salg af antibiotika til landmænd begrænset og endelig er der medio 2005 iværksat en handlingsplan for at begrænse antibiotik a- forbruget i den danske svineproduktion. Det er også på sin plads at omtale, at Danmark allerede begyndte at udfase vækstfremmere i 1995, og at brugen af alle antibiotiske væks t- fremmere ophørte i 2000 efter en frivillig beslutning i erhvervet. P a- rallelt med udfasningen har vi set et fald i resistensen i bakterier fra produktionsdyr  Fra 1. januar 2006 gennemføres et forbud mod  at a n- vende antibiotiske væks  tfremmere i hele EU. Endelig har Danmark i 1998 gennemført en nultolerance for multires i- stente Salmonella Typhimurium DT104 i fødevarer. Nultolerancen   håndhæves også overfor importerede fødevarer og  bidrager til at b e- grænse forekomsten af resistente salmone  lla-bakterier i både danske og udenlandske produkter på det danske ma rked. Resultaterne af den indsats følges p å flere måder. Gennem overvå   g- ningssystemet DANMAP følger vi de ant ibiotikaresistente bakterier i produktionsdyr, fødevarer og mennesker. Herudover har vi etableret et yderst detaljeret overvågningssystem for anvendelse af veterinæ  re lægemidler, det såkal   dte VETSTAT, som er

Side 3/8 unikt i verden . Alle oplysninger i forbindelse med udlevering af re- ceptpligtig medicin bliver indberettet til en central database. Resultaterne fra DANMAP og VETSTAT er af stor betydning for at kunne dokumentere effekten af forskellige tiltag eller nødvendigheden af nye tiltag. Alle disse initiativer har bevirket, at situationen er god i Danmark, hvad angår antibiotikares istens. Resistensniveauet er lavt, og Danmark har sammen med de andre nordiske lande og Holland det laveste for- brug af antibiotika til mennesker i industrialiserede lande. Også ant i- biotikaforbruget til det enkelte husdyr i Danmark er blandt de laveste i EU og det medfører, at bakterier fra udenlandske kødprodukter gen  e- relt er mere resistente overfor en række antibiot  ika sammenlignet med bakterier fra danske kødprodukter. Nye initiativer Vi arbejder også med nye initiativer. Jeg har bedt Fødevarestyrelsen om at gennemføre en undersøgelse af forekomsten af resistente sa  l- monellabakterier i danskproduceret og udenlandsk fersk kød for at få klarlagt omfanget af problemet. I første omgang koncentrerer vi os om at undersøge fjerkrækød, da det er her de største problemer foreko m- mer. Undersøgelsen blev iværksat i juli måned i år og kører videre i 2006. Første delresultat  ligg er formentlig  klar i midten af  2006. Når der foreligger et tilstrækkeligt grundlag, vil jeg vurdere, om der er b  e- hov for yderligere tiltag.

Side 4/8 Der har været flere tilfælde af sygdom, som kan spores tilbage til fo r- kert håndtering af fje rkræ. For at imødegå dette har Fødevarestyrelsen fra 1. juni i år indført et krav om at alt fæ rdigpakket fersk fjerkrækød, såvel dansk som udenlandsk, skal mærkes med en anvisning om god køkkenh ygiejne. Jeg har taget initiativ til at indføre en offentliggørelsesordning af  ko  n- trolresultater for salmonella i dansk og udenlandsk fjerkrækød. Resu   l- taterne forventes fø rste gang offentliggjort ved udgangen af februar 2006. Formålet med offentliggørelsen er at informere danske forbr  u- gerne og virksomheder om, hvor ofte der forekommer salmonella i udenlandsk og dansk fersk fjerkrækød. Endelig har jeg bedt Fødevarestyrelsen om at være importørerne b e- hjælpelig med at stille r  elevante sikkerhedskrav til deres udenlandske leverandører for at sikre, at det kød de indfører, har en fornuftig    kvali- tet med hensyn til Salmonella. Jeg forventer, at disse initiativer vil have en afsmittende effekt på f o- rekomsten af resistente salmonellabakterier i udenlandsk kød. I takt med at forekomsten af Salmonella falder, må a ntallet af resistente salmonellabakterier forventes at falde tilsvarende.    Herudover har ministeriet undersøgt, om der var grundlag for at eta b- lere en frivillig ordning med nationalitetsmærkning af fersk svine  - og

Side 5/8 fjerkrækød. Erhvervet har ved den lejlighed, så sent som her i foråret, givet meget klart udtryk for, at man ikke ønsker en sådan ordning, men at man ønsker at fastholde den praksis, der er i dag, hvor hver e n- kelt producent eller detailhandelskæde selv beslutter om og i givet fald hvordan, der mærkes med national  itet. Jeg har nu besluttet selv at sætte mig for bordende for at fors  ø ge at nå et resultat, og jeg har derfor inviteret de involverede til møde allerede i næste uge. Fordi der jo foreligger tal fra DFVF, der giver anledning til at starte forhandlinger på et rev ideret grundlag. Grunden til, at jeg ikke kan etablere en obligatorisk ordning med op- rindelsesmærkning er, at der er tale om et EU  -harmoniseret område, og et generelt krav om at mærke med oprindelse vil derfor som u  d- gangspunkt kræve en fællesskabsbeslutning. D et er f.eks. besluttet, at fersk fjerkrækød fra 3. lande skal oprindelsesmærkes. Der er dog i henhold til mær  kningsbekendtgørelsen § 14, som er en implementering af artikel 3, stk. 1, nr. 8, i mærkningsdirektivet, m  u- lighed for at kræve oprindelsesmærknin g. Det følger af denne b e- stemmelse, at fødevarer skal være mærket med oplysning om opri n- delsessted, hvis en udeladelse af oplysningen vil kunne vildlede for- brugeren. Det kræver en konkret vu  rdering i hvert enkelt tilfælde, om der sker vildledning af forbrugeren, og en generel mærkningsor  dning, der indbefatter mærkning af f.eks. al fersk svine  - og fjerkrækød, vil derfor ikke kunne gennemføres med hjemmel heri. Den bestemmelse

Side 6/8 kan anvendes hvis der fx reklameres med danske hakkebøffer, men   kødet kommer fra e t andet sted. Et internationalt problem Forekomst af resistente bakterier i vores fødevarer er imidlertid et i n- ternationalt problem, og bør løses som et sådant. I EU er der allerede fokus på denne problemstilling, hvilket  forbuddet mod anvendelse af antibiotiske vækstfremmere, som jeg nævnte før, også afspejler. Der er også sat andre tiltag i gang. Efter den nye zoonoseforordning og zoonosedirektiv fra 2003 skal medlemslandene overvå ge resistensforholdene i en række bakterier, herunder Salmonella. Overvågni ngen vil danne basis for fremtidige initiativer på området i EU, og her vil Danmark i kraft af sin ledende rolle på området have gode muligheder for at påvirke den internati   o- nale dagsorden efter dansk mø nster. Efter den nye EU zoonose- lovgivning skal der også fastsættes fælles EU -mål for b ekæmpelse af Salmonella i slagtekyllinger og slagtesvin. Landene skal herefter iværksætte handlingsplaner, der sikrer opfyldelse af målene. Han d- lingsplanen for slagtekyllinger skal være iværksat inden 2009 og for slagtesvin inden 2010. Derudover er der i zoonoseforordningen et krav om, at salmonella ikke må kunne påvises i kyllingekød fra 2010. Derudover blev der i juni 2005 vedtaget en ny forordning om mikro- biologiske kriterier i fødevarer i EU. Den sætter bl.a. græ nser for Sal-

Side 7/8 monella på slagtekroppe og stiller krav om salmonellafrihed i ha kket kød. Forordning giver medlemslandene mulighed for at gennemføre 0 - tolerance eller acceptere et minimalt niveau for salmonella i hakket kød. Jeg har tidligere på sommeren besl  uttet, at vi i Danmark vil gen- nemfø re 0-tolerance. Det vil træde i kraft med virkning fra 1. januar 2006. Vi regner med, at disse initiativer over en årrække vil bevirke et fald i salmonellaniveauet i besætninger og fødevarer i medlemslandene. Og i takt med at Salmonella forekomsten falder, må det, som sagt, forve n- tes, at forekomsten af resistente salmonellabakterier falder tilsvarende. I lyset af de tal vi kan se agter jeg at rette henvendelse til Kommissio- nen med henblik på at få dem til at vurdere situ  ationen og i givet fald iværksætte handling splaner. Som medlem af EU kan vi ikke lukke vores grænser for import af f  ø- devarer fra de andre EU-lande. Fødevareproduktionen i EU foregår jo på langt de fleste områder efter de samme re  gler. Kød, der indføres   til Danmark fra andre EU-lande eller fra lande uden for EU, kontrolleres efter reglerne i samhandelsdirektivet og veterinærkontroldirektivet. Denne kontrol må ikke diskriminere udenlandske fødevarer i forhold til danske. Vi har altid mulighed for at kræve   et parti fersk kød varm e- behandlet, hvis vi påviser multiresistente bakterier som vurderes at udgøre en sundhedsrisiko for forbrugerne.

Side 8/8 Vi er alle interesserede i et frit og åbent marked  og de valgmuligheder det giver os. Derfor skal vi fortsætte vores   arbejde med fælles regler for forbrugerbeskyttelse og fødevaresikke rhed indenfor fællesskabets rammer.