Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri MINISTEREN J.nr.: 012 -1 Dato: 15. marts 2005 Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har med skrivelse af 11. marts 2005 (alm. del) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål : Spørgsmål 23: ”I forlængelse af rapporten om den fremtidige struktur for Fødevarestyrelsen, jf. FLF alm. del – bilag 29, vil ministeren så oversende høringssvarene fra de 10 fødevareregioner?” Svar: ./. Vedlagt fremsendes høringssvarene fra de 10 lokale samarbejdsudvalg i fødevareregionerne samt fra samarbejdsudvalget i Mørkhøj og hovedsamarbejdsudvalget. ./. Derudover fremsendes notat fra Fødevarestyrelsens direktion om Geografisk placering af laboratorier og beredskabsafdelinger samt indkomne høringssvar fra de lokale samarbejdsudvalg. Spørgsmål 24: ”I forlængelse af rapporten om den fremtidige struktur for Fødevarestyrelsen, jf. FLF alm. del – bilag 29, vil ministeren så oplyse, om de foreslåede besparelser på de administrative ressourcer indeb   ærer en risiko for, at der overføres administrative opgaver til de tilsynsførende medarbejdere, som så får mi  n- dre tid til at udføre tilsynene?” Svar: De effektiviseringer og besparelser, der gennemføres som led i strukturændringen af Fødevarestyrel- sen vedrører primært det administrative område. I regionerne sker der en samling af sekretariaterne i 3 centre, hvorved der opnås effektiviseri nger og besparelser. Visse praktiske opgaver vedrørende bogholderi og lønanvisning samles for hele styrelsen i Mørkhøj, og der opnås derfor størrelsesøkonomiske fordele. Forslaget indebærer ikke flytning af administrative opgaver fra sekretariaterne til de faglige medarbej- dere. Lars Barfoed /Lars Jensen
Side 2/2