Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri København, den 18. marts 2005 J.nr.:  4741 Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ved skrivelse af 10. marts 2005 (alm. del) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål: Spørgsmål 22: ” Vil ministeren oplyse, om gmo i foderblandinger ikke må overstige 0,9 pct. af hver enkelt ingrediens i en foderblanding, eller om gmo ikke må overstige 0,9 pct. af den samlede foderblanding ?” Svar: Plantedirektoratet har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til: ”Ifølge EU-forordning 1829/2003 om genetisk modificerede (GM) fødevarer og foder (artikel 24) skal de enkelte ingredienser i en foderblanding mærkes med oplysning om deres GMO-oprindelse, hvis de består af, indeholder, eller er frem stillet af GMO. Det er dog ikke nødvendigt at mærke ingredienser med indhold af GM materiale på mindre end 0,9 %, hvis forekomsten er utilsigtet eller teknisk uundgåelig. Tærskelværdien for mærkning gælder altså for den enkelte ingr  ediens i en foderblanding. Forordningsteksten er skrevet ud fra den antagelse, at en traditionelt forædlet rå vare kan være forurenet med GM materiale fra samme type afgrøde, f.eks. traditionel ikke-GM majs forurenet med GM majs. I foderstofbranchen er det imidlertid ikke ualmindeligt, at foderblandinger kan være krydsforurenet med GM materiale under fremstillingsprocessen på grund af overslæb af et GM foderstof fra tidligere fremstillede blandinger på samme anlæg. Det kan f.eks. være overslæb af GM sojaskrå til en blanding, hvort il der er benyttet en sojaskrå, som er dokumenteret som GMO -fri, eller en blanding, som slet ikke indeholder soja som ingrediens. Hvis virksomheden i sådanne situationer kan dokumentere, at hverken den anvendte sojaingrediens eller de øvrige ingredienser er kilde til forureningen, finder Plantedirektoratet, at tærskelværdien må baseres på den samlede foderblanding, fordi GMO-indholdet ikke stammer fra en ingrediens.
2 Direktoratet skriver derfor følgende i sin vejledning til foderstofbranchen om GM foder: ”Hvis en foderblanding indeholder en utilsigtet forekomst af genetisk modificeret materiale, som forekommer i blandingen, beregner man som udgangspunkt tærskelværdien i forhold til den pågældende ingrediens. Men hvis virkso mheden kan dokumentere, at det er foderblandingen, der er blevet forurenet ved produktionen, kan de 0,9 % beregnes ud fra hele foderblandingen”. Vejledningen har ligget på direktoratets hjemmeside siden juli 2004. Plantedirektoratet har gjort EU-kommissionen opmærksom på denne mulighed f or fortolkning af forordningen og den danske praksis. Direktoratet har skrevet til Kommissionen om den danske fortolkning, og spørgsmålet har været diskut eret på ekspertgruppemøder og i Den Stående Komite for GM fødevarer og foder, senest på et møde den 25 . januar 2005. Ifølge forordningen skal Kommissionen inden 7. november 2005 udfærdige en beretning til Europa- Parlamentet og Rådet om erfaringerne med forordningen og om nødvendigt fremsætte forslag til ændringer. Plantedirektoratet forventer, at Kommissionen vil påpege om og i givet fald , hvordan mærkningsbestemmelserne bør præciseres for foder med utilsigtede indhold af GM materiale på grund af krydsforurening.” Det fremgår således af Plantedirektoratets oplysninger, at man fra dansk side har bedt Kommissionen om en nærmere præcisering af mærkningsbestemmelserne. Jeg vil holde udvalget orienteret herom. Hans Chr. Schmidt /Lene Broberg