ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTEREN
20. september 2005
Besvarelse af spørgsmål nr. 214 FLF alm. del sti llet af Folketingets
Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 5. august 2005.
Spørgsmål 214:
Hvilke initiativer har ministeren tænkt at foret age på baggrund af sagen
vedrørende patentansøgning på svin?
Svar:
Ved behandlingen af en patentansøgning skal der tages stilling til , om
betingelserne for at få meddelt patent (nyhed, opfindelseshøjde og ind u-
striel anvendelighed) er opfyldt.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at patent ikke kan meddeles på
dyreracer, jf. patentlovens § 1, stk. 4. Endvidere kan der ikke gives pa-
tent på rene biologiske forædlingsmetoder, jf. patentlovens § 1, stk. 5.
Konventionelle avlsmetoder kan således ikke beskyttes med et patent.
Det er korrekt, at der er ansøgt om patent på svin fremavlet ved de i
patentet beskrevne metoder og disses afkom. Der er dog alene tale om
udvælgelse af svin med en naturligt forekommende gen etisk variation.
De udvalgte svin og disses afkom er derfor ikke ændret gen etisk.
Et svin udvalgt efter den i patentansøgningen beskrevne metode bærer
allerede den bestemte variation af et nærmere defineret gen , og dette er
ikke i sig selv patenterbart. Der bliver, sådan som ansøgningen er
udformet, ikke tilføjet noget til svinene.
Såfremt de udvalgte svins afkom ligeledes bærer den bestemte variation
af et nærmere defineret gen, er dette afkom heller ikke omfattet af
patentet, eftersom den specifikke genetiske variation er fremkommet ved
naturlig reproduktion.
Der er således ikke tale om produktion af en ny type svin , og derfor vil
det ikke være muligt at opnå patent på udvalgte svin og disses afkom
fremavlet ved den ovennævnte metode.
Jeg skal endelig understrege, at der, som nævnt i min besvarel se af
spørgsmål 213, på nuværende tidspunkt alene er tale om en ansøgning,
som endnu ikke er færdigbehandlet af de kompetente my ndigheder.
På den baggrund finder jeg ikke anledning til at foretage mig yderligere i
sagen.
ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 Købe nhavn K
Tlf.
33 92 33 50
Fax
33 12 37 78
CVR-nr
10 09 24 85
[email protected]
www.oem.dk