Stormgade 2-6 1470 København K T 33 95 13 10 F 33 95 13 11 www.minff.dk [email protected] Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den  17. august 2005 Sagsnr.: 438-50 Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 28. juli 2005 (Ad FLF alm. del) udbedt sig min besvarelse af følge nde spørgsmål 202:   Spørgsmål 202: ”Ministeren bedes redegøre for, hvorfor 250.000 danske slagtekvæg skal testes for kogalskab, heru n- der redegøre for, om det er nødvendigt at teste hvert enkelt dyr. Der henvises til vedlagte artikel i Jy  l- landsposten den 28. juli 2005 og vedlagte Ritzau-telegram.” Svar: På foranledning af spørgsmålet har Fødevarestyrelsen oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig: ”Test af 250.000 danske slagtekvæg årligt er en del af det EU -regulerede overvågningspr ogram for kogalskab (BSE) i Danmark. Reglerne for EU’s BSE overvågning er fastlagt i TSE -forordningen1, og en ændring af den danske overvågning vil forudsætte en ændring af foror dningen. EU Kommissionen har i juli 2005 udsendt et udkast til diskussionsemner for den fremtidige fælles BSE-politik i EU, kaldet TSE -roadmap2. Danmark bør overveje om det indebærer m   ulighed for at få diskuteret en lempelse af den danske BSE-overvågning, som nu efter mere end fire års overvågning kan dokumentere en markant faldende forekomst af sygdommen i Danmark. Baggrund : I 1990 blev BSE gjort anmeldepligtig, og dyr med kliniske symptomer på sygdommen er s iden blevet testet for BSE. Fundet af det første danske tilfælde af kogalskab blev gjort i februar 2000 og et dansk BSE-overvågningspro gram blev iværksat i oktober 2000 med overvågning af de selvdøde dyr (i første omgang ved stikprøve). I 2001 blev programmet ajourført i ove  rensstemmelse med den i december 2000 vedtagne og udvidede EU-lovgivning, og 1. januar 2001 begyndte overvågningen a f raske slag- 1Europa-Parlamentet og Rådets Forordning nr. 999/2001af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for foreby   g- gelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier. 2 BSE (bovin spongiform encephalopati –  svampeagtig hjernelidelse hos kvæg) hører til en gruppe af sygdomme, TSE (transmissible spongiforme encephalopatier –  overfarbare svampeagtige hjernelidelser), som også kan ramme andre dyrearter, f.eks. får og g eder.
Side 2/3 tedyr over 30 måneder. Overvågningsprogrammet har nu eksisteret i Danmark i over fire år og result   e- ret i undersøgelse af 1,2 mio. dyr, hvilket indtil nu har kostet 500 mio. danske kr. fordelt på offentlige og private midler. Der er på nuværende    tidspunkt fundet 163  danske tilfælde af kogalskab, og Da  n- marks Fødevareforskning angiver i en prognose fra 1. juli 2005, at antallet af tilfælde i perioden 2005   - 2010 forventes at være 0  -1 (gns. 0,28). EU har med TSE-forordningen fastlagt omfanget af medlems- staternes overvågningsprogrammer og en ændring af den danske overvågning vil som nævnt forudsæ t- te en ændring af forordningen. Kravet til testning af slagtedyr blev indført i december 2000 efter en voldsom politisk og m ediemæssig opmærksomhed som følge    af påvisning af adskillige nye tilfælde i Tyskland og Frankrig. Ved afste   m- ningen undlod Danmark at stemme for med henvisning til, at denne testning ikke havde særlig fødev   a- resikkerhedsmæssig betydning, idet fjernelse af specificeret r  isikomateriale allerede finder sted fra alle slagtedyr. Endvidere er testning af dyr ned til 30 mdr. usikker, idet infektionen først forventes at kunne påvises ca. 6 mdr. før end dyret vil få kliniske symptomer, typisk i 5    – 6 års alderen. Der kan altså v æ- re tale om en falsk forbruger-tryghed. Disse argumenter er stadig gældende. Det danske overvågningsprogram ser i dag således ud : Kategori Antal (anslået) pr. år Raske slagtedyr over 30 måneder 250.000 Selvdøde dyr over 24 måneder 35.000 Nødslagtede dyr over 24 måneder 2.000 AM-dyr4 over 24 måneder 10 Klinisk mistænkte dyr 50 I alt 287.060 Denne overvågning kostede i 2004 følgende : Kategori Udgifter i mio. DKK Debitor Slagtedyr 80,6 Erhvervet Risikodyr (selvdøde, AM -dyr, nødslagtede, klinisk mistænkte dyr) 27,7 Staten (10), erhvervet (15) Øvrige udgifter (administration af overvågningsprogrammet, TSE- databasen, m.v.) 15,6 Staten I alt 125 EU refunderede i alt 17,4 mio. DKK til overvågningen i 2004, så den reelle udgift bliver 107,6. 3 Inkl. det første tilfælde fra 2000. 3 af  de resterende 15  er påvist i andre EU -lande hos køer eksporteret til u d- landet fra Danmark. De 12 tilfælde, der er påvist i det danske overvågningsprogram, fordeler sig med 2 kliniske mistanker, 5 selvdøde dyr o g 5 slagtedyr. 4 Kreaturer, som ved det levende syn før slagtning (ante mortem kontrol) mistænkes for at være a ngrebet af en sygdom, der kan overføres til mennesker eller dyr, eller som viser symptomer på en sy  gdom eller en forstyrrelse af deres almentilstand, som kan gøre kødet uegnet til menneskeføde.
Side 3/3 På baggrund af det dan ske overvågningsprogram, som er fastlagt i TSE -forordningen, har det været muligt at: 1. Finde frem til smittede kreaturer. 2. Beregne sygdomsforekomsten i Danmark. 3. Vurdere om de smittehindrende tiltag (foderforbud) har haft effekt. 4. Sikre dansk handel med levende kreaturer og produkter heraf ved sikker dokumentation af lav forekomst. Med henblik på at få gennemført en samlet revision af TSE   -forordningen, er der indgået en politisk aftale mellem EP, Kommissionen og Rådet om at udarbejde og få vedtaget et sådant    samlet revisions- forslag inden 1. juli 2007. EU Kommissionen har derfor den 15. juli 2005 udsendt et udkast til diskus- sionsemner for den fremtidige fælles BSE  -politik i EU, kaldet TSE-roadmap, som første gang skal drøftes ved CVO -mødet den 7 -9. september 2005. I TSE-roadmap findes bl.a. følgende anført under ”Overvågningsprogrammer”: ”For lande, som har påvist BSE i deres kvægbestand, er formålet med overvågningen at monitorere effektiviteten af ko n- trolprogrammerne, herunder foderforbud og SRM fjernelse, ved at følge udviklingen i BSE foreko m- sten. Yderligere er formålet i lande uden (nyligt konstaterede) BSE tilfælde at dokumentere, at for   e- komsten ligger under en accepteret mindstegrænse. Det skal o  gså bemærkes, at skønt den aktive overvågning ikke er en fo rbrugerbeskyttelsesforanstaltning, så har den dog bidraget til øget forbruge  r- tillid og den har spillet en rolle i kommunikationsstrategien i visse medlemslande.” Det fremgår af oplægget, at kommissionen forventer en drøftelse af mulighederne for en le mpelse af overvågningsprogrammet som følge af den faldende forekomst.   Dette kunne f.eks. ske ved, at alders- grænsen for testning af slagtedyr blev hævet fra det nuværende 30 mdr. Danmark bør overveje muli g- heden for at få diskuteret en model med differentieret l empelse af  overvågningsprogrammet på ba  g- grund af programmets resultater for de enkelte medlemslande til dato, hvilket ville indebære en større lempelse for Danmark end for de fleste andre medlemslande.” Lars Barfoed         /Thomas Elvensø