Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2005-151-0031 Dok.: LGH40236 Besvarelse af spørgsmål nr.   189 af 16. juni 2005 (alm. del) fra Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Spørgsmål: ” Vil ministeren i forlængelse af ministerens besvarelse af samrådsspørgsm ål e- ne  AA  og  AB  om  nedsættelse  af  mørketid  for  kyllinger  o   plyse,  hvad  de  øk o- nomiske konsekvenser af at strø mere end en gang under slagtekylling eproduk- tionen er?” Svar: Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Det Da  n- ske Fjerkræraad. Det Danske Fjerkræraad har o  plyst følgende: ”Os bekendt er der ingen undersøgelser over, hvilke konsekvenser en udlægning af ny strøe l- se i hele huset vil have på kyllingernes trædepudesvidninger. Med henvisning til besvarelsen af spørgsmål 187 skal det gentages, at det er kendt, at   et tykt strøe lseslag meget let betyder klistret og skorpet strøelse, hvilket alt andet lige vil øge træd e- pudesvidningerne. Ud over at den foreslåede metode alt andet li ge vil forringe kyllingernes velfærd, vil   der væ- re forbundet en omkostning til strøels esmateriale og arbejdskraft. Omkostningerne til strøe l- sesmaterialet vil gennemsnitlig udgøre ca. 5 øre pr. kylling. Hertil kommer udgifter til u  d- bringning af strøelsen. Disse omkostninger skal ses i forhold til et gennemsnitligt dækning   s- bidrag på 1,37 kr.  pr. kylling i den seneste opgø -kontrollen. Hertil kommer, at en tænkt udlægning af ny strøelse udgør en risiko for at introducere sa l- monella og campylobacter, da proceduren vil være en anden end den der sker i forbi  ndelse med rengøring og de sinfektion af huset uden kyllinger.

- 2 - Endelig  vil  der  forventelig  være  visse  dyrevelfærdsmæssige  problemer  i  at  skulle  forstyrre kyllingerne ved udlægning  af  ny  strøelse. En sådan forstyrrelse vil forventeligt kunne give øgede hudrifter med betændelse og kassati   oner til følge. Med  den  foreliggende  viden  om  strøelseslagets  betydning  for  forekomsten  af  trædepud   e- svidninger vil en efterstrøning alt andet lige ikke have en positiv effekt med hensyn til ne d- bringning  af  trædepud  esvidningerne  – Danske  Fjerkræraad  ikke ubetinget anbefale det.” Der henvises desuden til Det Danske Fjerkræraads generelle bemærkninger om strøelse i besva- relsen af spørgsmål nr. 187   af 16. juni 2005 (alm. del) fra Udvalget for Fødevarer, Lan dbrug og Fiskeri.