07-06-05 Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato:   31. maj 2005 Dok.:   RSB40345 Civilkontoret - 1 - Udkast til tale til ministeren til brug ved samråd i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 1. juni 2005 (sammen med ministeren for familie- og forbrugeranliggender) Samrådsspørgsmål Z   : ”Vil ministeren redegøre fo  r politiets rolle i forbindelse med kontrol af dyretransporter og herunder redegøre for, om den danske svin etransport i Tyskland, hvor de tyske myndigheder har konstateret, at ca. 100 svin ud af 640 var døde under transporten, giver anledning til at revide re politiets rolle?” Samrådsspørgsmål Æ : ”Vil ministeren redegøre for regelsættet vedrørende dyretransporter i Danmark og i EU, og oplyse hvilke tiltag ministeren har gjort for at forbedre regelsættet og redegøre for, hvad ministeren vil gøre for at skær  pe regelsættet?”

- 2 - Samrådsspørgsmål    Ø (stillet til ministeren for familie  - og forbru- geranliggender): ” Vil ministeren redegøre for sanktionsmulighederne i forbinde lse med overtrædelse af reglerne for transport af dyr, og oplyse hvilke sankt  io- ner, der vil blive taget i brug i forbindelse med den konkrete sag i Tysk- land, samt oplyse om ministeren finder sanktionsmulighederne til- strækkel  ige?” Samrådsspørgsmål Å : ”Vil ministeren oplyse, hvordan regeringen udmønter regeringsgrun  d- laget for så vidt angår dyrevelf  ærd, hvor regeringen anf  ø rer, at ”I et rigt samfund som det danske har vi råd til at behandle vores dyr o rdentligt. Regeringen vil fortsat arbejde for at forbedre EU-reglerne om transport af dyr. Indtil dette sker, ønsker reg eringen, at Danmark på egen hån  d – inden for EU-rettens rammer –  skal gå foran og sikre den bedst mulige beskyttelse af dyrene under transport. Regeringen vil fastsætte regler om otte timers maksimal transporttid af særligt sårbare dyr, og om in   d- retningen af såkaldte samlesteder, hvor d yr omlæsses navnlig med he  n- blik på eksport. Regeringen vil søge at opnå frivi   llige brancheaftaler om transport af dyr”?” --- 1. Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg er ked af, at anledningen til at jeg –  og ministeren for familie- og forbrugeranliggender –  er her i dag, er den triste sag, vi alle har hørt om, hvor knap 100 smågrise døde u   nder

- 3 - transport. Det er uden for enhver tvivl, at dyr skal be- handles forsvarligt –   og det gælder   også  under transport. 2. Udvalget har i anledning af sagen stillet mig tre sam- rådsspørgsmål    –  Z, Æ og Å , som til en vis grad overlap- per hinanden. Jeg vil derfor besvare spørgsm å lene sam- let og derudover besvare en del af spørgsmål Ø, som er stillet til ministeren for familie- og forbrugeranliggen- der. Først vil jeg redegøre   for politiets kontrol af dy- retransporter, derefter vil jeg kort fortælle om   mulighe- derne for at sanktionere overtrædelse af regle  rne om transport af dyr, muligheden for at indføre s å kaldte læ  s- seplaner, og endelig vil jeg redegøre  for de forbedringer af reglerne, som vi for tiden arbejder med. 3. I forbindelse med transport af dyr udfører  dels Rigs- politiets Færdselsafdeling   og dels politikredsene stik- prøve kontrol af, om reglerne om krav til køretøje  r og behandlingen af dyrene er overholdt. Denne stikprøv e- kontrol kan enten finde sted som et led i politiets almin-

- 4 - delige landevejskontrol og patruljering eller som målre t- tet kontrol. Rigspolitiets Færdselsafdeling   udfø rer de målrettede  stikprøve kontroller, som eksempelvis kan finde sted ved grænsen eller ved slag  terier. Rigspolitiet har i de senere år prioriteret  netop dy- retransporter som et indsatsområde . Medarbejderne har således  været på et særligt kursus i kontrol af d yre- transporter, og der er oprettet en sektion for kontrol af tunge køretøjer, herunder kø   retøjer, der tran sporter dyr. Det er bl.a. medarbejdere ved denne tungvognssektion, der har undervist på det kursus i behandling af d yre- værnssager, som Rigsadvokaten har afholdt for   ankla- gemyndigheden og politikredsene her i foråret. Rigspolitiets Færdse  lsafdeling, herunder særligt den nævnte tungvognssektion, har et tæt samarbejde med Fødevarestyrelsen og fødevareregionerne.    De målre tte- de kontrolaktioner, som der er planlagt næsten 50 af i år, sker som udgangspunkt med bistand fra de veterinære

- 5 - myndigheder, typisk ved at der er en dyrlæge til stede i forbindelse med kontrollen. Færdselsafdelingen foretog sidste år    kontrol af 220 kø- retøjer , som transporterede ca. 23.000 dyr. Kontrollerne var særligt rettet imod   overholdelse af reglerne om do- kumentation, transportmidlerne og lastetæthed, og d  er blev optaget 57 rapporter om overtrædelser.   Ca. halvde- len af overtrædelser  ne var af mere formel karakter, f.eks. manglende godkendelse af køretøjet, eller at aut  o- risationen til at transportere dyr ikke var medbragt. Den anden halvdel af fejlene angik dyrene –  herunder særligt lastetæthed, transpor  ttid og strøelse.  I år er der indtil videre foretaget kontrol af 111 køretøjer, hvilket har medført optagelse af 22 pol itirapporter. Det er vigtigt, at politiets kontrol foregår så effe  ktivt som muligt, og at der findes ekspertise på områ  det. Jeg er derfor tilfreds med, at Rigspolitiet har givet området

- 6 - prioritet og har uddannet medarbejdere med særlig kompetence til at foretage kontrol af dyretransporter. Med henblik på  i øvrigt  at styrke politiets og anklage- myndighedens arbejde i dyreværnssager blev der sidste år u darbejdet en manual for politikredsenes behandling af dyreværnssager. Herudover er der tilrettelagt et ku  r- sus om dyreværnslovgivningen for de medarbejdere i politikredsene, som beskæftiger sig med dyreværnss a- ger, ligesom det allerede eksisterende samarbejde mel- lem fødevareregionerne og politikredsene er blevet sty r- ket. 4. Udvalget har også spurgt om, hvilke regler der gæ   lder for transport af dyr i Danmark og EU. Som nævnt af ministeren for familie  - og forbrugeranlig- gender er det Justitsministeriet, der er ansvarlig for lov- givningen på dette område.

- 7 - Ministeren for familie- og forbrugeranliggende har imidlertid forud for sin redegørelse af forløbet i den konkrete sag fra Præstø gennemgået de relevante regler på området   og jeg vil derfor i stedet redegøre for  mulig- hederne for at sanktionere overtrædelse af regle  rne. 5. Efter dyreværnsloven kan den, der behandler dyr uforsvarligt, straffes med bøde eller fængsel    i et år. Har den uforsvarlige behandling karakter af mishandling, er straffen fængsel op til et år –  i gentagelsestilfælde in  dtil 2 år. Overtrædelse af nærmere angivne bestemme lser i dyreværnsloven, der ikke   konkret kan karakteriseres som uforsvarlig behandling af dyr, straffes med bøde og fæn  gsel indtil 4 måneder. I transportbekendtgørelsen fra 1993, som er udstedt i medfør af dyreværnsloven, er strafferammen    også  bø de eller fængsel indtil 4 måneder. Det fremgår udtry kkeligt at dyreværnsloven, at det   anses som en skærpe  nde om-

- 8 - stændighed, hvis overtrædelsen er begået i fo rbindelse med udøvelse af erhverv. Regeringen opfatter overtrædelser af dyreværnslovgi v- ningen, som en meget alvorlig sag, og sanktionerne bør afspejle dette. Det var også baggrunden for , at jeg i januar 2003 frem- satte et lovforslag til ændring af dyreværn sloven med henblik på , at sanktionsniveauet i dyreværnss  ager gene- relt blev skærpet, ligesom det   blev præciseret, at det   ved udmåling af bødestraf   efter dyreværnslovgi  vningen skal anses som en skærpende o  mstændighed, hvis overtr  æ- delsen sker som led i erhvervsmæssig b  ehandling af dyr f.eks. ved transport af dyr. Lovændringen blev vedtaget og trådte i kraft den 1. juli 2003. Jeg er glad for, at vi med lovændringen fik unde  r- streget, at det ikke skal kunne betale sig at overtræde dyreværnslovgivni  ngen.

- 9 - Som led i opfølgningen  på lovændringen afleverede Rigsadvokaten i januar i år en redegørelse til Justitsm  i- nisteriet om virkningen af skærpelsen i 2003. På ba   g- grund af indberetninger fra politikredsene konkluderer Rigsadvokaten, at lovæn  dringen i det væsentlige har medført skærpede bøder i sager om transport af dyr. Rigsadvokaten har dog konstateret, at nogle sager ved- rørende transport af dyr burde have været henført til b e- stemmelsen om uforsvarlig behandling af dyr, eller bur- de have medført  højere  bøder . Rigsadvokaten har oplyst, at disse forhold har indgået i de kurser, der her i foråret har været afholdt for    politi og anklagemyndigheden. Der er også mulighed for at fratage de brodne kar  inden for transportbranchen retten til at have med dyr at gø re.

- 10 - Efter dyreværnsloven kan   den, der ved dom findes skyl- dig i mishandling eller grovere uforsvarlig behandling af dyr, ved dommen frakendes retten til at beskæ  ftige sig med dyr, herunder at transportere dyr. Herudover indeholder straffeloven mulighed for, at domstolene i forbindelse med en dom for et strafbart forhold kan frakende en transportør retten til fortsat at udøve  sin transportvirksomhed, hvis det udviste forhold begrunder en nærligge  nde fare for misbrug af stillingen. Rigsadvokaten har med sin meddelelse om overtræde  lse af dyreværnslovgivningen fra august 2003 udtrykk  eligt redegjort for spørgsmålet om rettighedsfrakende  lse. Det, håber jeg , er med til at fastholde anklagemyndighedens opmærksomhed på muligheden for retti   ghedsfrakendel- se. 6. Jeg har bemærke  t, at der er rejst spørgsmål om   ikke, man kan stille krav om, at transportøren inden tran spor-

- 11 - ten skal indsende en slags læsse  -plan sammen med ru- teplanen. Som jeg forstår det, vil pl anen skulle indehol- de en tegning af kør etøjet og en angivelse af, det ti l- gængelige areal og antal dyr samt angivelse af dyr  enes vægt. Mine embedsmænd har   kigget nærmere på forsl   aget, og det er deres foreløbige vurdering, at det i kke vil være i overensstemmelse med EU-retten at indføre krav om, at der skal indsendes yderligere oplysninger sammen med ruteplanen. Det skyldes, at transportdirektivets regler om ruteplaner udtømme nde gør op med, hvilken dok u- mentation medlemsstaterne kan forlange indsendt, inden en transport påbegy ndes. Fra januar 2007, når  den nye forordning om transport af dyr træder i kraft  , afløses ruteplaner af såkaldte   logbø- ger. I logbogen skal antallet af dyr oplyses, og som no- get nyt skal dyrenes forventede vægt i kg. og det saml  e- de areal til sending i m² oplyses. Eftersom belægning  s-

- 12 - graden beregnes ud fra dyrenes vægt, vil de  nne ændring lette dyrlægens og politiets ko  ntrol. 7. I den konkrete sag fra Præstø tyder    meget på, at manglende overholdelse af de regler, jeg har beskrevet, var skyld i, at de omkring 100 smågrise omkom . Sagen giver efter min mening nu alligevel anledning til at overveje, om reglerne om transport af dyr kan forbed- res. Jeg vil derfor kort redegøre for,  hvad regeringen allerede har gjort for at forbedre regelsættet,   og hvad vi vil gøre i fremti den, herunder hvordan regeringsgrund- laget vil blive udmø ntet. En ganske betydelig del af reguleringen af dyretrans- porter fastlægges i   harmoniserede EU-regler, som vi i Danmark ikke har mulighed for at fravige. Når man  – som Danmark –  ønsker at forbedre forho ldene for dyr under transport, vil en skærpelse af re  glerne derfor i fø r-

- 13 - ste række skulle ske ved ændring af EU’s regler om transport af dyr. Som I ved, blev transportforordningen vedtaget i de- cember sidste år. Vedtagelsen  af nye regler kunne –  og burde –  have medført,  at niveauet for dyrevelfærd u  nder transport i hele Europa blev hævet   betydeligt, men så- dan gik det desværre   ikke. De andre lande ville ikke væ- re med at indføre  de forbedringer vedrørende  bl.a. mak- simal transporttid, arealkrav og kontrol, som vi i Dan- mark havde lagt meget vægt på. Forbedringerne i forhold til de nu gældende regler er derfor slet ikke så omfattende, som de kunne  –  og burde –  have væ  ret. Jeg har tidligere over for udvalget redegjort nøje for indholdet af forordningen og for forhandlingerne i for- bindelse med vedtagelsen af forslaget.

- 14 - 8. Det lykkedes beklageligvis ikke at få forordni ngen vedtaget med de ønskede forbedringer.  Vi vil dog ikke læ  ne os tilbage og vente på, at de andre lande skifter holdning, men i stedet forsøge at forbedre de  danske regler, hvor det er muligt. Det er også  baggrunden for, at jeg –  efter forordningens vedtagelse –   har haft en række drøftelser med de fød e- varepolitiske ordførere , om at skærpe   de danske regler for transport af dyr. Og det er også denne holdning,  der ligger bag rege- ringsgrundlaget, hvoraf det fremgår , at regeringen fin- der, at vi i et rigt samfund som det danske har råd til at behandle vores dyr ordentligt, og at vi derfor vil gå  for- an og sikre den bedst mulige beskyttelse af dyrs forhold under transport.

- 15 - Jeg vil her fortælle   lidt om den række   af initiativer, som regeringen har besluttet at iværksætte for at forbedre forholdene for transport af dyr. Det første initiativ  angår  dyrenes transportegnethed. Fø- devarestyrelsen har her i foråret  efter nøje overv ejelser fastsat en række kriterier, der   indebærer en skærpelse af vurderingen af det enkelte dyrs transportegnethed. Udvalget har i sidste uge modtaget kopi af Fødevar esty- relsens meddelelse fra februar måned i år   om skæ  rpel- sen, og jeg skal derfor undlade at gå i detaljer med de enkelte punkter. Jeg kan dog oplyse, at Fødevar estyrel- sen har tilkendegivet overfor mig, at skærpelsen har den virkning, at 10% - for visse kategorier af dyr endda helt op til 20% - af de dyr, der tidligere blev anset for egne- de til transport, nu ikke anses som transportegnede. Jeg sætter stor pris på, at det har været muligt at finde krit e- rier, der har gjort en så  væ  sentlig forbedring mulig. Fø- devarestyrelsen har også  oplyst, at man vil følge udvi k-

- 16 - lingen nøje, så de høje    krav til transportegnetheden fast- holdes. Det andet initiativ angår  transport af udsætte  rdyr, og her arbejder vi med et forbud mod lange transporter af visse kategorier af udsætterdyr.   Justitsministeriet har allerede modtaget Fødevarestyrelsens vurde ring af udsættersøer og udsætterkvæg, og også de tte papir er sendt til udval- get i sidste uge. Vi har nu anmodet om, at Fødevarest y- relsen inden udgangen af i år vurderer  de udestående kategorier af udsæ  tterdyr. Det er regeringens mål, at forbud det mod lange trans- porter af de mest udsatte grupper af dyr kan træde i kraft samtidigt med forordningen i januar 2007. Det er en sag, som ligger mig meget på sinde, og jeg er glad for, at forordningen –  trods dens mange svagheder –  giver os denne mulighed for at fastsætte danske regler  , der beskytter netop de allermest udslidte og svage dyr mod lange transporter.

- 17 - Det tredje initiativ angår  forholdene på  samlestederne. Justitsministeriet har anmodet Dyreværnsr  å det om at komme med et forslag til regler, der tager sigte på at mindske den stress, dyr udsættes for på samlest   ederne, og desuden at sikre egnede fysiske rammer for dyrlæ- gens kontrol af dyrene. Og endelige omhandler det fjerde initiativ forholdene i udleveringsrum og – vogne. Også dette spørgsmål    er Dy- reværnsrådet    anmodet om at udtale sig om. Jeg har nu redegjort for reglerne for transport af dyr og om de nye initiativer, som regeringen har taget på o m- rådet. Der må ikke herske tvivl om, at   transport af dyr er et emne, som hele regeringen prioriterer meget højt. Og personligt mener jeg, at vi netop med de initiativer, som jeg har redegjort for i dag, virkelig får fo rbedret dyrs forhold under transport.