Stormgade 2-6 1470 København K T 33 95 13 10 F 33 95 13 11 www.minff.dk [email protected] Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den  16. juni 2005 Sagsnr.: 438-49 Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 2. juni 2005 (Ad FLF alm. del) udbedt sig min besvarelse af fø lgende spørgsmål 143:   Spørgsmål 143: ”Hvor meget større er de danske ægproducenters omkostninger til salmonellabekæmpelse og dyreve l- færd end øvrige EU ægproducenters?” Svar: På foranledning af spørgsmålet har Fødevarestyrelsen oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til: ”I det følgende er redegjort for de omkostninger, der er forbundet med den danske salmonell  a- bekæmpelse og krav til dyrevelfærd, i det omfang det har været muligt at fremskaffe oplysni n- gerne: Salmonella Den danske Salmonellahandlingsplan stiller større krav til prøvetagning og bekæmpelse, end EU-reglerne kræver. Danske ægproducenters omkostninger til salmonellaovervågning og    – i- rekte udgifter til udtagning, indsendelse og analyser af rutineprøver, udgifter i f orbindelse med videreundersøgelse af mistænkte flokke samt til sanering af smittede flokke, ligesom der er tid   s- forbrug og omkostninger til iværksættelse og opretholdelse af procedurer til hindring af, at smi t- te med Salmonella introduceres til flokkene. Det anslås, at de direkte udgifter til rutineanalyser udgør over 4 mio. kr. pr. år svarende til knap 10 øre pr. kg producerede æg (ved 3 mio. høns svarer det til omkring 1,50 kr. pr. høne). Der skal

Side 2/3 udtages samme antal analyser pr. flok uanset flokstørrelse , hvorfor belastningen er forholdsvis størst på mi  ndre flokke. Hvis der opstår mistanke om salmonella i en konsumægsflok påbydes æggene leveret til varm e- behandling indtil mistanken kan be- eller afkræftes. Evt. tab i forbindelse med påbuddet bæres af producenten, ligesom denne også bærer udgifter til fødevareregionernes udtagning samt an a- lyse af mistankeprøver. Det betyder, at for den enkelte producent er der risiko for b etydelige ekstraudgifter uanset om flokken erklæres smittet eller ikke. Hvis mistanken om salmonellasmitte bekræftes, afholdes udgifter til flokkens sanering af b  e- sætningsejeren. Det betyder, at for den enkelte producent er der risiko for betydelige økonom   i- ske tab. Udgiften i gennemsnit pr. kg æg er begrænset, men de økonomiske og praktisk e følger for den enkelte smittede flok, er ofte alvorlige. Foderleverandører varmebehandler fjerkræfoder som et led i fremstillingen. DLG har bere   gnet den ekstra omkostning i 2004 i forbindelse med varmebehandling m.v. for foder til ægse  ktoren til at udgø re omkring 6,1  mio. kr. Ægpakkerierne gør en betydelig indsats for at forhindre smitteoverførsel mellem flokke ved de s- inficering af emballage og containere. Der er betydelige udgifter til kontrol af opdræts  - og for- meringsflokke. Det er desuden nødven digt at arbejde med en overkapacitet i rugerisektoren, så der kan ko m- penseres for en evt. salmonellaramt flok. De ekstra udgifter i rugerierne betales af ægproduce  n- terne og kan anslås til 0,8 mio. kr. pr. år. Alle analyseresultater gemmes i en database, hv  is drift anslås til at koste 0,6 mio. kr. på årsbasis. Erhvervet anslår, at de direkte ekstra omkostninger i forbindelse med salmonellaovervågni  ngen og bekæmpelsen udgør omkring 12 mio. kr. på årsbasis, og dertil kommer rengøring og sanering efter smittede flokke. Ekstraudgifterne til salmonellaovervågning og bekæmpelse kan således anslås til omkring 25 øre pr. kg. producerede æg. Rapport nr. 171 om Fødevar esikkerhed i et samfundsøkonomisk perspektiv  –  en analyse af salmonellahandlingsplanerne udgivet af Fødev a- reøkonomisk Institut, KVL kommer frem til en lignende ekstraomkostning for e rhvervet i 2002. De nationale danske krav vil betyde meromkostninger for danske ægproducenter i forhold til lande, hvor der ikke er gennemført bestemmelser, der er strengere  end EU-reglerne. Fødevar e- styrelsen er ikke bekendt med omkostningerne til salmonellabekæmpelse i andre lande. De ko  n- krete omkostninger vil være afhængige af såvel prøv eprogram, forekomst af salmonella som generelt omkostningsniveau i de enkelte lande. Dyrevelfærd Velfærdsmæssige bestemmelser for æglæggende høner fremgår af Justitsministeriets re gler om beskyttelse af æglæggende høner. Bekendtgørelsen gennemfører EU bestemmelser på omr å det. De nævnte danske bestemmelser er på en række områder strengere end EU's mindstekrav. Som væsentlige eksempler kan næ vnes:

Side 3/3 Strengere krav til minimumsareal pr. høne i traditionelle bure, og til belægningsgrad i alternative besætninger Grænse for det maksimalt tilladte antal af høner per bur i både traditionelle og beriged e buranlæg Der tillades efter de danske bestemmelser højst 3 etager i buranlæg, hvor direktivet ikke har nogen begrænsninger i etageantal, og højst 3 etager i alternative systemer, mod d   i- rektivets højst 4 etager. Nogle af de nationale danske krav vil betyde meromkostninger for danske ægproducenter i fo  r- hold til lande, hvor der ikke er gennemført bestemmelser, der er strengere end direktivets. Fød  e- varestyrelsen er imidlertid ikke bekendt med omfanget af sådanne meromkostni nger. Det kan oplyses, at Fødeva restyrelsen gennemfører årlig velfærdskontrol med alle bura nlæg og med 5% (dog mindst 50) af besætninger med alternativt hold af æglæggende høner. Udgi fterne til denne kontrol påhviler ikke besætningsejerne, men afholdes af det o   ffentlige.” Lars Barfoed         /Thomas Elvensø