Fødevarestyrelsen 16.03.2005 J.nr.: 2005 - 20-26-00568 / TEJE/THKN/EKA Notat om oprindelsesmærkning på frugt og grønt. samt kød Frugt og grøntsager, herunder spisekartofler Reglerne om oprindelsesmærkning af frugt og grøntsager indgår i handelsnormerne for friske frugter og grøntsager. Handelsnormerne fastsættes i regi af EU's markedsordning for frugt og grøntsager1. Der findes i øjeblikket 37 handelsnormer dækkende en eller – i enkelte tilfælde –  flere forskellige arter af frugter eller grøntsager. Listen over arter af frugt og grøntsager, for hvilke der er fastsat handelsnor- mer, findes i bilag 1. Der er ikke fastsat handelsnormer for forarbejdede frugter og grøntsager. Handelsnormerne fastsættes i form af kommissionsforordninger. Bestemmelserne om oprindelses- mærkning findes i normens afsnit VI, C: ”VI. BESTEMMELSER VEDRØRENDE MÆRKNING C. Produktets oprindelse Oprindelsesland og eventuelt produktionsområde eller national, regional eller lokal betegne lse.” Bestemmelsen om mærkning med oprindelsesland er identisk for alle arter af frugt og grøntsager, for hvilke der er fastsat normer. For arter af frugt og grøntsager, for hvilke der ikke er fastsat handelsnormer, er der ingen krav om an- givelse af oprindelsesland, bortset for spisekartofler, hvor der er fastsat nationale danske bestemmelser om oprindelsesmærkning . Disse bestemmelser er fastsat i Bekendtgørelse nr. 1540 af 30. december 2004 om avl af kartofler og om salg af læggekartofler og af spisekartofler af egen avl2, bilag 7 ”Pak- ning og mærkning af spisekartofler”, pkt. 7.2.b). Fjerkrækød 1 Rådets forordning (EF) nr.  2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager. Det fremgår af forordningens artikel 2, stk. 1: ”Produkter , der er bestemt til levering til forbrugeren i frisk tilstand , kan klassificeres ud fra et system af normer”. 2Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i lov om frø, kartofler og planter, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 26. april 1999
Side 2/3 Der er krav om oprindelsesmærkning for fersk fjerkrækød bestemt til den endelige forbruger fra lande uden for EU. Hvis kødet forarbejdes til tilberedt fjerkrækød eller et kødprodukt skal det ikke mærkes med oprindelse, men hvis det f.eks. ompakkes, skal det stadig mærkes med oprindelse. Kravet findes i Rådets forordning /EØF) nr. 1906/90 af 26. juni 1990 om handel snormerne for fjerkræskød, art. 5, stk. 3 litra e. Fersk fjerkrækød fra andre medlemsstater kan således ikke kræves mærket med oprindelse s- land, jf. nedenfor. Oksekød Kommissionen har indført oprindelsesmærkning for oksekød. Reglerne er supplerende regler i forhold til 2000/13/EF. I henhold til Forordning (EF) nr.1760/  2000 af 17. juli 2000 skal alt fersk oksekød og hakket oksekød, der ikke er tilberedt eller lavet til et kødprodukt, mærkes med oprindelse. Det skal fremgå i hvilket land dyret, som kødet stammer fra, er født, opvo kset og slagtet. Øvrige kødtyper For så  vidt angår anden slags kød end fjerkrækød og oksekød skal der alene mærkes med oprindelse s- sted, hvis en udeladelse af oplysningen vil kunne vildlede forbrugerne, (bekendtgørelse om mærkning § 14, jf. mærkningsdirektivet art. 3, nr. 8). Det skal være konkrete ting ved indpakning eller markeds- føring, der kan vildlede forbrugeren. At forbrugeren eksempelvis generelt føler sig vildledt af, at der ikke er tale om dansk fjerkræ, er ikke vildledning. Tenna Jensen / Thomas Knights / Erik Andersen
Side 3/3 Bilag 1 Oversigt over de arter af frugt og grøntsager, for hvilke der er fastsat handelsnormer 1. Abrikoser 2. Agurker 3. Artiskokker 4. Asparges 5. Aubergine 6. Avocadoer 7. Bananer 8. Bladselleri 9. Blomkål 10.  Blommer 11.  Bønner 12.  Champignon 13.  Cikoriesalat 14.  Citrusfrugter 15.  Courgetter 16.  Druer; spisedruer 17.  Ferskner og nektariner 18.  Gulerødder 19.  Hasselnødder med skal 20.  Hovedkål 21.  Hvidløg 22.  Jordbær 23.  Kirsebær 24.  Kiwier 25.  Meloner 26.  Porrer 27.  Pærer 28.  Rosenkål 29.  Salat 30.  Spinat 31.  Spiseløg 32.  Sød peber 33.  Tomater 34.  Valnødder 35.  Vandmeloner 36.  Æbler 37.  Ærter med bælg