København, den 8. maj 2005 J.nr.:2252-05 - 50 Redegørelse for forløbet af den jordfordelingssag der er refereret til i  avisartikel i Lolland-Falsters Folketidende Gårdejer Carsten Østen, Stadionsvej 11, 4970 Rødby, har bl.a. klaget over, at han ved d en pr. 1. marts 2002 gennemførte jordfordelingssag Vejleby -Holle ikke har kunnet købe ”tillæg sjord”. Carsten Østens klage over jordfordelingen er behandlet og afgjort ved kendelsesmøder den 30    . ja- nuar 2002 og 13. april 2005 i den regionale Jordbrugskommission for Storstrøms  Amt. Klagen og artiklen i Lolland-Falsters Folketidende den 14. april 2005 bygger på en række misfo   r- ståelser. I en jordfordeling er man ikke ”ansøger om tillægsjord” og ingen kan ”vride armen om” på jor   d- brugskommissionens medlemmer. Deltagelse i jordfordeling er frivillig og udelukkende baseret på forhandlinger. Enhver lod sejer står således frit mht. om han vil deltage og på hvilke vilkår. Det indebærer, at lodsejere kan afvise, at lade deres jord indgå i jordfordelingen.  En jordfordeling er, når den er godkendt , og der er afsagt kendelse, bindende gennemført. Dette sk ete i den konkrete sag den 30. januar 2002, og sagen kan således  hverken helt eller delvis ”gå om”. Jordfordelingssagen er rejst på privat initiativ i  henhold til jordfordelingsloven af en kreds af lods- ejere, som har ønsket at få undersøgt mulighederne for lokalt at få gennemført en arronderings - og strukturforbedrende jordfordeling. Efter beslutning om og godkendelse af, at jordfordelingssagen blev rejst, blev formidleren af lods- ejerkredsens henvendelse, landinspektør Erik Juhl Christensen, Maribo, af Direktoratet for Fødev  a- reErhverv engageret til på statens vegne at undersøge jordfordelingsmulighede  rne, gennemføre lodsejerforhandlinger, og udarbejde en jordfordelingsplan. Herefter blev der lokalt annonceret om, at der var påbegyndt jordfordelingsforhandlinger, og at man –  hvis man ikke var blevet kontaktet – kunne henvende sig til landinspektør Erik Juhl Christensen, med sit ønske om at blive inddraget i jordfordeling sforhandlingerne. Annonceringen tjente samtidig til afklaring af, om der var lodsejere i jordfordelingsområdet, der ville gøre fortrinsstilling gældende    i henhold til landbrugsloven, og en opfordring til disse om at reagere.

2 At en lodsejer reagerer på a nnonceringen og påberåber sig fortrinsstilling   i henhold til landbrugslo- ven indebærer ikke, at han har nogen (fortrins)ret til at købe nærmere angivne arealer, ej heller at få imød ekommet en evt. fortrinsstilling. –   Det er ofte således, at gennemførelse af   en jordfordeling ikke udløser arealer,  der kan anvendes til imødekommelse af  fortrinsstilling. Dette gælder f.eks  . hvis den primære   erhverver i jordfordelingen i overensstemmelse med landbrugsloven kan erhverve arealet uden tilladelse/dispensation. Det er derfor en misforståelse, at Carsten Østen skulle have krav på at blive imødekommet i jor d- fordelingssagen, fordi han har gjort krav på fortrinsstilling  i henhold til landbrugsloven. Man kan ikke i en jordfordeling, der udelukkende er baseret på forhandl inger, gøre krav på   at købe nærmere angivne arealer (”tillægsjord”) . Det bemærkes yderligere, at   Carsten Østen er ren køber, og således ikke bidrager i jor dfordelingen med afståelse af  - for andre lodsejere bedre beliggende - arealer. Lodsejeres arealafståelser er typisk betinget af, at de i stedet får andre   – og bedre beliggende    – are   a- ler. Når lodsejerønsker skal imødekommes, går byttere derfor forud for købere. Resultatet af forhandlingsprocessen, dvs. summen af de indgåede overenskomster om køb, bytte   og salg af arealer, fremlægges som jordfordelingsplan for jordbrugskommissionen til godkendelse og afsigelse af jordfordelingskendelse. Carsten Østen gjorde ved annonceringen krav på fortrinsstilling    i henhold til landbrugsloven. Den senere udarbejdede jordfordelingsplan blev på baggrund heraf gennemgået af den reg  ionale jordbrugskommission for at kommissionen i henhold til landbrugsloven kunne træffe afgørelse om, om der ved jordfordelingen ville blive overdraget arealer, som Carsten Østen kunne gøre kra    v på fortrinsstilling i. Kommissionen besluttede, at afvise Østens krav om fortrinsstilling, da der ikke ved jordfo  rdelingen ville blive overdraget arealer, som Carsten Østen kunne gøre krav på. Jordfordelingsplanen, hvori Carsten Østen ikke indgår, ble   v forelagt for jordbrugskommissionen – alm. og udvidet – ved et offentligt møde den 30    . januar 2002 til godkendelse og afsigelse af jord- fordelingskendelse. Mødet var annonceret lokalt, og evt. klager Carsten Østen var ved særskilt brev gjort o pmærksom på  mødet. Planen omfatter overdragelse af 224 ha ha mellem 57 ejendomme. På mødet fremlagdes en skriftlig klage fra Carsten Østen, og han fik mulighed for mundtligt over for kommissionen at fremføre sin klage. Den alm. kommission godkendte jordfordelingsplanen, og den udvidede jordbrugskommission, der har en byretsdommer som formand, afsagde kendelse om, at den forelagte jordfordelingsplan skulle gennemføres. Kendelsen er  i henhold til jordfordelingslovens § 3, stk. 6, bindende, og kan ikke ef- terfølgende æn   dres eller ophæves.

3 Jordbrugskommissionens kendelse, herunder afvisning af Carsten Østens klage,   kan således  ikke påklages til nogen administrativ myndighed, he runder fødevareministeren. Efter at de fornødne skelsætnings   - og opmålingsarbejder var gennemf ørt, og udarbejdelse af matr i- kulære dokumenter   tilendebragt, blev der ved et offentligt møde den 13 . april 2005 afsagt endelig jordfordelingskendelse i sagen. Det understreges, at jordfordelingen – dvs. de aftalte arealoverdragelser    - er bindende gennemfør t ved den såkaldt foreløbige kendelse af 30  . januar 2002. Til den endelige jordfordelingskendelse indkaldes ved brev sagens lodsejere og rettighedshaverne i de deltagende ejendomme. Desuden annonceres mødet i Statstidende, medens der ikke er krav om lokal annoncering. Kendelsesmødet den 13 . april 2005 var dog annonceret lokalt flere gange. Mødets formål er alene, at   de i jordfordelingen deltagende lodsejere og tinglyste rettighedshavere i ejendommene kan klage over fx mangler ved de overdragne arealer. Evt. klager afgøres endeligt på mødet  i henhold til jordfordelingslovens § 5, stk. 1, (endelighedsbestemmelse), og kommissionens afgørelser kan ikke indbri nges for administrativ myndighed. Carsten Østen klagede også på dette møde over, at han ikke i henhold til landbrugsloven havde fået tillagt fortrinsstilling og ikke var blevet inddraget som køber i jordfordelingen. Kommissionen fastholdt ved kendelsesmødet den 13 . april 2005 sin afvisning af de ved mødet den 30. januar 2002 fremførte klager. Der foreligger i sagen en række   breve m.m. fra Carsten Øste  n med klager og beskyldninger mod en ræ  kke personer, herunder naboer. Carsten Øste  n har hverken haft krav på at blive inddraget i jordfordelingsforhandlingerne eller krav på at få overdraget arealer fra ande  n/andre lodsejere, der ikke vil afstå jord til ham. Forhandlingerne om en jordfordeling kan umuliggøres, når der lokalt er betydelige konflikter om andre fo  rhold, da ingen kan tvinges til at afhænde arealer  , og jordfordeling er frivillig og udelukkende baseret på fo r- handlinger. Processen indebærer således ikke, at der sker en form for udbud, som man som ”ans ø- ger” kan re agere på.   Jordbrugskommissionen har afvist Carsten Østens klager, og besluttet at en jordford  elingsplan, der omfatter omlægning af 224 ha   mellem 57 ejendomme skulle gennemføres. Den pr. 1. marts 2002 gennemførte jordfordeling  kan ikke – hverken helt eller de   lvis - ”gå om”   .