Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, den 17. marts
2005
Sagsnr.: 1874/102025
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 2. marts 2005 (alm.
del) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:
Spørgsmål 11 :
Hvad er status for den ordning, som ministeren har lovet de Bornholmske fiskere, som kom-
pensation for de økonomiske tab laksefiskerne har lidt som følge af dioxinreglerne?
Svar:
Ved Akt 8, tiltrådt af Folketingets Finansudvalg den 20. oktober 2004, godkendte Finansud-
valget en ordning, hvorefter der kunne ydes kompensation i form af tilskud til laksefiskerne
inden for en ramme på 3 mio. kr. Tilskud skulle ydes for perioden 16. se ptember 2004 til 15.
marts 2005 for tab opgjort i forhold til landinger af store laks, som ikke må sælges til human
konsum.
Europa-Kommissionen har afvist at godkende ordningen efter Rådets forordning nr. 2792/99
om de nærmere regler og betingelser for strukturforanstaltninger for fiskeriet. Ordningen er
derfor i stedet forelagt Kommission med anmodning om godkendelse som statsstøtte. Kom-
missionen har endnu ikke taget stilling til denne anmodning.
I afventning af Kommissionens afgørelse er en midlertidig støtteordning iværksat efter regler-
ne om de minimis-støtte.
Denne ordning blev igangsat ved bekendtgørelse af 13. januar 2005 om tilskud til visse er-
hvervsfiskere, der har drevet erhvervsfiskeri efter laks i Østersøen. En fartøjsejer kan efter be-
kendtgørelsen søge om kompensation på op til 22.000 kr. afhængig a f tabets størrelse. Der
kan ligeledes søges om ophugningsstøtte og i forbindelse hermed om en engangsgodtgørelse
til besætningsmedlemmer på op til 70.000 kr. til udgifter ved eventuel omskoling m.v. Der
kan søges om støtte frem til 1. april 2005.