Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri	Den  8. juni 2005
Â	Sagsnr.: 433-35

 

 

 

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 12. maj 2005 (Ad FLF alm. del) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål 105: 

 

Spørgsmål 105:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 11. maj 2005 fra Danmarks Restauranter og Cafeer vedrørende indsatsen mod rotter, jf. FLF alm. del – bilag 152.”

 

 

Svar:

Henvendelsen fra Danmarks Restauranter og Cafeer (DRC) følger op på samrådet den 11. maj 2005 og indeholder en række uddybende spørgsmål om rotter i restauranter.

 

Har ministeren kontaktet andre myndigheder om rotter?

Jeg kender endnu ikke grundlaget for HORESTAs skøn om, at der i 2004 skulle være 1.000 virksomheder, der har haft problemer med rotter. Jeg vil lade eventuel kontakt til andre myndigheder afvente en redegørelse fra HORESTA. Jeg kan oplyse, at Fødevarestyrelsens fødevarechefer skønner, at godt 1 % af restauranterne har haft problemer med rotter. Det er omkring 215 restauranter om året. Fødevareregionerne reagerer resolut og effektivt ved fund af rottespor.

 

Jeg kan oplyse, at Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen vil mødes og drøfte den fælles indsats mod rotter.

 

Hvad ministeren gøre for at bekæmpe myter om rotter?

Fødevarestyrelsen har på sin hjemmeside redegjort for, hvordan en virksomhed bør reagere, hvis den finder spor af rotter i lokalerne. Fødevarestyrelsen oplyser desuden i skriftligt vejledningsmateriale virksomhederne om, hvordan de kan forebygge mod rotter. Virksomhederne kan desuden finde vejledningsmateriale på Miljøstyrelsens hjemmeside.

 

Jeg vurderer, at brancheorganisationer er bedst til at tage fat i, hvad der måtte være af myter og rygter blandt deres medlemmer. Jeg finder det i den forbindelse positivt, at DRC har taget initiativer til at oplyse sine medlemmer om pligter og muligheder ved rottebekæmpelse.

 

Hvordan kan lukning af virksomhed blive så kort som mulig?

Fødevareregionerne forbyder salg af fødevarer, når den ved tilsyn konstaterer spor efter rotter. Forbudet bliver først ophævet, når rotteproblemet er løst, virksomheden har sørget for passende skadedyrssikring, og når der er gjort ordentlig rent.

 

På samme vis skal en virksomhed reagere, når den konstaterer spor efter rotter. Virksomheden skal stoppe produktionen og lukke for kunder. Den skal anmelde problemet til kommunen, som så sætter rottebekæmpelse i værk. Det indebærer at finde kilden til problemet og løse problemet. Der skal herefter gøres ordentlig rent. Først herefter kan den fortsætte produktion og salg af fødevarer.

 

Miljøstyrelsen oplyser, at det er forskelligt, hvor lang tid det tager at komme af med rotter. Det afhænger altid af den konkrete sag. De fleste tilfælde kan løses på få dage, andre på få uger. En gang imellem kan det vare måneder.

 

Det kan være svært for bekæmperen med det samme at finde grunden(e) til, at der er rotter. Ejendommens tilstand, størrelse, alder, afløbsforhold, omgivelser m.m. kan alle spille ind. Ofte må bekæmperen prøve sig frem for at finde og udelukke mulige årsager.

 

Hvordan vil ministeren sikre, at skadedyrsfirmaer lever op til myndigheders krav?

Det er Miljøstyrelsen, der autoriserer personer til rottebekæmpelse, jf. bekendtgørelse 611 af 23. juni 2001 om bekæmpelse af rotter. Det er således alene Miljøministeren, der kan følge op over for skadedyrsfirmaers overtrædelse af reglerne om rottebekæmpelse.

 

Vil ministeren foreslå, at virksomheden selv får pligt til at anmelde rottefund til kommunen?

Anmeldepligten gælder allerede i dag både virksomheder, forbrugere og myndigheder.

 

Det fremgår af § 3 i Miljøstyrelsens bekendtgørelse 611 af 23. juni 2001 om bekæmpelse af rotter m.v., at ”Enhver, der konstaterer forekomst af rotter, er ansvarlig for, at dette straks anmeldes til kommunalbestyrelsen”.

 

 

 

 

 

Lars Barfoed

                                                                        /Thomas Elvensø