Udenrigsministeriet
EUP, j.nr. 400.A.2-10
-1
Nordgruppen
Europapolitisk Kontor
Besvarelse af EUU alm. del spørgsmål 20 stillet af Europaudvalget den 5. september 2005
til udenrigsministeren
Udenrigsministeren bedes oplyse, om det vil være muligt , jf. grundlovens § 20, alene at sende
forfatningstraktatens del 1 til folkeafstemning, således at ikke hele forfatningstraktaten gøres til
genstand for en folkeafstemning.
Såfremt det er vurderingen, at dette ikke vil være muligt, bedes ministeren oplys e, om det alternativt
vil være muligt alene at afholde folkeafstemning om forfatningstraktatens del 1 samt de
bestemmelser fra forfatningstraktatens øvrige dele, der indebærer suverænitetsafgivelse, jf.
grundlovens § 20, og i så fald hvordan formuleringer ne så ville være.
Svar:
I svaret på udvalgets spørgsmål 197 ad L 137 opregnes alle de traktatbestemmelser, som - efter
Justitsministeriets redegørelse af 22. november 2004 om visse forfatningsretlige spørgsmål i
forbindelse med Danmarks ratifikation af traktat om en forfatning for Europa - indebærer
overladelse af yderligere beføjelser til EU.
Tre af disse bestemmelser er indeholdt i forfatningstraktatens del I. De øvrige 6 bestemmelser er
indeholdt i forfatningstraktatens del III.
Det er disse i alt 9 bestemmelser, som efter grundloven nødvendiggør, at der vedtages en lov om
overladelse af beføjelser efter grundlovens § 20.
Der er principielt intet til hinder for at gennemføre en lov om overladelse af beføjelser efter
proceduren i grundlovens § 20 alene i forhold til disse bestemmelser. Alle love om overladelse af
beføjelser har dog hidtil været udformet således, at hele den pågældende traktat var bilag til den
pågældende lov.
Jeg skal beklage det sene svar hvilket skyldes en fejlekspedition.