Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 10. oktober 2005 Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsministe- riets besvarelse af spørgsmål 19 (EUU alm. del) af 2. september 2005.

2 Udenrigsministeriet Svar på spørgsmål 19 af 2. september 2005 fra Folketingets Europaudvalg. Spørgsmål 19: ”Vil ministeren - i forlængelse af ministerens svar på spørgsmål 9 -  gennemgå  betydningen  og  brugen  af  de  forskellige  "kørebe- mærkninger", der optræder på Rådets dagsorden.” Svar: Kørebemærkninger  udtrykker  formandskabets  hensigt  med  be- handlingen af det pågældende punkt og fastsættes derfor efter fast praksis af formandskabet. Der eksisterer derfor heller ikke nogen udtømmende  liste  over  kørebemærkninger,  og  betydelige  variati- oner   forekommer   i   praksis.   Følgende   kørebemærkninger   er imidlertid hyppigt forekommende i forbindelse med behandlingen af retsakter: - præsentation Anvendes  normalt  første  gang  en  sag  optræder  på  dagsordenen for et rådsmøde og er koncentreret om Kommissionens præsenta- tion af sit forslag. - status over drøftelserne/orientering fra formandskabet Anvendes  normalt,  hvor  formandskabet  ønsker  at  redegøre  for fremskridt  i  arbejdet  med  en  sag,  men  uden  at  der  lægges  op  til større debat endsige beslutninger. - udveksling af synspunkter/orienterende debat Anvendes  normalt,  hvor  formandskabet  ønsker  en  drøftelse  af visse aspekter af en sag som politisk bidrag til de videre drøftelser på embedsmandsniveau. Drøftelsen finder typisk sted på grundlag af et spørgeskema udarbejdet af formandskabet. - generel indstilling Anvendes normalt, hvor der lægges op til politisk enighed om en sag, men hvor de proceduremæssige betingelser for en endelig be-

3 slutning  ikke  er  opfyldt,  typisk  fordi  Europa-Parlamentet  endnu ikke har udtalt sig, jf. besvarelse af spørgsmål 9 af 11. maj 2005. - politisk enighed Anvendes normalt, hvor der lægges op til politisk enighed om en sag,  men  hvor  juristlingvistbehandlingen  endnu  ikke  har  fundet sted, og endelig vedtagelse derfor ikke kan ske. - vedtagelse Anvendes normalt, hvor der lægges op til endelig vedtagelse af en sag, hvilket forudsætter, at teksterne er gennemgået af juristlingvi- sterne. Ofte sker endelig vedtagelse som et a-punkt, nogle måne- der efter at den politiske afgørelse er faldet i form af en ”politisk enighed”,  idet  juristlingvistbehandlingen  er  tidskrævende  og    i mange tilfælde først kan finde sted efterfølgende.