Folketingets Erhvervsudvalg ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN Eksp.nr. 211240 6. september 2005 Vedlagt fremsender jeg i 5 eksemplarer min besvarelse af spørgsmål   36 alm. del stillet af Folketingets Erhvervsudvalg den 31. august 2005. Med venlig hilsen Bendt Bendtsen ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 Købe nhavn K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr 10 09 24 85 [email protected] www.oem.dk

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 6. september 2005 Besvarelse  af  spørgsmål    36,  alm.  del  stillet  af  Folketingets  Erhvervs- udvalg den 31. august 2005. Spørgsmål   36: Ministeren bedes oversende sit talepapir til brug for besvarelse af samråd s- spørgsmål  R  (EU's  kvoter  på  tekstiler  fra  Kina)  i  forbindelse  med    mødet den 30. august 2005. Svar: Ministerens åbne samråd i Folketingets Erhvervsudvalg den 30. a  u- gust 2005 vedrørende importkvoter på tekstilvarer fra Kina. Spørgsmål:    ”Hvad  vil  ministeren  gøre  for  at  få  fjernet  en  handelshi    n- dring, som EU’s kvoter på te  kstiler fra Kina udgør”. 1. Introduktion. Velkommen til dette møde. Jeg  ser  frem  til  en  nyttig  drøftelse  med  udvalget  om  det spørgsmål, som er rejst. Inden jeg besvarer det stillede spørgsmål om, hvad jeg vil gøre for at få fjernet den handelshindring, s  om EU’s kvo- ter på tekstiler udgør, vil jeg gerne gå nogle måneder ti l- bage. Jeg  vil  redegøre  for  det  forløb,  der  har  ført  frem  til  den vanskelige forhandlingssituation, der kendetegner situati- onen  i  dag.  Det  synes  jeg,  jeg  skylder  udvalget,  ikke mindst på b aggrund af den debat, sagen har rejst. 2. Forhandlingsforløbet Baggrunden for den situation, der har ført til nye impor t- ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 Købe nhavn K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr 10 09 24 85 [email protected] www.oem.dk

2/10 restriktioner på kinesiske tekstilvarer, skal søges i intern  a- tionale liberaliseringer af handlen. Det kan lyde paradok- salt, men er ikke desto mindre tilfældet. Ved  årsskiftet  blev  de  sidste  elementer  af  den  såkaldte ATC  aftale  under  WTO  udfaset.  Aftalen  om  tekstil  og beklædning    -  ATC  - var de internationalt fastsatte  regler for lovlig begræn  sning af handel med tekstiler, som gjaldt frem til 31. december 2004. For snart fire år siden blev Kina medlem af WTO og fik dermed  gradvis  adgang  til  de  samme  internationale  han- delsvilkår  som  andre  WTO -lande.  Kinas  medlemskab  af WTO betød, at liberaliseringen af den internationale tek s- tilhandel fra å rsskiftet inkluderede Kina. Bedre markeds- adgangsbetingelser  og  Kinas  muligheder  for  effektivt  og billigt at producere tøj skabte en del frygt hos blandt Sy d- europas tekstilproducenter. Kinas  WTO-tiltrædelsesaftale  rummer  nogle  handelsb  e- grænsende  værktøjer, som  giver  medlemslandene  nogle håndtag at skrue på i en overgangsperi  ode. På tekstilområdet drejer det sig især om muligheden for at tage  en  særlig  beskyttelsesklausul  i  brug.  Anvendelse  af beskyttelsesklausuler  er  et  instrument,  som  i  henhold  til normale  WTO  regler  kun  kan  aktiveres  i forhold  til  eks- portører  i   alle  tredjelande.  Men  i  forhold  til  Kina  er  det altså, som led i tiltrædelsesaftalen, muligt at aktivere b   e- skyttelsen  unilateralt.  Det  vil  sige  udelukkende  over  for Kina. Allerede tidligt på året sta  rt stod det klart, at stigningstak-

3/10 ten  i  den  kinesiske  tekstileksport  ville  muliggøre  anve n- delse af den særlige beskyttelsesklausul. Det stod ligeledes klart, at en række EU  -lande især i Syd  - og  Østeuropa  og  deres  tekstilvirksomheder  ville  presse voldsomt  på  for  at  få  denne  beskyttelsesklausul  taget  i anvendelse. I lyset heraf valgte Kommissionen at forhandle en frivil- lig eksportbegrænsningsaftale igennem med kinese  rne. Set  gennem  en  handelsliberal  kommissærs  briller  bestod alternativerne  i  et valg  mellem  pest  eller kolera.  Der var ikke  tale  om  et  valg  mellem  frihandel  eller  importbe- grænsninge  r. Der var derimod tale om et valg mellem én aftale med Kina dækkende begrænsninger på 10 tekstilv a- regrupper eller en løbende strøm af safeguard  -sager efter- hånden,  som   protektionistiske  medlemslande  kunne  do- kumentere voldsomme importstigninger. Jeg vil godt understrege, at Regeringen i denne sag er gå- et i spidsen lige fra starten. Vi har lige fra liberaliseringen trådte i kraft i januar arbejdet for fortsat fri handel o g for at forhale og begrænse mulige protektionistiske tiltag. Jeg  vil  nævne,  at  man  fra  italiensk  side  ønskede  sagen behandlet  under  eventuelt  på  konkurrenceevnerådsmødet den 7. marts i år, da man var bekymrede for de italienske producenter.  Danmark  talte  på  rådsmødet  mod  den  r   e- striktive holdning og anvendelse af safeguards. Samtidig  har  Økonomi  -  og  Erhvervsministeriet  været  i tæt  og  løbende  dialog  med  tekstilbranchens  organisati   o- ner gennem hele foråret. Der har således været fuld tran s-

4/10 parens omkring den situation, der udviklede sig, i forhold til erhvervet. Den danske modstand er også blevet noteret i Beijing. Da jeg mødtes med den kinesiske handelsminister i juni i år, nævnte  han  som  noget  af  det  første  den  danske  støtte  til fri handel med tekstilvarer. Danmark var sammen med svenskerne de allerførste til at advare mod de helt uantagelige følger af importkv oterne. Som  det  vist  efterhå nden  er  bekendt,  var  Danmark  og Sverige  de  eneste  lande,  som  stemte  imod  Kommissio- nens forslag. Årsagen  hertil  er,  at  prote  ktionisme  og  importbegræn  s- ninger  ikke  er  løsningen  på  nogle  europæiske  tekstilpr o- ducenters  problemer  med  konkurrenceevnen.  Måske  er det snarere 30 års beskyttelse, der er probl emet. Hvis  vi  ser  på  den  konkurrenceevne,  som  den  danske tekstilbranche gennem 30 års global tilpasning har opn å- et,  tegner  der  sig  et  klart  billede  af,  at  tilpasning  til  det globale marked er vejen til en styrket sektor. Jeg tror heller ikke et sekund, at importrestriktionerne vil have  en  målelig  effekt på  de  traditionelle  sydeuropæis ke producenters afsætning på det europæiske marked –  ikke engang  på  kort  sigt.  De  ordrer,  kineserne  mister  på  b  e- skyttelsesforanstaltninger,  vil  for  en  stor  dels  vedkom- mende gå til producenter i andre tredjelande og hoveds a- gelig i den asiatiske region. Den  overordnede  effekt  vil  derfor  være,  at  vi  skader  de virksomheder,  som  har  tilpasset  sig  det  globale  marked,

5/10 uden  at gavne de virksomheder,  som  har  forsømt  at  o m- strukturere i tide. Derfor er importrestriktionerne udtryk for protektionisme. De strider efter min bedste opfattelse mod de målsætni   n- ger vi har sat op i Lissabon dagsordenen, hvor visionen er at gøre EU til verdens mest konkurrencedygt ige region. 3. Procedurerne omkring vedtagelsen. For så vidt angår de procedurer, der gælder for anvende l- sen af de beskyttelsesinstrumenter, som EU specifikt kan gøre brug af overfor Kina på tekstilområdet, vil jeg ikke trætte udvalget med detaljerne. Jeg vil dog gerne fastslå, at det falder inden for Kommi s- sionens  kompetence  at  træffe  beslutning  om  anvendelse af  den  særlige  beskyttelsesklausul  for  tekstil  og  beklæ d- ning,  som  Kina  accepterede  som  led  i  sin  optagelse  i WTO. Det  betyder,  at  Danmark  ikke  havde  mulighed  for  at  få beslutningen  om  indførelse  af  kvoter  taget  op  til  rådsb  e- handling.  Alene  Kommissionen  kan  indbringe  sager  un- der dette regelsæt til Rådets afgørelse. Det gør Kommi s- sionen selvsagt kun, når den ikke opnår det fornødne fle   r- tal i de særlige tekstilko  mtéer. 4. Importsituationen her og nu. Den  situation,  som  jeg  har  taget  initiativ  til  at  finde  en hurtig  løsning  på,  er  et  ganske  særligt  og  alvorligt  pr o- blem.  Det  drejer  sig  om,  at  importører  har  indgået  ko  n-

6/10 traktlige  forpligtelser  om  køb  af  en  række  varer,  som Kommissionens importrestriktioner efterfølgende  har for- hindret adgang til de europæiske markeder. V  arer, som er hjemtaget til tekstilfirmaernes  efterårs - og  vinterkollekti- oner. Vi ved, at der allerede på nuværende tidspunkt er oph   obet en  lang  række  varer,  som  toldmyndi  ghederne  ikke  kan frigive, fordi der ikke er importkvote til varerne. Det dre- jer  sig  især  om  store  mængder  striktrøjer  og  benklæder. Der er tale om en ophobning af godt 10% af de importe- rede  kinesiske  striktrøjer  fra  i  år  og  godt  3%  af  benkl  æ- derne. 10  og 3  %  lyder  måske  overskueligt. Men  faktisk udgør de 1,4 mio. striktrøjer og over 500.000   par benklæ- der. Og vi har ikke noget fuldt overblik over de mængder, som importørerne har indgået kontraktlige a  ftaler om. Det vil sige, at tallet kan vise sig at blive stø rre. Hertil kommer,  at  kvoterne  for  en  række varer  i løbet  af de  seneste  dage  er  opbrugt.  Det  drejer  sig  bl.a.  om  de bh’er,  som  pressen  beskæftiger  sig  så  indgående  med. Men også t -shirts, skjortebluser og hørgarner. Også her må vi sige, at vi ikke kender omfanget af varer på  vej  fra  Kina  eller  omfanget  af  varer  bestilt  til  senere levering. Jeg  vil  derfor  understrege,  at  vi  har  at  gøre  med  et  pr o- blem, hvis omfang stadig vokser. Der er indgået binde nde kontrakter i stort omfang. Det er dette overgangsproblem, som  jeg finder, det er så vigtigt at finde en hurtig og tilfredsstillende løsni ng på.

7/10 Jeg vil gerne pege på, at jeg i tæt kontakt med tekstilbra   n- chens  organisationer  og  virksomheder  holder  mig  grun- digt orienteret om udviklingen og om problemets omfang. 5. Ministerens initiativer og forhandlingssituationen lige nu. De seneste uger har jeg haft en lang række kontakter med henblik på at åbne op for EU forhandlinger, der kan frig  i- ve de blokerede varer, således at vi får løst op for den helt uantagelige situation, EU har bragt sig selv, importøre rne og forbrugerne i. Mit fokus har været   på at få løst overgangsprobl   emet med de  blokerede  varer.  Der  ligger  ikke  heri  en  accept  af,  at importbegrænsninger  er  løsningen  på  nogle  europæiske tekstilproducenters problemer med konkurrenceevnen. Der er blot tale om en realistisk erkendelse af den politi- ske virkelighed. 23 ud af 25 lande støttede indførelsen af kvoterne,  og  der  er  ikke  umiddelbart  udsigt  til,  at  disse fjernes. Vi må ganske enkelt erkende, at der i EU i dag er et meget markant flertal for at beskytte af den traditionel- le tekstilindustri. Men den danske regering vil fortsat for- følge en handelsliberal linie, når sagen drøftes i EU. Med  hensyn  til  de  blokerede  varer  har  jeg  drøftet  sagen indgående  med  den  ansvarlige  handelskommissær  Peter Mandelson  og  med  en  række  EU  ministerkollegaer.  Jeg har  ved  brev  orienteret  samtlige  ministerkollegaer  i  EU om vore synspunkter og appelleret til, at de vil bidrage til at finde en snarlig og tilfredsstillende løsning på den sit  u- ation, branchen er blevet bragt i.

8/10 Jeg   har   foranlediget,   at   statsministeren   har   opfordret kommissionsformand  Baroso  til  at  medvirke  til  at  finde en  løsning  og  Det  europæiske  Råds  formand  Tony  Blair til at sikre den højest mulige prioritering af spørgsmålet. Regeringen  har  endvidere  aktiveret  ambassaderne  med hensyn til at indsamle oplysninger om udviklingen i andre medlemsstaters holdninger til spørgsmålet. Jeg har sammen med 3 europæiske ministerkollegaer rejst problemet  i  en  baggrundsartikel  i  Financial  Times  for  at øge opmærksomheden omkring problemet. Endelig har jeg kraftigt opfordret organisationerne til og- så  at  presse  på  i  Bryssel  og  til  at  bruge  deres  netværk  i øv rige medlemslande for at øge presset på de protektion  i- stiske regeringer i EU. Mit eget embedsværk har også v   æ- ret i Bryssel for lægge pres på Kommissionen. Kort sagt: intet, der kan gøres for at finde en hurtig og a n- stændig løsning på problemerne skal være uforsøgt. Mit mål har været at sikre adgang for de leverancer, som importører i god tro har indgået kontrakter om. Det vil s  i- ge,  at  vi  fra  dansk  side  lægger  vægt  på ,  at  importørerne sættes i stand til omsætte de varer, der i dag er blokeret, ligesom problemet med varer bestilt i god tro til levering senere på året må løses på en fornuftig måde. Mine drøftelser giver anledning til en vis behersket opt i- misme. Det er  mit klare indtryk, at vi har vundet opbak- ning fra en række medlemsstater. Samtidig har Kommi  s- sionen nu udvist stor villighed til at løse pr oblemet. Men det  er  fortsat  op  af  bakke,  og  det  er  uklart,  hvilke  lø s-

9/10 ningsmuligheder  fra  Kommissionen,  som  kan  opnå  ti l- slutning fra det nødvendige antal me dlemslande. Det vi kan konstatere på baggrund af det politiske pres fra Danmark og flere andre handelsliberale medlemslande er, at  Kommissionen  nu  er  trukket  i  arbejdstøjet.   Der  er  nu kommet   gang   i   realitetsdrøftelserne    om   en   lø sning   af overgangsproblemet. Konkret har der været afholdt møde i rådets arbejdsgru p- pe  den  24.  august.  Kommission  har  torsdag  og  fredag  i sidste uge været i Beijing for at forhandle mulige løsni   n- ger med kineserne. Endelig kommer der et arbejdsgruppe møde,  hvor  det  er  forventningen,  at  forskellige  løsning  s- modeller vil skulle diskuteres. Sagt meget kort kan jeg konstatere, at der er begyndende enighed  om,  at  der  bør  findes  en  løsning  på  overgang   s- problemet.  Der  er  også  enighed  blandt  medlemslandene om,  at  Kommissionen  har behov  for  et vist  manøvrerum med henblik på at kunne foreslå en løsning. Men forhan   d- lingssituationen er kompliceret. Da aftalen er indgået med Kina, vil Kina i realiteten sku l- le godkende forskellige lø sningsforslag. [Det gælder ikke mindst, hvis der bliver tale om at bruge af næste års kvote til at få de blokerede v arer fri.] Samtidig  er  der  fortsat  langt  mellem  medlemslandenes holdninger til, hvordan en løsning kan skrues sa mmen. Regeringen ser på sagen med meget stor alvor. Derfor er vi også forberedt på at gå hele vejen. Det betyder, at hvis de  igangværende  drøftelser  på  ekspertniveau  ikke  giver

10/10 meget  hurtig  fremdrift  i  sagen,  så  vil  jeg  fastholde  pre s- set.  Vi  vil  også  forsøge  at  anvende  de  muligheder,  der måtte  være  for  at  løfte  sage n  op  fra  rådsarbejdsgruppen og op på et højere niveau.