Stormgade 2-6 1470 København K T 33 95 13 10 F 33 95 13 11 www.minff.dk [email protected] Til Folketingets Erhvervsudvalg MINISTEREN 25. juli 2005 Folketingets Erhvervsudvalg har med skrivelse af 30. juni 2005 anmodet om min besvarelse af spørg s- mål 32 (alm. del). Spørgsmål 32  : ”Vil m inisteren kommentere henvendelsen fra Dansk Handel & Service af 28/6-05, jr. ERU alm.del – bilag 192 ?” Svar: Erhvervsudvalget har anmodet om mine kommentarer til henvendelsen fra Dansk Handel & Service af 28. juni 2005 om Forbrugerombudsmandens politianmeldelse af elektronikkæder. Indledningsvis vil jeg gerne slå fast, at jeg lægger stor vægt på, at de forbrugerbeskyttelsesregler, som findes i markedsføringsloven bliver håndhævet effektivt, så forbrugerne også i praksis får den besky t- telse, som ligger i loven, og så virksomheder, der overholder re glerne, ikke udsættes for konkurrenc  e- forvridning fra de virksomheder, som ikke gør det. Derfor er jeg også generelt positiv overfor, at der gennemføres kontrolprojekter for at undersøge om f.eks. markedsføringsloven overholdes, og at eventuelle strafbare  overtrædelser bliver sanktioneret e  f- fektivt. Da Forbrugerombudsmanden  er  uafhængig i sin administration af markedsføringsloven, har jeg ikke mulighed for at gå ind  i  Forbrugerombudsmandens behandling af konkrete sager, ligesom jeg heller ikke kan blande mig i Forbrugerombudsmandens fortolkning af markedsføringsloven. Det er således anklagemyndigheden, der tager stilling til, om der skal rejses tiltale på baggrund af politianmeldelse r- ne, og i sidste instans domstolene, som afgør, hvorvidt Forbrugerombudsma ndens fortolkning af loven er korrekt. Denne model er efter min mening den rigtige. Jeg finder på den baggrund ikke anledning til at kommentere Forbrugerombudsmandens behandling af de konkrete sager, som henvendelsen fra Dansk Handel & Service vedrører.  Jeg er bekendt med, at der er aftalt et møde om det fremtidige samarbejde mellem Forbrugerombudsmanden og Dansk Handel & Service, og jeg går ud fra, at den kritik, som Dansk Handel & Service har fremført, vil blive drøftet på dette møde. Lars Barfoed   /Søren Abildgaard