TALEPUNKTER Talepunkter til Erhvervsudvalget den 3. marts 2005 vedr. rådsmøde (konkurrenceevne) den 7. marts 2005.02.28 Tak for indbydelsen til at orientere om det kommende m øde i Konkurrenceevnerådet. Jeg  vi l også indlede med at sige, at jeg  ser  meget  frem  til  et  godt  og  konstruktivt  samarbejde med det nye erhvervsudvalg. Konkurrenceevnerådsmødet  den  7.  marts  er  et  relativt  b e- skedent  rådsmøde.  Jeg  vil  orientere  om  et  par  af  sagerne på dagsordenen. Det er  mi dtvejsevaluering af Lissabon proce s- sen og bedre regulering. Sagerne   er  to   af  de   vigtigste  sager  under   Luxembourgsk formandskab.  Jeg  forstår,  at  udvalget  også  har  ønsket  en orientering  større  sager  under  Luxembourgsk  formandskab. Jeg  vil  derfor  i  tillæg  t il  de  to  tidligere  nævnte  sager  orie n- tere om servicedirektivet og kemikalieforslaget (REACH). [Konkurrenceevnerådets forberedelse af forårstopmødet] Jeg  vil  starte  med  midtvejsevalueringen  af  Lissabon proce s- sen   ogKonkurrenceevnerådets   forberedelse   af   fo rårstop- mødet.  På  EU -topmødet  mellem  stats -  og  regeringscheferne 28. februar 2005 Eksp.nr. 175230 /sup-dep

2/8 den 22.-23. marts i år skal der foretages en midtvejsevalu e- ring af Lissabon-strategien. Den 2. februar offentliggjorde Kommissionen sin rapport til forårstopmødet  om  Lissabon -strategien.  Rapporten  under- streger behovet for, at Lissabon-strategien fremover i større omfang  fokuserer  på  vækst  og  beskæftigelse.  Fra  regeri n- gens side hilser vi Kommissionens rapport velkommen som et   vigtigt   indspil   til   midtvejsevalueringen   af   Lissabon- strategien.  Regeringen  lægger  dog  vægt  på,  at  den  øgede fokus  på  vækst  og  beskæftigelse  sker  på  et  socialt  og  mi  l- jømæssigt bæredygtigt grundlag. I  lighed  med  andre  rådsformationer  vil  der  på  Konkurre  n- ceevenrådsmødet være en drøftelse af midtvejseval ueringen af  strategien,  og  Rådet  forventes  at  vedtage  sit  bidrag  til forårstopmødet om midtvej sevalueringen. Bidraget  indeholder  initiativer,  som  Konkurrenceevnerå det forpligter sig til at gennemføre med henblik på at styrke v i- den og innovation i Europa; at forbedre og udvikle det Det Indre Marked; samt at få gennemført de nødvendige stru k- turøkonomiske   reformer.   Konkurrenceevnerådet   vil   også opfordre   til   øget   ejerskab   og   engagement   i   Lissabon- strategien.

3/8 Regeringen har endnu ikke fastlagt sin endelige holdning til midtvejsevalueringen.    Regeringens    foreløbige    holdning fremgår af det non -paper fra september sidste år, som  Fol- ketinget fik tilsendt den 21. september sidste år . Regeringen lægger i papiret overordnet vægt på en  strømlining og for- enkling  af  Lissabon  processen.  Desuden  har  regeringen  i non-papiret foreslået et indre marked for viden samt en u d- bygning og forbedring af det eksisterende indre marked for varer og tjenesteydelser. [Bedre regulering – forenkling af lovgivningen] Den næste sag jeg vil nævne er Bedre Regulering. Regerin- gen  støtter  arbejdet  med  bedre  regulering  i  EU.  Indsatsen for  bedre  regulering  i  EU  ligger  i  fin  tråd  med  det  danske arbejde  på  området,  og  regeringen  er  derfor  meget  tilfreds med,  at  den  danske  mærkesag  slår  igen nem  i  EU,  samt  at det Luxembourgsk formandskab tillægger sagen vægt. Det luxembourgske formandskab vil på rådsmødet   præsen- tere  en  fremskridtsrapport,  der  forholder  sig  til  bedre  ind- dragelse  af  Kommissionens  konsekvens-vurderinger,  udar- bejdelse  af  konsekvens-vurderinger  af  ændringsforslag  og en styrkelse af regelforenklingsarbejdet. Regeringen støtter,  at  arbejdet  med  konsekvensvurderinger forbedres. Vurderingerne er med til at styrke grundlaget for de beslutninger, som træffes i EU. Derfor skal vurderinger-

4/8 ne selvfølgelig anvendes på d en mest hensigtsmæssige må- de. Konsekvensvurderinger gør det dog ikke alene. For at nå de ambitiøse Lissabon-mål er det nødvendigt, at gøre den eks i- sterende regulering mere smidig for erhvervslivet. Regerin- gen ser derfor meget positiv på, at der sker en st yrket regel- forenkling i EU. [Servicedirektivet] Den næste store sag under luxembourgsk formandskab, jeg vil  nævne,  er  direktivforslaget  om  tjenesteydelser  i  det  in- dre marked – også kaldet se rvicedirektivet. Servicedirektivet  har  til  formål  at  styrke  ud viklingen  af  et indre marked for tjenesteydelser og er et vigtigt led i Lissa- bon  processens  målsætning  om  at  styrke  jobskabe lse  og konkurrenceevne i EU. Forslaget  sigter  for  det  første  mod  at  fjerne  hindringer  for tjenesteyderes  etableringsfrihed  og  for  det  andet  mod  at forbedre mulighederne for grænseoverskridende salg af tje- nesteydelser mellem EU's medlemslande. Forslaget  blev  fremsat  i  januar  2004  og  har  siden  været genstand  for  intensiv  behandling  i  rådets  arbejdsgruppe. Arbejdet  har  under  luxembourgsk  formandskab  langsomt bevæget sig ind i en egentlig forhandlingsfase om de enkel-

5/8 te artikler, men det er stadig mit indtryk, at der er lang vej til politisk enighed. Det underbygges af, at Europa-Parlamentet først er begyndt at behandle forslaget aktivt her i 2005. Parlamentet forven- tes tidligst at afslutte sin første behandling til sommer. Her- efter vil der muligvis komme et revideret forslag fra Kom- missionen. Kommissionen  har  i  sit  oplæg  til  forårstopmødet  tilkend e- givet, at man vil arbejde konstruktivt sammen med Europa- Parlamentet, Rådet og andre interessenter med henblik  på  at skabe    konsensus    omkring    forslaget    til    servicedirektiv. Kommissionen  vil  bl.a.  fokusere  på   oprindelseslandsprin- cippets  virkemåde  og  forslagets betydning  for  enkelte se k- torer. Konkurrenceevnerådet tager i sit bidrag til forårsto  p- mødet  denne  udmelding  fra  Kommissionens  side  til  efter- retning. Omkring den danske holdning vil jeg sige, at regeringen er positiv   over   for   forslagets   målsætning   om   at   realisere vækst-  og  beskæftigelsesmulighederne  i  et  velfungerende indre marked for tjenesteydelser. Særligt  støtter  regeringen  bestemmelserne,  der  skal  sikre virksomhedernes  etableringsfrihed.  Det  vil  sige  den  admi- nistrative  forenkling,  etableringen  af  kvikskranker  og  eva- lueringen af nationale autorisationsordninger. Det skal være

6/8 nemmere at etablere sig som servicevirksomhed i de enkel- te EU-lande. Men  regeringen  har  samtidig  identificeret  en  række  pro- blemer  i  forslaget,  sådan  som  det  ligger  nu.  Disse  probl e- mer vedrører især den del af forslaget, som handler om den grænseoverskridende  handel  med  tjenesteydelser, herunder oprindelseslandsprincippet og afgrænsningen heraf. Regeringen vil i de kommende forhandlinger arbejde aktivt for  et  direktiv,  der  fastholder  et  højt  ambitionsniveau  for Lissabon-målene  om  jobskabelse  og  konku rrenceevne,  og som samtidig løser de udestående pr oblemer. Uklarhederne omkring oprindelseslandsprincippet bevirker, at regeringen arbejder i to parallelle spor. For det første ar- bejder vi på at få mere klarhed om princi  ppets anvendelses- område  og  undtagelserne  for  på  den  måde  at  præcisere princippet.  Samtidig  arbejdes  der  på  at  formulere  og  pr æ- sentere  alternative  løsninger  til  oprindelseslandsprincippet, stadig  med  den  ambitiøse  målsætning  at  styrke  det  indre marked for tjenesteydelser. [Kemikalieforslaget – Reach] Den sidste sag jeg vil nævne er forslaget til ny kemika- lielovgivning i EU (REACH). Forslaget har til formål at sikre en høj grad af beskyttelse af menneskelig sundhed

7/8 og  miljø  kombineret  med  en  styrkelse  af  konkurrence- evne og innovation i den europæiske industri. Arbejdet med REACH forslaget i arbejdsgruppen i Bru- xelles  skrider  planmæssigt  frem,  og  formandskabet  for- venter, at der kan være en ny politisk drøftelse af forsla- get  i  Konkurrenceevnerådet  den  6.  juni   og  i  miljømini- sterrådet den 26. juni. I  forlængelse  af  den  holdning  regeringen  tidligere  har givet  udtryk  for,  er  det  fortsat  regeringens  holdning,  at der er tale om en klar forbedring i forhold til det system, vi  har  i  dag.  Samlet  set  vil  vi  få  en  meget   større  viden om de kemikalier, vi omgås til daglig. For regeringen er det naturligvis afgørende, at forslaget vil føre til en for- bedring af beskyttelsesniveauet i Danmark. Det er regeringens holdning, at det skal være industriens ansvar  at sikre, at  de  kemikalier,  som  industrien  produ- cerer og importerer, anvendes på en forsvarlig måde og ikke  giver  skader  på  miljø  og  sundhed.  Regeringen  er også tilfreds med, at industrien får pligt til at informere kunder om betingelserne for sikker anvendelse af kemi- kalier. Det er i det hele taget vigtigt, at der i forslaget skabes så stor åbenhed som muligt. Offentlighedens adgang til i n- formation vil være vigtig for forbrugernes tillid til virk-

8/8 somheder og myndigheder, og det vil også hjælpe til at sikre forsvarlig omgang med kemikalierne. Der  er  dog  klart  områder,  hvor  REACH -forslaget  kan forbedres.  Jeg  kan  i  den  forbindelse  oplyse,  at  vi  fra dansk side arbejder meget aktivt for at forbedre forslaget både med hensyn til beskyttelsen af sundhed og miljø og for at gøre forslaget lettere at gennemføre i praksis.