Stormgade 2-6
1470 København K
T 33 95 13 10
F 33 95 13 11
www.minff.dk
[email protected]
Til Folketingets Erhvervsudvalg
MINISTEREN
Den 30. maj 2005
J.nr. 448
Folketingets Erhvervsudvalg har med skrivelse af 25. april 2005 anmodet om min besvarelse af
spørgsmål 23 vedr. almindelig del.
Spørgsmål 23 :
”Ministeren bedes oversen de oversigt over de svenske regler for gældsinformation og medsende sve n-
skernes vurdering af den svenske gældsinformations effekt i forhold til antallet af borgere, der ko m-
mer i gældsklemme og endelig redegøre for, om elementer af en sådan information kan
have relevans i
dansk sammenhæng.”
Svar:
I forlængelse af mit svar af 11. maj 2005, hvorefter jeg har anmodet de svenske myndigheder om b i-
drag, skal jeg herefter vende tilbage til besvarelsen af dette spørg smål.
Ved besvarelsen af spørgsmålet lægger jeg
til grund, at der henvises til de svenske regler om gæld s-
rådgivning.
I henhold til den svenske gældssaneringslov skal alle kommuner give vejledning i budget og gæld
s-
spørgsmål. Den svenske lovgivning om gældssanering vedlægges.
For så vidt angår de svens ke vurderinger af gældsinformationens effekt foreslås det i en betænkning
fra august 2004 vedrørende forslag til en ny gældssaneringslov at udvide den rolle som de kommunale
gældsrådgivere spiller i det svenske system, således at rådgiverne også medvirker
under en efterfø l-
gende gældssanering.
Ifølge den nuværende gældssaneringslov skal skyldnere først have gjort et "eget forsøg" på at afvikle
gælden, før der kan blive tale om gældssanering. Da der er blevet stillet høje krav til gennemførelsen
af dette eget forsøg, har størstedelen af de svenske skyldnere rettet henvendelse til de kommunale rå d-
givere for at få støtte og vejledning. Dette krav om et eget forsøg har ikke haft den ønskede effekt,
hvilket ses ved, at de fleste sager går videre til gældssane ring. I betænkningen foreslås det derfor at a f-
skaffe kravet om et eget forsøg, og i stedet anvende de frigivne ressourcer hos de kommunale rådgiv e-
re til at assistere skyldnerne under selve gældssaneri ngen.
Der er ikke i øvrigt foretaget officielle vurderi nger af det svenske systems effektivitet. Det er derfor
svært at vurdere om gældsrådgivningen kan betale sig. De svenske myndigheder oplyser, at som det
svenske system er indrettet, kontakter skyldnere først rådgiverne, når de har gældsproblemer. Skyldn
e-
re søger hjælp til at komme ud af disse problemer. Rådgiverne er derimod sjældent i kontakt med folk,
før gældsproblemerne o pstår.
