Stormgade 2-6 1470 København K T 33 95 13 10 F 33 95 13 11 www.minff.dk [email protected] Til Folketingets Erhvervsudvalg MINISTEREN Den 11. maj 2005 Folketingets Erhvervsudvalg  har  med skrivelse af 25. april 2005 anmodet om min besvarelse af føl- gende spørgsmål 22 vedr. almindelig del: Spørgsmål 22 : ”Hvis der ikke er en generel pligt til at informere om årlig rente m.v. ved lån og kreditkøb, ønsker u  d- valget en oversigt over de typer af tilfælde, hvor man kan undlade at give sådanne oplysninger.” Svar: Forbrugerstyrelsen har til brug for besvarelsen oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig: ”Ifølge kreditaftalelovens § 8, jf. § 9, nr. 4, skal der i en kreditaftale med fast lånebeløb gives oply s- ninger om de årlige omkostninger i procent. De årlige omkostninger i procent er udtryk for den saml  e- de pris for kreditten udtrykt i procent pr. år af lånebeløbet. Ved opgørelsen af de årlige omkostninger i procent medregnes alle  omkostninger ved kreditten, herunder stiftelsesomkostninger, renter, løbende provisioner og alle andre omkostninger, som forbrugeren skal betale for kreditten. Herved sikres for- brugeren let og overskuelig oplysning om, hvad et lån reelt koster. Ved låneaftaler  med  variabelt  lånebeløb  skal  der  i  kreditaftalen  gives  oplysninger  om  de  årlige  o   m- kostninger i procent ved forskellige udnyttelser af kontoen jf. kreditaftalelovens § 8, jf. § 10, nr. 3. Hvis det ikke er muligt at beregne de årlige omkostninger i procent, skal kreditgiveren i stedet oplyse forbrugeren om den nominelle årlige rente. Disse regler finder anvendelse for alle forbrugerkreditaftaler, dvs. kreditaftaler, hvor en erhvervsdri- vende yder eller giver tilsagn om at yde kredit som led i sit erhverv, når den anden part hovedsageligt handler uden for sit erhverv, jf. § 1, stk. 1. Loven gælder også for kreditaftaler, hvor kreditten ydes af en  ikke-erhvervsdrivende, hvis  aftalen  er indgået  eller  formidlet for  kreditgiveren  af  en  erhvervsdr i- vende, jf. lovens § 1, stk. 2. Undtagelser Ifølge § 3, stk. 1, finder kreditaftaleloven ikke anvendelse på kreditaftaler, hvor kreditten skal indfries senest 3 månede r efter aftalens indgåelse eller ved kreditkøb senest 3 måneder efter salgsgenstandens levering, samt ved kredit, der aftales i et retsforlig. Ifølge § 3, stk. 2, gælder undtagelsen i § 3, stk. 1 om  korte kreditter ikke, hvis der er tale om et køb med ejendomsforbehold eller et kreditkøb i henhold til en aftale om kredit med variabelt låneb eløb. Ifølge § 3, stk. 3, gælder lovens kapitel 2 om kreditgivers oplysningspligt heller ikke for kreditaftaler, hvor det samlede beløb, der skal betales, eller ved kreditaftaler med variabelt lånebeløb det sa mlede
Side 2/2 beløb, der skal betales ved fuld udnyttelse af kontoen, ikke overstiger 1.500 kr. Lovens oplysningsreg- ler i kapitel 2 gælder endvidere ikke, hvor der ikke betinges vederlag for kreditten. Reglerne  i  kreditaftaleloven  hviler  på  Rådets  direktiv  nr.  87/102  af  22.  december  1986  (som  senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 98/7 af 16. februar 1998), der er et minimum s- direktiv. Kommissionen har den 11. september 2002 fremsat forslag til et nyt direktiv om forbruger- kredit KOM(2002) 443. Hvis direktivet vedtages, vil det medføre en totalharmonisering af reglerne på området.    Prismærkningsloven Endvidere følger det af prismærkningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, at de årlige omkostninger i procent ska l oplyses ved skiltning, når en vare udbydes i detailsalg med oplysning om omkostningerne ved at e r- hverve dem ved kreditkøb. Ifølge bekendtgørelse nr. 902 af 12. november 1992 om oplysning til forbrugere i ekspeditionslokaler, i annoncer m.v. om indlånsre nter, afkast af indskud på gevinstkonti samt udlånsrenter og andre kredi  t- omkostninger i pengeinstitutter, skal der jf. § 5 for udlån skiltes med den nominelle rente samt de årl  i- ge omkostninger i procent for kreditten. Bekendtgørelsen finder anvendelse for alle pengeinstitutter og undtager udtrykkeligt realkreditlignende lån. Bekendtgørelse nr. 1228 af 21. december 1992 om oplysning til forbrugere i ekspeditionslokaler, i an- noncer m.v. om renter og kreditomkostninger indeholder en tilsvarende skiltningspligt for kreditgive- re, der ikke er pengeinstitutter. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på markedsføring af realkr e- ditlån eller realkreditli gnende lån.” Lars Barfoed               /Sara Gøtske