TALEPUNKTER Talepunkter til Erhvervsudvalget  den 12. april 2005 vedr. rådsmøde ( Konkurrenceevne) den 18. april 2005 Tak for indbydelsen til at orientere om det kommende møde i Konkurrenceevnerådet. Konkurrenceevnerådsmødet  den   18.  april  er  et  relativt  be- skedent rådsmøde , som hovedsageligt vedrører forskning. Der er kun få af dagsordenspunkterne, der vedrører den g e- nerelle konkurrenceevnepolitik, som jeg er ansvarlig for. Jeg vil orientere om et par af sagerne på dagsordenen. Det er  den  reviderede  Lissabon-strategi  og  bedre  regulering. Som jeg tidligere har nævnt for udvalget er netop de to sa- ger blandt de vigtigste sager under nuværende luxembourg- ske formandskab. [Den reviderede Lissabon-strategi] På  topmødet mellem stats- og regeringscheferne den 22.-23. marts blev der foretaget en midtvejsevaluering af Lissabon- strategien. Strategien blev vedtaget i 2000 og dækkede pe- rioden frem til 2010. Her 5 år efter strategiens vedtagelse er 1. april 2005 IS Eksp.nr. 181918 /kwe-dep

2/6 der foretaget en midtvejsevaluering. Selvom der er sket for- bedringer  i  Europas  konkurrenceevne,  er  der  dog  stadig lang vej til at opfylde målsætningen. Stats- og regeringslederne besluttede, at Lissabon-strategien fremover i større omfang bør fokusere på vækst og beskæ f- tigelse.  Det  fremgår  dog  tydeligt,  at   den  øgede  fokus  på vækst og beskæftigelse skal ske på et socialt og miljømæ s- sigt bæredygtigt grundlag. Den  reviderede  strategi  bygger  på  tre  væsentlige  områder. De tre områder er : Viden og innovation, Et område, som er attraktiv at investere og arbejde i, samt Vækst og beskæfti- gelse til fordel for social samhørighed. Derudover indeholder  strategien  et nyt  afsnit om  styringen af strategien. Det er primært det afsnit, der omhandler EU som et område, der  er  attraktivt  at  investere  og  arbejde  i,  der  vedrører den generelle konkurrenceevnepolitik, og hvor Konkurrenceev- nerådets indspil til forårstopmødet er godt reflekteret  . Der- for er det primært den del, der er relevant for udvalget. Målsætningen  er  her,   at  EU  bør  fuldføre  det  indre  marked og sikre bedre lovgivningsmæssige rammer for virksomhe- derne. Herefter omhandler den reviderede strategi en række specifikke emner.

3/6 Arbejdet  for  at  fremme  bedre  regulering  indgår  som  en  af de  specifikke  delmålsætninger.   Sammen  med  Kommissio- nen  forpligter  Rådet  sig  bl.a.  til  at   udvikle  en  fælles  EU- metode til måling af de administrative by rder. En  anden delmålsætning  er  at  reducere statsstøtten  og om- lægge  den  eksisterende  støtte  til  mere  horisontale  formål som forskning og innovation. Et tredje element vedrører servicedirektivet. Et  fjerde  element  vedrører  den  åbne  verdensøkonomi  og EU’s eksterne handelspolitik. Her understreges betydningen af    et    ambitiøst    resultat    af    de    igangværende    WTO- forhandlinger – den såkaldte Doha -Runde. Fra  regeringens  side  er  der  generelt  stor  tilfredshed  med konklusionerne  vedrørende  Lissabon-strategien.  De  danske prioriteter for midtvejsevalueringen er alle godt repræsente- ret.  Det  gælder  bl.a.  fokus  på  ge nnemførelsen  af  det  indre marked  og  bedre  regulering.  Alle  elementer,  der  tillige  af- spejler den generelle erhvervspolitik herhjemme. Lad  mig  kort  nævne  den  del,  der  omhandler  styringen  af strategien. Fremover bliver der tale om en 3-årig cyklus,  der tager udgangspunkt i en strategirapport fra Kommissionen.

4/6 På  baggru nd  af  strategirapporten  vedtager  stats-  og  rege- ringslederne  de  overordnede  målsætninger  for  de  efterfø l- gende tre år. Herefter  udarbejdes  et  sæt  integrerede  retningslinjer  bestå- ende  af  to  elementer:  de  overordnede  økonomisk-politiske retningslinjer  og  retningslinjerne  for  beskæftigelsen.  Ret- ningslinjerne   konkretiserer   de   overordnede   målsætninger fra stats- og regeringslederne. Medlemslandene  skal  samtidig  udarbejde  nationale  hand- lingsprogrammer og i den forbindelse inddrage de nationale interessenter. De nationale handlingsplaner skal foreligge til efteråret. Parallelt  hermed  vedtager  Kommissionen  et  udkast  til  et handlingsprogram   for   de   områder,   der   vedrører   fælle s- skabsniveauet. På topmødet den 22. -23. marts vedtog stats- og regeringsle- derne altså de ov erordnede målsætninger for de næste tre år. Det næste skridt er så at vedtage de integrerede retningsli n- jer.  Her  får  Konkurrenceevnerådet  en  vigtig  rolle  at  spille, og jeg forventer at vende tilbage til udvalget med denne sag senere på foråret. [Bedre regulering – forenkling af lovgivningen] Den næste sag jeg vil nævne er Bedre regulering.

5/6 Kommissionen vil på rådsmødet præsentere sin medd  elelse om  bedre  regulering  med  henblik  på  en  drøftelse  af  den. Meddelelsen omhandler tre vigtige emner: 1) Forbedring af konsekvensvurderinger af ny lovgivning, 2) Fortsættelse af forenklingsarbejdet og 3) Øget inddragelser af interessenter i forenklingsarbejdet.   I  den  efterfølgende  diskussion  vil  regeringen  give  udtryk for, at man støtter Kommissionens nye meddelelse om bed- re regulering. Bedre regulering er et vigtigt middel til at opnå de ambiti ø- se mål i Lissabon -strategien. Indsatsen for bedre regulering i  EU  ligger  desuden  fint  i  tråd  med  det  danske  arbejde  på området. Regeringen  støtter,  at  regelforenklingsarbejdet  styrkes,  og at der fastholdes en central koordinering. Regeringen arbej- der  desuden  aktivt  for,  at  der  fastsættes  kvantitative  må l- sætninger for reduktion af de administrative byrder i EU. Regeringen støtter i den forbindelse, at der udvikles en fæl- les  metode  til  måling  af  de  administrat ive  byrder  i  EU.  Vi har   gode   erfaringer   med   regelforenklingsarbejde   i   Dan- mark, og dem vil vi naturligvis gerne udbrede i EU. Syste- matiske målinger og inddragelse af virkso mhederne gør det

6/6 nemmere at finde ud af, hvor skoen trykker, og hvor regel- forenklingsindsatsen skal sættes ind.