NOTAT TIL ERHVERVSUDVALGET 20. august 2005 Sag 111/1-3/ubp/hbj Høringsnotat vedrørende udkast til forslag til lov om markedsføring Udkast til et forslag til en ny lov om markedsføring, hvori prismærkningslovens re   g- ler er indarbejdet, har været sendt i høring. Baggrunden for lovforslaget er, at regeringen som led i arbejdet med regelforenkling har besluttet, at der skal foretages en gennemgribende revision af markedsføringsl o- ven  og  prismærkningsloven  med  henblik  på  at  skabe  velfungerende  markeder  med klare  rettigheder,  effektiv  information,  sikring  af  forbrugernes  frie  valg  og  effektiv konkur rence. Udkastet  til  lovforslaget  er  baseret  på  markedsføringsudvalgets  betænkning  ”Ma r- kedsføring  og  prisoplysning”,  betænkning  nr.   1457/2005  og   regeringsgrundlaget, hvoraf fremgår, at re visionen af lovene skal tilvejebringe klarere regler om bl.a. pris- oplysning for tjenesteydelser, reklameidentifikation, begrænsninger for reklamer re  t- tet mod børn og unge samt fjernelse af unødve  ndige forbud. Udkastet til lovforslag har været sendt i høri   ng til de organisationer og myndigheder som fremgår af vedhæftede høringsliste. Følgende organisationer, institutioner og myndigheder har afgivet høringssvar: Advokatrådet, Bryggeriforeningen, Børnerådet, Centralforeningen af Autoreparatører i  Danmark,  Dansk  Byggeri,  Dansk  Ejendomsmæglerforening,  Dansk  Handel  &  Se  r- vice, Dansk Industri, Dansk Textil Union på vegne af Danmarks Skohandlerforening og   Danmarks   Tapet-   og   Farvehandlerforening,   Danmarks   Rejsebureau   Forening, Danske  Mediers  Forum,  Danske  Reklame-  og  Relationsbureauers  Brancheforening (DRRB), De Danske Bilimportører, De Samvirkende Købmænd, Finansrådet, Energ i- tilsynet, FDIH,  Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen  af  Danske  I n- ternetMedier,  Foreningen  af  Statsautoriserede  Revisorer,  Foreningen  for  Industriel Retsbeskyttelse,  Forsikring  &  Pension,  HTS  – r- vene, Håndværksrådet, Indenrigs - og Sundhedsministeriet, Kulturministeriet, Kvinde- rådet,  Miljøministeriet,  Oliebranchens  Fællesrepræsentation,  Radio -  og  tv-næv  net, Realkreditrådet, Skatteministeriet, Sø  - og Handelsretten, og TV 2/Danmark A/S. Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede R e- visorer og Miljøministeriet  har ikke haft bemærkninger til lovforsl  aget.

2 Generelle bemær  kninger til lovforslaget Høringssvar Advokatrådet, Dansk Industri, Danmarks Rejsebureau Forening, Danske Mediers F o- rum,  Danske  Reklame-  og  Relationsbureauers  Brancheforening,  Foreningen  af  Dan- ske InternetMedier, Forbrugerombudsmanden og TV2/Danmark A/S er generelt posi- tive over for forslagets intentioner om at regelforenkle, effektivisere og modernisere markedsføringsloven og prismær   kningsloven. Dansk Handel & Service, Finansrådet, Forbrugerrådet og Forsikring og Pension   fin- der,   at   en   ændring   af   markedsfø   ringsloven   bør   indeholde   den   relevante   EU - lovgivning og først fremsættes, når direktivet om urimelig handelspraksis og foror d- ningsforslaget om salgsfremmende foranstaltninger er indarbejdet i lovforslaget. For- brugerrådet, De Samvirkende Købmænd og Håndværk srådet  finder det især uheldigt, at man ikke afventer en afklaring i forhold til forordningsforslaget om salgsfremmen- de foranstaltninger, men foreslår lovens specialfo rbud ophævet. Dansk  Industri  og  TV2/reklame  A/S  er  omvendt  tilfredse  med,  at  lovforslaget  ikke afventer en stillingtagen til forordningsforslaget om salgsfremmende foranstaltninger. Forbrugerrådet  er generelt af den opfattelse, at regelforenkling kun bør gennemføres, når det ikke indebærer, at væsentlige forbrugerhensyn sættes over styr. Rå det er des- uden skuffet over, at så få af dets synspunkter i markedsføringsudvalgets betæn kning har fundet vej til udkastet. Dansk Handel og Service finder grundlæggende, at der ikke er behov for at ændre l o- ven eller indføre nye regler. Det er samtidig vig tigt, at man sikrer, at den danske lov- givning  ligger  på  niveau  med  lovgivningen  på  de  vigtigste  eksportmarkeder.  Man finder på den baggrund, at der bør sættes fokus på håndhævelsen i stedet. I den fo r- bindelse mener Dansk Handel & Service, at der  er behov for at se på Forbrugero m- budsmandens administration og reglerne herfor. Bemærkninger Det  er  korrekt,  at  direktivet  om  urimelig  handelspraksis  er  vedtaget  og  skal  imple- menteres i markedsføringsloven i løbet af de kommende år. Gennemførelsen er ikke medtaget i dette lovforslag, da lovforslagets formål er at  revidere markedsføringsl  o- ven  og  prismærkningsloven  på  baggrund  af  Markedsføringsudvalgets  anbefalinger. Hertil kommer at det ikke tidsmæssigt har været muligt at medtage implementering i lovforslaget, idet det er en omfattende teknisk opgave. Det er heller ikke nødvendigt, da direktivet først skal være gennemført i dansk ret to år efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende, hvilket ikke er sket en  dnu. Hertil  kommer,  at  der  både  i  EU -  og  nordisk  regi  vil  blive  påbegyndt  samarbejd s- grupper om implementeringen af direktivet for at sikre en fælles forståelse af reglerne på området og fælles retse nhed. Hvad angår en harmonisering af EU -reglerne for salgsfremmende foranstaltninger via en  vedtagelse  af  forordningsforslaget  om  salgsfremmende  foranstaltninger,  er  for- handlingerne om forslaget gået i stå, og det er uklart, hvornår de genoptages.

3 Ophævelse af specialforbudene Høringssvar Advokatrådet,  Bryggeriforeningen,  Danske  Mediers  Forum,  Danske  Rekla me  –  og Relationsbureauers  Brancheforening,  Dansk  Ejendomsmæglerforening,  Dansk  Ind  u- stri,  Forbrugerombudsmanden  og  TV2/Danmark  A/S  er  generelt  positive  overfor  en ophævelse  af  markedsføringslovens  specialforbud  og  ser  det  som  et  udtryk  for  en modernisering og regelforenkling af loven. Dansk Handel & Service finder ligeledes ophævelsen p  ositiv, men ønsker forbudet mod rabatkuponer bibeholdt.   Dansk  Textil  Union,  De  Samvirkende  Købmænd,  Forbrugerrådet,  HTS  og  Hån d- værksrådet     fraråder  en  ophævelse  af  specialf   orbudene.  Oliebranchens  Fællesrepr  æ- sentation fraråder en ophævelse af forbudet mod rabatkuponer. Som  begrundelse  anføres  det,  at  specialforbudene  udgør  et  vigtigt  værn  for  forbr u- gerne  og  konkurrerende  virksomheder  imod  prissløring  og  fokusforskydning  fra   va- rens  eller  tjenesteydelsens  pris  og  kvalitet  til  den  salgsfremmende  foranstaltning. Endvidere anføres det, at specialforbudene udgør en væsentlig beskyttelse for mindre virksomheder, som ikke  vil være i stand til at matche store konkurrenters  tilbud om tilgift eller konkurrencer. Hvad angår forbudet mod rabatkuponer anføres det, at en ophævelse vil føre til fo r- skelsbehandling af kunderne, øget besvær for forbrugerne og administrative omkos   t- ninger og besvær forbundet med håndtering af kuponerne for detail   handlen. Forbrugerrådet  peger samtidig på, at en ophævelse af specialforbudene vil være pr o- cesskabende, idet det vil være nødvendigt at føre en række retssager for at få fastlagt grænserne for anvendelse af salgsfremmende foranstaltninger i forhold til ma  rkedsfø- ringslovens  generalklausul  og  vildledningsforbudet.  En  ophævelse  af  forbudene  kan ikke begrundes med, at disse er blevet udhulet af retspraksis, idet man blot kan ændre bestemmelserne og lukke de huller, som er opstået. Endelig peger  Forbrugerrådet  på, at såfremt man ophæver specialforbudene, bør der indsættes en lille generalklausul om salgsfremmende foranstaltninger, som skal sikre, at disse virker og markedsføres således, at forbrugeren sikres gennemsigtighed, frivi  l- lighed og rimelige vilkår. Bemærkninger Regeringen lægger stor vægt på at markedsføringsloven moderniseres og regelforen k- les. En afskaffelse af specialforbudene vil betyde, at de statiske forbud bliver erstattet af  en  dynamisk  og  smidig  regulering,  som  på  den  ene  side  tilgodeser  forbr ugernes behov for at kunne gennemskue og selv tage stilling til tilbud, og på den anden side ønsket om at give erhvervslivet større frihed i udformningen af deres markedsføring herunder, mulighed for at markedsføre sig ens på tværs af grænserne indenfor EU . Hensynet  til  forbrugerbeskyttelsen  bliver  fortsat  tilgodeset,  selvom  det  fremover  vil være lovligt at anvende salgsfremmende foranstaltninger. De hensyn om gennemsi  g- tighed og gennemskuelighed, som ligger bag de nuværende specialforbud, vil nemlig blive  sikret  ved,  at  der  indføres  nye  oplysningskrav,  som  skal  sætte  forbrugerne  i

4 stand til at gennem- og overskue tilbud med fx tilgift eller rabatmærker. Hertil ko  m- mer, at generalklausulen om god skik og forbudet mod vildledning vil kunne anven- des  til  at  gribe  ind  overfor  tilbud  med  salgsfremmende  foranstaltninger,  som  er  ud- formet på en måde, der konkret er i strid med god markedsføringsskik eller er vildl   e- dende eller utilbø rlig. Sammenlægningen af markedsføringsloven og prismærkningsloven Høringssvar Advokatrådet, Dansk Industri, Dansk Handel & Service, FDIH, Forbrugerrådet, HTS og TV2/Danmark A/S støtter forslaget om at ophæve prismærkningsloven og overf ø- re reglerne herfra til markedsføringsloven.  Dansk Industri, Dansk Handel & Service, Forbrugerrådet  og HTS finder endvidere, at en sammensmeltning vil medføre et k o- ordineret tilsyn med alle regler om prismarkedsførings hos Forbrugerombudsmanden. Danmarks Rejsebureauforening støtter sammenlægningen og forventer, at Forbruge   r- ombudsmanden ved sit tilsyn også vil prioritere  henvendelser fra  andre erhvervsdr i- vende  om  konkurrenters  manglende  efterlevelse  af  lovens  prisoplysningskrav.  Det forventes endvidere, at tilsynet ikke blot består i oversendelse af overtrædelser til p   o- litiet, men at henvendelserne tages op til egentlig sagsbehandling. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i udkastet til lovforslag § 1 lovens formål Bestemmelsen angiver lovens formål og de hen syn, som loven skal varetage. Desuden inde- holder den det generelle krav om, at virksomheder omfattet af loven skal overholde god mar- kedsføringsskik. Høringssvar Dansk Byggeri, Dansk Industri, Danske Mediers Forum og Radio- og tv-nævnet   stø t- ter den nye formålsbestemmelse. Det er positivt, at de hensyn, som loven skal varet a- ge, skrives ind i bestemmelsen, og at hensynene også fremover er sideordnede.  Dansk Handel & Service finder, at man burde benytte det mere moderne udtryk ”god ma r- kedsadfærd”, idet god mar   kedsføringsskik ofte forstås som kun omfattende r  eklame. Danske Handel & Service og Dansk Industri finder desuden, at der bør medtages en forbrugerdefinition  med  reference  til  EF-domstolens  standard  for  en  gennemsnitlig forbruger. Bemærkninger Udtrykket ” god markedsføringsskik” er bibeholdt for at signalere, at man ikke ønsker at ændre på retstilstanden eller retspraksis i forhold til den nuværende generalklausul. Forbrugerdefinitionen skønnes at være unødvendig og uhensigtsmæssig, idet forbr u- gerdefinitionen  er  en  retlig  standard,  som  udvikler  sig  over  tid.  Anvendelsen  af  EF- domstolens fortolkning finder desuden allerede sted, idet det er naturligt, at domsto- lene inddrager relevante EU-regler og EF-domstolens fortolkning af disse regler i an- vendelsen af markedsføringslovens b estemmelser.

5 § 2 anvendelsesområde Bestemmelsen angiver lovens anvendelsesområde og præciserer som noget nyt at offentlige virksomheder også er omfattet af loven. Som i den nuværende lovgivning undtages virkso   m- heder omfattet af lov om finansiel virksomhed fra en række af lovens regler, idet disse vir  k- somheder i stedet er reguleret af regler i den finansielle lovgivning. Høringssvar Dansk  Handel  &  Service,  Dansk  Industri,  FDIH,  Forbrugerrådet  og  HTS   bifalder præciseri  ngen af lovens anvendelsesområde i forhold til offentlige virksomheder. Finansrådet,  Forsikring  &  Pension  og  Realkreditrådet    tilslutter  sig,  at  virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed bliver undtaget fra visse bestemmelser, hvor der  også  findes  regler  herom  i   den  finansielle  lovgivning,  idet  man  derved  undgår dobbeltregulering. § 4 reklameidentifikation Bestemmelsen indfører et strafbelagt krav om at en reklame skal kunne identificeres. Høringssvar Forbrugerombudsmanden   anser   den   nye   strafbelagte   bestemmelse   som   et   bedre grundlag for at føre tilsyn og foretage indgreb mod skjult reklame.  Advokatrådet  an- ser  ligeledes  bestemmelsen  som  et  klart  fremskridt  for  markedsføringsrettens  syst e- matik og effektivitet. Forbrugerrådet   mener  bestemt,  at  der  er  behov  for  regler  om  reklameidentifikation, men  finder  den  foreslåede  bestemmelse  utilstrækkelig.  Der  bør  således  stilles  krav om, at det af reklamen skal fremgå, hvem der reklameres for. Det bør endvidere pr  æ- ciseres, at identifikationen skal ske i eller sammen med reklamen. Ligeledes bør der indføres et krav om, at identifikationen skal være tyd   elig. Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Handel & Service, Danske Mediers Forum, Danske Reklame- og Relationsbureauers  Brancheforening, Dansk  Industri, FDIH og HTS er enig i, at reklame bør kunne identificeres, men finder bestemmelsen overfl ø- dig,  idet  dette  område  allerede  er  reguleret  af  markedsføringslovens  generalklausul om  god  skik  og  Det  Internationale  Handelskammer  ICC’s  kodeks  for  god  reklame- praksis. Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Industri og Danske Mediers Forum kan dog tilslutte sig udformningen af bestemmelsen, såfremt der skal indføres en b  e- stemmelse om reklameidentifikation. Dansk Ejendomsmæglerforening   finder bestemmelsen alt for vidtgående, og foreslår den indskrænket til kun at omfatte tilfælde, hvor anbefalinger, der fremstår som jou r- nalistiske anmeldelser, i  virkeligheden er reklame, som der er betalt et vederlag for. Dansk  Handel  &  Service  mener,  at  en  regel  i  givet  fald  bør  svare  til  direktivet  om urimelig  handelspraksis,  bilag  1,  pkt.  8,  som  også  er  indskrænket  til  at  gælde  ma r- kedsføring i redaktionelt indhold i medierne. Dansk  Handel  &  Service,  Danske  Mediers  Forum  og  Foreningen  af  InternetMedier tager endvidere skarp afstand fra, at bestemmelsen er strafbelagt, idet man finder be-

6 stemmelsens formulering uklar. Advokatrådet  peger på, at det forhold at bestemme l- sen er strafbelagt nødvendiggør klare meldinger om reglens fremtidige anvende  lse. Bryggeriforeningen,  Danske  Reklame-  og  Relationsbureauers  Brancheforening  og HTS peger på, at det af bemærkningerne til bestemmelsen klart bør fremgå, at brug af såkaldte ”teasere” (reklamer som ikke med det samme afsløres som en reklame) er ti l- ladt. Danske  Mediers  Forum,  Danske  Reklame-  og  Relationsbureauers  Brancheforening, Kulturministeriet, Radio- og tv-nævnet og TV2 /Danmark A/S   finder, at Radio- og tv- nævnets særlige kompetence til at behandle sager om skjult reklame i relation til r a- dio-  og  tv-stationers  overtrædelse  af  radio  -  og  fjernsynslovgivningens  regler  om skjult reklame bør beskrives i bemærkningerne til bestemmelsen.     TV2/Danmark A/S peger  samtidig  på,  at  det  af  lovbemærkningerne  bør  fremgå,  at  Forbrugerombud s- manden skal koordinere lovfortolkning og praksis med Radio- og tv-nævnet.   Bemærkninger Bemærkningerne  til  bestemmelsen  vil  blive  præciseret,  så  det  klart  fremgår,  at  b e- stemmelsen ikke er til hinder for brug af ”teasere”, ligesom reguleringen af radio  - og tv-området og Radio - og tv-nævnets kompetence klart vil blive beskrevet i bemær k- ningerne til bestemmelsen. Der skønnes ikke at være et særligt behov for et krav om, at det skal oplyses, på hvis vegne der reklameres, så længe det er tydeligt, at der tale om en r   eklame. Der skønnes ikke at være retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at strafbelægge bestem- melsen.  Der  findes  således  en  tilsvarende  strafbelagt  bestemmelse  i  radio -  og  tv- lovgivningen. § 8 reklame rettet mod børn og unge Bestemmelsen indfører et krav om, at man skal udvise særlig hensyntagen i forbindelse med markedsføring rettet mod børn og unge p.g.a. deres manglende erfaring og naturlige godtr  o- enhed. I bestemmelsens stykke 2 indføres et stafbelagt forbud mod at anvende særlig grove virkemidler i reklamer rettet mod børn og unge. Høringssvar Advokatrådet, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Handel & Service og Forbr u- gerombudsmanden støtter, at der skal tages særlig hensyn til børn og unge og dermed den  foreslåede  bestemmelse.   Danske  Mediers  Forum  kan  ligeledes  acceptere  be- stemmelsen,  og  går  samtidig  ud  fra,  at  der  sker  den  fornødne  koordination  mellem Forbrugerombudsmanden og Radio- og tv-nævnet i forbindelse med håndhævelse af reglerne. Bryggeriforeningen bemærker, at det nye stykke 2   vil forbyde henvisninger til druk i forbindelse med markedsføring af ikke alkoholholdige produkter og ydelser. Foreni n- gen bemærker hertil, at referencer til umådeholdent forbrug i markedsføring for alk o- holprodukter allerede i dag er reguleret af retningslinierne for markedsføring af alk o- holholdige drikkevarer.

7 Børnerådet og Forbrugerrådet    hilser ligeledes bestemmelsen velkommen, men finder, at den bør skærpes på nogle områder. Børnerådet   mener, at der er behov for at præc  i- sere bestemmelsen og den foreslåe de bestemmelse om reklameidentifikation i forbin- delse  med  spil  på  nettet,  så  der  stilles  krav  om, at  det  klart  skal  fremgå,  at  formålet med spillet er at markedsføre et bestemt produkt.  Børnerådet   finder også, at det skal være  forbudt  at  markedsføre  alkoho   lprodukter,  hvori  der  indgår  slik  og  chokolade. Børnerådet  og  Forbrugerrådet     ønsker  et  strafbelagt  forbud  mod  at  benytte  børn  og unge   som   salgsagenter   og   at   der   indføres   reklamefri   områder   i   skoler   og   på daginstitutioner. Herudover finder Forbrugerrådet  også, at der bør indføres et forbud mod  at  spille  på  eller  vise  sex  i  reklamer  rettet  mod  børn  og  unge,    at  markedsføre usunde  fø at  markedsføre  alkoholholdige  drikkevarer over  for  personer  under  18  år,  samt  et  forbud  mod  til  bru g  for  markedsføring  at indhente personlige oplysninger fra unge under 16 år uden forældrenes sa   mtykke.   Dansk  Industri,  Danske  Reklame-  og  Relationsbureauers  Brancheforening  og  HTS finder det naturligt, at der udvises særlig agtpågivenhed i forbindelse m   ed markedsfø- ring rettet mod børn og unge, men finder at området allerede er tilstrækkeligt regul e- ret  af  lovens  generalklausul  om  god  skik  og  vildledningsforbudet.  Man  er  derfor  af principielle  grunde  modstandere  af  den  nye  bestemmelse.  Såfremt  der  skal  ind føres en sådan bestemmelse kan man dog tilslutte sig formuleri ngen. Dansk Handel & Service, FDIH og HTS finder, at bestemmelsen bør indeholde en a l- dersgrænse. HTS finder ikke, at stk. 2 bør strafbelægges, mens    Advokatrådet  peger på, at det fo r- hold,  at  stk.  2  er  strafbelagt  nødvendiggør  klare  meldinger  om  reglernes  fremtidige administration. Bemærkninger Der er med den foreslåede bestemmelse søgt at finde en balance mellem ønsket om at skærpe reglerne om markedsføring rettet mod børn og unge og ønsket om at bevare loven som en generel lov, hvoraf de overordnede principper for markedsføring fre m- går. Meget specifikke forbud mod konkrete markedsføringsmetoder, eller markedsf  ø- ring af særlige produkter hører ikke hjemme i markedsføringsloven. Hertil kommer, at lovens generelle regler, særlovgivning eller frivillige aftaler i dag regulerer de ko  n- krete områder, som er nævnt i høringssvarene. Det vil i bemærkningerne til bestemmelsen blive præciseret, at markedsføringen skal bedømmes i forhold til den konkrete al dersgruppe, den henvender sig til, og at begre- bet børn og unge generelt dækker personer op til 18 år. Endelig  vil  det  i  bemærkninger  blive  anført,  at  det  forventes,  at  Forbrugerombud   s- manden udsender en vejledning om anvendelsen af bestemmelsens stk. 2. § 9 om salgsfremmende foranstaltninger Med  bestemmelsen  foreslås  indført  en  generel  oplysningsforpligtelse,  så  forbrugerne  kan gennemskue det reelle indhold af et tilbud, der omfatter en salgsfremmende foranstaltning.

8 Høringssvar Forbrugerombudsmanden finder den nye bestemmelse, som træder i stedet for spec  i- alforbudene, mere tidssvarende og et bedre grundlag for håndhævelse også i forhold til nye og anderledes markedsføringsmetoder.  Forsikring & Pension kan ligeledes til- slutte sig bestemmelsen. Advokatrådet  finder, at  den nye bestemmelse administreret efter hensigten, vil være en dynamisk regulering frem for de statiske specialforbud. Danske Mediers Forum er generelt positiv overfor en ophævelse af specialforbudene og den foreslåede bestemmelse, men finder det vigtigt, at den praktiske håndhævelse sikrer,  at  informationskravene  tilpasses  den  konkrete  markedsføring  og  medietype, herunder  at  man  fx  ikke  stiller  så  store  informationskrav,  at  det  i  praksis  umuliggør brug af sms. Dansk Industri finder bestemmelsen og bemærkningerne så vagt formuleret, at det er vanskeligt at se, hvad den skal bruges til, og om der er behov for den. Dansk Handel & Service mener, at bestemmelsen bør konkretiseres, så det klart fremgår, hvilke b   e- tingelser bestemmelsen sigter til, men at der ikke er behov for den. Advokatrådet  fin- der,  at  det  kan  overvejes  om  bestemmelsen  er  overflødig,  da  handlinger  i  strid  med den samtidig vil være i strid med generalklausulen og vildledningsforbudet. Af ret  s- sikkerhedsmæssige grunde er    Foreningen  Industriel Retsbeskyttelse og Realkreditrå- det  betænkelige  ved  at  strafbelægge  den,  mens Dansk  Industri  og  Dansk  Handel  & Service finder det helt uacceptabelt. Sø - og Handelsretten opfordrer til, at bestemmelsen udgår, idet forbrugerne allerede er tilstrækkeligt beskyttet af markedsføringslovens generalklausul, og da bestemme   l- sen i øvrigt er uklar. Indførelse af en sådan bestemmelse bør i øvrigt afven te en afkla- ring af en evt. harmonisering af brugen af salgsfremmende foranstaltninger i EU. FDIH anbefaler, at en ophævelse af specialforbudene og indførelse af en bestemme   lse om  oplysningskrav  afventer  forordningen  om  salgsfremmende  foranstaltninger.  Der er således potentiel risiko for, at bestemmelsen på ny må ændres med deraf følgende skabelse af ny praksis, når forordningen vedtages. Forbrugerrådet, Dansk Textil Union, HTS og Håndværksrådet er som anført under de generelle bemærkninger, modstandere af   at ophæve specialforbudene, og finder at o  p- lysningsbestemmelsen på ingen måde kan erstatte forbudene. Hvis den indføres læ g- ger Forbrugerrådet  dog vægt på, at den bliver strafbelagt.    Dansk Textil Union og HTS peger  samtidig  på,  at  den  nye  bestemmelse  er  en   isoleret  dansk  bestemmelse,  hvis rækkevidde man ikke kan overskue.    FDIH og HTS bemærker endvidere, at den nye bestemmelse vil være processkabende, idet dens endelige indhold kun kan fastlægges via domspraksis. Bemærkninger Bestemmelsen er indsat for at sikre forbrugerne tilstrækkelig information i forbinde  l- se med anvendelse af salgsfremmende foranstaltninger til at kunne overskue den reel-

9 le  værdi  af  et  tilbud,  som  indeholder  en  salgsfremmende  foranstaltning  fx  et  tilbud om tilgift. Det er tvivlsomt, om generalklausulen om god skik og vildledningsforbu- det vil sikre en sådan konkret oplysningsforpligtelse. Selvom  det  ikke  på  nuværende  tidspunkt  er  muligt  fuldstændig  at  sikre,  at  oply s- ningskravene  i  den  nye  bestemmelse  vil  svare  til  de  oplysningsforpligtelser,  som  en gennemførelse af forordningsforslaget om salgsfremmende foranstaltninger vil ind e- bære, skønnes de dog på mange punkter at svare hertil. En eventuel gennemførelse af forslaget vil derfor kun betyde mindre justeringer. Dette skal desuden ses i lyset af, at det  er  tvivlsomt  om  og  i  givet  fald  hvornår,  der  vil  ske  en  harmonisering  af  retsti l- standen på dette område i Enkelte organisationer har herudover nogle mere tekniske bemærkninger  til beste  m- melsen. Der skønnes ikke at være retssikker   hedsmæssige betænkeligheder ved at strafbelægge bestemmelsen, men det vil være hensigtsmæssigt, at Forbrugerombudsmanden i fo r- bindelse med lovens ikrafttræden udsender  en vejledning om, hvorledes  bestemme  l- sen vil blive administreret og heri mere konkret beskriver oplysningsforpligtelserne i relation til forskellige former for salgsfremmende foranstaltninger. § 10 garantier Bestemmelsen af en  ordret videreførelse af den nuværende § 4 i markedsføringslov en, som udgør den offentligretlige gennemførelse af bestemmelser om garanti i forbrugerkøbsdirekt   i- vet. Høringssvar Dansk  Handel  &  Service  bemærker,  at  det  er  forbundet  med  store  omkostninger  at oversætte udenlandske garantier til dansk og ompakke færdigpa kkede varer blot for at vedlægge en dansk garanti. Man foreslår derfor, at loven ændres således, at man kun kan kræve garantier på dansk, såfremt de anvendes i markedsføringen af et produkt. De  Danske  Bilimportører   finder  Forbrugerombudsmandens  fortolkning  af  bestem- melsen urimelig. Man peger særligt på det forhold, at ombudsmanden stiller krav om, at  en  garanti  for  at  opfylde  lovens  krav  om  at  give  forbrugeren  en  ”væsentlig  bedre retsstilling”, skal have en længere varighed end købelovens reklamationsfrist på 2 år. Man foreslår derfor, at bestemmelsen ændres, så ordet ”væsentlig” udgår af beste m- melsen alternativ erstattes af ”en virkelig og reel forbe dring”. Forbrugerrådet  finder, at der er behov for at ændre bestemmelsen, så den erhvervsdr   i- vende skal kunne føre bevis for, at forbrugeren er informeret om, at garantien ikke har indflydelse på beskyttelseslovgivningen, idet forbrugerne har vanskeligt ved at skelne mellem garanti og købelov. Bemærkninger Der har ikke i markedsføringsudvalget, hvor såvel Forbr  ugerrådet som Dansk Handel &  Service  har  været  repræsenteret,  været  fremført  kritik  af  bestemmelsen  eller  Fo r- brugerombudsmandens fortolkning af reglerne.

10 Kravet om at skriftlige garantier skal være udformet på dansk har til formål at sikre forbrugerne reel mulighed for at kunne sætte sig ind i garantien. Der er ikke i loven et krav om, at garantien skal være pakket sammen med varen og dermed ikke noget til hinder for, at den danske udgave af garantien kan udleveres i forbindelse med købet. Hvad angår kra vet om en væsentlig bedre retsstilling blev dette indsat i loven i 1994 med det formål at præcisere bestemmelsens ordlyd, idet det siden bestemmelsens in   d- førelse i 1974 af bemærkningerne har fremgået, at formålet med bestemmelsen er at sikre, at en garanti er ensbetydende med virkelige reelle forbedringer for forbrugeren. Det er vanskeligt at se, hvordan indførelse af en bevisbyrde regel vil sikre forbrugerne bedre forståelse af deres retsstilling. § 11, stk. 1 prisoplysning for varer Med forslaget i § 11, stk. 1, 1. pkt. videreføres den gældende regel i prismærkningsloven om oplysning af priser for varer inkl. moms og afgifter. I 2. pkt. foreslås det, at afgifter eller o m- kostninger, som den erhvervsdrivende ikke er forpligtet til at opkræve direkte hos forbruge  r- ne skal oplyses særskilt. Høringssvar Danmarks Rejsebureauforening finder, at der i bemærkningerne bør redegøres yderl i- gere for ordlyden af § 11, stk. 1, idet der kan være tvivl om, hvordan beste  mmelsens tydelighedskrav opfyldes. Det anføres således, at for 2. pkt. om separat oplysning om afgifter og omkostninger, som den erhvervsdrivende ikke er forpligtet til at opkræve direkte  hos  forbrugeren,  har  visse  parter  anført,  at  2.  pkt.  medfører,  at  ma  n  ikke  er forpligtet til at opgive en totalpris. Forbrugerrådet   finder,  at  lovforslagets  bemærkninger  om  brug  af  scannere  bør  u   d- bygges i betragtning af, at dette område har givet anledning til problemer i praksis. Bemærkninger Det  vil  blive  præciseret  i    bemærkningerne,  at  prisoplysningskravet  medfører,  at  den erhvervsdrivende  skal  oplyse  totalprisen  –   hvilket  vil  sige  det  samlede  beløb,  som forbrugeren  skal  betale  direkte  til  den  erhvervsdrivende  uanset  om  dette  er  skatter, som den erhvervsdrivende betaler videre til det offentlige eller gebyrer. Kun afgifter eller omkostninger, som den erhvervsdrivende ikke er forpligtet til at opkræve direkte hos forbrugerne, skal oplyses særskilt. Det skal uddybes nærmere i bemærkningerne. Brugen  af  scannere  må  ifølge    lovforslagets  bemærkninger  ikke  medføre,  at  forbr   u- gerne stilles ringere end ved traditionel prismærkning. Dette spørgsmål er bedst egnet til  at  blive  uddybet  af  Forbrugerombudsmanden  ved  udformning  af  retningslinier  i samarbejde med de relevante erhvervs- og forbrugerorganisationer. § 11, stk. 1, 3. pkt. ligestilling af reglerne for prisoplysning ved salg fra fysiske forretningslokaler og på internettet Med lovforslagets § 11, stk. 1, 3. pkt. foreslås det, at reglerne for prisoplysning ved salg fra fysiske forretningslokaler også finder anvendelse ved salg på internettet. Dette betyder ifølge

11 bemærkningerne,  at  forbrugerne  også  på  internettet  skal  have  oplyst  prisen  ved  den  førs te præsentation af varen. Høringssvar Dansk Industri,  Danmarks Rejsebureauforening,  Forbrugerrådet  og HTS støtter dette forslag.  Forbrugerrådet   finder  dog,  at  spørgsmålet  om  tydelighedskravet  ved  mær k- ning i internetbutikker bør præciseres i bemærkningerne til lovforslaget. Videnskabsministeriet  finder,  at  det  bør  tydeliggøres,  at  der  også  i  forhold  til  ma   r- kedsføring af varer og tjenester via tekstbeskeder over mobiltelefoner gælder fleksib   i- litet med hensyn til, hvordan prisoplysninger skal gives. Danske Mediers Forum noterer dette forslag, men finder, at spørgsmålet om, hvordan og i hvilke tilfælde prisoplysningskravet opfyldes på internettet, bør præciseres næ r- mere og underkastes en fornyet undersøgelse, inden lovforslaget fre msættes. Foreningen  af  Danske  InternetMedier  uddyber  dette  høringssvar  og  advarer  på  det kraftigste mod at indføre regler om prisoplysning ved første præsentation af varen for internetbutikker. Det anføres, at der grundlæggende er en forskel på at fremvise varer i en fysisk butik og en internetbutik. I den fysiske forretning bliver forbrugeren præ- senteret for de fysiske varer, mens forbrugeren på internettet slet ikke får fremvist v  a- ren.  Der  fortælles  kun  om  varen  i  internetbutikken  og  i  mange  forskellige  samme  n- hænge,  fx.  på  produk   listesider,  søgeresultatsider,  annoncering  i  internetbutikker,  a n- befalingslister, relateret  viden og selve produktsiden. Dette  gør det vanskeligt at b e- stemme, hvornår produktpræsentationen finder sted i internetbutikker, og hvornår der skal  gives  prisoplysninger.  Såfremt  der  skal  gives  prisoplysninger  ved  enhver  første præsentation af en vare i en internetbutik anfører foreningen, at reglerne i bedste fald vil blive virkningsløse og i værste fald vil internetbutikkerne blive mere stive og mi   n- dre brugervenlige, fordi der ved enhver præsentation af varen skal gives oplysninger om prisen, ligesom internetbutikkerne vil blive påført ekstra omkostninger. FDIH finder ligeledes at lovforslaget skal tage højde for de grundlæggende forskelle mellem   fysiske   butikker   og   internetbutikker   og   nævner   også   i   den   forbindelse spørgsmålet om ”første præsentation”. Bemærkninger I fysiske forretninger skal der gives oplysning om prisen for en vare, når forbrugeren står over for den. Dette er i bemærkningerne beskrevet som den    første præsentation af varen. I lyset af høringssvarene vil det i bemærkningerne blive præciseret, at der ikke nødvendigvis    skal    gives    prisoplysninger    første    gang    produktet    nævnes    i    en internetbutik. Prisoplysningskravet vil i en internetbutik være opfyld  t, når forbrugeren let  og  hurtigt  kan  gøre  sig  bekendt  med  prisen  for  et  produkt.  Dette  vil  fx  være tilfældet, når forbrugeren fra den første præsentation kan klikke sig videre til en side, hvor varens pris oplyses. § 11, stk. 2 prisoplysning for tjenesteydelser Med lovforslagets § 11, stk. 2, indføres et krav om skiltning med prisen for en tjenesteydelse. Hvis det ikke er muligt at oplyse den samlede pris for tjenesteydelsen, skal grundlaget for bereg-

12 ningen af prisen oplyses, såfremt dette vil gøre det muligt for forbrugerne selv at beregne den endelige pris. Høringssvar Dansk  Industri  og  Advokatrådet   støtter  dette  forslag.   Advokatrådet   anfører,  at  rel e- vant  information  om  prisfastsættelse  kan  øge  gennemsigtigheden  og  dermed  skærpe konkurrencen. Dansk  Handel  &  Service  finder,  at  forslaget  vil  sikre  gennemsigtighed  og  lige  kon- kurrence og fremhæver, at det er positivt, at oplysningspligten er begrænset til de o p- lysninger, det er praktisk muligt at give. HTS finder, at det bør overvejes at præcisere i bestemmelsen, at § 11, stk. 2, kun fi   n- der  anvendelse  ved  udbud  fra  fast  forretningssted,  herunder  på  internettet,  således som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget. Forbrugerrådet   hilser  dette  forslag  velkommen,  men  finder,  at  prisoplysningsreglen for tjenesteydelser bør gælde for alle tjenesteydelser og ikke kun tjenesteydelser med en  fast  pris  eller  tjenesteydelser,  hvor  grundlaget  for beregningen af prisen vil kunne gøre det muligt for forbrugerne selv at beregne den end elige pris. Forbrugerrådet finder endvidere, at reglen ikke bør begrænses til udbud fra fast forretningssted. Den erhverv   s- drivende bør endvidere forpligtes til at oplyse prisen af egen drift i forbindel se med be- søg hos forbrugeren eller ved telefonisk kontakt. Håndværksrådet fremhæver, at det er væsentligt, at man ikke efterfølgende pålægger skærpede oplysningskrav og dermed  yderligere byrder, når der med dette lovforslag indføres en generel regel om pr isoplysninger. Dansk Ejendomsmæglerforening   finder, at denne bestemmelse er næsten uanvendelig i  ejendomsmæglerbranchen,  idet  ejendomsmægleres  tjenesteydelser  er  mere  ko m- plekst sammensatte end de fx er for en tandlæge, gulvafsliber o.s.v. De nugældende regler,  hvorefter  priser  i  annoncer  skal  inkludere  moms,  fungerer  efter  foreningens opfattelse til fuld tilfredsstillelse for både erhvervsdrivende som forbrugere. Endvid e- re  kan  prislister  give  forbrugeren  det  indtryk,  at  der  ikke  kan  forhandles  om  prisen, hvilket meget ofte finder sted inden for denne branche. Bemærkninger Prisoplysningsreglen for tjenesteydelser bør ikke udstrækkes til også at finde anve n- delse, hvor det ikke er muligt at oplyse prisen eller prisberegningsgrundlaget for tje- nesteydelsen.  En  timepris  giver  således  ikke  forbrugeren  et  reelt  billede  af  tjenest e- ydelsens samlede pris, idet den endelige pris afhænger af tidsforbruget, som forbrug  e- ren ikke selv kan vurdere. Høringssvarene  giver  derimod  anledning  til  at  præcisere  i  §  11,  stk.  2,  at     prisoplys- ningspligten for tjenesteydere kun gælder ved udbud fra fast forretningssted, hvilket står i modsætning til prisoplysningspligten for varer, der også gælder for varer, der fx sæ  lges på markedspladser. Afgrænsningen af oplysningspligten for tjenes   teydelser er i overensstemmelse med anbefalingerne fra markedsføringsudvalgets flertal.

13 Dansk  Ejendomsmæglerforenings  bemærkninger  giver  ikke  anledning  til  at  ændre lovforslaget, idet forbrugerne også på dette område har behov for at kunne orientere sig om priserne, inden der indgås en aftale om ejendomsformidling. Reglerne i § 11, stk.  2,  vurderes  at  være  tilstrækkelig  smidige  til  også  at  kunne  tilpasses  ejendom s- mæglerbranchen. § 11, stk. 3 annoncering mv. Det forslås, at når der ved annoncering eller på anden måde i markedsføringsmateriale opl y- ses om prisen for varer eller tjenesteydelser, skal oplysningerne omfatte gebyrer, omkostnin- ger, moms og andre afgifter. Denne regel finder tilsvarende anvendelse for mundtlige prisop- lysninger. Høringssvar HTS kan tilslutte sig lovforslaget på dette punkt. Forbrugerrådet   finder,  at  prisoplysningspligten  ved  annoncering  bør  være  ubetinget som i Sverige og Finland, således at der altid i annoncer skal  gives prisoplysninger, når tjenesteydelsen og varen er konkretiseret. Bemærkninger Det findes ikke hensigtsmæssigt at gøre prisoplysningspligten ubetinget v   ed annonce- ring.  Markedsføringsudvalgets  flertal  fandt  således,  at  en  ubetinget  pligt  til  at  give prisoplysninger  ved  annoncering  ville  give  anledning  til  afgrænsningsproblemer  i forhold til imagereklamer, hvor formålet ikke er at reklamere for et bestemt p rodukt. Reglen  vil  endvidere  gøre  det  umuligt  for  kæder  af  selvstændige  detailhandlende samlet at annoncere, hvor prisen i de forskellige butikker varierer. § 11, stk. 4 fakturering Med lovforslagets § 11, stk. 4, foreslås en generel regel om, at den erhvervsdrivende på fo  r- brugerens begæring skal tilstile denne en faktura for tjenesteydelser, der er udført efter re   g- ning. Høringssvar Skatteministeriet har oplyst, at det er enigt i lovforslagets bemærkninger om, at by  r- derne ved faktureringskravet vil være minimale, da virksomhederne allerede i dag er forpligtet til at udstede fakturaer efter momslovgivningen. Videnskabsministeriet bemærker, at man lægger til grund, at reglerne i telelovgivni n- gen om adgang til at kræve en specificeret regning samt opkræve betaling herfor ikke vil være i modstrid med den foreslåede bestemmelse i markedsføringsloven. Dansk Byggeri finder det fornuftigt, at det i bemærkningerne til bestemmelsen anf  ø- res, at håndværkere    har mulighed for at anføre en samlet pris for en række smådele. HTS finder, at der er en potentiel risiko for, at bestemmelsen vil føre til mere admin i- stration for de erhvervsdrivende, og man har derfor noteret sig, at kunden ifølge lo v- forslagets bemærk  ninger ikke kan forvente at få udspecificeret smådele fx ved hån   d- værkerydelser.

14 Forbrugerrådet   finder,  at  forbrugerne  altid  skal  have  en  faktura,  og  ikke  kun  når  de anmoder om det. Håndværksrådet fremhæver, at det er væsentligt, at man ikke efterfølgende pålægger skærpede dokumentationsskrav og dermed  yderligere byrder, når der med dette lo   v- forslag indføres en generel regel om fakturering. Bemærkninger Høringssvarene  giver  ikke  anledning  til  ændringer  i  lovforslaget.  Særligt  for  så  vidt angår  et  ubeting et  faktureringskrav  kan  det  anføres,  at  forbrugerhensynet  varetages fuldt ud tilstrækkeligt ved at forbrugeren kan anmode om en faktura. Et obligatorisk faktureringskrav vil pålægge erhvervslivet yderligere byrder. § 11, stk. 5 bemyndigelser Med lovforslagets § 11, stk. 5, kan  ministeren for familie- og forbrugeranliggender udstede regler om præcisering af, særregler om og undtagelser fra prisoplysningskravene samt visse enkelte andre bemyndigelser. Inden disse regler kan udstedes, skal der forhandles med bl.a. repræsentanter for forbrugerne og relevante erhvervsorganisationer. Høringssvar Danske Mediers Forum kan støtte bestemmelsen. § 12 kreditoplysninger Med lovforslagets § 12 videreføres de  gældende regler i prismærkningslovens § 2 om kredi t- køb. Høringssvar Forbrugerrådet   finder,  at  de  årlige  omkostninger  i  procent  bør  anføres  på  en  lige  så fremtrædende måde som de øvrige kreditoplysninger. Rådet finder endvidere, at un d- tagelsen i § 12, stk. 3, bør præciseres i bemærkningerne. Bemærkninger Lovforslaget vil blive tilrettet, således som foreslået af   Forbrugerrådet . § 13 gebyrer Med lovforslagets § 13 foreslås en regel om adgangen til  at indføre nye gebyrer og ændre e   k- sisterende gebyrer, herunder varsling af gebyrer. Er gebyrændringen væsentlig, eller opkr æ- ves  et  nyt  gebyr,  skal  varslingen  ske  til  forbrugeren  ved  individuel  kommunikation,  inden ændringen får virkning. Af varslingen ska   l fremgå, at forbrugeren uden omkostninger og i n- den  for  en  nærmere  angiven  frist  har  ret  til  at  opsige  aftalen,  således  at  forbrugeren  kan komme ud af aftalen, inden ændringen træder i kraft. Bestemmelsen foreslås strafsanktion e- ret. Høringssvar Finansråd et er enige i, at finansielle virksomheder skal undtages fra gebyrbestemmel- sen, idet reglen i § 11, stk. 2, om prisoplysninger for tjenesteydelser ikke finder an- vendelse for finansielle virksomheder. Således findes der i god -skik-bekendtgørelsen for  finansielle  virksomheder  regler  om  gebyrer.  Denne  regel  er  dog  ikke  snævert knyttet til gebyrer, men omfatter renter, gebyrer, bidrag eller andet vederlag, hvorfor

15 Finansrådet sætter spørgsmålstegn ved den afgrænsning og definition af gebyrer, der fremgår af bem ærkningerne. Energitilsynet oplyser, at det på el - og naturgasområdet er fastlagt, at varsling af nye gebyrer skal ske senest ved førstkommmende opgørelse af forbrug eller faktura. De  n- ne bestemmelse afviger derfor fra den foreslåede § 13. Forbrugerrådet   hilser  en  lovgivning  om  gebyrer  velkommen.  Forbrugerrådet  finder dog, at bestemmelsen bør have civilretlig gennemslagskraft. Forbrugerombudsmanden  oplyser,  at  brugen  af  gebyrer  har  været  stærkt  voksende gennem de sidste ti år, og at der er klart behov fo r generelle regler for, hvorledes ge- byrer må bruges med henblik på at skabe større  klarhed og  gennemskuelighed.  Fo   r- brugerombudsmanden  hilser  derfor  reguleringen  af  gebyrer  velkommen.  Forbruger- ombudsmanden og Forbrugerrådet  finder, at der bør indføjes en re  gel om, at et gebyr ikke  må  opkræves,  medmindre  forbrugeren  forinden  købet  er  gjort  udtrykkeligt  o p- mærksom på gebyrer, størrelsen og hvorledes det beregnes. Endvidere bør der indf ø- res principper for størrelsen af gebyrer.  Forbrugerombudsmanden henviser i den for- bindelse til et eksempel fra lov om visse betalingsmidler, hvorefter et gebyr for udbe- taling  af  en  restværdi  på  et  forudbetalt  betalingsmiddel  ikke  må  overstige,  hvad  der under  hensyn  til  udstederens  omkostninger  ved  refusionen  og  omstændighederne  i øvrigt er rimeligt. Endelig finder  Forbrugerombudsmanden og Forbrugerrådet , at bru- gen af klart urimelige typer af gebyrer bør forhindres eller begrænses. Dansk Industri, Dansk Handel og Service og Sø - og Handelsretten finder, at spørg s- målet om anvendelse n af gebyrer burde underkastes en nærmere undersøgelse, inden området  reguleres.   Dansk  Industri  anfører  endvidere,  at  de  gebyrer,  der  omfattes  af bestemmelsen, bør defineres.  Sø - og Handelsretten finder endvidere, at forslaget til § 13 vil kunne give anledning til en række vanskelige tvivlspørgsmål. Danske Mediers Forum finder, at spørgsmålet om gennemsigtighed for brugen af g  e- byrer allerede imødeses af reglerne i forslagets § 11 om prisoplysninger for varer og tjenesteydelser.  Tilsvarende  bør  fastsættelse   n  af  gebyrer  overlades  til  den  frie  pris- dannelse. FDIH og HTS er tilfreds med, at den foreslåede bestemmelse ikke sætter grænser for, hvorvidt der må opkræves gebyrer og størrelsen af gebyrer. Dette reguleres af den fri prisdannelse. FDIH, HTS, Håndværksr   ådet og Dansk Handel & Service  finder imid- lertid, at spørgsmålet om, hvornår en gebyrændring er væsentlig, og derfor skal var s- les individuelt, ikke er præciseret tilstrækkeligt. Såfremt det ikke er muligt at præcis e- re dette væsen  tlighedsbegreb, bør bestemm elsen ikke strafsanktioneres. HTS anfører, at hvis bestemmelsen ikke præciseres og fortsat strafsanktioneres vil den erhvervsdr  i- vende føle sig tvunget til altid at give individuel meddelelse ved gebyrændringer for at være sikker på at undgå straf. Dette vi l medføre øget administration og omkostni  n- ger. Håndværksrådet er generelt kritisk over for den foreslåede gebyrregel. Skal der indf ø- res  en  gebyrregel,  bør  det  ske  i  forhold  til  finansielle  virksomheder,  hvor  gebyrer  i praksis volder problemer. Håndværksrå det kan dog støtte, at der i løbende kontrakt  s-

16 forhold  skal  ske  varsling  med  en  rimelig  frist  af  gebyrændringer  eller  nye  gebyrer. Denne bestemmelse bør gælde for finansielle virksomheder. Dansk  Handel  &  Service  finder,  at  bestemmelsen  bør  udgå  af  lovfors  laget.  Reglen om, at gebyrer kun kan ændres, hvis det er fremhævet i kontrakten, er intetsigende og vil ikke styrke forbrugerbeskyttelsen. Ligeledes er gebyrdefinitionen ikke tilstrækk  e- lig klar. Hvis der er politisk ønske om en gebyrregel, bør den begrænse s til fakture- rings-  og  betalingsgebyrer.  Det  fremhæves,  at  Forbrugerombudsmandens  retningsl  i- nier for Teleområdet viser, at det er muligt at indgå fornuftige aftaler med erhvervsl  i- vet  og  forbrugerorganisationer  om  gebyrspørgsmål.  Endelig  anføres  det,  at  bes   tem- melsen må forventes anvendt ved fortolkning af civilretten. Det er derfor ikke korrekt, når  det  i  bemærkningerne  anføres,  at  gebyrbestemmelsen  ikke  vil  få  civilretlig  ge n- nemslagskraft. Bemærkninger Gebyrbestemmelsens stk. 3 er i samråd med Justitsmini steriet ændret således, at der i varslingen  i  forbindelse  med  væsentlige  gebyrændringer  eller  ved  indførelse  af  nye gebyrer  skal  gives  oplysninger  om,  hvordan  forbrugeren  kan  opsige  aftalen  og  på hvilke betingelser. Denne oplysning skal dog kun gives, hvis forbrugeren i denne si- tuation civilretligt har ret til at opsige aftalen. Det  kan  endvidere  oplyses,  at  der  i  forlængelse  af  Markedsføringsudvalgets  anbef   a- linger  har  været  gennemført     en  kortlægning  af  forskellige  gebyrer.  Denne  kortlæ g- ning har indgået i  overvejelserne omkring den foreslåede gebyrregel. Der  bør  ikke  indføres  en  regel  om  størrelsen  af  gebyrer  og  hvilke  gebyrer,  der  kan opkræves,  idet  dette  spørgsmål  bedst  overlades  til  den  fri  prisdannelse.  Der  findes endvidere  ikke  anledning  til  at  indfø re  regler  om  gebyrer  for  finansielle  virksomhe- der, idet disse virksomheder er detaljeret reguleret i særskilt lovgivning, som allerede i  dag  indeholder  regler  om  gebyrændringer.  Beslutning  om  indførelse  af  eventuelle regler  om  gebyrers  størrelse  på  det  fin  ansielle  område,  hører  endvidere  under  Øk o- nomi- og Erhvervsministeriets ressort. Bestemmelsen  bør  ikke  have  civilretlig  gennemslagskraft,  da  markedsføringsloven hovedsageligt  er  en  offentligretlig  lov.  Endelige  findes  det  ikke  påkrævet  at  indføre en  regel,  hvorefter  en  forbruger  ikke  kan  opkræves  et  gebyr  eller  andre  afgifter, medmindre  man  senest  inden  købet  er  gjort  udtrykkelig  opmærksom  på  omkostni n- gerne,  deres  størrelse  og  de  nærmere  vilkår,  idet  det  af  lovforslagets  §  11  følger,  at der skal gives oplysning om prisen på en vare og tjenesteydelse incl. gebyrer. § 14 skiltning med organiseret rabat Med lovforslagets § 14 udvides de gældende regler om skiltning med organiseret ra  bat for va- rer til også at omfatte tjenesteydelser. Høringssvar Forbrugerrådet  støtter opretholdelsen af reglerne om skiltning med organiseret rabat, men finder, at det er vigtigt, at det nye tilsyn sætter ind over for overtrædelser af b e- stemmelsen.

17 FDIH og HTS kan tilslutte sig bestemmelsen, herunder at den udvides til også at o m- fatte  tjenesteydelser  og  fremhæver,  at  det  er  positivt,  at  Forbrugerombudsmanden som følge af prisoplysningsreglernes inkorporering i markedsføringsloven får muli   g- hed for at føre  tilsyn med reglen om skiltning med organiseret rabat. Dansk Handel & Service finder, at organiseret rabat forvrider konkurrencen og derfor skal forbydes. Det anføres dog, at skiltningspligten til en vis grad vil kunne begrænse brugen af organiseret rabat, så længe reglen om skiltningspligt håndhæves. Dansk Industri finder, at regler om organiseret rabat bør ophæves ud fra et regelfo   r- enklings-synspunkt, idet undersøgelser foretaget af Forbrugerstyrelsen har vist, at o r- ganiseret rabat kun i begrænset omfang   virker styrende for forbrugernes adfærd, lig  e- som reglerne hidtil ikke er blevet håndhævet. Bemærkninger Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer af den forslåede bestemmelse. B e- stemmelsen  om  skiltning  med  organiseret  rabat  bidrager  til  øget  genn emsigtighed, idet forbrugerne får mulighed for at forhandle sig til en rabat, hvis han ikke er me d- lem af en rabatgivende forening, eller undlade at handle i forretningen, hvis man ikke kan opnå rabatten. Et forbud mod organiseret rabat ville bryde afgøre nde med princippet om aftalefrihed i Danmark, hvorefter det står alle frit for at indgå de aftaler, man ønsker, herunder fx om rabat til medlemmerne af en forening. § 16 erhvervshemmeligheder Bestemmelsen  er  en  videreførelse  af  den  nuværende  markedsføringslovs  §  10,  som  har  til formål at sikre en strafferetlig beskyttelse af virksomhedernes erhvervshemmeligheder. Høringssvar Dansk Handel & Service og Håndværksrådet peger på behovet for at moder nisere be- stemmelsen, således at det præciseres, at ikke blot traditionelle erhvervshemmeligh   e- der, men også anden viden, der har stor betydning for virksomhederne, men som ikke kan  karakteriseres  som  eller  behandles  som  egentlige  erhvervshemmeligheder,  også får en strafferetlig beskyttelse. Dansk  Industri  kan  støtte,  at  bestemmelsen  videreføres  i  lovforslaget,  men  finder  at der er behov for at igangsætte en særskilt revision af bestemmelsen, da den er utid s- svarende. Danske Mediers Forum og HTS tilslutter sig behovet for en revision. Foreningen  Industriel  Retsbeskyttelse  kan  omvendt  tilslutte  sig,  at  retsstillingen  på området ikke ændres. Bemærkninger Spørgsmålet om en revision blev også taget op i markedsføringsudvalget, og der blev nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af de udvalgsmedlemmer, som havde særlig interesse i dette spørgsmål og repræsentanter for arbejdstagerorganisationer. Imidle r- tid nåede man ikke frem til et forslag, idet det ikke var muligt for erhvervsorganisat i-

18 onerne præcist at beskrive,   hvilke informationer, der ikke i dag nyder en strafferetlig beskyttelse,  men  som  det  vil  være  rimeligt  at  give  en  sådan.  Hertil  kom  problemer med at afbalancere erhvervsorganisationernes ønske om beskyttelse med hensynet til den fri konkurrence og arbejdstagernes mulighed for at kunne anvende deres erfaring og viden i fremtidige ansættelsesfo  rhold. De erhvervsorganisationer, som har peget på behovet for en revision, har heller ikke i deres høringssvar konkret angivet, hvori ændringer af bestemmelsen bør b estå. Det indstilles, at bestemmelsen fastholdes uændret i lovforslaget. § 18 om retsmidler og især muligheden for at få tilkendt et vederlag Den nuværende bestemmelse om retsmidler er blevet udbygget med muligheden for at tilke  n- de  et  vederlag  til  personer  eller  virksomheder,  hvis  ret  efter  markedsføringsloven  er  blevet krænket eller uberettiget udnyttet. Høringssvar Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Textil Union og HTS hilser den nye bestemmelse  velkommen  som  et  middel  til  at  sikre  en  effektiv  oprettelse  af  retstil- standen før en krænkelse. Advokatrådet og Danske Mediers Forum  peger på visse tekniske uklarheder og beh o- vet for at klargøre bemærkningerne. Forbrugerrådet   anfører,  at  der,  som  foreslået  af  professor  Møgelvang   -Hansen,  bør indføre s mulighed for, at forbrugere kan få en godtgørelse i tilfælde, hvor de i tillid til en reklame er blevet påført væsentlig ulempe. Bemærkninger Lovforslaget vil blive rettet til i overensstemmelse med tekniske bemærkninger. Der er i dansk ret ikke tradition for, at der tildeles økonomisk kompensation i tilfæ   l- de, hvor der ikke er lidt et egentligt tab. Det vil være meget vanskeligt at fastsætte en sådan godtgørelse, ligesom den let vil få karakter af en sanktion, som vil komme til at virke ved siden af det strafferetlige sanktionssystem. Det indstilles, at der foretages de tekniske præciseringer af bestemmelsen, men at der ikke in dføres en godtgørelsesregel. § 30 ikrafttrædelse Det foreslås, at loven træder i kraft 1. juli 2006, men at ophævelsen af speci alforbudene og ikrafttrædelsen af den nye bestemmelse om salgsfremmende foranstaltninger udskydes til 1. januar 2007. Høringssvar Finansrådet, Forsikring & Pension og Realkreditrådet   ser ingen grund til at ophæve  l- sen af specialforbudene udskydes.

19 Dansk Textil Union og HTS er omvendt tilfreds med, at virksomhederne får en læ   n- gere frist til at indrette sig på den nye retstilstand. Bemærkninger Den udskudte ikrafttræden af ophævelsen af specialforbudene vil give virksomhede r- ne mulighed for at indrette sig på den nye retstilstand. Ligeledes vil den åbne muli  g- hed  for,  at  den  fremtidige  regulering  af  markedsføringsspil  i  den  kommende  spill e- lovgivning, kan bringes på plads, inden forbudet mod konkurrencer oph æ  ves. Det indstilles, at lovforslagets delte ikrafttrædelse fastholdes. Ønsker  om  nye  bestemmelser,  som  ikke  er  indeholdt  i  udkastet  til lovforslag Regler, som skal dæmme op for annoncehajer Høringssvar Dansk Handel & Service, FDIH, HTS og Håndværksrådet er meget skuffede over, at lovforslaget  ikke  indeholder  bestemmelser,  som  kan  dæmme  op  for  den  skade,  som såkaldte annoncehajer (d.v.s. virksomheder som benytter meget pågående og aggre   s- sive salgsmetoder overfor andre virksomheder) påfører danske virksomheder. Hån   d- værksrådet peger i den forbindelse særligt på behovet for, at reglerne for Forbruge r- ombudsmandens virksomhed ændres, således at Forbrugerombudsmanden bliver fo   r- pligtet  til  også  at  prioritere  hensynet  til  virksomheder,  som  udsættes  for  aggressive markedsføringsmetoder. Bemærkninger Markedsføringsu dvalget  behandlede  spørgsmålet,  og  et  stort  flertal  i  udvalget  nåede frem til den konklusion, at de nuværende regler i straffeloven om bedrageri og i ma  r- kedsføringsloven  om  forbud  mod  vildledning  og  utilbørlige  fremgangsmåder,  er  ti   l- strækkelige  til  at  ramm  e  annoncehajernes  virksomhed.  Grunden  til  at  det  er  så  va n- skeligt  at  komme  dem  til  livs,  er  bevisvanskeligheder,  og  det  forhold  at  det  kræver meget  store  ressourcer  at  efterforske  sådanne  sager.  Såfremt  Forbrugerombudsma  n- den fremover også skal prioritere s ager om annoncehajer, vil det betyde, at ombuds- manden får ringere muligheder for at varetage forbrugernes interesser, idet ombud s- mandens  ressourcer  og  opmærksomhed  da  ville  skulle  deles  mellem  varetagelsen  af forbrugernes interesser og beskyttelse af virksomhederne mod aggressive markedsfø- ringsmetoder. Forbud  mod  reklamer  som  indeholder  stereotype  eller  umotiverede  seksuelle fremstillinger af køn Høringssvar Kvinderådet  mener, at der er behov for at dæmme op for den øgede seksualisering af det offentlige rum, og de mange triste eksempler på reklamer som indeholder en  sek- sualiseret og /eller fordummende udnyttelse af det kvindelige køn. Rådet foreslår de   r- for, at man indfører regler, som skærper grænserne for, hvor stereotypt og umotiveret seksuelt, man må fremstille køn i kommercielt øjemed. Desuden skal der være et kra v om sammenhæng mellem det produkt, man markedsfører og de virkemidler, der b   e- nyttes. Endelig skal den nye lovgivning være strafbelagt.

20 Bemærkninger Området er i dag reguleret af markedsføringslovens generalklausul og Forbrugero  m- budsmandens vejledning om god skik. Fordelen ved denne reguleringsform er, at den er dynamisk og kan tilpasses samfundsudviklingen. Den nuværende regulering bet  y- der, at man kan forbyde reklamer, som efter en konkret vurdering anses for at stride mod god skik, men at det ikke umiddelbart er strafbart at lave en sådan reklame. Kvinderådets forslag om et strafbelagt forbud skønnes at være retssikkerhedsmæssigt meget betænkeligt, idet det ikke vil være muligt at give en præcis beskrivelse af, hvad der er strafbart. Det er således yder st vanskeligt at opstille præcise, objektive kriterier for, hvornår man giver en stereotyp eller umotiveret seksuel fremstilling af køn. Det vil ligeledes være vanskeligt at opstille administrerbare regler for kravet om samme  n- hæng mellem den vare, som mark  edsføres og de virkemidler, der benyttes. Forbud mod at afholde ophørsudsalg i mere end tre måneder Høringssvar Dansk Handel & Service foreslår, at der indføres et forbud mod at afholde ophørsu   d- salg i mere end tre måneder med det formål at komme den vildledning og konkurre  n- ceforvridning, som ”fup -ophørsudsalg” udgør, til livs. Bemærkninger Vildledning  og  utilbørlige  fremgangsmåder  er  allerede  i  dag  forbudt,  og  et  forbud mod ophørsudsalg vil kun ra mme en lille del af problemet med vildledning i forhold til  udsalg.  Desuden  hører  en  specifik  regulering  af  ophørsudsalg  ikke  hjemme  i  en generel adfærdsregulerende lov som markedsføringsloven. Loven bør alene indeholde de generelle og overordnede principper for markedsføring og ikke regulere specifi kke markedsføringsformer eller fremgangsmåder. Indførelse af regler om reklamers bindende virkning Høringssvar Forbrugerrådet og Forbrugerombudsmanden  finder, at der er et stort behov for at ind- føre regler i markedsføringsloven, som gør reklamer civilretligt bindende. Derved vil forbrugerne få et civilretlig krav på at kunne købe en vare eller tjenesteydelse til den pris og på de vilkår, der fremgår af en reklam   e. Man peger i den forbindelse på, at s å- danne regler vil sikre en effektiv efterlevelse af forbudet mod vildledning, idet det vil tvinge virksomhederne til ikke at love mere i en reklame, end de efterfølgende er vi l- lige til at holde. Bemærkninger Indførel se  af  regler  om  reklamers  bindende  virkning  vil  betyde,  at  man  i  realiteten fremrykker tidspunktet for, hvornår der er indgået en civilretlig bindende aftale. Re  g- ler herom bør fremgå af aftaleloven og ikke af markedsføringsloven. Forbrugerrådet og Forbrug errådet angiver begge, at hovedformålet med forslaget er at sikre  en  bedre  efterlevelse  af  markedsføringslovens  regler  om  vildledning.  Disse  er allerede  i  dag  strafsanktioneret,  og  det  vil  være  fremmed  for  dansk  retstradition  at sanktionere uden om det strafferetlige system med de retsgarantier, der ligger heri.

21 Ændrede regler for Forbrugerombudsmandens tilsyn Høringssvar Dansk  Handel  &  Service  finder  at  markedsføringslovens  regler  om  Forbrugero m- budsmandens virksomhed bør ændres, således at forhandlingsprincippet skærpes. Det skal ske ved, at Forbrugerombudsmanden pålægges at føre reelle forhandlinger i fo r- bindelse med udstedelse af retningslinier frem for at benytte vejledning, som ikke bli- ver til ved forhandling. Udsendelse af vejledninger, som ikke er baseret på en dialog med erhvervslivet og forbrugerne bør i videst muligt omfang undgås.   HTS har et til- svarende forslag. Desuden mener Dansk Handel & Service, at bekendtgørelsen om Forbrugerombud s- mandens  virksomhed  bør  ændres,  således  at  Forbrugerombudsmanden  pålægges  at være objektiv og udvise  forsigtighed med  at rejse tiltale, når grundlaget ikke er si   k- kert. Ligeledes skal bestemmelsen om Forbrugerombudsmandens pligt til at orientere offentligheden, ændres så der skal udvises tilbageholdenhed med at omtale straffes   a- ger før de er afgjort ved domstolene. Forbrugerrådet  foreslår, at reglerne for Forbrugerombudsmandens adgang til at me d- dele administrative påbud  lempes, så der ikke stilles krav om, at der skal foreligge en klar retstilstand. Bemærkninger Forbrugerombudsmanden er i dag underlagt ganske få bånd i administrationen af l  o- ven, og er i sit tilsyn helt uafhængig af ministeren. Markedsføringsudvalget  ha r drøftet reglerne for  Forbrugerombudsmandens tilsyn og har i enighed ikke fundet grundlag for at foreslå ændringer heri. Hvad angår Forbr u- gerombudsmandens ulovbestemte praksis for at udstede vejledningen, tog markedsfø- ringsudvalget denne til efterretning og fandt ikke behov for at fastsætte regler herom i markedsføringsloven. Forbrugerombudsmanden er allerede i dag underlagt et forhandlingsprincip og regler- ne for udstedelse af retningslinier forudsætter, at Forbrugerombudsmanden fører fo   r- handlinger med de relevante organisationer. Forbrugerombudsmanden rejser ikke selv tiltale i straffesager, men oversender sager- ne til politiet med anmodning om efterforskning og evt. tiltalerejsning. Da Forbruger- ombudsmanden  ikke  selv  har  mulighed  for  at  foretage  efterforskning,  vil  det  være urimeligt at indskrænke ombudsmandens mulighed for at oversende sager til politiet til kun at omfatte de sager, hvor der allerede uden efterforskning er et sikkert grund- lag for domfældelse. Til  forslaget  om  at  indskrænke  forbrugerom  budsmandens  mulighed  for  at  orientere offentligheden  om  sit  arbejde,  kan  bemærkes,  at  Forbrugerombudsmanden  her  og  i sin  øvrige  virksomhed  er  underlagt  det  generelle  krav  om  at  overholde  god  forval t- ningsskik, herunder at udvise saglighed. Der skønnes derfo r ikke at være behov for at ændre reglerne.

22 Kravet  om  at  der  skal  foreligge  en  klar  retstilstand,  for  at  Forbrugerombudsmanden kan meddele et administrativt påbud er fastholdt i udkastet af retssi kkerhedsmæssige grunde. Det skal sikre, at virksomheder kun kan blive mødt med et administrativt p å- bud  på  områder,  hvor  retstilstanden  er  klar,  og  hvor  de  på  forhånd  har  kunnet  sætte sig ind i denne.

23 Høringsliste til udkast til forslag til lov om markedsføring. Advokatrådet Amtsrådsforeningen Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Bryggeriforeningen Brancheorganisationen ForbrugerElektronik Børnerådet CAD - Centralforeningen af Autoreparatører  i Danmark DAF - Danmarks Automobilforhandler Forening Danmarks Aktive Forbrugere Danmarks Fotohandler Forening Danmarks Optikerforening Danmarks Rejsebureau Forening Danmarks Skohandlerforening Danmarks Sportshandler-Forening Dansk Annoncørforening Dansk Byggeri Dansk Dagligvareleverandør Forening Dansk Ejendomsmæglerforening Dansk Fagpresse Dansk Handel & Service Dansk Industri Dansk Magasinpresse Udgiverforening Dansk Marketing Forum Dansk Postordre Handel Dansk Textil Union Dansk Textil & Beklædning Dansk Tipstjeneste A/S Danske Andelsselskaber Danske Biludlejere Danske Dagblades Forening Danske Distriktsblade ApS Danske Finansieringsselskabers Forening Danske Mediers Forum Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening DDK - Dansk Detailkreditråd De Danske Bilimportører Den Danske Dommerforening Dommerfuldmægtigforeningen DSK - De Samvirkende Købmænd Erhvervs- og Selskabsstyrelsen FDB FDM FEHA Finans og Leasing Finansministeriet Finansrådet Finanstilsynet

24 Forbrugerombudsmanden Forbrugerrådet Foreningen af (Danske) Internetleverandører Foreningen af Danske Lokale Ugeaviser Foreningen af Danske InternetMedier (FDIM) Foreningen af Rejsearrangører i Danmark (RID) Foreningen af Dagligvare Grossister Foreningen af Dansk Internet Handel Foreningen af Registrede Revisorer Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Forsikring & Pension Fødevarestyrelsen HORESTA HTS Interesseorganisationen Håndværksrådet Indenrigs- og Sundhedsministeriet IT- og Telestyrelsen IT-Brancheforeningen ITEK Justitsministeriet Kommunernes Landsforening Konkurrencestyrelsen Kulturministeriet Kvinderådet Landbrugsrådet Liberale Erhvervs Råd Miljøministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Møbelhandlernes Centralforening Næ  rbutikkernes Landsforening Oliebranchens Fællesrepræsentation Præsidenten for Sø   - og Handelsretten Radio- og tv-nævnet Realkreditrådet SAS Skatteministeriet Søsportens Brancheforening Telekommunikationsindustrien i Danmark Trafikministeriet TV2/Reklame TVDanmark A/S Undervisningsministeriet Vin og Spiritus Organisationen i Danmark (V.S.O.D.) Økonomi  - og Erhvervsministeriet