Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K Dato J.nr. : : 3. maj 2005 Det Energipolitiske Udvalg har i brev af 21. april 2005 stillet mig følgende spørgsmål 32 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Svaret vedlægges i 5 eksemplarer. Spørgsmål 32: ”I udkastet til handlingsplan tales om målsætning for energibesparelser i form af, at udviklingen i energiforbruget skal være 1 pct. mindre, end det ellers ville have været. Hvordan vil man redegøre for, om ”målet” er nået, og hvor stor en stigning i energiforbruget dækker dette mål over?” Svar: Udkastet til handlingsplan indeholder en målsætning om, at den samlede effekt  af  alle  de  politisk  besluttede  besparelsesinitiativer  i  perioden 2006 - 12 skal udgøre mindst 1 % årligt a f det nuværende energiforbrug (excl. transport) hos forbrugerne, dvs. i alt 6 % i 2012. For at vurdere om denne målsætning opfyldes er det nødvendigt løbende at opgøre effekten af alle de væsentligste besparelsesinitiativer. Dette vil ske gennem løbende dokumentation af effekterne af de forskellige initi- ativer  kombineret  med  jævnlige  evalueringer.  Der  vil  desuden  blive gjort status i de årlige energispareredegørelser. Opfyldelsen af målsætning vil betyde, at energiforbruget i 2012 vil v ære 6 % mindre, end det ville have været uden besparelsesinitiativerne. Med venlig hilsen Flemming Hansen