J.nr. M  1034-0547 Den 14. juni 2005 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 27 stillet af Folketingets Energipolitiske Udvalg. Spørgsmål  nr. 27: ”Det ønskes oplyst, om regeringen fortsat baserer sin stillingtagen til klimatiltag på skyggepriser og pejlemærket på 120 kr./tons eller på samfundsøkonomiske analyser af de enkelte klimatiltags konsekve n- ser. Hvis det sidste er tilfældet, ønskes det oplyst, hvorledes såvel mi l- jø, som sundhed, jobskabelse og forsyningssikkerhed indgår i s  åd anne analyser”. Svar: Der er ikke nogen modstrid mellem beregning af CO2-skyggepriser og samfundsøkonomiske analyser, som spørgsmålet synes at antyde. Tværtimod opgøres CO2   -skyggeprisen (også benævnt CO2   - reduktionsomkostningen) for et tiltag som de samlede samfundsøk o- nomiske nettoomkostninger per ton udslip af CO2-ækvivalenter, tilt  a- get fortrænger. I opgørelsen af de samlede samfundsøkonomiske nettoomkostninger skal principielt indregnes alle sidevirkninger på miljø, energifors  y- ningssikkerhed mm. I praksis kan det dog være forbundet med så store tekniske vanskeligheder, at det ikke lader sig gøre med den fornødne sikkerhed i alle tilfælde. Adskillige miljøvirkninger værdisættes og indregnes som standard, mens det for nærværende ikke er fundet te k- nisk muligt at værdisætte og indregne virkningerne på eksempelvis energiforsyningssikkerheden. I henhold til Finansministeriets retningslinier skal der i forbindelse med samfundsøkonomiske beregninger normalt ikke indregnes vir k- ninger på beskæftigelsen i enkelte    sektorer. På lang sigt er den saml e- de beskæftigelse bestemt af andre forhold i økonomien, og arbejd   s- kraft er en knap ressource. I den forbindelse skal det bemærkes, at selvom et omkostningskrævende klimapolitisk tiltag måske skaber d   i- rekte beskæftigelse i   nogle virksomheder, kan man ikke heraf slutte, at tiltaget fremmer den samlede beskæftigelse. Tiltagets omkostninger skal i sidste ende på en eller anden måde dækkes ind, fx gennem fo r-

højelser af priser eller skatter, hvilket mindsker beskæftigelsen andre steder i økonomien. Det er vigtigt, at vi i miljøpolitikken har fokus på at finde effektive løsninger på de miljøproblemer, vi står overfor. Og i det omfang, disse løsninger også giver arbejdspladser, er det selvfø   l- geligt positivt. Det er væsentligt at   understrege, at de samfundsøkonomiske bere g- ninger ikke kan stå alene, og at virkningerne på de forhold, det ikke er teknisk muligt at værdisætte og indregne, som fx energiforsyningssi k- kerhed, erhvervs- og teknologiudvikling, visse miljøforhold mv. også bør  tages i betragtning ved vurdering af beregningsresultaterne. Efter  indførelse  af  EU’s  CO2  -kvoteordning  fra  2005  er  det  dog  ikke længere relevant at beregne CO2  -reduktionsomkostninger for tiltag på de  kvotebelagte  områder,  som  omfatter  store  dele  af  energ isektoren, der udleder CO2, herunder elsektoren og den energitunge industri. Det skyldes,  at  CO2-emissionen  fra  de  kvotebelagte  områder  målt  i  fo  r- hold til Kyoto-regnskabet i 2008-12 vil være bestemt af den samlede kvote. For et tiltag på de  ikke-kvotebelagte områder gælder, at hvis CO2   - skyggeprisen overstiger den samfundsøkonomiske pris på CO2  - kvoter, giver tiltaget samfundsøkonomisk underskud, da det i så fald ville være billigere for samfundet at reducere CO2  -udslippet ved at købe flere kvoter i udlande t end ved at gennemføre tiltaget. Derfor er pejlemærket for CO2  -reduktionsomkostningerne ved tiltag på de ikke - kvotebelagte områder fastsat som den forventede overgrænse for den gennemsnitlige samfundsøkonomiske omkostning ved at købe kvoter i udlandet i Kyoto-forpligtelsesperioden 2008-12. Givet en række forudsætninger viste analyserne i klimastrategien, at kvoteprisen ville ligge et sted mellem 40 og 60 kr. pr. ton CO2 i 2008- 12. På grund af den store usikkerhed om det fremtidige prisniveau blev det vurderet, at gennemsnitsprisen næppe ville overstige 100 kr. pr. ton i denne periode. Gennemsnitsprisen forhøjes til en samfund s- økonomisk pris med nettoafgiftsfaktoren på 1,17 til 120 kr./tons, sål   e- des at der fås et udtryk for kvoteprisen i forbrugerprisniveau . Alle an- dre samfundsøkonomiske omkostninger og fordele opgøres ligeledes i forbrugerprisniveau, om nødvendigt ved forhøjelse med nettoafgift  s- faktoren. Det understreges, at pejlemærket er samfundsøkonomisk re   t- tesnor for de hjemlige tiltag, der ikke er omfattet af kvoteordningen. Såfremt kvoteprisen på sigt skulle vise sig at stabilisere sig på et andet niveau, end det der ligger til grund for det gældende pejlemærke, vil regeringen tage det op til fornyet overvejelse. Den faktiske markedspris på EU -kvoter er pt. højere end ved intr oduk- tionen af EU's kvotehandelssystem. Prisen på EU-kvoter ligger på n u- værende tidspunkt på 15   -17 EUR ifølge nyhedsbrevet fra PointCa r- bon, som følger handlen på de etablerede kvotebørser. Den samfund   s-

økonomiske omkostning ved kø  b af EU-kvoter ligger således for da n- ske virksomheder på 17 -21 EUR (125-160 kr. Der er stadig tale om små handlede mængder, og det er højst usikkert, på hvilket niveau pr i- sen vil stabilisere sig på længere sigt. Prisen afhænger bl.a. af udbu d- det af JI og CDM kreditter, af handlen med østeuropæernes udslip   sret- tigheder, de såkaldte Assigned Amount Units, og af efterspørgslen fra store køberlande både i og uden for EU, bl.a. Italien, Spanien, C  anada og Japan. Der er således ikke grundlag for at ændre på pejl emærket på nuværende tidspunkt. Rammerne for opfyldelsen af de danske forpligtelser under Kyoto- protokollens første forpligtelsesperioden 2008 -12 vil blive fastlagt i den kommende kvoteallokeringsplan. I 2006, når udfaldet af b asisår s- problemet kendes, og fremskrivningerne for perioden 2008-12 vil væ- re mere sikre, kan klimastrategien tages op til revision med henblik på at gennemføre yderligere tiltag, hvis dette viser sig nø  dvendigt.