Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K Dato J.nr. : : 29. marts 2005 Det Energipolitiske Udvalg har i brev af 24. februar 2005 stillet mig føl- gende spørgsmål 1 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Svaret vedlægges i 5 eksemplarer. Spørgsmål 1: ”Der ønskes en talmæssig belysning af investeringsomfanget og beskæf- tigelseseffekten af, at der frem til 2015 gennemføres energibesparelser i et  omfang  svarende  til  dels  det  samfundsøkonomiske,  dels  det  privat- økonomiske  potentiale,  jf.  regeringens  udkast  til  handlingsplan  for  en fornyet  energispareindsats,  jf.  (2004-05,  1.  saml)  alm.  del  –  bilag  100. Tallene  bedes  opgjort  som  gennemsnitlig  investering  og  beskæftigelse per år frem til 2015. Det ønskes belyst, hvordan merbeskæf tigelsen i de to scenarier fordeler sig på bygge -anlægsektoren (om muligt fordelt på faglært og ikkefaglært arbejdskraft), underleverandører til denne sektor samt øvrig beskæftigelse. Der ønskes en beskrivelse af, hvilke tiltag der især skaber beskæftigelse i de øvrige sektorer”. Svar: ”Energibesparelsespotentialerne i udkast til handlingsplan om en forny- et energispareindsats er opgjort i forhold til forbruget i 2003 under den forudsætning,  at  energibesparelserne  gennemføres  i  forbindelse  med renoveringer, udskiftninger mv. således, at der alene skal medregnes de ekstraudgifter,  som  er  forbundet  med  valget  af  de  energieffektive  løs- ninger og produkter. En del af potentialet vil blive realiseret uden yderligere initiativer. Den- ne  del  af  potentialet  er  indregnet  i  basisfremskrivningen  af  energifor- bruget, og skaber derfor ikke øgede investeringer eller øget beskæftigel- se i forhold til det forventede i de forskellige sektorer. For  så  vidt  angår  det  yderligere  potentiale  realiseres  kun  en  del  heraf med  de  nye  virkemidler,  der  indgår  i  Energispareplanen.  Resten  ville kræve  yderligere  virkemidler  i  form  af  f.eks.  strammere  påbud  eller

Side 2 af 2 øgede  økonomiske  incitamenter.  Det  er  muligt  isoleret  set  at  opgøre hvilke investeringer, en realisering af disse potentialer vil kræve. Det er derimod ikke muligt meningsfyldt at beregne nogen beskæftigelsesvirk- ning heraf uden at angive hvilket konkret virkemiddel, der forudsættes. Den samlede beskæftigelsesvirkning af en øget energibesparelsesindsats må generelt skønnes at  være n eutral på lang sigt, da beskæftige lsen på lang sigt vurderes at være bestemt af de strukturelle forhold på arbejd s- markedet. På kortere sigt vil der kunne være både positive og negative virkninger  på  beskæftigelsen  alt  afhængig  af  hvilket  virkemiddel,  der forudsættes. En  realisering  af  hele  det  opgjorte  samfundsøkonomiske  potentiale  - udover det, der er indregnet i basisfremskrivningen - vil i gennemsnit i perioden  2006-2015  kræve  investeringer  på  i  størrelsesordenen  5,5 -6,0 mia.  kr.  per  år.  I  dette  invest eringsskøn  indgår  ikke  udgifter  til  virk e- midler mv. Omkring  50  %  af  investeringerne  forbundet  med  det  opgjorte  sam- fundsøkonomiske  potentiale  vil  være  knyttet  til  rumvarme.  Det  vil  ty- pisk involvere håndværkere og anden beskæftigelse i bygge - og anlægs- områd et. Omkring 25 % af investeringerne knytter sig til elbesparelser, der i stor udstrækning består i at købe mere effektive apparater, som for en meget stor dels vedkommende importeres. En  realisering  af  hele  det  privatøkonomiske  besparelsespotentiale  frem til  2015  skønnes  i  gennemsnit  over  perioden  2006-2015  at  ville  kræve investeringer på 20 -25 mia. kr. pr år excl. virkemiddelomkostninger. Med venlig hilsen Flemming Hansen