Folketingets Boligudvalg Dato: 14. oktober 2005 Under  henvisning  til  Folketingets  Boligudvalgs  brev  af  6.  september 2005   følger   her med   –    i   5   eksemplarer   –    socialministerens   svar   på spørgsmål nr.   24 (BOU Alm. del). Spørgsmål nr.   24: ”Ministeren bedes oplyse, om det er korrekt forstået, at der i perioden 2005  - 2008 vil kunne frigøres 710 mio.  kr., mens der i regeringens finanslovs for- slag  budgetteres med i  alt 4,4  mia.  kroner i nævnte periode? I bekræ ftende fald bedes ministeren svare på, hvordan regeringen allerede i perioden 2006 - 2008  kan  disponere  over  midler  der  reelt  først  frigives  i  perioden  2009 - 2013?” Svar: Jeg kan bekræf  te, at der på FFL06 er  optaget to  budgetreguleringer på i alt 4,4  mia.  kr.  for  perioden  2005-2008  vedrørende   finansiering  af  grundkapi- talnedsættelsen i  2005  samt    ændret  finansiering  af  alment  byggeri. Jeg  kan endvidere bekræfte, at   Landsbyggefonden i samme periode har indtæ  gter fra udamortiserede lån på i alt 710 mio. kr. Der er to grunde til, at det hænger sammen  . For det første  er de såkaldte tilsagnskonti på boligområdet    – f- terne  til  ydelsesstøtte   -  omfattet  af  det  med  virkning  fra  2001  indførte  ti l- sagnsbudgetteringsprincip. Det gælder   for disse konti, at der ikke er et direk- te sammenfald i tid mellem hvornår en udgift  budgetteres på finansloven  og hvornår de faktiske udbetalinger finder sted.  Det samme  kan være tilfældet for  indtægter.  Det    gør,  at  der   i  princippet  kan  ” disponeres”  over  midler  på finansloven, der først ind - eller udbetales senere. Der findes klare regler for anvendelsen af tilsagnsbudgetteringskonti. Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] KLL/ J.nr. B-5215-20

2 Tilsagnsbudgetteringsprincippet  indebærer,  at  der  udgiftsføres,  når  stat en påtager sig  en forpligtelse, i stedet for som før 2001, når forpligtelsen ko  m- mer  til  udbetaling.  Det  betyder,  at  samtlige  fremtidige  udgifter  forbundet med  et  givent  tilsagn  indbudgetteres  på  finansloven   i  det  år,  hvor   tilsagnet bliver  givet.  For  de  konti,  hvor  der  foretages  en  løbende  støtteudbetaling, eksempelvis i forbindelse med ydelsesbetalingen på et realkreditlån, er bevi  l- lingen fastsat på baggrund af et nutidsværdiprincip. Princippet indebærer, at der – for det enkelte tilsagnsår     – foretages en t   ilbagediskontering af de skø n- nede  løbende  støtteu  dgifter  til  det  tidspunkt,  hvor  støtten  alternativ t  kunne være udbetalt som et engangsti  lskud. På tilsvarende måde   indbudgetteres nutidsværdien   af en eventuel refusion af en del af statens udgifter til ydelsesstøtte i tilsagnsåret  , uanset at betalingen af refusionen sker løbende over en årrække til dækning af en del af udbet  a- lingerne af ydelsesstøtte. Det  medfører,  at  der  i  finansårene  2006  -2008  kan  indbudgetteres  indtægter fra refusion af ydelsesstøtte, se lv om selve betalingen af refusionen først sker på et senere tidspunkt. Såvel statens udbetalinger af ydelsesstøtte som Landsbyggefondens refusion af en del af udgiften løber over en periode på op til 30 år. For  det  andet  har  Landsbyggefonden  efter  almenboliglovens  §  78  stk.  4, adgang til at optage lån i det omfang fondens indtægter ikke kan dække fo n- dens udgifter til bl.a. refusion af ydelsesstøtte.  Der kan ydes statsgaranti for lånet.  Dermed har fonden mulighed for at finansiere betalingen af refusionen med indtægter, som fonden opnår på et senere tidspunkt. Eva Kjer Hansen /Lise Nielsen