Folketingets Boligudvalg Dato: 4. oktober 2005 Under henvisning til Folketingets Boligudvalgs brev af 29. august 2005 følger hermed  –  i 5 eksemplarer –  socialministerens svar på spørgsmål nr. 20 (BOU Alm. del). Spørgsmål nr.   20: ” Ministeren  bedes  -  i  notatform  -  beskrive  hvor  mange  og  hvilke  grupper, der berøres af de besparelser der lægges op til i FFL for 2006 på henholdsvis boligydelses- og boligsikringsområdet. ” Svar: På  det fremsatte finanslovsforslag for 2006 er indbudgetteret mindreudgifter som følge af , at  tillægget    på  5.000  kr.   til  huslejen  ophæves  for    nye  sager  (bolig- ydelse), og at nuværende børn under  18 år ikke l ængere    skal  kunne indgå som børn,  fra det tidspunkt de fylder 18 år ( boligsikring og boligydelse). De indarbejdede forslag berører  ikke boligstøtten hos  de, der i dag modtager boligstøtte, men   når  nye modtagere kommer til, vil de få  boligstøtten  udmålt efter de nye regler. Ophævelsen    af  tillægget    får  således  konsekvenser    hos  de,  der  i  fremtiden ansøger om  boligydelse – . For de, der allerede modtager boligydelse,  vil  tillægget    imidlertid  kunne  opretholdes,  så længe  boligyde   l- sen udbetales på uændret adresse   . Med  hensyn  til  den  ændrede    aldersgrænse gælder,  at  nuværende familier med store hjemmeboende børn i   18 til 22  år s alderen fortsat vil have status som børnefamilie , indtil det sidste barn flytter hjemmefra, og den udbetalte boligstøt te vil ikke være påvirket af fo   rslaget. Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 33 92 93 00 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] JKR/ J.nr. 07-428

2 Husstande, der fx kun har 0-17-årige , vil blive berørt af forslaget i takt med , at børnene fylder 18  år . Som  følge   af  indfasningsreglerne  indtræder  de  økonomiske  virkninger  af forslagene gradvist over årene. Forslaget  om  nedsættelse  af  aldersgrænsen  for  børn  fra  23  år  til  18  år  vil først  være  fuldt  indfaset  i  2011,  når  den  sidste  18 -årige  blandt  nuværende boligstøttemodtagere er fyldt 23 år. Huslejetillægget vil på    længere   sigt, når samtlige  boligydelsessager er erstat- tet af nye sager, give årlige besparelser , som vil være b  estemt ud fra antallet af pensionister, der til sin tid vil være berettiget til boligyde  lse. Der er i dag omkring 325.000 pensionister, der modtager boligydelse, hvoraf omkring   1/3   er   ført idspensionister.   På   grund   af   førtidspensionsrefo rmen forsvinder  disse  helt med  årene ,  da  førtidspensionister   efter  de  regler,  der gælder   fra 2003 og frem, modtager boligsikring efter særlige re  gler. Der er således ingen  eksisterende husstande med boligydelse, der påvirke s af forslaget. Nye boligydelseshusstande – herunder også de, der eventuelt fly   t- ter til en anden boligydelsesberettiget bolig – vil få fastsat deres boligydelse efter de foreslåede regler. En analyse af virkningerne af forslagene på den e ksisterende bestand af bo- ligstøttemodtagere,   vil således ikke tegne et retvisende billede af, hvem der berøres af forslaget.  Eksempelvis vil virkningerne af forslaget om at ophæ  ve tillægget bero på     såvel  antallet af pensionister i lejerboliger som deres ind- tægtsforhold. Som et stiliseret regneeksempel er i tabel 1 vist, hvordan forslaget om ophæ- velse af tillægget ville virke, hvis dette allerede var blevet gennemført på en måde, så alle nuværende modtagere var blevet omfattet. En sådan bere gning viser, at enlige folkepensionister med en indkomst på op til 120.000 kr. vil få beregnet en boligydelse efter de nye regler, der er omkring 25 kr. mindre om måneden  eller mindre, end de får  efter de gældende regler, hvorimod   fx enli- ge pensionisthusstande med indkomster på   over 200.000 kr. gennemsnitligt vil få en boligyde lse, der er omkring 300 kr. mindre om måneden  pr. voksen end efter de gældende re  gler.

3 Tabel  1:  Virkninger  af  at  ophæve  tillægget  for  alle  nuværende  boligyde l- sesmodtagere opdelt på enlige og par  samt på indkomstgrupper. 2005 -PL. Enlige Par m.fl. Alle Indkomst- grupper Pct. af alle husstande Forskel mellem nye og gamle regler, kr. pr. måned pr. voksen Pct. af alle husstande Forskel mellem nye og gamle regler, kr. pr. måned pr. voksen Pct. af alle husstan- de Forskel mellem nye og gamle regler, kr. pr. måned pr. voksen Under 120.000 35,7 27 0,3 3 36,0 26 120-140.000 25,1 33 0,2 10 25,3 32 140-160.000 10,4 137 0,2 56 10,5 134 160-180.000 4,1 213 3,4 119 7,5 154 180-200.000 3,1 279 5,7 138 8,8 168 200-220.000 2,1 301 2,0 138 4,1 194 220-240.000 1,3 311 2,1 137 3,4 179 240-260.000 0,6 313 1,5 146 2,0 173 260-280.000 0,2 310 0,9 149 1,1 167 280-300.000 0,1 320 0,5 154 0,6 168 Over 300.000 0,1 323 0,5 159 0,6 167 Alle indkom- ster 82,8 76 17,2 132 100 92 Anm.: Der er forudsat en gennemsnitlig husstandsstørrelse på to voksne i kategorien par m.fl. Opgørelsen er ekskl. personer i ejerboliger. Kilde: Egne beregninger. I  nedenstående  tabel  2  er  vist ,  hvilke  virkninger  den  normaliserede  alders- grænse  f  or  børn  i  boligstøttesammenhæng  ville  have,  hvis  forslaget  blev gennemført for alle aktuelle modtagere af boligstøtte   – hvilket som sagt ikke er tilfældet. Der er derfor tale om et stiliseret eksempel på, hvo   rdan forslaget ville  virke,  hvis  det  var  blevet  gennemført  på  en  måde,  så  alle  nuværende modtagere  var  blevet  omfattet. Tabellen  viser  et  gennemsnitligt  forskelsbe- løb på ca. 250 kr. pr. måned for enlige med in   dkomster under 120.000 kr. og 650 kr. for enlige med indkomster over 300.000 kr.

4 Tabel 2: Boligstøtte  ved  normalisering  af a ldersgrænserne  for  børn.     2005- PL. Enlige Par m.fl. Alle Indkomst- grupper Pct. af alle husstande Forskel mellem nye og gamle regler, kr. pr. måned pr. voksen Pct. af alle husstande Forskel mellem nye og gamle regler, kr. pr. måned pr. voksen Pct. af alle husstan- de Forskel mellem nye og gamle regler, kr. pr. måned pr. voksen Under 120.000 4,8 249 0,3 300 5,1 254 120-140.000 8,5 536 0,7 88 9,2 472 140-160.000 6,4 384 0,7 176 7,1 346 160-180.000 9,9 584 1,6 126 11,6 468 180 - 200.000 8,2 542 1,4 140 9,7 436 200-220.000 8,7 554 1,8 137 10,5 432 220-240.000 7,6 525 2,8 173 10,4 376 240-260.000 6,2 507 2,5 197 8,7 369 260-280.000 5,2 504 4,1 187 9,3 310 280-300.000 3,6 548 2,8 231 6,4 355 Over 300.000 4,3 645 7,8 288 12,2 363 Alle indkom- ster 73,5 514 26,5 210 100 387 Anm.: Der er forudsat en gennemsnitlig husstandsstørrelse på to voksne i kategorien par m.fl.   Kilde: Egne beregninger. Eva Kjer Hansen      /Birgitte Olesen