Folketingets Boligudvalg Dato: 22. september 2005 Under henvisning til Folketingets Boligudvalgs brev af 25.08.2005 følger hermed –   i 5 eksemplarer –  socialministerens svar på spørgsmål nr.     19 (BOU Alm. del). Spørgsmål nr.   19: ” Ministeren  bedes  kommentere  indslaget  i  nyhederne  den  24.  august  2005 om at udgifterne til en lejebolig i Danmark er højere end i noget andet EU - land.  Der  henvises iøvrigt  til  oplysninger  om  samme  fra  FTF's  netavis  den 24. august 2005” Svar: FTF (Funktionærenes og Tjenestemændenes Fællesråd) skriver i deres net a- vis Resonans den 24. august 2005 under overskriften ” Dyrest at bo til leje i Danmark” at ”  I ingen andre EU-lande er det lige så dyrt at leje en bolig som i  Danmark.  Og  afstanden  mellem  det  danske  prisniveau  og  de  øvrige  EU - landes  vokser. En  ny  særkørsel,  som  EU's    statistikbureau  har  foretaget  for FTF  viser,  at  danskernes  udgifter  til  lejebolig  fra 1999  til  2003  er  steget mere  end  i  noget  andet  EU-land”  .  Artiklen  blev  omtalt  i  TV  2  Nyhederne den 23.08.2005 med henvisning til Ritzau. EU-statistikken giver ikke, som FTF hævder, belæg for at konkludere, at det i forhold til resten af Europa er dyrest at være lejer i Danmark  . Den  statistik,  der  refereres  til,  er  en  sammenlignende  EU-prisstatistik  fra Eurostat for perioden 1999-2003 . Oplysningerne er tilgængelig  e på Eur ostats hjemmeside.  Prisstatistikken  er  korrigeret,  så  den  afspejler   såkaldte   køb e- kraftspariteter  dvs.  de  relative  priser  i  forskellige  lande  (ideelt  set  –   men forenklet – ige lande). Det er generelt meget kompliceret at foretage internationale prisundersøge l- ser. På boligområdet er det specielt vanskel  igt at tilvejebringe sammenligne- lige  oplysninger,  idet  boligbestandens  kvalitet  og  sammensætning  varierer, og idet der langt fra er tale om ”rene” markedspriser. Hertil kommer, at der Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] MIK/ J.nr. D-5715-2

2 generelt  for  lejesektoren  kan  findes  forskellige  huslejefastsættelsesreg  ler  i landene  bl.a.  vedrørende  vedligeholdelse  og  henlæggelser,  samt  at  der  kan indgå ydelser der ikke direkte vedrører boliganvendelsen, men alligevel b  e- tales over huslejen – eksempelvis renov  ation.   Huslejeoplysningerne,  som  FTF  refererer  til,  viser  de  samlede  udgifter  til boligbenyttelse,  vand,  elektricitet,  gas  og  andet  brændsel,  og    dækker    hele boligsektoren  –  dvs.    både  lejeboliger,  andelsboliger  og  ejerboliger .  Opgø- relsen af udgifterne til boligbenyttelse i ejerboligsektoren er baseret på nat i- onalregnskabs  principper  vedr.  beregnet  husleje  af  egen  bolig.  Hertil  kom- mer at opgørelsen er  ekskl. individuel boligstøtte . Det er således ikke muligt ud fra statistikken at udlede noget om huslejen i- veauet  i  danske  udlejningsboliger  eller  om  den  isolerede  boligudgift  målt  i forhold  til  andre  EU-lande.  Udgifter  til  eksempelvis  vand,  elektricitet  og varme indgår  som nævnt   i opgørelsen . Dette vanskeliggør i sig selv samme n- ligningen, da der naturligvis er betydelige forskelle i f.eks. opvarmningsfor- men  og  opvarmningsbehovet.  Hertil  kommer,  at  disse  udgiftstyper  ofte  er belagt  med  forskellige  afgifter  og  dermed  også  afspejler  forskelle  i  såvel energi- som afgiftspolitikken i de enkelte lande. Danmarks Statistiks generelle kommentar til opgørelsens pålidelighed er, at  : ”   I prisundersøgelsen er den vigtigste usikkerhedskilde udvalget af varer og tjenester, som ikke er lige repræsentative for alle lande som indgår i de i   n- ternationale sammenligninger. Forbruget er sammensat forskelligt i de for- skellige lande, og der er derfor en potentiel konflikt mellem repræsentativitet og  sammenlignelighed”  .  Endvidere  skriver  Danmarks  Statistik  vedr.  sam- menlignelighed  over  tid  at:  ”Købekraftpariteter  opgøres  med  henblik  på sammenligning  mellem  lande  i  et  bestemt  år.  Sammenligninger  over   tiden skal derfor fortolkes forsigtigt, da varekurven ikke nødvendigvis holdes ko n- stant fra år til år   ”  . Det  er  derfor  heller  ikke  muligt  med  særlig  stor  sikkerhed  at  udlede  noget om danske huslejestigninger i forhold til de ø vrige EU-lande. I øvrigt gæ   lder det, at de lande, hvor det generelle prisniveau er højst , også er blandt de rigeste lande med de højeste indko mster. Eva Kjer Hansen /Karsten Gullach