Folketingets Boligudvalg Dato: 31 august 2005 Under henvisning til Folketingets Boligudvalgs brev af 12. august 2005 følger hermed  –  i 5 eksemplarer –  socialministerens svar på spørgsmål nr. 15 (BOU Alm. del). Spørgsmål nr.   15: ” Ministeren  bedes  redegøre  for,  hvilke  planer  ministeren  har  for  ind greb mod spekulation i forhold til boligstøtten, jf. vedlagte artikel fra Jyllandsp o- sten den 5. maj 2005 ” Minister vil kigge på andelsfidus ”.” Svar: I den artikel der henvises til,  omtales et konkret byggeri i  Hørsholm Ko m- mune, hvor et antal lejligheder er omdannet fra leje-  til andelslejligheder. I en række tilfælde er det børn eller bør nebørn, der har købt andelsbev  iset, og derefter udlejet lejligheden til deres forældre eller bedsteforældre. Dette har betydning  for  boligydelsen,  idet  boligydelsen  til  lejere  udbetales  som  100 pct. tilskud, mens boligydelse til andelshavere udbetales som 40 pct. tilskud og 60 pct. lån. Boligstøtte  beregnes  som  hovedregel  efter  objektive  kriterier,  men  der  er enkelte bestemmelser,  der giver  kommunerne mulighed for  efter  et konkret skøn, at nedsætte den  beregnede boligstøtte, eller helt give afslag på  boli g- støtte . Efter § 15 i boligstøtteloven  skal kommunen således  foretage en kon- kret vurdering af, om boligstøtte kan  ydes, når særlige  forhold, f.eks. i fo r- bindelse med ansøgerens afståelse af sin hidtid  ige bolig og leje af den lejlig- hed, hvortil boligstøtte s øges, sandsynliggør, at lejeaftalen er tilrettelagt med særligt henblik på opn   å else af boligstøtte. Den problemstilling, der omtales i artiklen fra Jyllandsposten, har været ge  n- stand for en vejledende udtalelse, som det daværende By  - og Boligministeri- um udsendte den 3. april 2001. I skrivelsen henviste By- og Boligministeriet bl.a. til, at bestemmelsen i § 15, 2 pkt., vil kunne anvendes i situationer, hvor Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] NHD/ J.nr. 07-429
2 det primære formål med en lejeaftale ikke er at sikre lej   eren en bolig, men at lejeren  skal  opnå  (høj  ere)  boligstøtte.  Baggrunden  for  udsendelsen  af  skr i- velsen var nogle annoncer vedrørende andelsboliger, der opfordrede pensi o- nister, der ønskede at flytte i andelsbolig,  til at lade deres børn købe andelen og  leje  boligen  ud  til  forældrene  ,  med  henblik  på   at  forældrene  kunne  få boligydelse som lejere frem for som andelshavere. Ankestyrelsen har bekræftet denne fortolkning af bestemmelsen i en princ  i- piel  afgørelse,  der  er  offentliggjort  som  Social  Meddelelse M -1-04 .  I  afg ø- relsen henviser Ankestyrelsen  bl.a. til den nævnte skrivelse  fra By  - og Bo- ligministeriet. Der er således i dag regler og praksis, der tager højde for den situation, som Jyllandspostens artikel omtaler. Det kan naturligvis være et problem, hvis kommunen ikke anvender   – eller i det mindste  har taget stilling til anvendelse af  – bestemmelsen i boligstøtt    e- lovens § 15. I en sådan situation er der imidlertid mulighed for , at spørgsm å- let kan indbringes for det kommunale tilsyn, der skal påse , at kommunerne ikke handler ulovligt. Dette er også de t, der er tilfældet i den ko  nkrete sag fra Hørsholm  Kommune ,  hvor  en  privat  borger  har  indbragt  sagen  for  Købe n- havns  Statsamt,  Tilsynet.  I  forbindelse  med  Tilsynets  behandling  af  sagen har  Tilsynet  indhentet  en  vejledende  udtalelse  fra  Socialministeriet,  og  har herefter indhentet supplerende oplysninger fra kommunen. Tilsynet har end- nu ikke afsluttet sin behandling af sagen. Samlet  set  mener  jeg,  at  kommunerne  har  de  redskaber,  der  skal  til  for  at dæmme op mod spekulation i forhold til boligstøtten, samtid   ig med at Tilsy- net har mulighed for at tage konkret stilling til kommunernes håndtering af sagerne. Jeg har derfor ikke konkrete planer om initiativer på området. Eva Kjer Hansen /Bent Nielsen