BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 3. juni 2005 JIC/ARC Sag nr. 7107-0001 Opgave nr. - Talepunkter til brug for samråd  i FAU den 8. juni 2005 vedr. østudvidelsen og uds tationering –  alm. del. Spørgsmål F-I. Spørgsmål F: Ministeren bedes redegøre for situationen på det danske arbejdsmarked, hvor et stigende antal østeuropæiske arbejdere er udstationeret, og arbej- der for lønninger under det overenskomstmæssige niveau. Ministeren be- des herunder redegøre for, hvor mange udstationerede det gennemsnitligt drejer sig om, og indenfor hvilke brancher man kan tale om at der er et problem. Svar: Indledningsvist vil jeg understrege, at det danske arbejdsmar- ked er kendetegnet af god balance og ordnede forhold –  også efter EU’s udvidelse mod øst. Det betyder ikke, at der ikke kan være udfordringer og probl  e- mer, som det er nødvendigt at diskutere og tage stilling til  i for- længelse af EU  -udvidelsen. Men jeg vil gerne opfordre til, at vi, når vi diskutere r disse spørgsmål, holder os proportionerne for øje. Og her er det ove rordnede billede, at østudvidelsen i k-

Side 2 ke kan siges at have haft en negativ indvirkning på  det danske arbejdsmarked. Tværtimod   betyder udvidelsen, at borgere fra de nye EU-lande kan komme til Danmark og bidrage til den økonomiske udvi k- ling her i landet. Samtidig nyder danske virksomheder og lø n- modtagere godt af nye samarbejdsmuligheder i det udvidede EU. Sidste år pakkede mere end 30.000 danskere kuffe rten for i kortere eller længe tid at bo og arbejde i et andet EU  -land. Tra- fikken går således ikke kun Danmark, men i høj grad også den anden vej. Den frie bevægelighed giver grobund for vækst, udvikling og øget konkurrenceevne . Vi må ikke blive så forskrækkede for det internationale samarbejde, at vi søger tilbage til protekti o- nisme og bygger nye mure op. Det vil le være en ulykke for Danmark og for Europa. Samtidig er vi enige om, at den frie bevægelighed ikke må føre til social dumping eller unfair konkurrence med negativ effekt på  løn - og arbejdsvilkår . Her er vi bedre rustet i Danmark end i så mang e andre lande: Vi har en meget høj organisationsgrad med stærke fagforeni   n- ger og arbejdsgiverorganisationer, der insisterer på at danske regler og normer tages i anvendelse - også når udenlandske

Side 3 virksomheder opererer i Danmark. Samtidig har vi en over- gangsordning, der garanterer sædvanlig løn   , når  arbejdstagere fra de nye EU-lande finder beskæftigelse   på danske virkso m- heder. Udstationeringsreglerne knytter sig til EU´s regler om fri be- vægelighed for tjenesteydelser. Dette område er ikke omfattet af overgangsreglerne med de nye EU-lande. Det har ligget klart siden optagelsesforhandlingerne med de nye EU-lande. Virk- somheder etableret i et af de nye østeuropæiske EU   -lande kan levere tjenesteydelser i Danmark på lige fod virksomheder fra andre EU-lande, og de kan udstationere medarbejdere i den forbindelse. Hvis en polsk håndværksmester får til opgave at renovere Ry t- terspiret på Ribe domkirke, skal han af gode grunde have m u- lighed for at medtage medarbejdere, der kan håndtere den o p- gave. Den polske hå ndværksmester vil   i den situation være o  m- fattet af udstationeringsdirektivet med krav om at følge danske lovregler vedr. arbejdsmiljø,  arbejdstid, ferie, ligebehandling m.v. Vi har fra dansk side valgt ikke at indføre en lovbestemt min d- steløn i forbindel se med udstationering bl.a. fordi dette ville forudsætte, at man v  ed lov skulle diktere mindstelønnen også for danske lønmodtagere. Herhjemme har vi tradition for, at arbejdsmarkedets parter selv regulerer lønnen gennem indgåe  l- se af overenskomster. Dette gælder for danske virksomheder

Side 4 såvel som for udenlandske virksomheder, der leverer tjenest e- ydelser her i landet. Danske fagforeninger har således i henhold til de fagretlige regler mulighed for at kræve, at aflønningen sker på overen s- komstmæssige vilkår.    Fagforeningerne kan iværksætte strejke og sympatiaktioner for at forfølge dette krav. Til spørgsmålet om omfanget og karakteren af tjenesteydere, kan jeg oplyse, at ToldSkat i Sønderborg  ultimo maj har regi- streret 1196 virksomheder fra andre EU/EØS  -lande, som leve- rer tjenesteydelser til Danmark. 136 af disse virksomheder –  el- ler godt en tiendedel –   kommer fra de nye østeuropæiske EU   - lande. Virksomheder fra de nye EU-lande er primært   aktive inden for brancherne byggeri og håndværk (94 virksomheder) og lan   d- brug, skovbrug og gartneri (24 virksomheder). Langt de fleste af virksomhederne kommer fra Polen (94) og Litauen (22).   Alle virksomheder, der leverer tjenesteydelser i Danmark skal registreres senest 8 dage, før aktivit eten i Danmark begynder. Vi har ikke tilsvarende krav om registrering af udstationerede medarbejdere. Kun hvis udstationeringen varer mere end tre måneder skal de udstationerede fra de nye EU -lande ansøge om et opholdsbevis fra Udlændingestyre  lsen.

Side 5 Udlændingestyrelsen har indtil nu kun   kendskab til tre sager, hvor der er blevet søgt om opholdsbevis sborgere fra de nye østeuropæiske EU   -lande, der opholder sig i Danmark som udstationerede. Sagerne involverer tilsammen ca. 40 personer. Vi har ikke umiddelbart oplysninger om EU-borgere, som er udstationeret i mindre end tre måneder . Derfor har regeringen besluttet at etablere et register bestående af de  såkaldte  E 101- blanketter, som andre EU-lande udsteder til statsborgere, der skal udstationeres til Danmark. Registret vil gøre det muligt fremover at få indblik i omfanget af udstationering er –   herun- der altså også   udstationeringer af kort varighed. Vi forvente r, at registret kan træde dette efterår . Skal vi på nuværende tidspunkt vurdere, hvor mange statsbo   r- gere fra de nye EU-lande, der opholder sig i Danmark som ud- stationerede, vil der altså være tale om et skøn. Udstationering finder primært   sted inden for bygge- og anlægsområdet, lan   d- brug, skovbrug og gartneri samt rengøring. Vurderinger fra fagforeninger o g arbejdsgiver organisationer inden for disse brancher varierer fra meget moderate tal til et samlet antal udstationerede fra de nye EU-landepå op til ca. 6.000 personer. Til sammenligning er der godt 300.000 personer beskæftiget inden for de pågældende b   rancher. Så selv hvis vi tror tallet er 6.000, så vil antallet af udstationerede fra de nye EU -lande alt-

Side 6 så kun udgøre en meget beskeden andel af den samlede b  e- skæ  ftigelse i de nævnte brancher. Specielt også når den saml e- de beskæftigelse i Danmark jo udgør    2,7 mio. personer. Samtidigt skal det påpeges, at ledigheden i specielt byggefag e- ne er meget lav, og har været faldende gennem en længere p e- riode. Det er et tegn på høj aktivitet i byggesektoren, og derfor en gunstig udvikling. På den baggrund er der ikke  umiddelbart tegn på, at udstationerede statsborgere fra de nye EU -lande for- trænger beskæftigelsen fra danske arbejdere i de pågældende brancher. Spørgsmål    G Ministeren bedes redegøre for sin opfattelse af virkningerne af østaftalen, set i lyset af det stigende antal udstationerede østarbejdere i Danmark. Svar: Der er ikke umiddelbart nogen sammenhæng mellem   østaftalen og reglerne om udstationering. Lad os prøve at se på de to regelsæt hver for sig: Formålet med  øst aftalen er, at give borgere fra de nye EU-lande mulighed for at opnå beskæftigelse    på danske virksomheder  på vi l- kår, der er sædvanlige for det danske a   rbejdsmarked. Her godt et år efter EU -udvidelsen må vi konstatere, at østaftalen har været en stor succes:   De relativt få a rbejdstagere fra de nye EU- lande, der finder beskæftigelse hos en arbejdsgiver her i landet er i

Side 7 kraft af overgangsordningen sikret sædvanlige   løn - og arbejdsvil- kår. Reglerne om udstationering er, som jeg tidligere har været inde på, ikke nye. Det nye er, at også virkso mheder fra de nye EU-lande nu kan levere tjenesteydelser til Danmark og i den forbindelse udstati- onere medarbejdere Vi har i forberedelsen af østudvidelsen været opmærksomme på , at de to parallelle regelsæt   –   det ene for arbejdstagere og det andet for udstationerede –   kunne give anledning til omgåelse. Et udenlandsk firma, der udstationerer sin ansatte til Danmark, må være forberedt på, at de relevante    danske fagforeninger vil ønske at indgå en kollektiv overenskomst om løn og andre arbejdsvilkår. D   et er mit indtryk, at de relevante fagforeninger holder et vågent øje og rykker ud for at kræve en overenskomst, når dette er nødvendigt. Det er også mit indtryk, at  der i en lang række tilfælde er indgået sådanne overenskomster.   Når det drejer sig  forsøg p å  omgåelse, plat og svindel, så er det n  a- turligvis myndighederne, der skal forestå kontrol og sanktioner.  Her har vi i et bredt politisk samarbejde gennemført en række    initiativer, der besværliggør livet for de   m, der søger at omgå regle  rne: For det første  har vi præciseret reglerne på området. Det er således et krav, at a) den udstationerende virksomhed skal have reel øk o- nomisk aktivitet i hjemlandet, b) de udstationerede medarbejdere skal være fast beskæftiget i virksomheden , c) udstationeringen skal være   midlertidig og målrettet den konkrete tjenesteydelse.

Side 8 Særligt vedrørende    statsborgere fra de nye EU-lande, der udsendes gennem et vikarbureau, bemærkes, at for dem kræves en opholdstil- ladelse efter overgangsreglerne. Samlet set har vi herigennem gjort udstationerings-nåleøjet mindre.    For det andet har vi styrket kontrollen med tjenesteydere og udstati- onerede. Vi har etableret regionale netværk.   Samarbejdet mellem forskellige myndigheder i kontrolopgaverne er styrket bl.a. gennem løbende kontrolakti oner gennemført i et samarbejde mellem Tol d- Skat, politiet og udlændinge  myndighederne. Endelig vil det kom- mende E-101 register også være et nyttigt redskab til at skabe et bedre overblik over udstationerede i Danmark. For det tredje har vi forbedret politiets efterforskningsmuligheder. Vi har udarbejdet et manual, der angiver hvilke forhold, som politi- et skal efterforske ved mistanke om omgåelse. Rigspolitiet vil ge n- nemføre  efteruddannelse i de enkelte politikredse med særlig sigte på  udfordringerne i forbindelse med østudvide lsen. Hertil kommer, at rigsadvokaten netop har udarbejdet en vejledning til politiet om efterforskning af sager om illegalt arbejde Endelig har vi for det fjerde skærpet strafferammerne for brug af ulovlig arbejdskraft. Det koster dyrt at omgå systemet og den sen e- ste sag i byretten viser vejen for kommende sager af samme type. Vi har alt i alt fået væsentlig   t bedre styr på problemer knyttet til u d- stationering. Vi har gjort det nemmere at skille skidt fra kanel.   

Side 9 I tillæg til disse   initiativer lægger vi også vægt på at oplyse de nye EU-lande om de særlige forhold på det danske arbejdsmarked   . Spørgsmål   H Ministeren bedes oplyse, om han vil være indstillet på et skærpet tilsyn med, om gældende lovgivning overholdes i forbindelse med østeuropæi- ske arbejderes arbejde i Danmark, f.eks. ved at gøre udlændingestyrelsen (eller en anden myndighed) til tilsynsmyndighed, på linje med, hvad vi kender fra Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelse af arbejdsmiljølovgiv- ningen. Svar: Som nævnt un  der besvarelsen af det foregående spørgsmål er der allerede gennemført en række tiltag med henblik på at skærpe tils y- net med gældende lo  vgivning. Udlændingestyrelsen   behandler spørgsmål om udlændinges opholdhold i Danmark og er natu rligvis en central aktør  i denne sammenhæng. Det er således  Udlændingestyrel  sen, der afgiver vejledende udtalel- se, hvis der i en konkret sag er tvivl om opholdsgrundlaget for en udlænding fra de nye EU  -lande. Andre myndigheder som ToldSkat, statsamterne, politiet og Ar- bejdstilsynet varetager hver deres roller i kontrollen af, om reglerne på det danske arbejdsma rked overholdes. For mig at se er det ikke nødvendigt , at vi opbygger en ny tilsyns- enhed på området.  Det vigtige er, at tilsynet i de enkelte myndi  g- heder fungerer. Samtidig skal vi sikre den nødvendige koordin ation mellem forskellige myndigheder.

Side 10 Myndighedssamarbejdet er som nævnt   allerede blevet styrket, og det vil blive yderlige styrket i fremtiden. Politiet skal herigennem sikres bedre mulighed for at indhente nø dvendige oplysninger i efterforskningen af de enkelte sager. Endelig skal vi styrke samarbejdet med de nye EU-lande, så vi gennem kontakter til relevante myndigheder i de enkelte lande hurtigere kan få oplys ninger om tjenesteydere og udstationere- de, når der er tvivl om opholdsgrundlaget. Spørgsmål   I Ministeren bedes oplyse, om han påtænker politiske initiativer, som kan modgå de negative følger af reglerne om udstationering – herunder om han vil forbedre fagbevægelsens konfliktmuligheder f.eks. i form af fysisk blokade ved overenskomstmæssige konflikter, om han vil støtte fagbevæ- gelsens bestræbelser på styrkelse af faglig organisering i Østeuropa, og om han vil arbejde for opstramninger i EU´s udstationeringsdirektiv. Svar: Som jeg har redegjort for ved besvarelsen af de forudgående spørgsmål, har regering, myndigheder og organisationerne på a   r- bejdsmarkedet skærpet opmærksomheden med udstationeringsre g- lerne som følge af EU -udvidelsen. Dette har som nævnt resulteret i en række tiltag, som gør det va n- skeligere at omgå reglerne for at arbejde i Danmark.

Side 11 Jeg mener, at de gennemførte initiativer og den megen presseomt ale om anvendelsen af udenlandsk arbejdskraft er med til at skærpe opmærksomheden på, at reglerne bliver overholdt. Værnet mod løndumping    er, at danske fagforeninger kan kræve overenskomst med den udenlandske arbejdsgiver, og at et sådant krav kan understøttes ved strejke, blokade og symp atikonflikt. Danske fagforeninger har meget vide rammer for at kunne konflikte for at få gennemført en   overenskomst. Rammerne er fastlagt gen- nem en mangeårig praksis fra A rbejdsretten. Jeg mener, at de nuværende ra  mmer for at kunne gennemføre et krav om overenskomst, er fuldt ud tilstrækkelige. Og jeg ønsker i   k- ke, at Folketinget skal til at lovgive om konfliktretten. I øvrigt vil jeg gerne gøre opmærksom på, at spørgsmålet om brug af fysisk blokade ikke er et arbejdsretligt med derimod et politi- mæssigt a  nliggende. Fra dansk side har vi en interesse i, at den faglige organisering i Øst  -Europa bliver styrket. Og jeg hilser fagbevægelsens initiativer velkommen, men det er ikke en statslig opgave at støtte fagbev æ- gelsen i andre medlemslande. Med hensyn til EU’s udstationeringsdirektiv har jeg ikke planer om at foreslå stramninger af direktivet, som efter  min mening allerede giver de nødvendige rammer for, at landene kan opstille et værn mod social dumping.

Side 12 Efter direktivet skal virksomheder, som udsender ansatte til andre EU-lande, overholde de arbejds- og ansættelsesvilkår, som gen   erelt er gældende i vær tslandet. Vi er altså selv herre over, hvilke krav vi vil stille til virksomh eder, som udstationerer ansatte. Det skal blot være krav vi også    –  ved lov –  stiller til danske arbejdsgivere. Når vi i Danmark ikke har valgt at gennemføre direktivets beste  m- melser om mindsteløn, er det først og fremmest  , fordi vi ikke ø n- sker en lovregulering af løn. Da direktivet blev gennemført,  var der almindelig enighed om, at behovet for en regulering af mindsteløn ikke var så stort, at det i  kke ville kunne løses gennem f agforeningernes mulighed for på sæ  dvanlig vis at forsøge at indgå overenskomster med virksomh  e- derne.