Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 30 af
3. maj 2005 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (2. sam-
ling) AMU alm. del Spørgsmål 30, Offentligt
Spørgsmål nr. 30:
Ministeren bedes kommentere artikel vedrørende øjenproblemer i
forbindelse med skærmarbejde, jf. Jyllandsposten Digitalt den 21/4 -05.
Svar:
I artiklen refereres til en videnskabelig gennemgang af 400 undersøgelser f o-
retaget af professor Peder Wolkoff, der skøn ner, at omkring 250.000 danske-
re jævnligt oplever øjenproblemer u nder arbejdet. Angiveligt skyldes det, at
man glemmer at blinke ved skærmarbejde.
Arbejdstilsynet har orienteret mig om følgende:
Øjenproblemer ved computerarbejde og i indeklimaet og de årsager, der
omtales i artiklen, ud over den nedsatte blinkfrekvens, er velkendte. Det vil
sige høj temperatur/lav luftfugtighed, støv og snavs og irriterende stoffer i
indeklimaet.
Der er ikke grund til at stille spørgsmål ved oplysningerne om, at mellem 20
og 40 pct. af de adspurgte i undersøgelsen klager over øjenpro blemer. Men
der er antageligt stor variation i blinkfrekvensen, hvor langvarigt koncentre-
ret arbejde formodentlig giver en mindre frekvens end mere sporadisk og
mindre koncentreret arbejde. Da arbejdet i stort omfang stadig er under æ n-
dring mod mere og mere skærmbundet arbejde, er der risiko for, at probl e-
merne vil stige de kommende år.
Arbejdsmiljøproblemerne, der er forbundet med computerarbejde og ind e-
klima, er reguleret i henholdsvis Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejde
ved skærmterminaler og Ar bejdstilsynets bekendtgørelse om faste arbejd s-
steders indretning.
Heraf fremgår, at det er arbejdsgiverens opgave at sørge for, at indeklimaet
er i orden. Fx at høje temperaturer og deraf følgende lav luftfugtighed un d-
gås, at der ikke forekommer kemiske stoffer i indeklimaet, og at der foreta-
ges en ordentlig rengøring. Desuden er det arbejdsgiverens ansvar at sørge
for at organisere arbejdet, så der er mulighed for pauser, og så arbejdet vari e-
res.
Maj 2005
Vores sag
20050040861/204-0004