BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 6. april 2005 Arbejdstilsynet Sag nr. 20050030528 Opgave nr. 204-0004 Beskæftigelsesministerens besvarelse af samrådsspørgsmål C om tilsynsindsatsen inden for bygge- og anlægsområdet Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre for, hvorledes tilsynsindsatsen for- ventes at udvikle sig indenfor bygge - og anlægsområdet frem til den 1. januar 2007, hvor området skal screenes. Svar: Jeg er blevet bedt om at redegøre for, hvordan tilsynsindsatsen forventes at udvikle sig inden for bygge- og anlægsområdet frem til den 1. januar 2007. Bygge- og anlægsområdet består af fire brancher: Færdiggørelsesarbejde, Isolation og installation, Jord, beton og belægning samt Murer-, snedker- og tømrerforretninger. De fire brancher skal screenes i 2007, som led i arbejdsmiljøre- formen.
Side 2 Derfor gennemføres der ikke nye tilpassede tilsyn i bygge- og anlægsvirksomheder i 2005 og 2006. Det betyder dog ikke, at bygge- og anlægsområ det slet ikke får besøg af Arbejdstilsynet i 2005 og 2006. Der bliver nemlig sta- dig lavet opfølgningsbesøg på de dårligste virksomheder, dvs. de virksomheder, der i tidligere år er blevet niveau 3 - virksomheder ved et tilpasset tilsyn. Samtidig bliver der – som hidtil – lavet detailtilsyn i virksom- hederne, fx ved ulykker eller alvorlige klager eller andre for- hold. Og det gælder naturligvis også bygge - og anlægsvirk- somheder. Jeg kan også oplyse, at Arbejdstilsynets tilsyn s centre har akut- vagter for bygge- og anlægsområ det. Bygge- og anlægsområdet er det eneste område, der har den  ordning. Akutvagten er en erfaren tilsynsførende inden for bygge- og anlægsområdet, som skal køre ud, hvis der er ulykker eller a n- det, som kræver øjeblikkeligt tilsyn. Jeg kan endvidere oplyse, at Arbejdstilsynet har lavet ekstraor- dinært mange tilsyn med bygge- og anlægsvirksomheder i 2003 og 2004, fordi der har været særlige indsatser i disse brancher. Som eksempel kan nævnes, at der i januar og februar 2003 og 2004 blev gennemført i alt hhv. 344 og 528 tilsynsbesøg.
Side 3 I 2002, hvor der ikke var særlige indsatser i bygge - og anlægs- brancherne, og hvor der derfor var tale om et ”normal-år”, u d- gjorde antallet af tilsyn fx i januar og februar 178. Jeg forventer, at der frem til 2007 - i samme omfang som hidtil - vil blive gennemført detailtilsyn og opfølgning sbesøg på vir k- somheder inden for bygge- og anlægsområdet, som ved et ti d- ligere tilpasset tilsyn er blevet niveau 3-virksomheder. Da bygge- og anlægsvirksomhederne ved, at de skal screenes i 2007, går jeg ud fra, at de forber eder sig på dette ved at styrke arbejdsmiljøarbejdet. Mange af virksomhederne har i forvejen styrket arbejdsmiljø- arbejdet, især inden for de to prioriterede arbejdsmiljøproble- mer ulykker og tunge løft. Derudover er adskillige større og store virksomheder indenfor bygge- og anlæg blevet arbejdsmiljøcertificerede. Det er meget positivt, og jeg håber, at flere vil søge at blive certific erede. Jeg forventer derfor, at der frem til 2007 vil ske en stadig for- bedring af arbejdsmiljøet inden for bygge- og anlægsområdet.