Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 15   af 17. marts fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (Alm. del). Spørgsmål nr. 15 Ministeren bedes komme med en redegørelse for om renteudviklingen har betydning for, og i bekræftende fald hvilken, størrelsen af de erstatninger der ydes til arbejdsskadede. Svar:   Erstatning for tab af erhvervsevne efter § 17 i lov om arbejdsskadesikring til- kendes som en løbende ydelse. Den løbende årlige e rstatning for tab af er- hvervsevne beregnes som 4/5 af den tilskadekomnes årsløn  gange erhvervs- evnetabsprocenten. Efter lovens § 27 skal erstatningen udbetales som et ka- pitalbeløb i nogle situationer, mens erstatningen i andre situationer kan udbe- tales som et kapitalbeløb. Erstatningen skal udbetales som et kapitalbeløb, når nedsættelsen af e r- hvervsevne er under 50 pct. Hvis erhvervsevnetabet er 50 pct. eller derover kan den del af erstatningen, der svarer til et tab af erhvervsevne på  op til 50 pct., omsættes til et kapital- beløb efter anmodning fra den erstatningsberettigede. Midlertidige erstatninger for tab af erhvervsevne kan ikke omsættes til et ka- pitalbeløb. Erstatninger, der udbetales som løbende ydelse beskattes som indkomst, mens erstatning, der kommer til udbetaling som et kapitalbeløb, ikke beskat- tes. I Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 1068 af 11. december 2003 om regler for omsætning af løbende ydelser til kapitalbeløb efter lov om ar- bejdsskadesikring og lov om sikring mod følger af arbejdsskade er der fast- sat regler for omregning af en løbende erstatning til et kapitalbeløb. Omregningen består af en  kapitaliseringsfaktor, som ganges med den årlige løbende ydelse. Faktoren, som varierer med den tilskadekomnes alder og køn, er beregnet under forudsætni nger om dødelighed og rente. April 2005 Vores sag 05-703-165

2/2 Renteforudsætningen for kapitaliseringsfaktorerne har været uændret siden 1978 . R enteudviklingen i den mellemliggende periode har således  ikke på- virket omregningen til kapitalbeløb. Renteudviklingen i perioden har haft betydning for realværdien af en kapi- talerstatning i forhold til en løbende erstatning. Dette skyldes, at det ved be- regningen af en kapitalerstatning forudsættes, at den tilskadekomne ved for- rentning af kapitalbeløbet ville kunne opnå en erstatning , som modsvarer den løbende erstatning frem til pensionsalderen. Jo lavere den reelle forren t ning er, jo større et kapitalbeløb skal der derfor afsættes, for at modsvare en lø- bende erstatning. Som det fremgår af regeringsgrundlaget  skal der i denne regeringsperiode nedsættes et udvalg til at se på sa mspillet mellem erstatninger efter arbejds- skadesikringsloven, erstatningsansvarsloven og sociale ydelser. Det vil være naturligt at lade dette udvalg overveje reglerne om omregning fra en løbende ydelse til et kapitalbeløb, herunder betydningen af forskelle i den skattemæs- sige behandling af erstatning.