Europaudvalget 2004-05 (2. samling), Udvalget for Videnskab og Teknologi 2004-05 (2. samling)
KOM (2005) 0222 Bilag 1, UVT Alm.del Bilag 158
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
4. juli 2005
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Ministeriet for
Videnskab, Teknologi og Udviklings grundnotat vedrørende forslag til Rå-
dets afgørelse om forhandling af Det Europæiske Atomenergifællesskabs
(Euratom) tiltrædelse af en international rammeaftale indgået af medlem-
merne i det internationale Generation IV-forum på området nuklear forsk-
ning.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Grundnotat til Folketingets Europaudvalg
Forslag til Rådets afgørelse om forhandling af Det Europæiske Atomenergi-
fællesskabs (Euratom) tiltrædelse af en international rammeaftale indgået af
medlemmerne i det internationale Generation IV-forum på området nuklear
forskning
KOM(2005) 222 endelig
1.
Baggrund
”Generation IV” initiativet vedr. fissionsforskning blev iværksat af USA’s energi-
ministerium (Department of Energy) i 2000 og hurtigt udvidet til et internationalt
samarbejde gennem dannelse af Generation IV International Forum (GIF) med
deltagelse af 10 lande: Argentina, Brasilien, Canada, Frankrig, Japan, Schweiz, Syd-
afrika, Sydkorea, UK og USA. Disse lande har derfor underskrevet GIF charteret.
Den 4. november 2002 besluttede Kommissionen, at Euratom skulle tiltræde dette
charter, som er en politisk aftale uden finansielle konsekvenser. Tiltrædelsen skete
den 30. juli 2003.
De aktiviteter inden for fissionsforskning, der planlægges gennemført i medfør af
Charteret, er beskrevet i den såkaldte ”teknologikøreplan”. Ifølge den skal der ud-
vikles nye konkurrencedygtige reaktortyper, som kan være i drift fra omkring 2030,
med vægt på nuklear sikkerhed, behandling af radioaktivt affald, ikke-
spredningsspørgsmål og offentlighedens opfattelse af nuklearenergi. Det er vedtaget
at studere 6 nye reaktortyper, som i forhold til dagens reaktorer har højere drifts-
temperaturer og derfor højere virkningsgrad og mindsket affaldsproduktion. Der
satses også på nye typer brændsel med højere varmekapacitet. Ud over el-
produktion overvejes produktion af brint, som højtemperatur reaktorer kan være
velegnede til.
Gennemførelsen af forskningsaktiviteterne forudsætter imidlertid, at der fastlægges
nogle retlige rammer. Det har ført til en rammeaftale, som Frankrig og Storbritan-
nien har underskrevet. Rådet anmodes med dette forslag om at bemyndige EU-
Kommissionen til at forhandle Euratom’s tiltrædelse af rammeaftalen. Tiltrædelsen
af rammeaftalen skal godkendes af Rådet, da den tilvejebringer en klar definition af
vilkårene for et konkret GIF-forskningssamarbejde.
Med rammeaftalen får man indskrevet bestemmelserne i GIF-charteret, hvilket gør
det til et retligt bindende dokument. Kommissionen anser rammeaftalen for at være
acceptabel for Fællesskabet og har derfor besluttet at forelægge den for Rådet i
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
overensstemmelse med
Euratom-traktatens artikel 101, stk. 2,
ifølge hvilken forhand-
lingerne om aftaler eller overenskomster føres af Kommissionen i overensstemmel-
se med Rådets direktiver; de indgås af Kommissionen med Rådets godkendelse, der
gives med kvalificeret flertal.
2.
Forslagets indhold
Målet med rammeaftalen er at fastlægge betingelserne for et internationalt samar-
bejde, som skal fremme realiseringen af GIF’s mål og visioner: Udvikling af kon-
cepter for ét eller flere generation IV-systemer, som kan licenseres, bygges og drives
på en sådan måde, at de udgør en konkurrencedygtig og pålidelig energikilde for det
land eller de lande, hvor de indføres, samtidig med at problemstillinger vedrørende
nuklear sikkerhed, radioaktivt affald, spredning af nukleart materiale og offentlighe-
dens opfattelse af nuklearenergi løses på tilfredsstillende vis.
Samarbejdet under rammeaftalen tjener kun fredelige formål og foregår i overens-
stemmelse med målsætningerne om ikke-spredning af nukleart materiale og parter-
nes internationale forpligtelser i denne forbindelse. Samarbejdet grundes på lighed,
fælles fordel og gensidighed.
EURATOM’s deltagelse i GIF skal koordineres af det Fælles Forskningscenter.
Kommissionen fremhæver, at EU-deltagelsen i GIF-projekter skal være i overens-
stemmelse med Rådets beslutninger og afgørelser om Euratom-rammeprogrammet
og at deltagelsen skal holdes inden for rammerne af Euratom rammeprogrammet.
Herudover muliggør EURATOM’s medlemskab af GIF, at hvert enkelt EU-land,
som måtte ønske det, (eller dets offentlige eller private forskningsorganisationer og
virksomheder) kan deltage i GIF-projekter.
EURATOM rammeprogrammet (såvel det sjette som forslaget til det syvende) om-
fatter behandling af radioaktivt affald, strålingsbeskyttelse og andre emner, herun-
der sikkerhed ved eksisterende reaktoranlæg og faciliteter knyttet til brænd-
selskredsløbet, samt vurdering af potentiale og sikkerhedsaspekter ved fremtidige
reaktorsystemer.
Rammeaftalen indeholder ikke nogen obligatoriske bestemmelser vedrørende finan-
sielle arrangementer eller særlige budgetallokeringer mellem parterne.
3.
Andre landes holdning
Forslaget blev præsenteret i Forskningsgruppen den 25. maj og behandlet i gruppen
den 13. juni 2005. Et par af landene, herunder Danmark, lægger vægt på, at beslut-
ning om Euratom-deltagelse i GIF ikke bør præjudicere beslutningen om det 7.
Euratom-rammeprogram. Et flertal af lande synes at støtte forslaget.
4.
Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentets skal ikke udtale sig i sagen.
5.
Høring i Danmark
Forslaget har været behandlet af Rådgivningsgruppen vedr. fissionsforskning.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
Gruppen peger på, at udvikling af nye og mere sikre fissionsreaktorer er af stor
betydning for forbedring af sikkerheden i en situation, hvor en række europæiske
lande fortsat må forventes at basere en væsentlig del af deres energiforsyning på
kernekraftværker. Blandt andet vil levering af mere sikre reaktorer (fission) kunne
betyde en væsentlig forbedring af situationen i visse østeuropæiske lande. Som følge
heraf vil denne udviklingsindsats formentlig være egnet til industriel udnyttelse, og
den bør derfor kunne overlades til industrien.
Gruppen mener, at Danmark bør forholde sig neutralt til forslaget.
6.
Foreløbig dansk holdning
Danmark har en skeptisk holdning til planer om investeringer i nye reaktortyper inden
for fissionsteknologi. Ressourcerne til fission bør koncentreres om sikkerhed ved ek-
sisterende reaktorer og affaldshåndtering samt strålingsbeskyttelse.
Danmark har noteret sig, at Kommissionen har planlagt, at udgifterne til GIF primært
skal afholdes af det kommende budget for 7. rammeprogram.
Danmark finder derfor, at forhandlinger om EU’s/EURATOMs tilslutning til ramme-
aftalen om GIF bør udskydes, indtil der er truffet beslutning om de samlede budgetter
for 7. rammeprogram.
7.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget vil ikke have direkte statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konse-
kvenser for Danmark.
8.
Nærhed
Kommissionen har ikke redegjort for princippet for nærhed.
Danmark finder, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
9.
Forelæggelse i Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt i udvalget.