PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004-05 (2. samling), Udvalget for Videnskab og Teknologi 2004-05 (2. samling)
KOM (2005) 0203 Bilag 2, UVT Alm.del Bilag 157
Offentligt

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

25. juli 2005

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Ministeriet for

Videnskab, Teknologi og Udviklings supplerende grundnotat vedrørende

Kommissionens meddelelse om nyvurdering af forsyningspligtens omfang i

medfør af artikel 15 i direktiv 2002/22/EF – KOM (2005) 203 af 24. maj

2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Supplerende grundnotat til Folketingets Europaudvalg

VTUT 0155 REV

Kommissionens meddelelse om nyvurdering af forsyningspligtens omfang i

medfør af artikel 15 i direktiv 2002/22/EF – KOM (2005) 203 af 24. maj 2005

21. juli 2005

Resumé: Med meddelelsen startes revisionen af forsyningspligtdirektivet, som

forudsat i forsyningspligtdirektivets artikel 15. I første omgang analyserer Kom-

missionen alene, om der er grundlag for at udvide forsyningspligten med mobil-

kommunikation og bredbåndstjenester.

Efter gennemgang af den teknologiske, markedsmæssige og samfundsmæssige

udvikling, der har betydning for brugerne af elektronisk kommunikation, og efter

at have anvendt kriterierne for fastlæggelse af forsyningspligtens omfang i forsy-

ningspligtdirektivet, konkluderer Kommissionen, at ingen af disse områder i dag

opfylder betingelserne for at blive omfattet af forsyningspligt.

Kommissionen inviterer til bemærkninger på disse konklusioner, ligesom der

inviteres til en fremadrettet debat med udgangspunkt i en række spørgsmål ved-

rørende fremtidens forsyningspligt. Efter høringen vil Kommissionen udsende en

ny meddelelse, der vil indeholde resultatet af høringen sammen med Kommissio-

nens endelige vurdering og standpunkt.

Baggrund og indhold

Kommissionens meddelelse tjener to formål:



For det første

skal den i overensstemmelse med artikel 15 i forsyningspligtdi-

rektivet klarlægge, om det er påkrævet at ændre eller omdefinere forsynings-

pligtens omfang på grund af den samfundsmæssige, økonomiske og teknolo-

giske udvikling.



For det andet

benyttes meddelelsen til at indlede en bredere debat om forsy-

ningspligtpolitikken, især da der i 2006 skal foretages en samlet vurdering af

EU-regelpakken om elektronisk kommunikation. I den forbindelse vil forsy-

ningspligtdirektivet blive vurderet i sin helhed.

IT- og Telestyrelsen

IKT-Brugerkontoret

Sagsbehandler

Kasper Nyrup Madsen

Telefon

E-post

3545 0204

[email protected]

Kommissionen har på den baggrund sendt meddelelsen i høring med frist 15. juli

i år. På et senere tidspunkt vil Kommissionen udsende en ny meddelelse, der vil

indeholde resultatet af den offentlige høring og Kommissionens endelige vurde-

ring og standpunkt.

Dok. id. 35291

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forsyningspligtens omfang

I forsyningspligtdirektivet fastsættes grundprincipperne for forsyningspligt og

forsyningspligt defineres som: ”det minimum af tjenester af en bestemt kvalitet,

som alle slutbrugere under hensyn til… nationale forhold har adgang til rimelige

priser, uden at dette medfører konkurrenceforvridning.”

I det gældende direktiv omfatter forsyningspligten bl.a.:

Tilslutning til det offentlige telefonnet på et fast sted.

Alle rimelige anmodninger

om tilslutning til det offentlige telefonnet på et fast sted og om adgang til offent-

ligt tilgængelige telefonitjenester på et fast sted skal efterkommes af mindst en

virksomhed. Nettilslutning er begrænset til en enkelt tilslutning på slutbrugerens

bopæl. Der stilles ingen krav om hastighed af tilslutningen, med den skal kunne

give funktionel adgang til internettet under hensyn til den fremherskende tekno-

logi, der bruges af de fleste abonnenter, samt hvad der er teknologisk muligt.

IT- og Telestyrelsen

Adgang til offentligt tilgængelige telefonitjenester.

Dette betyder mulighed for at

foretage og modtage lokale, nationale og internationale opkald, telefaxopkald og

dataoverførelser. I tilknytning til disse basale telefonitjenester omfatter forsy-

ningspligten også særlige tjenester for handicappede, offentlige betalingstelefo-

ner samt rådighed over abonnentfortegnelser og adgang til nummeroplysningstje-

nester.

For at sikre, at forsyningspligten følger med udviklingen kræves det, at forsy-

ningspligten tages op til nyvurdering med jævne mellemrum, således første gang

nu i 2005 og derefter hvert tredje år. Kommissionen beskriver det overordnede

udgangspunkt som værende et sikkerhedsnet, der giver et mindretal af forbruger-

ne mulighed for at komme op på samme niveau som det flertal, der allerede har

de grundlæggende tjenester. I direktivet opstilles også kriterier for enhver æn-

dring af direktivets anvendelsesområde.

I hovedtræk er kriterierne for en ændring af forsyningspligten følgende:



Et mindretal af forbrugerne vil blive udstødt, fordi de ikke har råd til tjene-

ster, der benyttes af størstedelen af befolkningen.



Inddragelse af disse tjenester under forsyningspligten vil udgøre en nettofor-

del for alle forbrugere, hvis de ikke udbydes på normale forretningsmæssige

betingelser.

Kommissionen bemærker, at det samtidig skal sikres, at eventuelle ændringer

ikke kunstigt fremmer nogle teknologier på bekostning af andre. Ligeledes er det

vigtigt at sikre, at sektorspecifikke virksomheder ikke pålægges en uforholds-

mæssig stor økonomisk byrde, og at forbrugere med lavere indkomster ikke

rammes særligt hårdt.

Kommissionens analyser

Kommissionen analyserer to områder, nemlig mobilkommunikation og bredbånd.

Endvidere stiller Kommissionen en række spørgsmål om emner, der forventes at

blive relevante på længere sigt, ligesom også spørgsmål om finansieringen af

forsyningspligten tages op.

Side 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mobilkommunikation

Kommissionen konstaterer, at udbredelsen af mobiltelefoni er steget hurtigt. Så-

ledes lå den gennemsnitlige udbredelse i EU i begyndelsen af 2004 på 81 %.

Kommissionen bemærker også, at den enkelte mobiloperatør i sine licensvilkår

sædvanligvis er pålagt at dække mindst 95 % af befolkningen. Da der typisk er

flere operatører i hvert land, betyder det, at den nationale dækningsgrad er endnu

større. Kommissionen bemærker endvidere, at i gennemsnit ligger de nye med-

lemslande mere end 20 %-point under EU 15, men med store variationer. Dog er

der også meget, der tyder på, at udskiftningen fra fastnet- til mobiltelefoni i flere

af disse lande går hurtigere end i EU 15.

Kommissionen vurderer, at mobilkommunikation har nået den fase, hvor der

udbydes tjenester på et massemarked til priser, som forbrugerne kan og vil betale.

Også priserne på telefonerne er faldet, og i mange lande gives telefonerne væk

gratis eller sælges til subsidierede priser i detailleddet.

IT- og Telestyrelsen

Sammenfattende vurderer Kommissionen, at udbuddet af mobilkommunikation

på konkurrencevilkår har betydet, at forbrugerne i vid udstrækning har adgang til

mobilkommunikation til rimelige priser. Kommissionen finder derfor, at betin-

gelserne for, at mobilkommunikation kan blive omfattet af forsyningspligten,

ikke er til stede.

Bredbånd

Kommissionen konstaterer, at der i EU 15 i midten af 2004 var adgang til bred-

båndstjenester for ca. 85 % af befolkningen. Der er tegn på at dette tal er betyde-

ligt lavere for de ti nye medlemslande. På samme tidspunkt anvendte kun 6,5% af

befolkningerne bredbåndstjenester. Der er store variationer landene imellem, lige

fra mindre end 1 % til næsten 16 %. Kommissionen bemærker, at udbredelsen er

størst i de lande, hvor konkurrencen mellem DSL og kabelbaseret bredbåndsin-

frastruktur er hårdest.

Kommissionen bemærker ligeledes, at der er almindelig bekymring over, at der

skal opstå en digital kløft mellem dem, der har adgang til avancerede elektroniske

kommunikationstjenester, og dem der ikke har. Ligeledes har Kommissionen

fremhævet betydningen af bredbånd for virkeliggørelsen af videnssamfundet,

ligesom medlemslandende har udformet bredbåndsplaner som led gennemførel-

sen af eEurope-handlingsplanen. Videre bemærker Kommissionen, at med øget

geografisk udbredelse af bredbånd flyttes fokus til fjerntliggende områder og

landdistrikter, som er tyndtbefolkede og med svagere markedskræfter. Her har

medlemslandene mulighed for at støtte udbredelsen af bredbåndstjenester ved

hjælp af andre ordninger for offentlig finansiering – bl.a. strukturfondene. Dette

kræver dog opfyldelse af bestemte kriterier.

Sammenfattende vurderer Kommissionen, at et lille men voksende mindretal af

forbrugerne benytter bredbåndstjenester. Derfor er kriteriet om, at tjenesten ”be-

nyttes af størsteparten af forbrugerne” ikke opfyldt. Kommissionen finder derfor,

at betingelserne for, at bredbåndstjenester kan blive omfattet af forsyningspligten,

ikke er til stede på nuværende tidspunkt.

Side 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Overvejelser på længere sigt

Kommissionen rejser en række spørgsmål om forhold af betydning for overvejel-

serne på længere sigt. Det drejer sig bl.a. om, om forsyningspligt alene bør om-

fatte adgang til infrastruktur og ikke tjenester, om der stadig skal være forsy-

ningspligt på betalingstelefoner i en verden, hvor næsten alle har mobiltelefoner,

om der fortsat skal være forsyningspligt på nummeroplysningstjenester, og om

udviklingen af avancerede tjenester gør det nødvendigt på EU-plan at harmonise-

re forsyningspligten for handicappede yderligere.

Finansieringen af forsyningspligten

Kommissionen bemærker, at finansieringen af forsyningspligten i dag sker ved,

at en kundegruppe krydssubsidieres af en anden kundegruppe. For medlemslan-

dene er det muligt at finansiere nettoomkostningerne ved forsyningspligten enten

ved at anvende offentlige midler eller ved at oprette en sektorspecifik fond, som

alle virksomheder, der har markedsaktiviteter, bidrager til.

IT- og Telestyrelsen

Kommissionen peger på, at operatørernes forpligtigelse til at opfylde visse socia-

le forpligtigelser var en del af den pris, de tidligere måtte betale for at have sær-

eller eksklusivrettigheder til levering af tjenester. Den sektorspecifikke fond er en

logisk forlængelse heraf, men det er usikkert, om dette er hensigtsmæssigt på et

liberaliseret og konkurrencedrevet marked. Sociale omkostninger afholdes nor-

malt via den almindelige beskatning.

I forhold til overvejelserne på længere sigt stiller Kommissionen to spørgsmål,

nemlig om målet om social integration i et konkurrencepræget kommunikations-

miljø kan nås ved en hensigtsmæssig finansiering af forsyningspligten, og om

finansiering over skatten er et realistisk alternativ?

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets holdning foreligger ikke.

Nærhedsprincippet

Der er tale om Kommissionens meddelelse om nyvurdering af forsyningspligtens

omfang i medfør af artikel 15 i direktivet om forsyningspligt og brugerrettigheder

i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (2002/22/EF),

hvor Kommissionen ikke drøfter nærhedsprincippet. I meddelelsen inviterer Kom-

missionen til en fremadrettet debat om fremtidens forsyningspligt. Det vurderes, at

denne debat er i overensstemmelse med princippet om nærhed, da det er vigtigt, at

denne debat sker i fælleseuropæisk regi.

Det er derfor regeringens vurdering, at Kommissionens meddelelse er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Kommissionens meddelelse påvirker ikke i sig selv gældende dansk ret. Hvis

den nyvurderingsproces, der er indledt med Kommissionens meddelelse, fører til

Side 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ændringer af forsyningspligtdirektivets bestemmelser om forsyningspligtens om-

fang, kan det føre til behov for ændring af:



lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, og



bekendtgørelse om forsyningspligtydelser.

Høring

Meddelelsen blev den 13. juni 2005 sendt i høring i EU-specialudvalget for it- og

telekommunikation. Der var høringsfrist for umiddelbare bemærkninger den 17.

juni 2005, herudover er der mulighed til at komme med uddybende bemærknin-

ger inden den 14. juli 2005.

Ved høringsfristens udløb for umiddelbare bemærkninger var der indkommet 2

høringssvar fra henholdsvis Sonofon, og HK/Privat, der ikke havde nogle be-

mærkninger.

IT- og Telestyrelsen

Ved høringsfristens udløb for uddybende bemærkninger for fastlæggelse af dansk

holdning var der indkommet 1 høringssvar fra TDC. Idet TDC lægger vægt på, at

omfanget af forsyningspligten løbende skal holdes op mod den teknologiske ud-

vikling, for at undgå at fastholde en forældet teknologi som en pligttjeneste, kan

TDC tilslutte sig ministeriet oplæg. TDC vil i øvrigt opfordre til at støtte Kom-

missionens oplæg til at overveje de fremtidige former for finansiering af forsy-

ningspligten. Desuden finder TDC det væsentligt, at ministeriet i de danske over-

vejelser omkring forsyningspligtens omfang har som mål at sikre, at omfanget af

den danske forsyningspligt tilpasses, så den ikke overstiger det af EU anbefalede

niveau.

Andre landes holdning

Kommissionens meddelelsen er den 9. juni blevet præsenteret i Rådets arbejds-

gruppe for telekommunikation og informationssamfundet. De øvrige landes syns-

punkter kendes endnu ikke.

Foreløbig dansk holdning

Danmark kan tilslutte sig Kommissionens analyser vedr. mobil og bredbånd,

herunder at der indtil videre ikke synes at være grundlag for at udvide forsy-

ningspligten på disse områder.

De fremadrettede overvejelser på længere sigt, som Kommissionen tager op i

meddelelsen synes relevante, og Danmark kan tilslutte sig, at det løbende overve-

jes, om der er behov for justeringer i reguleringen af forsyningspligt, herunder

om nogle af de eksisterende forpligtelser er overflødige.

For så vidt angår fremtidige overvejelser om eventuelle ændringer af regulerin-

gen af nummeroplysning og nummerfortegnelser, bør det sikres, at der fortsat er

adgang til en fælles nummerdatabase til brug for alarmmyndighederne.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Side 6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfi-

nansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens meddelelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konse-

kvenser.

Tidligere forelæggelser for Folketinget

Folketingets Europaudvalg har med Udenrigsministeriet brev af 22. juni 2005

modtaget grundnotat vedrørende Kommissionens meddelelse af 24. maj 2005.

IT- og Telestyrelsen

Side 7