Grundnotat til Folketingets Europaudvalg
Meddelelse fra Kommissionen om at fremskynde overgangen fra analogt til
digitalt tv (KOM (2005) 204 Final)
Resumé: Kommissionen er den 26. maj 2005 kommet med en meddelelse om at
fremskynde overgangen fra analogt til digitalt tv. Kommissionen skriver i sin
meddelelse, at den forventer, at skiftet fra analog til digitalt tv vil være langt
fremme i 2010, på hvilket tidspunkt hovedparten af transmissionerne forventes at
være digitale. Kommissionen foreslår for før
ste gang en fælles europæisk
slutdato for lukning for det analoge sendenet (2012).
Kommissionen præsenterede meddelelsen på Rådets arbejdsgruppe for
telekommunikation og informationssamfundet den 2. juni 2005. Kommissionen
oplyste her, at den ikke ville komme med forslag til, hvordan Rådet bør gribe
sagen an, men at den vil deltage i enhver form for drøftelse, der må blive
foretaget på baggrund af meddelelsen.
Det luxemburgske formandskab har oplyst, at en beslutning om eventuelle
konklusioner om emnet vil blive overladt til det kommende britiske formandskab.
Baggrund og indhold
I september 2003 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om overgangen
fra analog til digital radio-/tv-spredning (KOM (2003) 541), som beskrev
fordelene ved at skifte til digitalt tv, og som igangsatte debatten om retningen for
EU-politikken for størrelsen og den fremtidige anvendelse af frekvensspektrum,
som potentielt frigives ved lukningen af det analoge jordbaserede tv-sendenet.
Kommissionens nye meddelelse om at fremskynde overgangen fra analogt til
digitalt tv udformer en holdning i lyset af en analyse af overgangsplanerne for
medlemsstater, der blev offentliggjort inden for rammerne af eEurope-
handlingsplanen.
Kommissionen:
-
forventer, at skiftet fra analog til digitalt tv vil være langt fremme i
2010 i EU som helhed,
-
foreslår, at der aftales en fælles tidsramme for overgangen til digitalt
jordbaseret tv og aftales en fælles europæisk slutdato for lukning for
det analoge sendenet i begyndelsen af 2012,
VTUT 0154
21. juni 2005
Ministeriet for Videnskab,
Teknologi og Udvikling
Bredgade 43
1260 København K
Telefon
3392 9700
Telefax
3332 3501
E-post
[email protected]
Netsted
www.vtu.dk
CVR-nr.
1680 5408
Sagsnr.
57071
Dok-id
361020
Internationalt og Telepolitisk
Center
Mette Lauridsen
Telefon
33927994
Telefax
72265577
E-post
[email protected]