Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Telefon 3392 9700 Telefax 3332 3501 E-post [email protected] Netsted www.vtu.dk CVR-nr. 1680 5408 Dok-id. 366718 Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Til udvalgets  orientering vedlægges Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings grundnotat vedrørende Kommissionens meddelelse om i2010 –  Et europæisk informationss    amfund for vækst og beskæftigelse - KOM(2005) 229. Grundnotatet er tillige fremsendt til Folketingets Europaudvalg via Udenrigsministeriet. Grundnotatet er vedlagt i 2 eksemplarer. Med venlig hilsen Helge Sander ./.

Notat Dok-id. 366718 VTUT 0156 29. juni 2005 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Telefon 3392 9700 Telefax 3332 3501 E-post [email protected] Netsted www.vtu.dk CVR-nr. 1680 5408 Sagsnr. 65903 Dok-id 363560 Internationalt og Telepolitisk Center Lisbet Mark Ilve Telefon 3392 9869 Telefax 7226  5577 E-post [email protected] Grundnotat til Folketingets Europaudvalg Kommissionens meddelelse i2010 –  Et europæisk informationssamfund for vækst og beskæftigelse - KOM(2005) 229 Resumé:Kommissionen foreslår i sin meddelelse en strategisk ramme  - i2010, som vil være et væsentligt element i Lissabon -strategien, der sigter på at forbedre rammerne for vækst og beskæftigelse i EU. i2010 vil bidrage til at gøre Europa mere attraktiv for investeringer og innovation i videnbaserede processer, varer og tjenester. Kommissionen opstiller i i2010 tre prioriterede politikker: - etableringen af et europæisk informationsrum, som fremmer et åbent, konkurrerende indre marked for informationssamfundet og medierne - styrkelse af innovation og investering i IKT¹ med henblik på at fremme vækst og skabe flere og bedre job - opnåelse af e t informationssamfund, der rummer alle, der fremmer vækst og job på en måde, der er i overensstemmelse med bæredygtig udvikling og som prioriterer bedre offentlige tjenester og forbedring af livskvalitet. For at kunne udmønte de nævnte politikker opstille   r Kommissionen tre mål: - etableringen af et europæisk informationsrum, som tilbyder sikker højhastighedskommunikation til overkommelige priser, værdifuldt og varieret indhold samt digitale tjenester. - EU skal være i verdensklasse inden for forskning og inno  vation ved at bruge IKT til at mindske afstanden mellem de ledende europæiske konkurrenter. - et informationssamfund med plads til alle, og som stiller offentlige tjenester af høj kvalitet til rådighed og fremmer livskvalitet. Baggrund På Det Europæiske Rå ds møde den 22. -23. marts 2005 i Bruxelles vedtog stats- og regeringscheferne at revitalisere Lissabon-processen og prioritere vækst og beskæftigelse, det afspejledes bl.a. i formandskabets konklus  ioner fra mødet. Rådet konkluderer, at det er bydende nød  vendigt at udvikle et helt igennem rummeligt informationssamfund baseret på en generel brug af informations - og 1 Informations- og kommunikationsteknologi

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 3 kommunikationsteknologier (IKT) i den offentlige sektor, i erhvervslivet og i hjemmene. For at nå dette mål har Kommissionen 1. juni 2005 offen  tliggjort sin meddelelse i2010 –  Et europæisk informationssamfund for vækst og beskæftigelse. Indhold i2010 er en strategisk ramme, der fokuserer på forskning og innovation inden for IKT, på udviklingen af indholdsindustrierne, på netværks - og informationssikkerheden samt på konvergens og interoperabilitet med henblik på at skabe et informationsrum uden grænser. i2010-meddelelsen indeholder en passus om, at de nationale Lissabon- handlingsplaner skal indeholde et punkt, der hedder IKT. Kommissionens meddelelse i2010 - Et europæisk informationssamfund for vækst og beskæftigelse er inddelt i 5 afsnit: 1. Introduktion 2. Et europæisk informationsrum 3. Innovation og investering i forskning 4. IKT for alle (inclusion), bedre offentlige tjenester og livskvalitet 5. Konklusion Ad 1 Introduktion På baggrund af omfattende udfordringer for informationssamfundet foreslår Kommissionen i i2010 tre prioriterede politikker: - etableringen af et europæisk informationsrum, som fremmer et åbent, konkurrerende indre marked for informationssamfundet og medierne - styrkelse af innovation og investering i IKT med henblik på at fremme vækst og beskæftigelse - opnåelse af et informationssamfund, der rummer alle, der fremmer vækst og job på en måde, der er i overensstemmelse med bæredygtig udviklin g og som prioriterer bedre offentlige tjenester og livskvalitet. En fjerdedel af EU’s vækst i BNP skyldes IKT. IKT   -tjenester og -kompetencer, medier og indhold udgør en voksende andel af økonomien og samfundet. Traditionelt indhold som film, video og musik er nu tilgængeligt i digitale formater, og nye tjenester, som er ”født digitale” som f.eks. interaktivt software, spirer frem. Den digitale konvergens i informationssamfundet mellem medietjenester, netværk og udstyr er en realitet og IKT bliver smartere,   mindre, sikrere, hurtigere, opkoblet 24 timer i døgnet og let anvendeligt med indhold i tredimensionalt multimedieformat. Der er derfor behov for proaktive politikker, som kan imødekomme de fundamentale teknologiske ændringer, som den digitale konvergens afstedkommer.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 4 Ad 2 Et europæisk informationsrum Kommissionen foreslår følgende mål for et Europæisk Informationsrum: Mål 1: Et Europæisk Informationsrum som tilbyder sikker højhastighedskommunikation til overkommelige priser, værdifuldt og varieret indhold og digitale tjenester. Etableringen af et europæisk informationsrum gør det nødvendigt fra begyndelsen at tage fire store udfordringer op, som er en konsekvens af digital konvergens: - hastighed: hurtigere bredbånd i Europa som er i stand til at levere tjenester som f.eks. high definition TV og video. - værdifuldt indhold: øget retlig og økonomisk sikkerhed for at tilskynde nye tjenester on-line indhold. - interoperabilitet: forøgelse af mængden af udstyr og platforme, som ”taler sammen” og tjenester, som e  r portable fra platform til platform. - sikkerhed: at gøre internettet sikkert mod svindlere, skadeligt indhold og teknologiske fejl for at øge tilliden til internettet hos investorer og forbrugere. Digital konvergens nødvendiggør et konsistent sæt af regle r for informationssamfundet og medierne. Det indre marked for medieindhold og - tjenester er reguleret af et bredt sæt af regler, som dækker de audiovisuelle tjenester, digital tv, on-line handel, ophavsret og hjælpeforanstaltninger for udvikling og udbredelse af europæisk indhold. Kommissionen vil iværksætte en undersøgelse af regelgrundlaget, der har indflydelse på den digitale økonomi, og sikre større indbyrdes sammenhæng og orientering mod den økonomiske og teknologiske virkelighed. Konkret vil Kommissionen i i2010 dagsordenen for ”Et europæisk informationsrum” sætte skub i den økonomiske gevinst ved digital konvergens, ved: - inden udgangen af 2005 at komme med forslag til revision af direktivet om ”TV uden grænser” med henblik på en modernisering af re glerne for audiovisuelle medietjenester. - at komme med forslag til gennemførelse af den foreskrevne revision af tele-pakken (2006) - i samarbejde med medlemsstaterne definere en effektiv frekvensforvaltningsstrategi (2005) - fortsat at yde støtte til udviklinge n og udbredelsen af europæisk indhold og viden

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 5 - inden udgangen af 2007 at have analyseret de dele af ”the community acquis”², som har indflydelse på informationssamfundet og medierne og i lyset heraf fremsætte forslag til ændringer, hvor det er nødvendigt - at etablere komplementære politikker, som vil fremme hurtig og effektiv implementering af nye regler. - at udstikke rammerne og implementere en strategi for et sikkert europæisk informationssamfund (2006). - at identificere og fremme målsætninger for interopera   bilitet særligt for administration af digitale rettigheder (digital rights management) (2006/2007). Kommissionen vil anvende de instrumenter, der er nødvendige for at sikre digital konvergens gennem forskning, fremme af åbne standarder, støtte til interessenternes dialog, og - hvor det er nødvendigt  - vedtagelse af regulering. Ad 3 Innovation og investering i forskning IKT bidrager afgørende til vækst og beskæftigelse i Europa. IKT -sektoren i sig selv er en væsentlig bidragyder til økonomien, mens indfør elsen og en talentfuld udnyttelse af IKT er en af de største bidragydere til produktivitet og vækst i alle dele af den europæiske økonomi, hvilket fører til fornyelse og udvikling i alle sektorer. Kommissionen foreslår følgende mål for Innovation og inves   tering i forskning: Mål 2: EU skal være i verdensklasse inden for forskning og innovation ved at bruge IKT til at mindske afstanden mellem de ledende europæiske konkurrenter. Kommissionen har den 6. april 2005 offentliggjort to omfattende forslag, som bl.a. har til formål at styrke IKT i Europa. Der er dels tale om et forslag til rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (CIP), der samler en række eksisterende programmer, der er af betydning for fremme af produktivitet, innovationskapacitet og bæredy  gtig vækst i EU inden for en fælles ramme dels forslaget til det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (FP7-RTD). CIP fokuserer på ikke -teknologiske områder af innovation og på indsatsen efter selve forskningen og udvik lingen, mens det syvende rammeprogram vil fokusere på forsknings - og udviklingsdelen. For at skabe innovation og investering i forskning vil Kommissionen i i2010 dagsordenen prioritere en forskningsstrategi inden for områder, hvor den europæiske merværdi er højest og virkningerne på vækst og beskæftigelse størst, ved at: - foreslå en stigning på 80% i støtten til forskning i IKT på fællesskabsplan frem til 2010 og invitere medlemsstaterne til at gøre tilsvarende. - prioritere strategisk IKT-forskning inden for syvende rammeprograms nøgleområder (2007): o   Teknologier for viden, indhold og udvikling ²EU’s juridiske grundlag, den såkaldte  acquis communautaire.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 6 o   Avancerede og åbne kommunikationsnetværk o   Sikker og pålidelig software o   Indlejrede systemer o   Nanoeletronik - igangsætte forskning og udvikling af initiativer til at overvin  de centrale flaskehalse, som kræver både teknologiske og organisatoriske løsninger (2006). - angive komplementære mål, som kan anspore til private investeringer i IKT forskning og innovation (2006). - fremsætte specifikke forslag om et informationssamfund for   alle i Kommissionens strategiske Retningslinier om Samhørighed 2007 -2013.³ - angive eBusiness politikker, som skal hjælpe med at fjerne teknologiske, organisatoriske og retlige barrierer for IKT-anvendelsen med fokus på små og mellemstore virksomheder. - udvikle redskaber til støtte for nye arbejdsmetoder, som forstærker fornyelsen i virksomheder og tilpasningen til behovet for nye færdigheder. Ad 4 IKT for alle (inclusion), bedre offentlige tjenester og livskvalitet Når anvendelsen af IKT øges, påvirkes samf   undet tilsvarende. i2010 anerkender dette på tre måder, nemlig ved at: - søge at sikre, at alle borgere har fordel af IKT, - gøre offentlige tjenester bedre, mere omkostningseffektive og mere tilgængelige, - tilstræbe en forbedring af livskvalitet. Kommissionen foreslår følgende mål for IKT for alle (inclusion): Mål 3: Et informationssamfund, der omfatter alle (inclusion), stiller offentlige tjenester af høj kvalitet til rådighed og fremmer livskvalitet. For at igangsætte i2010´s samfundsdagsorden vil Kommiss   ionen: - udstede en vejledning for e-tilgængelighed, herunder bredbånd.(2005) - foreslå et europæisk initiativ for IKT for alle (eInclusion) (2008) - vedtage en handlingsplan for digital forvaltning og en strategisk plan for offentlige tjenester, som benytter IKT (2006) - igangsætte test  -demonstrationsprojekter i en operationel skala - teknologiske, retlige og organisatoriske løsninger for at bringe offentlige tjenester on-line (2007) - iværksætte tre ”livskvalitets” IKT flagskibs – o   Nødvendige foranstal tninger i et ”aldrende samfund”: Omsorg for folk i et samfund, hvor der bliver flere ældre o   Sikker og ren transport: Intelligente biler o   Kulturel forskellighed: Digitale biblioteker 3 Retningslinierne forventes vedtaget sommeren 2005 og vedrører strukturf onde.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 7 Ad 5 Konklusion Kommissionen fremhæver i konklusionen, at medlemsstaterne   via nationale Lissabon-handlingsplaner, som vil blive vedtaget medio oktober 2005 bør definere informationssamfundets prioriteringer på linie med de Integrerede Retningslinier for vækst og beskæftigelse ⁴, som understreger vigtigheden af anvendelsen af IKT, IKT infrastruktur og IKT som middel til jobskabelse og uddannelse. Desuden fremhæves det, at øvrige interessenter bør engagere sig i en åben og konstruktiv dialog til støtte for et innovativt vidensamfund. I særdeleshed bør industrielle partnere bestræbe   sig på at forøge investeringerne i IKT forskning og teknologi. En konstruktiv indsats bør ske på områder, hvor der er kritiske flaskehalse til skade for udviklingen i den digitale økonomi. Europa-Parlamentets holdning Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke. Nærhedsprincippet Programmet er en fællesskabsstrategi, der   er et væsentligt element i Lissabon  - strategien, som sigter på at forbedre rammerne for vækst og beskæftigelse i EU. Det vurderes, at strategien er i overensstemmelse med princippet om nærhed, idet en fælles samordnet indsats vil være mere effektiv og føre til bedre resultater end hvis medlemsstaterne enkeltvis og ukoordineret skulle bidrage til at gøre Europa mere attraktiv for investeringer og innovation i videnbaserede varer og tjenester. Det er derfor regeringens vurdering, at Kommissionens strategi er i overensstemmelse med nærhedspri  ncippet. Gældende dansk ret Kommissionens meddelelse påvirker ikke i sig selv gældende dansk ret. I strategien lægges der op til   en gennemgang og muligvis ændring af rammerne for Europa  - Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og – tjenester (forsyningspligtdirektivet) i 2005. Endvidere vil der skulle ses på såvel forsyningspligtdirektivet som på telepakkens direktiver⁵ i lyset af en 4 Retningslinierne er endnu ikke vedtaget ⁵Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles ra   mmebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og – tjenester Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF  af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF  af 7. marts 2002 om tilladelser for elektroniske kommunikationsnet og – tjenester Europa-Parlamentets og Rådets  direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og – tjenester Europa-Parlamentets og Rådets beslutning 676/2002/EF  af 7. marts 2002 om et regelsæt for radiospektrumspolitikken i Det Europæiske Fællesska b Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 8 revisionsklausul i direktiverne og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning af 7. marts 2002 om et frekvenspolitisk regelsæt i Det Europæiske Fællesskab (frekvenspolitikbeslutningen) –  Nr. 676/2002/EF. - En evt. ændring af forsyningspligtdirektivets anvendelsesområde og eventuel revision i lyset af revisionsklausulen kan medføre ændringer i    lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, jf. lovbekendtgø  relse nr. 679 af 23. juni 2004 - bekendtgørelse nr. 666 af 10. juli 2003 om udbud af elektroniske kommunikationsnet og – - bekendtgørelse nr. 1254 af 14. december 2004 om forsyningspligtydelser - bekendtgørelse nr. 668 af 10. juli 2003 om høringsprocedu  rer og grænseoverskridende konfliktløsning på samtrafikområdet m.v. - bekendtgørelse nr. 671 af 10. juli 2003 om afvisning og afbrydelse af samtrafik - bekendtgørelse nr. 653 af 3. juli 2003 om den samlede danske nummerplan - bekendtgørelse nr. 142 af 3. marts 2 004 om det frekvenspolitiske rammemandat. Der lægges med i2010  -strategien tillige op  til at komme med forslag til en revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/36/EF af 30. juni 1997 om ændring af Rådets direktiv 89/552/EØF om samordning af vi   sse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv  -spredningsvirksomhed (tv uden grænser) med udgangen af 2005. En evt. ændring kan medføre ændring i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 506 af 6.  juni 2004. Dansk høring Kommissionens meddelelse har været forelagt EU  -Specialudvalget for it og telekommunikation på udvalgets møde den 13. juni 2005. Meddelelse er den 2. juni 2005 sendt i bred høring med henblik på fastlæggelsen af dansk holdning forud for efterårets forhandlinger. Andre landes holdning På den første politiske drøftelse om i2010 på rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) 27.-28. juni 2005 var alle medlemsstater generelt meget positive over for Kommissionens forslag. Der var ydermere meget bred opbakning til Kommissionens opfordring om at lade IKT-politikken indgå i de nationale reformprogrammer som led i Lissabon-processen. Flere medlemsstater udtrykte behov for klarerere koordination og styring i forhold til initiativet. Foreløbig dansk holdning Danmark finder at de angivne prioriteter er rigtige og vigtige. Danmark arbejder for at styrke Lissabon-processen og finder det rigtigt at IKT behandles som en fast bestanddel af de nationale Lissabon-handlingsplaner. Det er

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 9 centralt, at i2010-strategien med sine prioriteringer bidrager positivt til konkurrenceevne og innovation, og at der er tale om at reel merværdi kan opn  ås via de foreslåede initiativer. Danmark savner imidlertid en beskrivelse af den organisatoriske sikring af den politiske forankring og forvaltning i Kommissionens meddelelse om i2010. Danmark vil i lyset heraf arbejde for, at der i i2010 etableres en effektiv styringsmekanisme. Endelig støtter Danmark en fortsættelse af initiativer igangsat inden for indsatsområderne eHealth, eLearning, eBusiness, eGovernment, eSecurity og Benchmarking under eEurope-handlingsplanerne. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Kommissionens  meddelelse  forventes  ikke i  sig  selv at  få  lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Samfundsøkonomiske konsekvenser Kommissionens  meddelelse  forventes  ikke  i  sig  selv  at  have  samfundsøk onomiske konsekvenser. En styrket indsats inden for de forventede indsatsområder må forventes at styrke det europæiske informati  onssamfund og bidrage til styrket økonomisk vækst, øget beskæftigelse og effektiviseringsgevinster. Tidligere forelæggelser Kommissionens meddelelse af 1. juni 2005 har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 24. juni ved samlenotat forud for rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 27.-28. juni 2005.