Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Telefon 3392 9700 Telefax 3332 3501 E-post [email protected] Netsted www.vtu.dk CVR-nr. 1680 5408 Dok-id. 362270 «Stilling»  «Fornavn»  «Efternavn» «Firma_Inst» «Afdeling» «Adresse1» «Adresse2» «Postnummer»  «By» «Land» Til udvalgets orientering fremsendes i to eksemplar    er referat til Folketingets Europaudvalg af mødet i Rådet (Konkurrenceevne) den 7. juni 2005, forskningsdelen. Med venlig hilsen Helge Sander
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 2 Referat af mødet i Rådet for Konkurrenceevne (indre marked, industri og forskning) den 7. juni 2005 Forskningsdelen Forskningsdelen omfattede følgende tre punkter på dagsordenen: Pkt. 4: Forslag til Europa-parlamentets og Rådets afgørelse om syvende rammeprogram for forskning (EF og EURATOM) Kommissær Poto   nik indledte med at bemærke, at der i Formandskabet  s forslag til kompromis om de finansielle perspektiver for 2007-2013 på vækst og beskæftigelsesområdet    - hvor forskningsdelen udgør hovedparten, er lagt op til at fastholde et niveau på ca. 8,5 pct. af EU’s samlede budget. I Kommissionens oprindelige forslag var der lagt op til, at vækst  - og beskæftigelsesområdet skulle stige til at udgøre 12,2 pct. Hvis Formandskabets kompromisforslag vedtages, vil der ifølge Kommissæren være behov for at genoverveje indholdet og strukturen i det syvende rammeprogram. Formandskabet havde på forhånd formuleret seks spørgsmål, som udvekslingen af synspunkter mellem landene tog udgangspunkt i. Under drøftelserne fremkom følgende hovedsynspunkter: Spørgsmål 1: Prioriterede temaer Der var blandt landene generel opbakning til strukturen i programmet og temabeskrivelserne. Et flertal af lande, herunder Danmark, støttede imidlertid en opsplitning af temaet ”Sikkerhed og rummet”. Kommissionen meddelte, at man ville efterkomme landenes ønske om en opsplitning af sikkerhed og rummet i to temaer. Spørgsmål 2: Instrumenter og fælles teknologiinitiativer Der blev udtrykt mere varierende synspunkter om de fælles teknologiinitiativer. Det kan konstateres, at der er et stort ønske om en uddybende beskrivelse af de planlagte initiativer, inden der kan tages stilling til disse. Kommissæren pointerede, at der for hvert af de fælles teknologiinitiativer der igangsættes, skal gælde en særskilt strategi, hvorfor der ikke er lagt op til en standardmodel. De fælles teknologiinitiativer vil kun   blive foreslået på få, udvalgte områder. Kommissionen lovede at tilvejebringe en mere udførlig beskrivelse af de fælles teknologiinitiativer. Endvidere vil der i juni komme en rapport om udviklingen i
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 3 de teknologiske platforme, der skal være udgangspunk  tet for etableringen af fælles teknologiinitiativer. Spørgsmål 3: Små og mellemstore virksomheder (SMV’er) Udvekslingen af synspunkter vedrørende SMV’er kom i høj grad til at handle om, hvorvidt der i syvende rammeprogram bør fastsættes en kvantitativ mål sætning for SMV’ernes deltagelse lige som i sjette rammeprogram. Det kan konstateres, at der er bred enighed om at gøre rammeprogrammet mere attraktivt for SMV’erne, herunder flere mindre samarbejdsprojekter og forenkling af de administrative og finansielle procedurer. Kommissæren tilkendegav, at Kommissionen vil være rede til at efterkomme et eventuelt ønske om en kvantitativ målsætning for SMV -deltagelsen, men at der i lige så høj grad  er behov for at indrette rammeprogrammet på en sådan måde, at det bliver mere attraktivt for SMV’erne. Spørgsmål 4: Spredning af viden og teknologioverførsel Bl.a. Danmark bad om, at Kommissionen udarbejder en sammenhængende beskrivelse af, hvilke aktiviteter der vil blive igangsat under syvende rammeprogram for at sikre spredning af den viden og teknologi, der udvikles i rammeprogrammet. Kommissæren nævnte, at spredning af viden og teknologioverførsel i det sjette rammeprogram behandles på projektniveau, hvor det indgår som en del af kontrakten med projektdeltagerne. Det samme vil være tilfældet i syvende rammeprogram, om end bestemmelserne herom vil blive forbedret. Kommissæren nævnte endvidere en række indirekte aktiviteter i det syvende rammeprogram, der vil bidrage til at styrke viden- og teknologispredningen. Kommissiæren lovede også på dette punkt at levere et samlet overblik over strategien for viden- og teknologispredning i syvende rammeprogram. Spørgsmål 5: Menneskelige ressourcer Alle lande kunne støtte det øgede budget til Marie Curie  -stipendierne i Kommissionens forslag til syvende rammeprogram og forslaget om at forenkle instrumenterne i fire grundkategorier. Derudover samledes synspunkterne sig hovedsagelig om forslaget fra Kommissionen om at samfinansiere EU-midler med nationale og regionale stipendieprogrammer. Kommissæren understregede, at forslaget om samfinansiering med nationale og regionale programmer ikke træder i stedet for de nuværende stipendierne, men skal ses som en metode til at få bredt mobilitets -aktionerne ud. Der er behov for en nærmere   beskrivelse af, hvorledes samfinanisering og stipendieprogrammer bedst tilrettelægges. Spørgsmål 6: Administrations  - og implementeringsaspekter Flere lande tog fat på spørgsmålet om indførelsen af et 7 -årigt programforløb og behovet for fleksibilitet undervejs i programmet.
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 4 Kommissionen understregede, at den vil sikre en sammenhængende og fleksibel gennemførelse af rammeprogrammet ved bl.a. at uddelegere nogle af forvaltningsopgaverne og udbygge anvendelsen af engangsfinansiering. Pkt. 5: ITER: Status vedr. internationale forhandlinger Kommissæren nævnte, at der i øjeblikket foregår politiske overvejelser på højt niveau i Japan vedrørende ITER -spørgsmålet. Der sigtes stadig efter, at der inden udgangen af juni måned kan afholdes et ministermøde i 6  -parts-kredsen med henblik på undertegnelse af en endelig aftale. Pkt. 6: Forberedelse af Rumrådet Konkurrenceevnerådet indledte med at godkende udkastet til retningslinier for etableringen af et fælles europæisk rumprogram uden bemærkninger. Herefter åbnede  selve Rumrådet (ESA Council og Konkurrenceevnerådet) med deltagelse af såvel EU -medlemslande som ESA-medlemslande. Formændene for de to råd bekræftede, at et færdigt udkast til et fælles rumprogram forventes forelagt på det næste Rumråd i november 2005. Industrikommissær Verheugen fremhævede Galileo og GMES som flagskibe i det fælles rumprogram. Der var en kort bordrunde, hvor enkelte lande ytrede sig. Runden var præget af positive tilkendegivelser til det foreliggende forslag til retningslinier. Efter Rumrådets vedtagelse af retningslinierne ratificerede ESA Council disse uden bemærkninger.