UUI, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 13: Grundnotat og høringssvar vedrørende Kommissionens forslag til Rådets forordning om indførelse af en fællesskabskodeks for personers passage af de fælles grænser, fra integrationsministeren

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2004-05 (2. samling)
UUI Alm.del Bilag 13
Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og

Integrationspolitik

UUI alm. del - Bilag 13

Offentlig

Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

J.nr.:

Sagsbeh.:

Fil-navn:

Internationalt kontor

9 MAR. 2005

CHL

2004/4050-561

0105-oversend grundno

UUI

Vedlagt fremsendes grundnotat og de modtagne høringssvar fra Danmarks Rederiforening

og Danmarks Skibsmæglerforening vedrørende Kommissionens forslag til Rådets forordning

om indførelse af en fællesskabskodeks for personers passage af de fælles grænser

(KOM(2004) 391 endelig - 2004/0127 (CNS)).

Grundnotatet med bilag er ligeledes sendt til Folketingets Europaudvalg.

Med venlig hils n

Rikke Hvilshøj

/ He ri Ank stjerne

Holbergsgade 6 • 1057 København K • T 3392 3380 • F 3311 1239 • E [email protected] • www.inm.dk

UUI, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 13: Grundnotat og høringssvar vedrørende Kommissionens forslag til Rådets forordning om indførelse af en fællesskabskodeks for personers passage af de fælles grænser, fra integrationsministeren

Ministeriet for Flygtninge

Indvandrere og Integration

sik

NOTAT

Dato:

Kontor:

J.nr.:

Internationalt kontor

2004/4050-561

INM 200

forordning om indførelse af

ende Kommissionens forslag til Rådets

Grundnotat vedrør

grænser (KOM(2004) 391

odeks for personers passage af de fælles

en fællesskabsk

endelig - 2004/0127 (CNS))

Resurn

per-

om indførelse af en fællesskabskodeks for

mmissionens forslag til Rådets forordning

e gældende fællesskabsret

fælles grænser forenkler og justerer allered

soners passage af de

trol ved de indre grænser og 3)

de ydre grænser, 2) fjernelse af personkon

om 1) kontrol ved

trol, og samler disse regler i et ret-

i særlige situationer at genindføre personkon

adgangen til

ligt instrument.

. Da

laget, jf. Protokollen om Danmarks Stilling

Danmark deltager ikke i vedtagelsen af fors

det af Protokollen om Danmarks

udbygning af Schengen-reglerne, følger

forslaget udgør en

en skal afgøre, om forslaget skal

nmark inden seks måneder efter vedtagels

Stilling, at Da

gennemføres i dansk ret.

dringer i udlændingeloven.

vil i sin nuværende udformning medføre æn

Forordningsforslaget

sielle konsekvenser, som det dog

lukkes, at forslaget vil kunne få statsfinan

Det kan ikke ude

skønne over størrelsen af.

ikke på nuværende tidspunkt er muligt at

soners passage af de fælles

det hensigtsmæssigt, at reglerne om per

Regeringen finder

ionen, i Den Fælles Håndbog om

øjeblikket er fastsat i Schengenkonvent

grænser, der i

det, samles i et retligt instrument, og at

kontrol samt i diverse regler vedtaget af Rå

grænse

fri

af de enkelte bestemmelser, der sikrer den

samtidig sker en forenkling og justering

der

artet og effektiv personkontrol

inden for Schengen-området og en ens

personbevægelighed

ved de ydre grænser.

1. Baggrund

til Rådets forordning om indførelse af

en har den 26. maj 2004 fremsat forslag

Kommission

de fælles grænser. Rådet modtog forord-

skabskodeks for personers passage af

en fælles

ningsforslaget den 9. juni 2004.

fællesskabskodeks for personers

ens forordningsforslag om indførelse af en

Kommission

nr. 2,

mmel i artikel 62, nr. 1, og artikel 62,

e af de fælles grænser er fremsat med hje

passag

æiske Fællesskab (TEF).

litra a, i Traktaten om oprettelse af Det Europ

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-

se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens

artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for

eller finder anvendelse i Danmark.

I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af

Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i hen-

hold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvor-

vidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter

sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige med-

lemsstater.

Det fremgår af forordningsforslagets præambel, at der er tale om et forordningsforslag til ud-

bygning af Schengen-reglerne.

Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proceduren for fæl-

les beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. artikel 251 i EF-traktaten.

Forordningsforslaget skal erstatte og supplere en række gældende EU-retsakter om perso-

ners passage af de fælles grænser.

2. Forordningsforslagets indhold

2.1. Almindelige bestemmelser

Formålet med forordningen er ifølge forordningsforslagets artikel 1 at fastsætte de regler, der

gælder for personers passage af EU's ydre og indre grænser.

Herved omfattes både regler for kontrol ved de ydre grænser og regler for fjernelse af per-

sonkontrol ved de indre grænser og i særlige situationer genindførelse af kontrol.

Med forslaget samles Schengenkonventionens bestemmelser om grænsekontrol, reglerne i

Den Fælles Håndbog om grænsekontrol samt diverse regler vedtaget på baggrund af initiati-

ver fra medlemsstaterne eller Kommissionen og visse dele af EU's Schengen-katalog over

bedste praksis i et samlet retligt instrument. Forordningsforslaget omfatter ikke de praktiske

vejledninger for grænsekontrolpersonalet, der findes i Den Fælles Håndbog. Disse vil i ste-

det skulle indeholdes i en ny praktisk vejledning, der forventes udarbejdet, når drøftelserne

om forordningsforslaget er afsluttet.

Herudover sigter forordningsforslaget på at revidere og udfylde konstaterede mangler i de

gældende regler, ligesom overflødige bestemmelser slettes.

Forordningsforslagets artikel 2 definerer en række begreber, der anvendes i forslaget.

Blandt andet defineres i forordningsforslagets artikel 2, stk. 4, "færgeruter" som overfarter,

der sikrer en regelmæssig forbindelse mellem de samme havne i Schengen-området uden at

anløbe havne uden for dette område.

Side 2

Forordningsforslagets artikel 2, stk. 9, fastsætter, at "grænsekontrol" omfatter kontrol ved de

godkendte grænseovergangssteder for at sikre, at personer, køretøjer og genstande i deres

besiddelse opfylder betingelserne for at rejse ind i eller ud af medlemsstaternes område og

overvågning af grænserne på strækningerne mellem de godkendte grænseovergangssteder

for at forhindre, at nogen unddrager sig kontrol ved grænseovergangsstederne.

Forordningsforslagets artikel 2, stk. 13, definerer "opholdstilladelse" som enhver tilladelse

udstedt af myndighederne i en medlemsstat til, at en tredjelandsstatsborger lovligt kan op-

holde sig i landet, med undtagelse af visa og tilladelser udstedt, mens en ansøgning om op-

holdstilladelse eller asyl behandles. Definitionen af "opholdstilladelse", der er taget fra artikel

1, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002 om ensartet udformning af opholdstilladel-

ser til tredjelandsstatsborgere, gengiver hovedsagelig indholdet af artikel 1 i Schengenkon-

ventionen, men tilføjer at visa ikke er omfattet.

Bestemmelserne i forordningsforslaget finder efter forslagets artikel 3 anvendelse over for

alle personer, der passerer en medlemsstats grænser, uden at dette berører de rettigheder,

der er tillagt personer, der er omfattet af fællesskabsretten om fri bevægelighed som beskre-

vet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres fami-

liemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, de rettig-

heder, der er tillagt flygtninge og personer, der ansøger om international beskyttelse, herun-

der navnlig princippet om non-refoulement, samt de rettigheder, der efter Rådets direktiv

2003/109/EF er tillagt tredjelandsstatsborgere med status som fastboende udlænding.

2.2. De ydre grænser

I forordningsforslagets afsnit II fastsættes grundprincipperne for kontrol ved de ydre græn-

ser.

De nærmere retningslinier for gennemførelsen af disse principper, herunder de særlige reg-

ler for kontrol ved de forskellige typer grænser, beskrives i forordningsforslagets bilag I-XII.

Retningslinierne er egentlige gennemførelsesbestemmelser for principperne, der for fremti-

den vil kunne ændres efter en udvalgsprocedure, jf. forslagets artikel 29.

2.2.1. Passage af de ydre grænser og indrejsebetingelser

Passage af de ydre grænser kan efter forordningsforslagets artikel 4, stk. 1 kun ske ved

godkendte grænseovergangssteder og inden for åbningstiden.De nærmere undtagelser her-

fra er indeholdt i artikel 4, stk. 2, for eksempel mindre grænsetrafik, lystsejlads eller kystfi-

skeri og sømænd, der går i land. Medlemsstaterne forpligtes efter forordningsforslagets arti-

kel 4, stk. 3, til at indføre sanktioner for ulovlig passage af de ydre grænser, der er effektive,

rimelige og har afskrækkende virkning. Artikel 4 gengiver hovedsagelig indholdet af Schen-

genkonventionens artikel 3, som den erstatter.

I forordningsforslagets artikel 5, stk. 1, fastsættes betingelserne for tredjelandsstatsborgeres

indrejse i og ophold på medlemsstaternes område. Artikel 5 gengiver hovedsagelig indholdet

af Schengenkonventionens artikel 5, stk. 1 og artikel 3, som den erstatter.

Side 3

Forordningsforslaget tilføjer som en yderligere betingelse, at den pågældende ikke må udgø-

re en trussel mod den offentlige sundhed. Efter bemærkningerne stilles betingelsen ligeledes

i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres familie-

medlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område. Indførelse af

en betingelse vedrørende offentlig sundhed vil således sikre sammenhængen mellem for-

ordningsforslaget og det ovenfor omtalte direktiv, ligesom man vil undgå forskelsbehandling

mellem unionsborgere og tredjelandsstatsborgere. Det fremgår af artikel 29 i det ovenfor om-

talte direktiv, at de eneste sygdomme, der kan begrunde foranstaltninger, der begrænser

den frie bevægelighed, er de sygdomme, der er potentielt epidemiske ifølge relevante ved-

tagelser fra Verdenssundhedsorganisationen, samt andre smitsomme infektionssygdomme

eller parasitære sygdomme, for så vidt værtsmedlemsstaten har truffet beskyttelsesforan-

staltninger mod dem for egne statsborgere.

Efter forordningsforslagets artikel 5, stk. 3, angives det vejledende beløb, som hvert år fast-

sættes af de nationale myndigheder med hensyn til, hvor meget en udlænding mindst skal

råde over ved grænsepassage, i forslagets bilag Ill.

2.2.2. Kontrol ved de ydre grænser og nægtelse af indrejse

Efter forordningsforslagets artikel 6 skal grænsekontrollen udføres af de nationale grænse-

vagter efter ensartede principper. Efter forslagets artikel 6, stk. 3, skal tredjelandsstatsborge-

re således underkastes en indgående indrejse- og udrejsekontrol omfattende blandt andet

eftersøgning og forebyggelse af trusler mod den indre sikkerhed, den offentlige orden og den

offentlige sundhed i medlemsstaterne. Bestemmelsen gengiver hovedsagelig indholdet af

Schengenkonventionens artikel 6, stk. 1 og stk. 2, litra a)-d), som den erstatter. De nærmere

retningslinier for denne kontrol findes i forslagets bilag IV.

Der er efter forslagets artikel 7 adgang til at lempe kontrollen ved landgrænserne under sær-

lige og uforudsete omstændigheder, der kræver øjeblikkelige foranstaltninger. Bestemmel-

sen er navnlig baseret på Schengenkonventionens artikel 6, stk. 2, litra e), som den erstat-

ter. De nærmere praktiske retningslinier for lempelse af kontrollen findes i forslagets bilag V.

I forslagets artikel 8 indføres en ny bestemmelse om indretning af separate kontrolbaner ved

grænseovergangsstederne samt om mindstekrav i forbindelse med skiltning. Medlemssta-

terne forpligtes til at indrette separate kontrolbaner i internationale lufthavne. Det er derimod

frivilligt, om man vil indrette separate kontrolbaner ved sø- og landgrænseovergangssteder.

Bestemmelsen er baseret på Schengen EksekutivkomMens afgørelse SCH/Com-ex (94) 17,

rev. 4 om indførelse i lufthavne af separate kontrolsteder med ensartet minimumsskiltning,

som den erstatter.

For så vidt angår mindstekravene til skiltning tager disse højde for nødvendigheden af også

at lade schweiziske statsborgere og deres familiemedlemmer være omfattet af fællesskabs-

retten om fri bevægelighed efter ikrafttrædelsen den 1. juni 2002 af aftalen med Schweiz om

fri bevægelighed for personer.

Forordningsforslaget fastsætter i artikel 9, at der som noget nyt som udgangspunkt skal ske

systematisk stempling af tredjelandsstatsborgeres rejsedokumenter ved indrejse og af

Side 4

grænsepassagedokumenter, der indeholder visum til flere indrejser af begrænset samlet va-

righed, ved udrejse. Bestemte persongrupper er undtaget herfra, jf. artikel 9, stk. 2. Der kan i

undtagelsestilfælde undlades at stemple som angivet, hvis en tredjelandsstatsborger anmo-

der om det, og såfremt anbringelsen af stempel kan medføre betydelige vanskeligheder for

den pågældende. I sådanne tilfælde skal ind- eller udrejsen attesteres på et særskilt ark med

angivelse af navn og pasnummer.

De nærmere praktiske retningslinier for stempling, herunder vedrørende krav til særlige sik-

kerhedskendetegn og —koder ved de fælles ind- og udrejsestempler, er fastlagt i forordnings

forslagets bilag IV.

Efter forordningsforslagets artikel 10 skal de kompetente myndigheder overvåge stræknin-

gerne mellem grænseovergangsstederne. Bestemmelsen gengiver hovedsagelig indholdet

af Schengenkonventionens artikel 6, stk. 3, som den erstatter.

Efter forordningsforslagets artikel 11 skal en tredjelandsstatsborger, der ikke opfylder alle

indrejsebetingelserne efter artikel 5, stk. 1, som udgangspunkt nægtes indrejse, medmindre

en medlemsstat af visse nærmere bestemte årsager finder det nødvendigt at fravige dette

princip, eller i tilfælde hvor en person, der ikke er i besiddelse af visum, opfylder betingelser-

ne for at få udstedt et visum på grænsen i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel

1 i Rådets forordning (EF) nr. 415/2003 om udstedelse af visum ved grænsen, herunder ud-

stedelse af visum til søfolk i transit. Artikel 11 gengiver indholdet af Schengenkonventionens

artikel 5, stk. 2, som den erstatter, samt Rådets forordning (EF) nr. 415/2003.

De nærmere retningslinier for nægtelse af indrejse fastsættes i forslagets bilag VIII, del A,

mens samme bilag, del B, indeholder en standardformular for nægtelse af indrejse, hvoraf

begrundelsen for nægtelse af indrejse fremgår og er markeret ved en bogstavkode. Ved

nægtelse af indrejse vil den relevante kontrolmyndighed skulle udfylde formularen og udleve-

re en kopi heraf til den afviste person samt oplyse om klageadgang i henhold til nationale

regler. I forbindelse med stempling af pas, stemples passet med en bogstavkode, der mod-

svarer begrundelsen for nægtelse af indrejse.

2.2.3. Ressourcer til grænsekontrol og samarbejde mellem medlemsstaterne

Efter forslagets artikel 12 forpligter medlemsstaterne sig til at indsætte det nødvendige per-

sonale og ressourcer i tilstrækkeligt omfang til at sikre et højt kontrolniveau ved de ydre

grænser. Artikel 12 gengiver indholdet af Schengenkonventionens artikel 6, stk. 4 og 5, som

den erstatter.

Artikel 13 præciserer, at grænsekontrollen efter forordningen foretages i henhold til den nati-

onale lovgivning, herunder vedrørende grænsevagternes eventuelle strafferetlige beføjelser

efter national lovgivning. Som noget nyt indføres i stk. 4 en forpligtelse for medlemsstaterne

til at sørge for et tæt og konstant samarbejde mellem alle de nationale tjenester, der har til

opgave at gennemføre grænsekontrollen.

Efter forordningsforslagets artikel 14 yder medlemsstaterne hinanden gensidig bistand og

samarbejder med henblik på en effektiv grænsekontrol. Det operative samarbejde mellem

medlemsstaterne forvaltes og samordnes af det kommende europæiske agentur for græn-

Side 5

sekontrolforvaltning, jf. Kommissionens forslag til forordning om oprettelse af et europæisk

agentur for forvaltning af operationelt samarbejde ved de ydre grænser. Bestemmelsen gen-

giver hovedsagelig indholdet af artikel 7 i Schengenkonventionen, som den erstatter.

Efter forordningsforslagets artikel 15 kan de medlemsstater, som endnu ikke har ophævet

kontrollen ved deres fælles landgrænser — eksempelvis grænsen mellem Polen og Tyskland

— indtil denne kontrol ophæves, indbyrdes indgå bilaterale aftaler om at foretage fælles kon-

trol ved deres grænser. Kommissionen vil skulle underrettes herom, og de principper for den

ydre grænsekontrol, der opstilles i forordningsforslaget, skal overholdes.

2.2.4. Specifikke retningslinier for kontrol og særordninger

Forordningsforslagets artikel 16 henviser til bilag X, hvad angår de specifikke retningslinier

for kontrol for de forskellige typer grænser (land-, luft- og søgrænser) samt for de forskellige

transportmidler, der anvendes ved disse grænsetyper.

De specifikke retningslinier i bilag X for landgrænserne for så vidt angår kontrol med vejtra-

fikken og jernbanetrafikken er stort set en gentagelse af retningslinierne herom i Den Fælles

Håndbog.

Det samme gør sig gældende i forhold til retningslinierne for luftgrænserne for så vidt angår

kontrollen i internationale lufthavne og flyvepladser. For så vidt angår kontrollen af privatfly,

det vil sige luftfartøjer, der ikke i fast rutefart ankommer til eller afgår fra en lufthavn, tilføjes

det i forhold til de eksisterende bestemmelser, at føreren af luftfartøjet før afgang skal sende

grænsekontrolmyndighederne i bestemmelsesmedlemsstaten og eventuelt i den medlems-

stat, hvor flyet først lander, en "generel erklæring" med flyveplanen og oplysninger om pas-

sagerernes identitet. Når et privat fly fra et tredjeland på vej mod en medlemsstat mellem-

lander på en anden medlemsstats område, skal medlemsstatens relevante myndigheder al-

tid foretage en kontrol og påføre ovennævnte generelle erklæring et indrejsestempel, såle-

des at bestemmelsesstaten ved, at der allerede er foretaget kontrol. Hvis der er tvivl om,

hvorvidt der er tale om en intern flyvning, skal der under alle omstændigheder altid foretages

personkontrol.

Retningslinierne for søgrænserne for så vidt angår den generelle kontrol af skibstrafikken og

for så vidt angår indlandsskibsfarten gengiver hovedsagelig retningslinierne herom i Den

Fælles Håndbog. Udgangspunktet efter forslaget er, at der ved hver ankomst og hver afsej-

ling skal ske systematisk kontrol af, at besætning og passagerer opfylder indrejsebetingel-

serne i forordningens artikel 5, jf. dog forordningens artikel 17, stk. 1, litra b), der indfører en

særlig kontrolordning for sømænd, herunder vedrørende landlovsret. Kontrollen skal som

udgangspunkt gennemføres i ankomst- eller afsejlingshavnen, om bord på skibet eller på et

dertil indrettet område i umiddelbar nærhed af havnen.

Skibsføreren skal opstille en liste over besætningen og om nødvendigt over passagerer i

henhold til retningslinierne i Rådets direktiv 98/41/EF om registrering af de ombordværende

på passagerskibe, som sejler til og fra havne i medlemsstaterne og Rådets direktiv

2002/6/EF om meldeformaliteter for skibe, der ankommer til og/eller afgår fra havne i Fæl-

Side 6

lesskabets medlemsstater. Ved ankomsten forelægges denne liste for det relevante kontrol-

personale med henblik på indrejsekontrollens gennemførelse.

Forordningsforslaget fastsætter specifikke retningslinier for kontrol af passagerer fra færger,

der ikke sejler i rutefart mellem de samme havne i Schengen-området, jf. forordningsforsla-

gets artikel 2, stk. 4.

Herudover er der fastsat specifikke retningslinier for bestemte typer skibsfart, hvor princippet

om systematisk kontrol kan opgives, herunder krydstogtskibe, lystfartøjer og kystfiskerfartø-

jer. Passagerer og besætningsmedlemmer på krydstogtskibe skal således i princippet alene

kontrolleres administrativt efter passager- og besætningslisterne ved den første og den sid-

ste havn i Schengen-området. Besætningsmedlemmer, der på- eller afmønstrer, skal dog

altid kontrolleres systematisk efter forordningens bestemmelser. Det samme gælder passa-

gerer, der ind- eller udrejser.

Lystfartøjer har pligt til at anlægge en godkendt indrejsehavn, og hvis der i særlige tilfælde

sker fravigelse heraf, skal grænsekontrolmyndighederne informeres. Myndighederne skal

forelægges et dokument med alle skibets data og navnene på alle personer, der befinder sig

om bord. Der accepteres visse nærmere beskrevne fravigelser herfra.

Der foretages ikke systematisk kontrol af kystfiskerfartøjer, der næsten dagligt kommer i

havn.

Krydstogtskibe, lystfartøjer og kystfiskerfartøjer kan herudover underkastes kontrol afhængig

af vurderingen af risikoen for ulovlig indvandring og anden grænseoverskridende kriminalitet.

Forordningsforslagets artikel 17 giver mulighed for at indføre særlige kontrolordninger for

visse kategorier af personer, herunder flypiloter og besætningsmedlemmer, sømænd, per-

soner, som er indehavere af diplomatpas, officielle pas eller tjenestepas samt medlemmer af

internationale organisationer, grænsearbejdere og mindreårige. Disse særordninger er opført

i bilag XI.

Bestemmelserne om særlige kontrolordninger svarer stort set til bestemmelserne herom i

Den Fælles Håndbog, dog således at der er sket en ajourføring af bestemmelserne om sø-

mænd, navnlig i forhold til den nye ILO-konvention nr. 185 af 19. juni 2004 om søfarendes

identitetspapirer, der endnu ikke er ratificeret af Danmark.

Efter forslaget kan sømænd, der er i besiddelse af et identitetsdokument, der er udstedt i

overensstemmelse med de relevante internationale konventioner, og som er opført på ski-

bets besætningsliste, gå i land for at opholde sig i anløbshavnen eller i tilgrænsende kom-

muner uden at henvende sig til et grænseovergangssted. Skibets besætningsliste skal kon-

trolleres forud for landgang. Når vurderingen af risikoen for ulovlig indvandring og sikkerhe-

den kræver det, skal der endvidere ske visuel kontrol af sømanden.

Sømænd, der agter at opholde sig uden for de kommuner, der ligger i nærheden af havnene,

skal opfylde indrejsebetingelserne som fastsat i forordningsforslagets artikel 5, dog således

Side 7

at der i særlige tilfælde kan ske fravigelse for så vidt angår visumpligten og pligten til at være

i besiddelse af tilstrækkelige midler til eget underhold. Derudover skal der om nødvendigt, og

for så vidt det er muligt, ske kontrol af visse supplerende dokumenter, der finder anvendelse

efter Rådets forordning (EF) nr. 415/2003 om udstedelse af visum ved grænsen, herunder

udstedelse af visum til søfolk i transit.

2.3. De indre grænser

Forordningsforslagets afsnit Ill fastsætter regler for passage af de indre grænser.

2.3.1. Ophævelse af kontrol ved de indre grænser

Forordningsforslaget fastsætter i artikel 18, at personer uanset nationalitet kan passere de

indre grænser overalt, uden at der gennemføres personkontrol. Bestemmelsen gengiver ind-

holdet af Schengenkonventionens artikel 2, stk. 1, som den erstatter.

De nærmere bestemte undtagelser fra dette princip fastlægges i forordningsforslagets artikel

19. Bestemmelsen gengiver og supplerer Schengenkonventionens artikel 2, stk. 3, som den

erstatter.

Der kan således efter artikel 19, litra a), gennemføres personkontrol i forbindelse med ud-

øvelsen af generelle politimæssige beføjelser på hele medlemsstatens område, herunder

også i baglandet nær grænsen, hvis denne kontrol foregår på samme betingelser, blandt an-

det hvad angår hyppighed og intensitet, som den kontrol, der foretages på hele medlemssta-

tens område.

Ophævelsen af kontrollen ved de indre grænser berører ikke udøvelsen af sikkerhedskontrol

af personer i havne og lufthavne, jf. artikel 19, litra b) og fritager ikke for den generelle for-

pligtelse til at være i besiddelse af tilladelser og dokumenter og heller ikke for tredjelands-

statsborgeres meldepligt i overensstemmelse med Schengenkonventionens artikel 22, hvis

sådanne forpligtelser er fastsat i den nationale lovgivning, jf. artikel 19, litra c) og d). Med-

lemsstaterne skal efter forslagets artikel 32 meddele Kommissionen deres nationale be-

stemmelser vedrørende artikel 19, litra c) og d).

2.3.2. Beskyttelsesklausul

Efter forordningsforslagets artikel 20, stk. 1, kan en medlemsstat genindføre kontrollen ved

sine indre grænser, hvis der foreligger en alvorlig trussel mod den offentlige orden, den of-

fentlige sundhed eller den indre sikkerhed. Bestemmelsen gengiver og supplerer indholdet af

Schengenkonventionens artikel 2, stk. 2, som den erstatter.

Proceduren for genindførelse af kontrollen er beskrevet i forordningsforslagets artikel 21.

Forslagets artikel 22 fastsætter en særlig hasteprocedure. For begge procedurer gælder, at

Kommissionen og de øvrige medlemsstater skal underrettes om grænsekontrollens genind-

førelse. Bestemmelsen er baseret på Schengen Eksekutivkomitens afgørelse af 20. de-

cember 1995 om proceduren for anvendelse af artikel 2, stk. 2, i Schengenkonventionen

(SCH/Com-ex (95) 20, rev. 2), som den erstatter.

Side 8

Kontrollens omfang og varighed må ikke overstige det, der er strengt nødvendigt for at imø-

degå den alvorlige trussel. Grænsekontrollen kan genindføres i en begrænset periode på

højst 30 dage, dog med visse muligheder for forlængelse (proceduren i forslagets artikel 23

Som en helt ny procedure kan medlemsstaterne efter forordningsforslagets artikel 24 i fæl-

lesskab benytte sig af beskyttelsesklausulen, hvor der foreligger en ekstraordinært alvorlig

trussel mod den offentlige orden, den indre sikkerhed eller den offentlige sundhed, der berø-

rer flere medlemsstater, herunder en grænseoverskridende terrortrussel. Ved en grænse-

overskridende terrortrussel forstås ifølge Kommissionens bemærkninger til forslaget:

• En overhængende trussel om eller faktisk gennemførelse af flere samtidige eller sam-

ordnede terrorattentater i flere medlemsstater

•

Et ekstraordinært alvorligt terrorattentat, hvis der er alvorlig formodning om, at ger-

ningsmændene eller deres hjælpere vil kunne rejse til andre medlemsstater

En overhængende ekstraordinært alvorlig terrortrussel i en eller flere medlemsstater,

hvis der er alvorlig formodning om, at gerningsmændene eller deres hjælpere vil kunne

komme til landet fra andre medlemsstater.

•

Efter forordningsforslagets artikel 25 medfører genindførelse af kontrollen ved de indre

grænser, at de relevante regler om grænsekontrol i forordningsforslagets afsnit II, finder an-

vendelse.

Den medlemsstat, der har genindført kontrollen, skal efter forslagets artikel 26 forelægge Eu-

ropa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en rapport om gennemførelsen af beslutningen

om at genindføre kontrollen.

Den medlemsstat, der har genindført kontrollen, skal efter forordningsforslagets artikel 27 på

egnet vis oplyse offentligheden om de foranstaltninger, hvorved kontrollen genindføres,

medmindre disse oplysninger skal holdes fortrolige.

Den medlemsstat, der har genindført kontrollen, kan efter forordningsforslagets artikel 28

anmode om, at de grunde, der er anført for genindførelsen, holdes fortrolige.

2.4. Afsluttende bestemmelser

Kommissionen bistås efter forordningsforslagets artikel 30 af et udvalg, der i overensstem-

melse med proceduren i artikel 5 og 7 i Rådets afgørelse 1999/468/EF om fastsættelse af de

nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen,

kan vedtage ændringer af bilag I-XII, jf. forslagets artikel 29. Artikel 30 erstatter bestemmel-

sen om Schengen eksekutivkomiten i Schengenkonventionens artikel 8.

Forordningens geografiske anvendelsesområde er fastlagt i forslagets artikel 31.

Efter forordningsforslagets artikel 34, stk. 1, udgår Schengenkonventionens artikel 2 — artikel

8 fra forordningens ikrafttrædelse (bestemmelser om passage af de indre og af de ydre

grænser, der indføjes i forordningens tekst).

Side 9

Endvidere ophæves efter forslagets artikel 34, stk. 2, ligeledes fra forordningens ikrafttræ-

delse:

Den Fælles Håndbog med bilag

Schengen Eksekutivkomitens afgørelse af 22. december 1994 om indførelse og an-

vendelse af Schengen-systemet i lufthavne og på flyvepladser (SCH/Com-ex (94) 17,

rev. 4) og af 20. december 1995 om proceduren for anvendelse af artikel 2, stk. 2, i

Schengenkonventionen (SCH/Com-ex (95) 20, rev. 2)

Bilag 7 i de fælles konsulære instrukser om det vejledende beløb, som hvert år fastsæt-

tes af de nationale myndigheder med hensyn til, hvor meget en udlænding mindst skal

råde over ved grænsepassage, da det indføjes i forordningens artikel 5, stk. 3, samt bi-

lag Ill.

Rådets forordning (EF) nr. 790/2001 om at forbeholde Rådet gennemførelsesbeføjelser-

ne vedrørende visse detailbestemmelser og konkrete procedurer i forbindelse med

grænsekontrol og grænseovervågning.

Forordningen træder efter forslagets artikel 35 i kraft på tyvende dagen efter offentliggørel-

sen i Den Europæiske Unions Tidende.

Kommissionen forelægger efter forslagets artikel 33 senest tre år efter forordningens ikraft-

trædelse en rapport til Rådet og Europa-Parlamentet om anvendelsen af forordningsforsla-

gets afsnit III om de indre grænser.

3. Det nationale retsgrundlag

3.1. Gældende lovgivning

Den retlige regulering af grænsekontrollen findes dels i udlændingeloven (lovbekendtgørelse

nr. 808 af 14. juli 2004, som ændret ved lov nr. 429 af 9. juni 2004) og udlændingebekendt-

gørelsen (bekendtgørelse nr. 581 af 10. juli 2002 med senere ændringer) dels i forskellige

administrative forskrifter, der er udstedt af rigspolitichefen (kundgørelser og rundskrivelser).

Det retlige grundlag for Schengen-samarbejdet findes i konventionen af 19. juni 1990 om

gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved

de fælles grænser. Konventionens generelle regler suppleres af en række beslutninger truf-

fet på ministerniveau samt 4 håndbøger, herunder håndbøger vedrørende grænsekontrollen

og visumsamarbejdet.

En del af udlændingelovens bestemmelser indeholder henvisninger til Schengenkonventio-

nen, herunder til artikel 2 — artikel 8, der skal udgå ifølge forordningsforslagets artikel 34, stk.

1. Det drejer sig om udlændingelovens § 2 b, stk. 4, der henviser til Schengenkonventionens

artikel 5, stk. 3, udlændingelovens § 28, stk. 6, der henviser til Schengenkonventionens arti-

kel 5, stk. 2, udlændingelovens § 38, stk. 1, der henviser til Schengenkonventionens artikel

6, udlændingelovens § 38, stk. 2, der henviser til Schengenkonventionens artikel 2, stk. 2,

Side 10

udlændingelovens § 38, stk. 3, der henviser til Schengenkonventionens artikel 3, stk. 1, ud-

lændingelovens § 39, stk. 3, der henviser til Schengenkonventionens artikel 2, stk. 2, og ud-

lændingelovens § 59, stk. 1, nr. 1, der ligeledes henviser til Schengenkonventionens artikel

2, stk. 2.

Endvidere henviser udlændingebekendtgørelsens § 8 til Schengenkonventionens artikel 2,

stk. 2, og udlændingebekendtgørelsens § 9, stk. 1, henviser til Schengenkonventionens arti-

kel 3, stk. 1.

I det omfang forslaget om ophævelse af bestemmelser i Schengenkonventionen vedtages,

vil det derfor være nødvendigt at ændre udlændingeloven og udlændingebekendtgørelsen i

overensstemmelse hermed.

For så vidt angår forordningsforslagets artikel 4 om passage af de ydre grænser, fremgår det

af udlændingelovens § 38, stk. 3, 1. pkt., at ind- og udrejse over grænsen til et land, der ikke

er tilsluttet Schengenkonventionen, alene må finde sted ved de grænseovergangssteder

(havne og lufthavne), der er godkendt af ministeren for flygtninge, indvandrere og integrati-

on, medmindre andet er fastsat i medfør af Schengenkonventionens artikel 3, stk. 1, 2. pkt.,

og alene inden for disses åbningstid. Samme bestemmelse er indeholdt i udlændingebe-

kendtgørelsens § 9, stk. 1.

Efter udlændingelovens § 59, stk. 1, nr. 1, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder

den udlænding, som indrejser eller udrejser uden om paskontrollen her i landet eller i et an-

det nordisk land eller uden for grænseovergangsstedets åbningstid. Bestemmelsen i 1. pkt.

gælder ikke ved indrejse fra eller udrejse til et Schengenland, medmindre der undtagelsesvis

sker kontrol ved en sådan grænse i medfør af Schengenkonventionens artikel 2, stk. 2, jf. §

38, stk. 2.

Schengenkonventionens artikel 3, stk. 1, 2. pkt., der omhandler bestemmelser om passage

af de ydre grænser ved grænseovergangsstederne inden for åbningstiden og undtagelser og

regler for mindre grænsetrafik samt regler for særlige former for skibstrafik, som vedtages af

Eksekutivkomiten, foreslås ophævet, jf. forslagets artikel 34, stk. 1. Endvidere foreslås

Schengenkonventionens artikel 2 om ophævelse af personkontrollen ved de indre grænser

ophævet, jf. ligeledes artikel 34, stk. 1.

En vedtagelse af forordningsforslagets artikel 4 — og 34, stk. 1 - vil således kræve en æn-

dring af udlændingelovens § 38, stk. 3, og § 59, stk. 1, nr. 1, samt udlændingebekendtgørel-

sens § 9, stk. 1.

For så vidt angår forordningsforslagets artikel 5 om indrejsebetingelser for tredjelandsstats-

borgere samt forordningsforslagets artikel 11 med tilhørende bilag VIII om nægtelse af ind-

rejse, fremgår det af udlændingelovens § 28, stk. 2, jf. § 28, stk. 1, nr. 7, at en statsborger i

et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen eller Den Europæiske Union, skal afvi-

ses ved indrejsen fra et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, hvis andre hensyn

til Schengenlandenes offentlige orden, forhold til fremmede magter eller sikkerheds- eller

sundhedsmæssige grunde tilsiger, at udlændingen ikke bør have ophold her i landet.

Side 11

Efter Kommissionens bemærkninger skal "offentlig sundhed" i forordningsforslagets artikel 5

forstås i overensstemmelse med definitionen i artikel 29 i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2004/38/EF, og det må på den baggrund antages, at der er hjemmel i udlændingelo-

vens § 28, stk. 2, jf. § 28, stk. 1, nr. 7, til at afvise en tredjelandsstatsborger, som udgør en

trussel mod den offentlige sundhed.

Det fremgår af udlændingelovens § 28, stk. 2, sammenholdt med stk. 1, nr. 3, at en stats-

borger i et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen eller Den Europæiske Union,

skal afvises ved indrejse fra et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, hvis der er

grund til at antage, at den pågældende vil tage ophold eller arbejde her i landet uden fornø-

den tilladelse.

Standardformularen for nægtelse af indrejse i forslagets bilag VIII, del B, jf. artikel 11, dæk-

ker ikke umiddelbart afvisning efter bestemmelsen i udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 3. Af-

visning efter denne bestemmelse vil kunne anføres i bilagets felt til bemærkninger.

Forordningsforslagets artikel 9 om stempling af tredjelandsstatsborgeres rejsedokumenter,

vurderes at være i overensstemmelse med bestemmelsen i udlændingelovens § 38, stk. 7,

og udlændingebekendtgørelsens § 9, stk. 4, hvorefter politiet kan foretage stempling af en

udlændings pas eller anden rejselegitimation ved ind- eller udrejse eller ved afvisning eller

udvisning.

Vedrørende de specifikke retningslinier for kontrol for de forskellige typer grænser, der er

fastsat i forordningsforslagets bilag X, jf. artikel 16, og de specifikke kontrolordninger for vis-

se kategorier af personer, der er fastsat i forslagets bilag XI, jf. artikel 17, fremgår det af ud-

lændingelovens § 38, stk. 4, at ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fast-

sætte nærmere regler om ind- og udrejsekontrol.

Det fremgår af de gældende danske retningslinier for kontrol af fly- og skibstrafik i udlændin-

gebekendtgørelsens §§ 10 og 11, at kontrollen i vidt omfang er baseret på risikovurderinger i

forhold til de enkelte transportformer og profileringer.

En vedtagelse af bilag X, jf. artikel 16, der principielt lægger op til, at der skal ske kontrol ved

hver ankomst og hver afsejling, vil give anledning til at overveje, om der — set i lyset af det

aktuelle trusselsniveau — er behov for at foretage ændringer i disse retningslinier.

En vedtagelse af bilag XI, jf. artikel 17, hvorved der sker en ajourføring af den specifikke

kontrolordning for sømænd, vil medføre en tilsvarende ajourføring af de relevante bestem-

melser i udlændingebekendtgørelsen.

3.2. Internationale forpligtelser

Forslaget er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtigelser.

Side 12

4. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

4.1. EU-kommissionens bemærkninger til nærheds- og proportionalitetsprincippet

Det anføres i forordningsforslaget, at Det Europæiske Fællesskab ifølge artikel 62, nr. 1 og

2, litra a), i Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab har beføjelse til at vedta-

ge foranstaltninger både vedrørende passage af medlemsstaternes indre grænser for at sik-

re, at der ikke er personkontrol ved grænserne, og vedrørende passage af de ydre grænser.

De nuværende regler herom er en del af Schengen-reglerne, der er integreret i Den Europæ-

iske Union, og som alene kan udbygges ved at vedtage fællesskabsforanstaltninger baseret

på EF-traktaten.

De foranstaltninger, der er indeholdt i dette forordningsforslag, respekterer de beføjelser, der

er tillagt Det Europæiske Fællesskab, og som skal udøves i overensstemmelse med trakta-

tens artikel 5, hvorefter Fællesskabet kun handler i det omfang, det er nødvendigt for at nå

denne traktats mål.

Forslaget er en videreudvikling af Schengen-reglerne, og fællesskabsforanstaltningen har

derfor fået form af en forordning, der sikrer en ensartet gennemførelse i alle de medlemssta-

ter, der anvender Schengen-reglerne.

4.2. Integrationsministeriets bemærkninger til nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er med forordningsforslaget navnlig tale om en sammenskrivning, forenkling og justering

af allerede gældende fællesskabsret om personers passage af de fælles grænser. Regler

herom er et anliggende af grænseoverskridende karakter, og EU-regulering er derfor nød-

vendig.

Det må ligeledes sikres, at der ikke sker forskelsbehandling af personer, uanset hvor de

passerer grænserne.

Forordningsforslaget skønnes derfor at være i overensstemmelse med nærheds- og propor-

tionalitetsprincippet.

5. Høring

Advokatrådet, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Amnesty International, Det Danske

Center for Menneskerettigheder, Rådet for Etniske Minoriteter, Danske Havne, Danmarks

Rederiforening, Rederiforeningen for Mindre Skibe, Danmarks Skibsmæglerforening, Bilfær-

gernes Rederiforening, Rederiforeningen af 1895, Københavns Lufthavne NS, Billund Luft-

havn og Dansam har været hørt over forslaget.

Danmarks Rederiforening og Danmarks Skibsmæglerforening har indtil nu afgivet bemærk-

ninger til forordningsforslaget.

I det følgende gengives det væsentligste indhold af disse høringssvar.

Side 13

Danmarks Rederiforening

Danmarks Rederiforening har i sit høringssvar blandt andet anført, at det bør klarlægges,

hvilke supplerende dokumenter, der henvises til i forslagets bilag XI, punkt 2.3., vedrørende

den særlige kontrolordning for sømænd.

Danmarks Skibsmæglerforening

Danmarks Skibsmæglerforening har i sit høringssvar anført, at det bør klarlægges, hvilke

supplerende dokumenter, der henvises til i forslagets bilag XI, punkt 2.3., vedrørende den

særlige kontrolordning for sømænd.

6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forordningsforslaget har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser,

da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen.

En tilknytning til forordningsforslaget på mellemstatsligt grundlag skønnes at have lovgiv-

ningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

For så vidt angår de lovgivningsmæssige konsekvenser vil forordningsforslaget i sin nuvæ-

rende udformning medføre ændringer i udlændingeloven.

For så vidt angår de statsfinansielle konsekvenser kan det ikke udelukkes, at forslaget vil

kunne få statsfinansielle konsekvenser, som det dog ikke på nuværende tidspunkt er muligt

at skønne over størrelsen af. Skulle der på baggrund af en vedtagelse af bilag X, jf. artikel

16, der fastsætter specifikke retningslinier for kontrol blandt andet ved de ydre søgrænser,

vise sig behov for at ændre de gældende danske retningslinier, vil dette kunne få visse

statsfinansielle konsekvenser i form af udgifter forbundet med ændring af infrastruktur og et

øget behov for kontrolpersonale hos politiet.

På en række punkter må det forventes, at medlemsstaterne under forhandlingerne vil frem-

sætte forslag til ændringer.

7. Samfundsøkonomiske og andre konsekvenser

Det kan ikke på nuværende tidspunkt vurderes, i hvilket omfang forslagets indhold vil medfø-

re samfundsøkonomiske konsekvenser.

8. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder det hensigtsmæssigt, at reglerne om personers passage af de fælles

grænser, der i øjeblikket er fastsat i Schengenkonventionen, i Den Fælles Håndbog om

grænsekontrol samt i diverse regler vedtaget af Rådet, samles i et retligt instrument, og at

der samtidig sker en forenkling og justering af de enkelte bestemmelser, der sikrer den fri

personbevægelighed inden for Schengen-området og en ensartet og effektiv personkontrol

ved de ydre grænser.

Regeringen kan som udgangspunkt støtte, at forordningsforslaget fastsætter regler vedrø-

rende kontrol ved de ydre grænser, vedrørende fjernelse af personkontrol ved de indre

grænser samt vedrørende adgangen til i særlige situationer at genindføre personkontrol.

Side 14

Regeringen finder, at der er tale om et omfattende og kompliceret forslag, der vedrører et

væsentligt retsområde, hvorfor der er behov for en grundig gennemarbejdning.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forud for Kommissionens fremsættelse af forordningsforslaget var der i Rådet (retlige og in-

dre anliggender) enighed om behovet for at samle reglerne om personers passage af de yd-

re grænser, der i øjeblikket er fastsat i Schengenkonventionen, i Den Fælles Håndbog om

grænsekontrol samt i diverse regler vedtaget af Rådet, i et samlet retligt instrument.

Det forventes, at visse medlemslande vil arbejde for, at anvendelsesområdet for et samlet

retligt instrument afgrænses til at vedrøre de fælles ydre grænser, således at der ikke i for-

ordningsforslaget fastsættes regler for passage af de indre grænser, jf. herved forordnings

forslagets afsnit Ill.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forordningsforslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 15

RÅDET FOR

DEN EUROPÆISKE UNION

Bruxelles, den 9. juni 2004 (08.07)

(OR en)

10331/04

FRONT 111

COMIX 392

FORSLAG

fra:

modtaget den:

Vedr.:

Europa-Kommissionen

2. juni 2004

Forslag til Rådets forordning om indførelse af en fællesskabskodeks for per-

soners passage af de fælles grænser

Hermed følger til delegationerne et forslag fra Kommissionen fremsendt ved skrivelse fra Patricia

BUGNOT, direktør, til Javier SOLANA, generalsekretær/højtstående repræsentant.

Bilag: KOM(2004) 391 endelig

10331/04

DG H I

bh/jej

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Bruxelles, den 26.5.2004

KOM(2004) 391 endelig

2004/0127 (CNS)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om indførelse af en fællesskabskodeks for personers passage af de fælles grænser

(forelagt af Kommissionen)

- •

•

INDHOLDSFORTEGNELSE

BEGRUNDELSE

Indledning

Forslagets mål og indhold: Fra revision af Den Fælles Håndbog til en

Fællesskabskodeks for personers passage af de fælles grænser

Valg af retsgrundlag

Subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet

Følgerne af de forskellige protokoller, der er vedlagt som bilag til traktaterne

Det Forenede Kongerige og Irland

Danmark

Norge og Island

Følgerne for de nye medlemsstater af den tofasede gennemførelsesprocedure

for akter, der videreudvikler Schengen-reglerne

Bemærkninger til artiklerne

BILAG Oversigt over bestemmelser i Den Fælles Håndbog, der ikke er medtaget

RÅDETS FORORDNING om indførelse af en fællesskabskodeks for personers passage

af de fælles grænser

Afsnit I Almindelige bestemmelser

Afsnit II De ydre grænser

Kapitel I Passage af de ydre grænser og indrejsebetingelser

Kapitel II Kontrol ved de ydre grænser og nægtelse af indrejse

Kapitel III Ressourcer til grænsekontrol og samarbejde mellem medlemsstaterne

Kapitel IV Specifikke retningslinjer for kontrol og særordninger

Afsnit III De indre grænser

Kapitel I Ophævelse af kontrol ved de indre grænser

Kapitel II Beskyttelsesklausul

Afsnit IV Afsluttende bestemmelser

BILAG I Godkendte grænseovergangssteder

BILAG II Dokumentation, som underbygger de påberåbte indrejsegrunde

BILAG III Vejledende beløb, som hvert år fastsættes af de nationale myndigheder med

heryn t 11Ivor meget en ti-edjelandsstatsborger mindst skal råde over ved grænsepassage

189

191

BILAG IV Retningslinjer for kontrollen ved godkendte grænseovergangssteder

BILAG V Retningslinjer for lempelse af kontrollen ved landgrænser

BILAG VI Modeller til skilte ved de forskellige baner ved grænseovergangsstederne

BILAG VII Retningslinjer for stempling

BILAG VIII

Del A: Retningslinjer for nægtelse af indrejse

Del B: Standardformular for nægtelse af indrejse

201

202

203

207

208

210

BILAG IX Liste over de nationale tjenester, der har til opgave at føre kontrol ved grænserne212

BILAG X Særlige retningslinjer for kontrol af de forskellige typer grænser og de forskellige

transportmidler, der anvendes til at passere de ydre grænser

214

BILAG XI Særordninger for bestemte kategorier af personer

BILAG XII Modeller til kort udstedt af udenrigsministerierne

BILAG XIII Sammenligningstabel

221

224

225

BEGRUNDELSE

INDLEDNING

I Kommissionens meddelelse "På vej mod en integreret forvaltning af de ydre

grænser for medlemslandene af den Europæiske Union" af 7. maj 20021 (herefter

kaldet "meddelelsen om de ydre grænser") blev der opstillet fem hovedelementer i

den fælles politik om forvaltning af de ydre grænser, nemlig:

et fælles lovgivningskorpus

et fælles system for samordning og operativt samarbejde

en fælles integreret risikovurdering

personale, der er uddannet til at arbejde i en europæiske sammenhæng, og

interoperativt udstyr

en deling af byrderne mellem medlemsstaterne med sigte på oprettelse af et

europæisk grænsekorps.

Hvad angår det "fælles lovgivningskorpus", figurerede en revision af Den Fælles

Håndbog om de ydre grænsere blandt de foranstaltninger, der skulle gennemføres på

kort sigti, bl.a. for at "afklare de forskellige bestemmelsers juridiske værdi og gøre

dem til en retskilde" og "i [selve håndbogen] indføre visse former for god praksis"

baseret på Schengen-kataloget for bedste praksis hvad angår de ydre grænsero. Det

indgår også i "planen for forvaltning af de ydre grænser ", som Rådet (RIA) vedtog

den 13. juni 2002, og som blev støttet af Det Europæiske Råd i Sevilla den 21. og

22. juni. Det Europæiske Råd i Thessaloniki den 19. og 20. juni 2003 opfordrede

efterfølgende Kommissionen til at "forelægge forslag til en ny udgave af Den Fælles

Håndbog, bl.a. vedrørende stempling af tredjelandsstatsborgeres rejselegitimationi5.

Der er således tale om et vigtigt initiativ i forbindelse med en konsolidering og

udvikling af "det lovgivningsmæssige aspekt" af politikken vedrørende den

integrerede grænseforvaltning, på samme måde som det kommende agentur for

KOM(2002) 233 endelig.

Beslutning SCH/Com-ex (99)13 af 28. april 1999 om de endelige versioner af Den Fælles Håndbog og

De Fælles konsulære instrukser til de diplomatiske og konsulære repræsentationer (EFT L 239 af

22.9.2000, s. 317). En ajourført version af Håndbogen er offentliggjort i EFT C 313 af 16.12.2002, s. 97

— bortset fra visse fortrolige bilag.

De øvrige foranstaltninger på kort sigt omfatter udarbejdelse af en "praktisk vejledning" til

grænsevagter — der også skal være tilgængelig elektronisk — og vedtagelse af fælles foranstaltninger

vedrørende mindre grænsetrafik (se i den henseende to forslag til forordning fremlagt af Kommissionen

den 14.8.2003, KOM(2003) 502 endelig - 2003/0193 (CNS) og 2003/0194 (CNS). Blandt de

foranstaltninger, der skal gennemføres på lang sigt, er: indførelse af en procedure for udveksling og

behandling af oplysninger, der skal formaliseres mellem de myndigheder, der arbejder ved de ydre

grænser, og de myndigheder, der arbejder ved de indre grænser; definition af en institutionel og retlig

ramme (kompetence, indsatsområder osv.) for ansatte i det fremtidige europæiske grænsekorps.

EU Schengen-katalog — kontrol ved de ydre grænser, udvisning og genindrejse: anbefalinger og god

praksis, Rådet for Den Europæiske Union, SG - DG H, 28.2.2002.

Se-i den henseende Kommissionens forslag til forordning af 6.11.2003, KOM(2003) 664 endelig.

forvaltning af det operative samarbejde ved de ydre grænsers udgør det vigtigste

element i udviklingen af "det operative aspekt" af denne politik. Det er oplagt, at

agenturet vil komme til at spille en afgørende rolle for gennemførelsen af de fælles

regler i afsnit II i denne forordning. Der henvises specifikt til agenturets rolle i

artikel 14 om det operative samarbejde mellem medlemsstaterne "med henblik på en

effektiv grænsekontrol" (se kommentarerne i den henseende).

For at vende tilbage til lovgivningsaspektet udgør Den Fælles Håndbog, der er

udarbejdet inden for rammerne af det mellemstatslige Schengen-samarbejde, og som

med Amsterdam-traktatens ikrafttrædelse2 blev integreret i EU's institutionelle og

retlige ramme, nu det grundlæggende instrument for kontrol med EU-

medlemsstaternes ydre grænser, selv om visse principper ligeledes figurerer i selve

Schengen-konventionen og visse særlige bestemmelser i andre særskilte

beslutninger4.

Selv om "Schengen-reglernei5, herunder navnlig de Schengen-regler der har deres

retsgrundlag i EF-traktaten6, nu er fællesskabsregler7, der fmder anvendelse på alle

medlemsstaternes, beholder de ikke desto mindre deres særlige karakter i forhold til

den klassiske fællesskabsret, idet:

- der ikke er tale om "typisk" fællesskabsret, dvs. typiske fællesskabsretlige

instrumenter, som f.eks. forordninger eller direktiver, hvilket kan give anledning til

tvivl om visse Schengen-bestemmelsers retlige værdi (se nedenfor bemærkningerne

til Den Fælles Håndbogs karakteristika)

- der er tale om beslutninger og foranstaltninger, der er truffet i en rent

mellemstatslig sammenhæng, og derfor uden fællesskabsinstitutionernes9 deltagelse,

herunder Europa-Parlamentets.

Af disse grunde blev spørgsmålet om en "konvertering" af Schengen-reglerne, der er

integreret i Den Europæiske Union, til typiske fællesskabsinstrumenter allerede

stillet i den første Resultattavle for udviklingen i skabelsen af et område medfrihed,

Se Rådets forslag til forordning (ved at blive vedtaget) KOM(2003) 687 endelig af 11.11.2003.

Se Protokollen om integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union, der ved Amsterdam-

traktaten blev bilagt EF-traktaten og traktaten om Den Europæiske Union.

Konvention om gennemførelsen af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 (EFT L 239 af 22.9.2000, s. 19).

Se f.eks. beslutning SCH/Com-ex (94)17, rev. 4, om indførelse og anvendelse af Schengen-systemet i

lufthavne og på flyvepladser (EFT L 239 af 22.9.2000, s. 168).

Vedrørende en definition af Schengen-reglerne henvises til Rådets afgørelse 99/435/EF af 20. maj 1999

om definition af Schengen-regleme med henblik på, i overensstemmelse med de relevante

bestemmelser i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og traktaten om Den Europæiske

Union, at fastsætte retsgrundlaget for de bestemmelser og afgørelser, der udgør Schengen-regleme.

Se afgørelse 1999/436/EF af 20.5.1999 om fastsættelse, i overensstemmelse med de relevante

bestemmelser i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og traktaten om Den Europæiske

Union, af retsgrundlaget for hver af de bestemmelser og afgørelser, der udgør Schengen-regleme (EFT

L 176 af 10.7.1999, p. 17).

For så vidt angår bestemmelser, hvis retsgrundlag er traktaten om Den Europæiske Union, er der tale

om "unionsregler".

I øjeblikket med undtagelse af Det Forenede Kongerige og Irland. Deres særlige situation i forhold til

Schengen-reglerne saintsim Danmarks ogto ikke-medlemsstaters (Norge og Island) situation beskrives

i kommentarerne Lixisrakt 5*glifor. ,

Kommissioneriliavde iik-&deste.innite eriobservatørrolle i Schengen-instanserne.

..r

sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Union af 24. martsl 2000, selv om

konklusionen på det tidspunkt var, at "konverteringen af Schengen-bestemmelser til

"Amsterdam"-instrumenter bør prioriteres efter den faktiske udvikling på området og

ikke ud fra et ønske om at konvertere for konverteringens skyld" (KOM(2000) 167,

punkt 1.3).

Hvad angår Den Fælles Håndbog, er den politiske baggrund for beslutningen om en

revision allerede anført ovenfor. Fra et teknisk/juridisk synspunkt skal det

understreges, at Den Fælles Håndbog er et "hybriddokument", idet den både er en af

Fællesskabets retskilder og derved skaber rettigheder og forpligtelser og en praktisk

vejledning for grænsevagterne, da den i princippet indeholder alle de oplysninger,

grænsevagterne har brug for, men som stammer fra andre retskilder.

Denne "dobbelthed" kan give anledning til uklarhed om dens retlige status, så meget

mere som flere af håndbogens afsnit og bilag er en ren gentagelse af andre akter, som

f.eks. Schengen-konventionen og de fælles konsulære instrukser2.

De allerførste drøftelser om behovet for at revidere Den Fælles Håndbog for de ydre

grænser blev indledt nogle måneder efter Amsterdam-traktatens ikraftticedelse efter

det fmske formandskabs initiativ (oktober 1999) om at udsende et spørgeskema til

medlemsstaterne om spørgsmålet og om håndbogens krav om fortrolighed.

Drøftelserne blev fortsat under de følgende formandskaber3, og det viste sig, at de

fleste medlemsstater ønskede at ændre, tydeliggøre eller udbygge visse dele eller

bestemmelser i håndbogen4. Drøftelserne førte til vedtagelse af beslutninger om

fjernelse eller revision af visse bestemmelser i håndbogen eller afldassificering af

visse dele i håndbogen, uden at der blev gennemført en fuldstændig og

sammenhængende revision af bestemmelserne på området ydre grænser.

Da der er tale om en meget kompleks øvelse, og da der dukkede nye spørgsmål op

under drøftelserne, fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt forinden at fremlægge

et arbejdsdokument om spørgsmålet (SEK(2003) 736 af 20.6.2003) for at kunne

foretage en grundlæggende undersøgelse af reglerne vedrørende de ydre grænser, de

eksisterende huller samt den problematik, der følger af håndbogens nuværende

struktur.

KOM(2000) 167 endelig. Kommissionens udarbejdelse af en "resultattavle", der skal ajourføres

regelmæssigt, blev besluttet på Det Europæiske Råd i Tammerfors den 15. og 16. oktober 1999 for

"konstant [at] overvåge de fremskridt, der gøres i retning af at gennemføre de nødvendige

foranstaltninger" — og overholde de forskellige frister, der er fastsat i Amsterdam-traktaten, Wien-

handlingsplanen og konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Tammerfors — for at skabe et egentligt

område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Beslutning SCH/Com-ex (99)13, citeret. En ajourført udgave er offentliggjort i EFT C 310 af

19.12.2003.

Se bl.a. note fra det svenske formandskab og det kommende belgiske formandskab om ændringen af

Den Fælles Håndbog (Rådets dok. nr. 9733/01 FRONT 44 COMIX 433 af 18.6.2001), der anbefaler at

dele arbejdet op i tre etaper, nemlig: udeladelse af overflødige passager i håndbogen, undersøgelse af,

hvilke dele der skal gøres tydeligere, og hvilke nye emner der skal medtages, og endelig en

omstrukturering, således at man får en håndbog, der er lettere for medlemsstatemes grænsepoliti at

bruge.

Se medlemsstaternes svar på det svenske formandskabs spørgeskema fra juni 2001 om håndbogens

udformning (Rådets dok. nr. 12290/01 FRONT 55 COMIX 654 af 2.10.2001).

På basis af denne analyse blev der foreslået forskellige mulige fremgangsmåder i

arbejdsdokumentet, herunder:

vedrørende det hensigtsmæssige i at bevare håndbogens nuværende struktur

eller fastslå dens retlige status ved at indføre en klar sondring mellem det

normative instrument på den ene side og den praktiske vejledning for

grænsevagterne på den anden side

vedrørende en "afpudsning" af den nuværende håndbog eller en udbygning af

nogle af afsnittene deri for at udfylde de konstaterede huller og eventuelt

indføre relevante bestemmelser fra andre instrumenter i håndbogen

vedrørende det hensigtsmæssige i at udarbejde en "grundakt" med alle

grundprincipper og grundregler for de ydre grænser, der i overensstemmelse

med traktatens artikel 202 samtidig giver Kommissionen beføjelse til at

vedtage gennemførelsesbestemmelserne for grundakten.

Endvidere fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at stille følgende yderligere

spørgsmål: Da der er tale om at foreslå indførelse af en "fællesskabskodeks for de

ydre grænser", ville det så ikke være relevant at udvide anvendelsesområdet for en

sådan kodeks til også at omfatte de indre grænser og indføre en egentlig

"fællesskabskodeks for personers passage af de fælles grænser", altså en tostrenget

kodeks, en for de ydre grænser og en for de indre grænser.

I slutningen af juli 2003 udsendte formandskabet et spørgeskema med disse

grundlæggende spørgsmål til medlemsstaterne. Langt de fleste delegationer var

positive over for Kommissionens forslag om at sondre mellem det retlige instrument

og den praktiske vejledning og for nødvendigheden af ikke blot at foretage en

afpudsning af håndbogen. De fleste medlemsstater har endnu ikke taget endelig

stilling til de to andre spørgsmål, men understreget, at det var nødvendigt med

yderligere overvejelser, når der kom konkrete forslag på bordet.

Det skal ligeledes understreges, at der sideløbende med disse overvejelser om Den

Fælles Håndbog blev fremlagt forslag vedrørende specifikke spørgsmål, hvor Rådet

havde bedt om en hurtig reaktion fra Kommissionens side, nemlig den mindre

grænsetrafik og stempling af rejsedokumenters. Indholdet i disse forslag indgår

naturligvis i denne forordning, og det er klart, at når forslaget er vedtaget, vil det

erstatte de forskellige punktuelle initiativer på grænseområdet.

FORSLAGETS MÅL OG INDHOLD: FRA REVISION AF DEN FÆLLES HÅNDBOG TIL EN

FÆLLESSKABSKODEKS FOR PERSONERS PASSAGE AF DE FÆLLES GRÆNSER

Formålet med dette forslag, således som oprindelig anført af Kommissionen i

meddelelsen om de ydre grænser, og således som det fremgår af planen for

forvaltning af de ydre grænser (se ovenfor punkt 1), var at omarbejde Den Fælles

Håndbog, dvs. på den ene side fjerne forældede og overflødige bestemmelser i

håndbogen og på den anden side udbygge og afklare de aspekter, der har behov for

det, på basis af en analyse af de problemer, der opstår i marken, resultaterne af

•-•

KpM(2003),502 og KOM(2003) 664.

• .. .

Schengen-evalueringsbesøg, anbefalingerne i "Schengen-kataloget for bedste

praksis" eller arbejdet med dertil knyttede spørgsmål i de relevante instanser i Rådet.

I forbindelse med overvejelserne om dette spørgsmål viste det sig imidlertid, at det

var nødvendigt mere generelt at undersøge alle gældende regler vedrørende

personkontrol ved grænserne — herunder de relevante bestemmelser i Schengen-

konventionen og andre afgørelser truffet af eksekutivkomit&n — for at

konsolideret og sammenhængende tekst for området.

Som allerede nævnt i punkt 1 fandt Kommissionen det endvidere relevant at benytte

lejligheden til at foretage en mere generel regulering af området og også inddrage de

indre grænser, herunder reglerne for midlertidig genindførelse af kontrol ved de indre

grænser for området med fri bevægelighed, når omstændighederne kræver det.

Dette forslag til forordning er således mere end blot en omarbejdning af håndbogen i

bogstavelig forstand, idet formålet er at udarbejde en egentlig "Fællesskabskodeks

for personers passage af de fælles grænser", der omfatter både de "ydre grænser"

(afsnit II) og de "indre grænser" (afsnit III). Det er helt klart, at de to afsnit supplerer

hinanden, hvilket ikke bare skyldes selve definitionen af "ydre grænser" i forhold til

"indre grænser" (se forordningens artikel 2), men også det forhold, at den kontrol,

der er obligatorisk ved de ydre grænser (forordningens afsnit II), er den samme

grænsekontrol, der i medfør af forordningens afsnit III i princippet er forbudt ved de

indre grænser (selv om den kan genindføres midlertidigt og undtagelsesvis, se denne

forordnings artikel 20-24).

Hvad angår de indre grænser, er indholdet i artikel 2 i Schengen-konventionen samt

Schengen-eksekutivkomitens afgørelse SCH/Com-ex(95)20, rev. 2, stort set

overført, dog således at indholdet er tilpasset Fællesskabets retlige ramme. Endvidere

er der indført et nyt element i forhold til de eksisterende regler, nemlig muligheden

for på samme tid at genindføre kontrol ved alle de indre grænser i tilfælde af en

særlig alvorlig grænseoverskridende trussel, herunder navnlig i tilfælde af

grænseoverskridende terrortrusler.

Hvad angår kontrollen ved de udre grænser, skal der skelnes mellem på den ene side

grundprincipperne for kontrol — der er defineret i afsnit II i forordningen, og som i

det væsentligste er en gentagelse af artikel 3-8 i Schengen-konventionen og visse

afsnit i Den Fælles Håndbog — og på den anden side de praktiske retningslinjer for

gennemførelsen af denne kontrol, herunder de særlige regler for kontrol ved de

forskellige typer grænser (til lands, til vands og i luften). Disse retningslinjer

beskrives i forordningens bilag I-XII og vil i fremtiden kunne ændres efter en

udvalgsprocedure i overensstemmelse med traktatens artikel 202 og afgørelse

468/1999/EF.

Grunden til, at disse praktiske retningslinjer fmdes som bilag til grundforordningen,

er, at der er tale om regler, der i vidt omfang allerede eksisterer, da de fleste indgår i

Den Fælles Håndbog eller er en gentagelse af andre eksisterende Schengen-

beslutninger. Det giver mulighed for at samle alle eksisterende regler på

grænseområdet (ydre og indre grænser) i en akt og udarbejde en egentlig

"fællesskabskodeks for personers passage af de fælles grænser".

Itirtt

Samtidig mener Kommissionen, at disse praktiske retningslinjer er egentlige

gennemførelsesbestemmelser for principperne i forordningens afsnit II, og at de

derfor i fremtiden skal kunne ændres ifølge en udvalgsprocedure (se artikel 30 i

denne forordning)1.

Selv om disse retningslinjer i vidt omfang er en gentagelse af bestemmelserne i Den

Fælles Håndbog, er der sket ændringer, hvor det er skønnet nødvendigt, bl.a. for at:

fjerne redundante bestemmelser (f.eks. gentagelse af visse artikler fra

Schengen-konventionen eller visse afsnit fra de fælles konsulære instrukser)

eller overflødige bestemmelser (f.eks. det nuværende punkt 1.1 i afsnit I

vedrørende konsekvenserne af indrejsetilladelsen, da ophold i Schengen-

området i en periode på højst tre måneder allerede er reguleret af andre

bestemmelser2)

videreudvikle visse punkter i lyset af de seneste drøftelser i Rådets kompetente

instanser (f.eks. hvad angår indretning af infrastruktur/separate kontrolbaner

ved landgrænseovergangssteder eller kontrol af private fly), forslag fremsat af

Kommissionen eller en medlemsstat om specifikke spørgsmål (f.eks. om

mindre grænsetrafik, stempling af rejsedokumenter eller afvisning af indrejse)3

samt anbefalingerne i "Schengen-kataloget for bedste praksis". Hvad angår

delen om kontrol ved søgrænserne, har det vist sig nødvendigt at indlede mere

grundlæggende overvejelser med eksperter fra medlemsstaterne. De nye

foreslåede bestemmelser tager således også højde for drøftelserne med disse

eksperter, der fandt sted i Bruxelles den 4. december 2003

tydeliggøre eller ajourføre visse punkter, f.eks. punkterne om sømænd

(nuværende punkt 6.5 i håndbogens afsnit II).

Et skema, der sammenligner bestemmelserne i denne forordning med

bestemmelserne i Schengen-konventionen, i Den Fælles Håndbog og i andre

Schengen-beslutninger, der er blevet erstattet, er vedlagt som bilag XIII. En tabel,

der præciserer, hvilke bestemmelser der ikke er videreført samt grundene til dette

valg, fmdes i begrundelsen.

I forordning (EF) nr. 790/2001 forbeholder Rådet sig "i løbet af den femårige overgangsperiode, som er

nævnt i artikel 67, stk. 1, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab" (betragtning nr. 5)

gennemførelsesbeføjelserne hvad angår visse detaljerede bestemmelser og praktiske regler om

gennemførelsen af kontrol og overvågning af grænserne "indtil Rådet har undersøgt, på hvilke

betingelser sådanne gennemførelsesbeføjelser kan overdrages til Kommissionen efter

overgangsperiodens udløb". Forordning (EF) nr. 789/2001 forbeholder ligeledes Rådet

gennemførelsesbeføjelserne hvad angår visse detaljerede bestemmelser og praktiske regler angående

behandling af visumansøgninger. Dette forbehold, hvad angår beføjelsen til at gennemføre

grænsekontrol, dækker en stor del af de nuværende bestemmelser i Den Fælles Håndbog med bilag.

Kommissionen, der mener, at de to forordninger er en krænkelse af traktatens artikel 202 samt artikel 1

i afgørelse 1999/468/EF har anlagt sag ved EF-Domstolen mod Rådet med påstand om forordning

ernes

ophævelse (EFT C 245 af 1.9.2001, s. 12 — sag C-257/01).

Artikel 20 og 21 i Schengen-konventionen, for hvilke retsgrundlaget i EF-traktaten er artikel

62, stk. 3,

(se ovennævnte afgørelse 1999/436/EF af 20.5.1999).

Den foreslåede udvikling og integration i forslaget til forordning indeholder den

nuværende tekst i

forskellige ~a.g;,,kt,cr -klar-t; at indhOldet skal tilpasses udviklingen i forhandlingerne

om disse

forslag.

Det er klart, at alle de tilpasninger, der er nødvendige som følge af overgangen fra

den mellemstatslige ramme til fællesskabsrammen, er foretaget i den nye tekst

(herunder f.eks. "medlemsstater" i stedet for "kontraherende parter" osv.).

Endelig vil Kommissionen, når man er tilstrækkelig langt fremme med drøftelserne

om dette forslag, indlede overvejelser om udformning og indhold af en praktisk

vejledning for grænsevagterne. I den henseende vil det være relevant at tage højde

for de drøftelser, der allerede har fundet sted om spørgsmålets.

VALG AF RETSGRUNDLAG

Det foreslåede retsgrundlag for denne forordning er EF-traktatens artikel 62, nr. 1 og

2, litra a), da dette instrument både omhandler "foranstaltninger med henblik på i

overensstemmelse med artikel 14 at sikre, at personer, uanset om de er unionsborgere

eller tredjelandsstatsborgere, ikke kontrolleres ved passage af de indre grænser"

(artikel 62, nr. 1), og "foranstaltninger vedrørende passage af medlemsstaternes ydre

grænser", herunder "standarder og procedurer, som medlemsstaterne skal følge ved

udøvelse af personkontrol ved disse grænser (artikel 62, nr. 2, litra a))2.

Da forslaget er baseret på afsnit IV i EF-traktaten "Visum, asyl, indvandring og

andre politikker i forbindelse med den fri bevægelighed for personer", skal det

fremlægges og vedtages under hensyntagen til de protokoller, der er vedlagt som

bilag til Amsterdam-traktaten om Det Forenede Kongeriges, Irlands og Danmarks

stilling. Ifølge artikel 6 i protokollen om integration af Schengen-reglerne i Den

Europæiske Union (Schengen-protokollen) deltager Norge og Island også som

associeret i gennemførelsen og den videre udvikling af Schengen-reglerne. Følgerne

af de forskellige protokoller gennemgås i punkt 5 nedenfor.

SUBSIDIARITETS- OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

I medfør af EF-traktatens artikel 62, nr. i og 2, litra a), har Fællesskabet beføjelse til

at vedtage foranstaltninger både vedrørende passage af medlemsstaternes indre

grænser for at sikre, at der ikke er personkontrol ved grænserne, og vedrørende

passage af de ydre grænser. Disse foranstaltninger skal vedtages senest fem år efter

Amsterdam-traktatens ikrafttrædelse.

De nuværende fællesskabsbestemmelser om passage af medlemsstaternes ydre

grænser samt fjernelse af enhver personkontrol ved de indre grænser er en del af

Schengen-reglerne, der er integreret i Den Europæiske Union. Disse regler skal

imidlertid tydeliggøres, udbygges og suppleres. Det er således klart, at de nuværende

Se bl.a. dokument forelagt af det belgiske formandskab "Forslag til en praktisk vejledning for

grænsevagter" (dok. 12876/01 FRONT 56 COMIX 679 af 17.10.2001).

Se ovennævnte afgørelse nr. 1999/436. I den henseende skal det imidlertid bemærkes, at hvad angår

retsgrundlaget for beslutningen om de endelige udgaver af Den Fælles Håndbog og de fælles konsulære

instrukser (SCH/Com-ex (99)13), er der en forskel mellem de forskellige sproglige udgaver: de

engelske og franske udgaver i EFT L 176 angiver både artikel 62 og 63 i traktaten om oprettelse af Det

Europæiske Fællesskab som retsgrundlag for Den Fælles Håndbog og de fælles konsulære instrukser,

mens alle de andre sproglige udgaver udelukkende angiver artikel 62 i traktaten om oprettelse af Det

Europæiske Fællesskab.

regler for de indre og ydre grænser kun kan udbygges ved at vedtage

fællesskabsforanstaltninger baseret på EF-traktaten.

EF-traktatens artikel 5 fastsætter, at "Fællesskabet handler kun i det omfang, det er

nødvendigt for at nå denne traktats mål ".

Den form, der er valgt til denne fællesskabsforanstaltning, skal gøre det muligt at nå

forslagets målsætning og sikre en så effektiv gennemførelse som mulig.

Da det her foreslåede initiativ, nemlig en "fællesskabskodeks for personers passage

af de fælles grænser", er en videreudvikling af Schengen-reglerne, er det valgte

instrument en forordning, således at der sikres en ensartet gennemførelse i alle de

medlemsstater, der anvender Schengen-reglerne.

FØLGERNE AF DE FORSKELLIGE PROTOKOLLER, DER ER VEDLAGT SOM BILAG TIL

TRAKTATERNE

Retsgrundlaget for forslagene til foranstaltninger vedrørende passage af

medlemsstaternes indre og ydre grænser fmdes i EF-traktatens afsnit IV, og derfor

gælder den variable situation, der er fastlagt i protokollerne om Det Forenede

Kongeriges, Irlands og Danmarks stilling.

Dette forslag er en videreudvikling af Schengen-reglerne. Derfor skal følgerne af de

forskellige protokoller undersøges:

Det Forenede Kongerige og Irland

Ifølge artikel 4 og 5 i protokollen om integration af Schengen-reglerne i Den

Europæiske Union kan "Irland og Det Forenede Kongerige Storbritannien og

Nordirland, der ikke er bundet af Schengen-reglerne, til enhver tid anmode om at

deltage i nogle af eller alle disse regler".

Dette forslag er en videreudvikling af Schengen-reglerne, som Det Forenede

Kongerige og Irland ikke deltager i ifølge afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om

anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og afgørelse

2002/1925/EF af 28. februar 2002 om anmodningen for Irland om at deltage i visse

bestemmelser i Schengen-reglerne. Det Forenede Kongerige og Irland deltager

således ikke i vedtagelsen og er ikke bundet af forslaget og heller ikke forpligtet til at

gennemføre det.

Hvad angår de indre grænser (denne forordnings afsnit III), skal der endvidere tages

højde for protokollen om anvendelse af visse aspekter af artikel 14 i traktaten om

oprettelse af Det Europæiske Fællesskab på Det Forenede Kongerige og på Irland,

ifølge hvilken Det Forenede Kongerige og Irland har ret til at indføre og udøve

personkontrol ved grænserne, herunder ved grænserne til de områder, hvis eksterne

forbindelser henhører under dets ansvar. I henhold til samme protokol har de øvrige

medlemsstater ret til at foretage kontrol af personer, der ankommer til deres område

fra Det Forenede Kongerige eller fra områder, hvis eksterne forbindelser henhører

„under dets ansvar, eller som ankommer fra Irland.

Danmark

Ifølge protokollen om Danmarks stilling, der er vedlagt som bilag til Amsterdam-

traktaten, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås

i henhold til afsnit IV i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, bortset

fra "foranstaltninger, der udpeger de tredjelande, hvis statsborgere skal være i

besiddelse af visum ved passage af medlemsstaternes ydre grænser, eller

foranstaltninger vedrørende en ensartet udformning af visa" (tidligere artikel 100c i

EF-traktaten).

Dette forslag udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, og ifølge artikel 5 i

protokollen gælder det, at "Danmark inden 6 måneder efter, at Rådet har truffet

afgørelse om et forslag om eller et initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter

bestemmelserne i afsnit IV i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

træffer afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale

lovgivning".

Norge og Island

I overensstemmelse med artikel 6, første led, i Schengen-protokollen blev der den

18. maj 1999 indgået en aftale mellem Rådet, Norge og Island om disse to staters

deltagelse i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne'.

Artikel 1 i denne aftale fastsætter, at Norge og Island deltager som associeret i Det

Europæiske Fællesskabs og Den Europæiske Unions aktiviteter på de områder, der er

omfattet af de i bilag A (Schengen-reglerne) og B (bestemmelser i Det Europæiske

Fællesskabs retsakter, der træder i stedet for eller er vedtaget i henhold til Schengen-

aftalen) til denne aftale nævnte bestemmelser eller bestemmelser, der følger heraf.

I henhold til aftalens artikel 2 skal bestemmelserne i alle retsakter eller

foranstaltninger vedtaget af Den Europæiske Union, der ændrer eller udbygger de

integrerede Schengen-regler (bilag A, B), også gennemføres og anvendes af Norge

og Island.

Dette forslag supplerer og videreudvikler Schengen-reglerne som defineret i bilag A

til aftalen.

Det skal derfor drøftes i det "fælles udvalg" som omhandlet i aftalens artikel 4 for at

give Norge og Island mulighed for at "forklare de problemer, de måtte have i

forbindelse med "foranstaltningen, og "udtale sig om alle spørgsmål vedrørende

udviklingen af bestemmelser af betydning for dem eller gennemførelsen heraf'.

TOFASEDE

DEN

FØLGERNE

FOR

NYE

MEDLEMSSTATER

GENNEMFØRELSESPROCEDURE FOR AKTER, DER VIDEREUDVIKLER SCHENGEN-

REGLERNE

Ifølge artikel 3, stk. 1, i tiltrædelsesakten2 er bestemmelserne i Schengen-reglerne og

de retsakter, der bygger derpå eller på anden måde har tilknytning dertil, jf. det bilag,

EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.

EFT L 236 of 23.9.2003, s. 33.

som er omhandlet i den pågældende artikel, bindende for og finder anvendelse i de

nye medlemsstater fra tiltrædelsesdatoen. De bestemmelser og retsakter, som ikke er

omhandlet i det pågældende bilag, er bindende for de nye medlemsstater fra

tiltrædelsesdatoen, men finder først anvendelse i de nye medlemsstater, når Rådet har

truffet afgørelse herom i overensstemmelse med den pågældende artikel (artikel 3,

stk. 2, i tiltrædelsesakten).

Der er tale om den såkaldte "Schengen-gennemførelsesprocedure i to faser", som

betyder, at nogle af Schengen-reglerne er bindende og fmder anvendelse ved

tiltrædelsen af EU, mens andre - nemlig dem, der er tæt knyttet til ophævelsen af

kontrollen ved de indre grænser - er bindende ved tiltrædelsen, men først finder

anvendelse i de nye medlemsstater, når Rådet har truffet den nævnte afgørelse.

Hvad angår Schengen-reglerne om de ydre grænser (artikel 3-8 i Schengen-

konventionen og de dertil knyttede gennemførelsesbeslutninger, herunder Den Fælles

Håndbog), er de opført i det nævnte bilag og er således bindende og fmder

anvendelse i de nye medlemsstater fra tiltrædelsens.

Schengen-bestemmelserne om ophævelse af personkontrol ved de indre grænser

opremses derimod ikke i dette bilag og fmder derfor ikke anvendelse på de nye

medlemsstater fra tiltrædelsen.

Dette forslag, der erstatter og videreudvikler Den Fælles Håndbog samt visse

bestemmelser i Schengen-konventionen med henblik på at indføre en

"fællesskabskodeks for personers passage af de fælles grænser", vil, når det er

vedtaget, udelukkende være bindende og fmde anvendelse på de nye medlemsstater,

hvad angår bestemmelserne om de ydre grænser (afsnit II med dertil knyttede bilag

samt afsnit I og IV, da de henviser til bestemmelserne i afsnit II).

Med hensyn til bestemmelserne om passage af de indre grænser (afsnit III samt

afsnit I og IV, da de henviser til bestemmelserne i afsnit III) vil de først finde

anvendelse i de nye medlemsstater, når Rådet har truffet den afgørelse, der er nævnt i

artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten.

BEMÆRKNINGER TIL ARTIKLERNE

Afsnit I - Almindelige bestemmelser

Artikel 1

Denne artikel definerer formålet med denne forordning, nemlig indførelse af regler

for personers passage af de fælles grænser, der både omfatter regler for kontrol ved

de ydre grænser (afsnit II med bilag) og regler for fjernelse af personkontrol ved de

indre grænser og i særlige situationer genindførelse af kontrol (afsnit III).

Bortset fra artikel 5, stk. 1, litra d), der vedrører konsultation af Schengen-informationssystemet.

Artikel 2

De fleste af defmitionerne i denne artikel er taget fra artikel 1 i Schengen-

konventionen, selv om det i nogle tilfælde har været nødvendigt at afklare eller

videreudvikle nogle af de eksisterende definitioner eller tilføje nye. Det har

endvidere været nødvendigt at tilpasse dem for at tage højde for

fællesskabsterminologien (f.eks. "medlemsstater" i stedet for "kontraherende

parter").

Det er klart, at henvisningen til "medlemsstater" i defmitionerne og generelt i hele

forslaget skal forstås under hensyntagen til på den ene side Schengen-protokollen,

hvad angår Det Forenede Kongeriges og Irlands anvendelse af Schengen-reglerne (se

punkt 5 ovenfor), og på den anden side tiltrædelsestraktatens artikel 3 om de nye

medlemsstaters gennemførelse af Schengen-reglerne i to faser (se punkt 6 ovenfor).

Der skal ligeledes tages højde for Norges og Islands særlige situation i forhold til

Schengen-reglerne, således som præciseret i punkt 5 ovenfor. I begrundelsen

anvendes udtrykket "Schengen-stater" af rent praktiske grunde for at henvise til de

stater, der fuldt ud anvender Schengen-reglerne i overensstemmelse med traktaterne

og de forskellige tilknyttede bilag.

Definitionerne af henholdsvis "indre grænser" og "ydre grænser" stammer

hovedsagelig fra artikel 1 i Schengen-konventionen, der definerer indre grænser som

Schengen-staternes fælles landgrænser, samt deres lufthavne for så vidt angår interne

flyvninger og Schengen-staternes søhavne og havne ved indre vandveje for så vidt

angår færgeruter. Begrebet "havn ved indre vandveje" er tilføjet for også at dække de

tilfælde, hvor en sø grænser op til flere medlemsstater eller et eller flere tredjelande

(f.eks. Bodensøen, der grænser op til Tyskland, Østrig og Schweiz)1.

Definitionen af "intern flyvning" stammer også fra konventionens artikel 1 og

dækker enhver flyvning, der udelukkende er påbegyndt i og går til Schengen-

staternes område.

Definitionen af "færgerute" er tilføjet her, da den fmdes i definitionen af "indre

grænser". Den stammer fra den nuværende definition i den del af håndbogen, der

omhandler kontrol med skibstrafikken (punkt 3.4.1.5 i del II), selv om den er

tilpasset for at være i overensstemmelse med gældende fællesskabsret2.

Begrebet "tredjelandsstatsborger" er defineret negativt, idet defmitionen udelukker

unionsborgere som omhandlet i EF-traktatens artikel 17, stk. 1. Det omfatter således

også flygtninge og statsløse.

Definitionen af "tredjelandsstatsborger, der er indberettet som uønsket" stammer fra

artikel 1 i Schengen-konventionen og henviser til en tredjelandsstatsborger, der efter

artikel 96 er indberettet til Schengen-informationssystemet som uønsket.

Uden at det berører de igangværende forhandlinger med Den Schweiziske Konføderation om

associering af landet til Schengen-reglerne.

Direktiv 2002/6/EF af 18.2.2002 om meldeformaliteter for skibe,,,,der ankommer til og/eller afgår fra

havne i Den Europæiske Unions medlemsstater (EFT L 67

9,3.2002, s. 31) og Rådets direktiv

98/41/EF af 18.6.1998 om registrering af de olibcl&G4:f..,;",, Iså passagerskibe, som sejler til og fra

havne i Fællesskabets medlemsstater (EFT L 188 at2.7.1998,..s.. 35). ,

Begrebet "personer, der er omfattet af fællesskabsretten om fri bevægelighed" er nyt

i forhold til konventionen og omfatter:

unionsborgere

efter

EF-traktatens

artikel

17,

stk.

samt

tredjelandsstatsborgere, der er medlem af en unionsborgers familie, og denne

udøver sin ret til fri bevægelighed i Den Europæiske Union. Der henvises her

til direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres

familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes

område, der giver detaljerede oplysninger om de rettigheder, der er tillagt disse

kategorier af personer (se kommentar til artikel 3).

tredjelandsstatsborgere og deres familiemedlemmer, uanset nationalitet, som i

henhold til aftaler indgået mellem Fællesskabet og dets medlemsstater på den

ene side og disse lande på den anden side, er tillagt en ret til fri bevægelighed,

der svarer til unionsborgernes ret til fri bevægelighed. Denne henvisning

vedrører navnlig de lande, der er omfattet af aftalen om Det Europæiske

Økonomiske Samarbejdsområde og Den Schweiziske Konføderation.

Definitionen af "grænseovergangssted" stammer fra artikel 1 i Schengen-

konventionen og henviser til alle godkendte grænseovergangssteder ved de

forskellige typer grænser.

Begrebet "grænsekontrol" er hentet fra artikel 1 i Schengen-konventionen og er den

kontrol ved grænserne, der uagtet andre kontrolgrunde udelukkende foretages på

grund af den planlagte grænsepassage. For at afklare betydningen og rækkevidden af

begrebet skal det understreges, at det generelle begreb grænsekontrol både omfatter:

—

personkontrol ved grænseovergangsstederne, og

overvågning af strækningerne mellem grænseovergangsstedeme.

Der indføres en definition af "grænsevagt" for i forordningen at afklare, hvilke

nationale myndigheder, der i henhold til den enkelte medlemsstats nationale

lovgivning har til opgave at foretage grænsekontrol.

Hvad angår definitionen af "mindre grænsetrafik", der er ny i forhold til Schengen-

konventionen, henvises der til defmitionen i artikel 3 i forslag til Kommissionens

forordning om indførelse af en ordning for mindre grænsetrafik ved

medlemsstaternes ydre landgrænser, der stadig behandles (se KOM(2003) 502

endelig, 2003/0193(CNS)).

Defmitionen af "transportvirksomhed" er en gentagelse af artikel 1 i Schengen-

konventionen og henviser til enhver fysisk eller juridisk person, der i

erhvervsmæssigt øjemed udfører personbefordring ad de forskellige transportveje.

Defmitionen af "opholdstilladelse" er taget fra artikel 1, stk. 2, i forordning (EF)

nr. 1030/2002

ensartet

udformning

opholdstilladelser

til

tredjelandsstatsborgerel. Defmitionen stammer fra artikel 1 i Schengen-

konventionen, men tilføjer samtidig — af klarhedshensyn — at visa ikke er omfattet af

•

EFT L 157 af 15.6.2002, s. 1.

..artalahx••••••• •

DA- -

definitionen af "opholdstilladelse". Punkt iii) i artikel 1, stk. 2, litra a), i forordning

(EF) nr. 1030/2002, der vedrører udelukkelse fra anvendelsesområdet for forordning

(EF) nr. 1030/2002 for visse opholdstilladelser udstedt af de medlemsstater, der ikke

anvender bestemmelserne i artikel 21 i konventionen om gennemførelse af

Schengen-aftalen (bl.a. Det Forenede Kongerige, der ikke desto mindre anvender

forordning (EF) nr. 1030/2002), er ikke medtaget, da det ikke er relevant for denne

forordning.

Endelig stammer de tre sidste defmitioner fra det nuværende punkt 3.4.1, del II, i

Den Fælles Håndbog.

Artikel 3

Denne artikel definerer forslagets anvendelsesområde, der gælder alle de personer,

der passerer en medlemsstats grænse, uden at det påvirker de rettigheder, der er

tillagt bestemte personkategorier som følge af andre fællesskabsretlige instrumenter.

I øvrigt blev det allerede i selve Schengen-konventions artikel 134 (forældet siden

den 1. maj 1999) foreskrevet, at disse bestemmelser kun fandt anvendelse "i det

omfang, de er [var] forenelige med fællesskabsretten".

Hvad angår de personer, der er omfattet af fællesskabsretten, betyder det, at denne

forordning ikke berører bestemmelserne i direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om

unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på

medlemsstaternes område, og heller ikke de eksisterende aftaler med visse

tredjelande om personers frie bevægelighed (se ovenfor kommentar til artikel 2). Det

omhandlede direktiv foreskriver bl.a. i artikel 5, at unionsborgere kan indrejse på

medlemsstaternes område med et gyldigt identitetskort eller pas (familiemedlemmer

og tredjelandsstatsborgere kan indrejse på basis af et pas, således at der eventuelt kan

kræves visum, der udstedes til dem gratis og med den nødvendige bistand).

Unionsborgere og andre personer, der er omfattet af fællesskabsreglerne om fri

bevægelighed, er derfor kun underlagt den skærpede kontrol efter artikel 6, når der er

formodning om, at den omhandlede person udgør en reel, aktuel og alvorlig trussel

mod en medlemsstats offentlige orden, offentlige sikkerhed eller offentlige sundhed.

Det gælder ligeledes nægtelse af indrejse (artikel 11 i denne forordning): de personer,

der er omfattet af fællesskabsreglerne, kan kun nægtes indrejse, hvis de udgør en

alvorlig trussel mod den offentlige orden, den offentlige sikkerhed eller den

offentlige sundhed i overensstemmelse med artikel 27 i ovennævnte direktiv. Dette

direktiv indeholder ligeledes de nærmere regler og proceduremæssige garantier for

de personer, der er omfattet af fællesskabsreglerne om fri bevægelighed, og som

nægtes indrejse.

Hvad angår flygtninge og personer, der ansøger om international beskyttelse,

vedrører henvisningen først og fremmest de rettigheder, der følger af Geneve-

konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling, som ændret ved New York-

protokollen af 31. januar 1967, samt de forskellige fællesskabsretlige instrumenter,

der allerede er vedtaget, eller som er under vedtagelse, vedrørende international

beskyttelse.

Henvisningen til længerevarende ophold, således som nævnt i direktiv 2003/109/EF,

tager navnlig sigte på at sikre de rettigheder, der følger af direktivet, idet

tredjelandsstatsborgere med længerevarende ophold hakzikLunstige betingelser i

— -

We.

forhold til andre tredjelandsstatsborgere med hensyn til ophold i de andre

medlemsstater.

Afsnit II — Ydre grænser

Artikel 4

Stk. 1 og 2 i denne artikel stammer fra den nuværende artikel 3, stk. 1, i Schengen-

konventionen samt punkt 1.3, 1.3.1, 1.3.2 og 1.3.3 i Den Fælles Håndbog (del I).

Disse bestemmelser fastslår det generelle princip om passage af grænserne ved de

godkendte grænseovergangssteder og inden for åbningstiden samt undtagelserne fra

dette princip, f.eks. i forbindelse med mindre grænsetrafik, lystsejlads eller

kystfiskeri og sømænd, der går i land. En eksisterende praksis er ligeledes tilføjet og

forklaret, nemlig muligheden for at indføre særlige grænseovergangssteder med

henblik på mindre grænsetrafik. Det er i overensstemmelse med Kommissionens

forslag om indførelse af en ordning for mindre grænsetrafik (KOM(2003) 502

endelig).

Listen over alle godkendte grænseovergangssteder fmdes i bilag I til denne

forordning (nuværende bilag 1 i håndbogen).

Stk. 3 er en omformulering af artikel 3, stk. 2, i Schengen-konventionen om

sanktioner for ulovlig passage af grænserne for at sikre større overensstemmelse med

fællesskabsformuleringerne uden derved at ændre princippet. Der er indsat en

henvisning til de internationale forpligtelser vedrørende international beskyttelse.

Den henviser navnlig til artikel 31 i Geneve-konventionen om flygtninge; denne

artikel forbyder bl.a. idømmelse af strafferetlige sanktioner for flygtninge i tilfælde

af ulovlig indrejse eller ophold, hvis de kommer direkte fra det område, hvor deres

liv eller deres frihed var truet, og de indrejser eller opholder sig på værtslandets

område, forudsat at de straks henvender sig til myndighederne og gør rede for de

anerkendte gyldige grunde til deres ulovlige indrejse eller ophold.

Artikel 5

I stk. 1 gentages de indrejsebetingelser, der allerede figurerede i artikel 5, stk. 1, i

Schengen-konventionen. Det skal understreges, at den medlemsstat, ved hvis grænse

en tredjelandsstatsborger henvender sig, er ansvarlig for at foretage indrejsekontrol

ikke bare i egen interesse, men også i alle de andre Schengen-landes interesse, da der

ikke længere er kontrol ved grænserne inden for Schengen-området. Det er bl.a.

derfor, at vurderingen af truslen for den offentlige orden og den indre sikkerhed skal

ske under hensyntagen til alle Schengen-landenes interesse, først og fremmest

gennem SIS-kontrollen, men også gennem de kompetente myndigheders udveksling

af andre relevante oplysninger.

Til de betingelser, der allerede er opført i Schengen-konventionen, er tilføjet en

betingelse om ikke at udgøre en trussel for den offentlige sundhed. Sidstnævnte

betingelse betragtes allerede i nærmere afgrænsede tilfælde som en gyldig grund for

at nægte en unionsborger indrejse (direktiv 64/221/EØF). Betingelsen gentages i det

nye direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres

familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område,

der fastslår betingelserne for at anvende dette kriterium. Indførelse af begrebet

offentlig sundhed i forordningen giver mulighed for at skabe sammenhæng mellem

de to retsakter og undgå forskelsbehandling mellem unionsborgere og

tredjelandsstatsborgere.

De dokumenter, der er gyldige med henblik på grænsepassage, er defineret i

eksekutivkomiteens afgørelser SCH/Com-ex (98)56 og SCH/Com-ex (99)14 af

28.4.19991, der bl.a. indeholder en liste over rejsedokumenter, der giver mulighedfor

at passere de ydre grænser, og som kan forsynes med ensartet visum, der

regelmæssigt ajourføres af Rådets generalsekretariat.

Stk. 2 henviser til bilag II, hvad angår den dokumentation og de oplysninger, der

underbygger, at betingelserne i stk. 1, er opfyldt. Det er klart, at der ikke skal kræves

dokumentation for grundene til indrejse med henblik på et ophold af kort varighed i

medlemsstaterne af tredjelandsstatsborgere, der besidder en gyldig opholdstilladelse

udstedt af en medlemsstat. Til de allerede eksisterende kategorier (rejser i

erhvervsøjemed, turistrejser osv.) er der tilføjet et punkt om dokumentation, der skal

fremlægges af personer, der er omfattet af ordningen for mindre grænsetrafik. Det

hænger sammen med de to forslag i Kommissionens forordning om indførelse af en

ordning for mindre grænsetrafik ved medlemsstaternes ydre landgrænser

(KOM(2003) 502 endelig), der blandt indrejsebetingelserne nævner "dokumenter,

der beviser, at de har status som indbyggere i grænseområderne, og at de har legitime

grunde til hyppigt at passere grænsen i forbindelse med mindre grænsetrafik, såsom

familiemæssig tilknytning eller sociale, kulturelle eller økonomiske grunde". Det er

således nødvendigt i hvert fald til orientering at præcisere, hvilke typer dokumenter

der faktisk kan kræves af indbyggere i grænseområder inden for rammerne af

ordningen for mindre grænsetrafik. Endvidere er der tilføjet et sidste punkt om

at besidde

visumpligtige tredjelandsstatsborgeres forpligtelse til

rejsesygeforsikring. Dette er en mindre tilpasning af det punkt, der for nylig er indsat

i håndbogen med Rådets beslutning om rejsesygeforsikring (beslutning 17/2004/EF

af 22. december 2003).

Stk. 3 vedrører de kriterier, der gælder for vurdering af subsistensmidler; stykket

henviser til bilag III (nuværende bilag 10 i håndbogen) med hensyn til de

referencebeløb, der årligt fastsættes af hver medlemsstats nationale myndigheder.

Princippet i stk. 4 indgår ikke udtrykkeligt i artikel 5 i Schengen-konventionen, men

følger af konventionens artikel 21 (der giver mulighed for, at indehaveren af en

gyldig opholdstilladelse udstedt af en Schengen-stat kan færdes frit i de andre

Schengen-stater i en tremåneders periode). Det nævnes endvidere i det nuværende

punkt 6.2 i del II i håndbogen.

Stk. 5 er en gentagelse af bestemmelserne i artikel 5, stk. 3, i Schengen-konventionen

om tilladelse til gennemrejse for tredjelandsstatsborgere, der er i besiddelse af en

opholdstilladelse eller et returvisum udstedt af en Schengen-stat — selv om de ikke

opfylder indrejsebetingelserne — medmindre de pågældende er opført på den

nationale liste over uønskede udlændinge.

`EFT L 239 af 22.9.2000, s. 207 og 298: '?"'

Endelig præciseres det i stk. 7, at listen over opholdstilladelser, som de to foregående

stykker henviser til, omfatter både opholdstilladelser udstedt af medlemsstaterne (fra

den 12. august 2004) i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1030/2002 om

ensartet udformning af opholdstilladelser, og de tilladelser og returvisa, der figurerer

i bilag 4 i de fælles konsulære instrukser.

Artikel 6

Denne artikel, der hovedsagelig gengiver indholdet af den nuværende artikel 6, stk. 1

og 2, i Schengen-konventionen, samt det nuværende punkt 1.2 i del II i Den Fælles

Håndbog, definerer de ensartede principper, ifølge hvilke grænsekontrollen skal

udføres.

Stk. 2 præciserer, at alle personer, herunder også unionsborgere, der passerer en

medlemsstats ydre grænse, skal underkastes en kontrol, der gør det muligt at fastslå

deres identitet på grundlag af forelagt eller forevist rejselegitimation. Det præciseres

endvidere, at kontrollen skal foretages i overensstemmelse med den nationale

lovgivning, og at den også kan omfatte kontrol af motorkøretøjer og genstande, som

personer, der passerer grænsen, er i besiddelse af. Det skal imidlertid understreges, at

inden for rammerne af denne forordning er formålet med kontrol af køretøjer og

genstande, der tilhører den person, der passerer en ydre grænse, udelukkende at sikre,

at betingelserne i artikel 5 er opfyldt, herunder forebyggelse af ulovlig indvandring

(f.eks. for at sikre, at der ikke er ulovlige indvandrere skjult i et køretøj) og mulige

trusler mod medlemsstaternes indre sikkerhed og offentlige orden (f.eks. for at sikre,

at den omhandlede person ikke besidder våben eller andre farlige genstande). Det

forhindrer naturligvis ikke, at der gennemføres anden form for kontrol (f.eks.

toldmæssig, veterinær eller fytosanitær kontrol) i overensstemmelse med

fællesskabslovgivningen eller den relevante nationale lovgivning.

Endvidere skal tredjelandsstatsborgere underkastes en skærpet kontrol ved ind- og

udrejse (stk. 3), der giver mulighed for at undersøge grundene til deres indrejse på

medlemsstaternes område og sikre sig, at de ikke udgør en trussel for

medlemsstaternes offentlige orden, indre sikkerhed og offentlige sundhed.

Som allerede nævnt (se kommentar til artikel 3) kan der ikke foretages skærpet

kontrol af personer, der er omfattet af fællesskabsreglerne om fri bevægelighed,

medmindre der er formodning om, at den omhandlede person udgør en reel, aktuel

og alvorlig trussel mod en medlemsstats offentlige orden, offentlige sikkerhed eller

offentlige sundhed.

Endelig henviser stk. 4 til bilag 4, hvad angår de praktiske retningslinjer for

personkontrol.

Artikel 7

Denne artikel gengiver med ændringer den nuværende artikel 6, stk. 2, litra e), i

Schengen-konventionen. Den nye formulering, herunder navnlig den begrænsede

mulighed for lempelser i tilfælde af "særlige og uforudsete omstændigheder",

baseret på Kommissionens forslag om forpligtelsen for medlemsstaterne

kompetente myndigheder til systematisk at stemple tredjelandsstatsb

ormes

rejsedokumenter (KOM(2003) 664 af 6. november 2003). Endvidert.,--_

tredjelandsstatsborgeres mulighed for at

deres rejsedokument stemplet, selv om

der er indført en lempelse af kontrollen ved de ydre grænser, ligeledes taget fra

ovennævnte forslag og indsat her.

Stk. 3 fastsætter de praktiske retningslinjer for lempelse af kontrollen samt de

prioriteringskriterier, der er opført i bilag V. Som i de nuværende regler skal kontrol

med indrejsetrafikken prioriteres højere end kontrol med udrejsetrafikken.

Artikel 8

Der er tale om en ny artikel med horisontale bestemmelser om indretning af separate

kontrolbaner ved grænseovergangsstedeme samt om mindstekrav i forbindelse med

skiltning. Forpligtelsen til at indrette separate kontrolbaner for at sondre mellem

kontrolbaner til personer, der er omfattet af fællesskabsretten om fri bevægelighed,

og kontrolbaner til tredjelandsstatsborgere ifølge afgørelse SCH/Com-ex(94)17,

rev. 41, gælder på nuværende tidspunkt udelukkende for internationale lufthavne. I

samme afgørelse foreskrives der ensartede mindstekrav i forbindelse med skiltning

for at sondre mellem EU-borgere og ikke-EU-borgere. Hvad angår søgrænserne,

herunder navnlig kontrol af personer om bord på færger, foreskrives det i det

nuværende punkt 3.4.4.5 i del II i håndbogen, at "Infrastrukturen skal indrettes med

henblik herpå alt efter de eksisterende muligheder" for at adskille kontrollen af

borgere i Den Europæiske Union og i Det Europæiske Økonomiske

Samarbejdsområde (EØS) på den ene side og tredjelandsstatsborgere på den anden.

De nuværende regler indeholder ingen bestemmelser om indretning af infrastrukturen

ved landgrænserne.

Denne nye artikel er således baseret på de eksisterende bestemmelser, samtidig med

at der også tages højde for det arbejde, der blev indledt i 2003 i "Grænsegruppen",

herunder navnlig forslaget til beslutning om fastsættelse af mindstekrav i forbindelse

med skiltning ved grænseovergangsstede?, samt Rådets konklusioner om separate

baner ved de ydre grænseovergangssteder3.

Forpligtelsen til at indrette separate kontrolbaner bevares, hvad angår internationale

lufthavne. Det er derimod frivilligt, om man vil indrette separate baner ved

medlemsstaternes sø- og landgrænseovergangssteder. Særlige bestemmelser om

indretning af baner ved landgrænserne fordes i bilag X (se kommentar nedenfor).

Hvad angår mindstekravene, er indholdet i ovennævnte forslag til beslutning

fastholdt for at tage højde for nødvendigheden af også at lade schweiziske

statsborgere og deres familiemedlemmer være omfattet af fællesskabsretten om fri

bevægelighed efter ikrafttrædelsen den 1. juni 2002 af aftalen om fri bevægelighed

for personer, der er indgået med Den Schweiziske Konføderation. Det skal

bemærkes, at de personer, der er omfattet af fællesskabsretten om fri bevægelighed,

ligeledes kan bruge de andre baner, der ikke længere er mærket "NON EU/EEA"

men "ALL PASSPORTS". Modellerne til disse skilte findes i bilag VI.

EFT L 239-af 22.9.2000, s'•468.

C84/03 FRONT

186 COMIX 769.

Rådets clo

-`'Zti`nieiit'nrA49816j.

Senest den 31. maj 2009 skal medlemsstaterne have tilpasset alle skilte ved

grænseovergangsstederne; hvis de imidlertid opsætter nye skilte eller udskifter

eksisterende skilte inden denne dato, skal de her fastsatte mindstekrav overholdes.

Det fremgår ligeledes af ovennævnte forslag.

Ved grænserne mellem de medlemsstater, der endnu ikke har ophævet kontrollen ved

deres fælles grænser på grund af anvendelsen af Schengen-reglerne i to faser, er

anvendelsen af denne artikel frivillig. Det skyldes ønsket om ikke at pålægge

medlemsstaterne for store investeringer ved grænser som i sagens natur kun er

"midlertidige" ydre grænser.

Artikel 9

Stempling af rejsedokumenter reguleres på nuværende tidspunkt i punkt 2.1. i del II i

Den Fælles Håndbog. I overensstemmelse med forslaget om stempling nævnt

ovenfor indføres der en forpligtelse til "systematisk" at stemple rejsedokumenter ved

indrejse (stk. 1).

Stk. 2 omhandler undtagelser fra princippet om stempling af tredjelandsstatsborgeres

rejsedokumenter: ud over at overtage de allerede gældende undtagelser i punkt 2.1.1,

2.1.5 og 2.1.6 i del II i Den Fælles Håndbog indføres der en undtagelse fra kravet om

stempling for personer, der er omfattet af ordningen for mindre grænsetrafik for at

sikre overensstemmelse med ovennævnte forslag om mindre grænsetrafik og om

stempling.

Hvad angår udrejsestempel, præciseres det i stk. 3, at dette systematisk skal påføres

dokumenter med visum til flere indrejser med en begrænsning af det samlede

opholds varighed.

Endelig henviser stk. 4 til bilag VII, hvad angår de praktiske retningslinjer for

stempling. Retningslinjerne for påføring af stempel samt form og øvrige

karakteristika er ikke ændret; der er imidlertid tilføjet bestemmelser, der gengiver

Rådets (RIA) konklusioner fra den 5. og 6. juni 2003 om de særlige

sikkerhedskendetegn ved de fælles ind- og udrejsestempler (Rådets dokument

nr. 9390/03 FRONT 60 COMIX 308). Ifølge disse bestemmelser skal

sikkerhedskoderne ændres hyppigt, og den samme sikkerhedskode må højst gælde i

61 måned. Endvidere indføres der en udveksling af oplysninger om stemplernes

sikkerhedskoder samt om bortkomne eller stjålne stempler; denne udveksling sker

via de nationale kontaktpunkter med henblik på udveksling af oplysninger

vedrørende de sikkerhedskoder, der benyttes til de fælles ind- og udrejsestempler ved

grænseovergangsstederne (se Rådets dokument nr. 7221/03 FRONT 23 COMIX 147

(KUN TIL INTERN BRUG).

Artikel 10

Denne

artikel

vedrørende

overvågning

strækningerne

mellem

grænseovergangsstederne stammer fra artikel 6, stk. 3, i Schengen-konventionen og

punkt 2.2 i del II i Den Fælles Håndbog. Det understreges ligeledes, at eventuelle

retningslinjer for gennemførelsen af overvågningen fastsættes i overensstemmelse

med udvalgsproceduren, jf. artikel 30 i denne forordning.

Artikel 11

Denne artikels stk. 1 er baseret på artikel 5, stk. 2, i Schengen-konventionen og

vedrører nægtelse af indrejse for tredjelandsstatsborgere, der ikke opfylder alle

indrejsebetingelserne efter artikel 6 i denne forordning, herunder det forhold, at en

medlemsstat undtagelsesvis kan tillade indrejse på dens eget område af humanitære

grunde, af hensyn til internationale forpligtelser, bl.a. på asylområdet, eller af hensyn

til nationale interesser.

Stk. 2 vedrører det tilfælde, hvor en person ikke er i besiddelse af et visum — og

således ikke opfylder en af indrejsebetingelserne — men som imidlertid opfylder

betingelserne for at

udstedt et visum ved grænsen i overensstemmelse med

bestemmelserne i artikel 1 i forordning (EF) nr. 415/2003. Der er navnlig tale om

tilfælde, hvor den omhandlede person ikke har været i stand til på forhånd at søge om

visum af uforudsigelige og tvingende grunde, men opfylder alle de andre

indrejsebetingelser, og hjemrejsen til oprindelses- eller transitlandet er garanteret.

Det skal bemærkes, at punkt 5 og 5.1 i del II i håndbogen er blevet udskiftet af en

henvisning til selve forordningen, efter at forordning (EF) nr. 415/2003 trådte i kraft.

Stk. 3 er baseret på punkt 1.4.1 og 1.4.2 i del II i Den Fælles Håndbog. Der er

ligeledes indført en henvisning til den ensartede formular i bilag VIII, del B, ved

hvilken en tredjelandsstatsborger anerkender modtagelse af beslutningen om

nægtelse af indrejse. I samme bilag (del A) fmdes de praktiske retningslinjer for

nægtelse af indrejse.

Stk. 4 fastslår grænsevagternes forpligtelse til at sørge

tredjelandsstatsborgere, som er blevet nægtet indrejse, ikke indrejser.

Artikel 12

Denne artikel stammer fra stk. 4 og 5 i artikel 6 i Schengen-konventionen, der

pålægger medlemsstaterne at indsætte "tilstrækkeligt og kvalificeret personale", men

tilføjer at "ressourcerne" også skal have et omfang, der giver mulighed for at sikre et

højt kontrolniveau ved de ydre grænser.

Artikel 13

Indholdet i denne artikels stk. 1 stammer fra punkt 1.1.1 og 1.1.2 i del II i Den Fælles

Håndbog; det præciseres blot, at grænsevagterne med henblik på denne forordning

foretager grænsekontrol i henhold til den nationale lovgivning, og at de har de

strafferetlige beføjelser, der følger af den nationale lovgivning.

Formålet med stk. 3 er at integrere listen over de nationale tjenester, der har til

opgave at føre kontrol ved grænserne, i forordningen som bilag IX (i stedet for at

indføre denne liste i selve retsakten, som det på nuværende tidspunkt er tilfældet med

Den Fælles Håndbog).

Det nye stk. 4 indfører en forpligtelse for medlemsstaterne til — når flere nationale

tjenester ifølge den nationale lovgivning har til opgave at føre kontrol ved grænserne

— at koordinere samarbejdet mellem de forskellige tjenester, hvilket er afgørende for

en effektiv personkontrol ved grænserne.

for,

Artikel 14

Denne artikel erstatter artikel 7 i Schengen-konventionen og punkt 4, 4.1 og 4.2 i

del II i Den Fælles Håndbog vedrørende samarbejde mellem medlemsstaterne med

henblik på en effektiv grænsekontrol. I stedet for fuldt ud at overtage indholdet i de

eksisterende bestemmelser henvises der til det kommende "europæiske agentur for

forvaltning af det operative samarbejde ved medlemsstaternes ydre grænser", idet

agenturet, når det er oprettet, vil få ansvaret for de opgaver, der er knyttet til det

operative samarbejde mellem medlemsstaterne, nemlig udveksling af oplysninger,

harmonisering af instrukser samt det fælles uddannelsesprogram for grænsevagter,

koordinering af fælles aktioner mellem medlemsstaterne, fælles risikovurdering og

endelig forvaltning af det fælles tekniske udstyr.

Artikel 15

Der er tale om en ny artikel inspireret af nuværende praksis samt de konklusioner,

Rådet (MA) vedtog den 27. og 28. november 20031 vedrørende indførelse af smidige

kontrolforanstaltninger ved landgrænserne i lyset af udvidelsen af Den Europæiske

Union.

Som følge af Schengen-gennemførelsesordningen i to faser (se punkt 6 ovenfor) vil

de nye medlemsstater ikke straks efter tiltrædelsen anvende alle Schengen-reglerne,

og der vil fortsat være personkontrol ved de fælles grænser mellem de nuværende og

de nye medlemsstater og mellem de nye medlemsstater, indtil de nye medlemsstater

fuldt ud anvender samtlige Schengen-regler. Det skal endvidere understreges, at de

regler, der gælder for disse grænser — der kan betragtes som "midlertidige ydre

grænser" — er de samme som for Schengen-områdets ydre grænser.

Derfor foreskrives det i stk. 1, at de medlemsstater, der ikke anvender artikel 18 — og

som derfor endnu ikke har ophævet kontrollen ved deres fælles landgrænser — indtil

denne kontrol ophæves, kan foretage fælles kontrol ved deres grænser, samtidig med

at de skal overholde de principper og kriterier, der opstilles i denne forordning

vedrørende kontrol ved de ydre grænser. De konkrete regler for gennemførelsen af

denne fælles kontrol kan fastsættes inden for rammerne af bilaterale arrangementer

mellem medlemsstaterne, der skal oplyse Kommissionen herom.

Kapitel 4 - Specifikke retningslinjer for kontrol og særordninger

Artikel 16

Denne artikel henviser til bilag X, hvad angår specifikke retningslinjer for kontrol for

de forskellige typer grænser (land-, luft- og søgrænser) samt for de forskellige

transportmidler, der anvendes til passage af medlemsstaternes ydre grænser.

Nedenfor gives detaljerede kommentarer til de væsentligste ændringer i forhold til de

eksisterende bestemmelser.

Se Rådets dokument nr. 15i)-13/P~E131‘41X

704 af 19.11.2003.

Landgrænser

Punkt 1.1 regulerer kontrollen med vejtrafikken og er stort set en gentagelse af

punkt 3.1 i del II i Den Fælles Håndbog. Her indsættes bestemmelser om muligheden

for at indrette separate kontrolbaner ved landgrænseovergangsstederne under

hensyntagen til Rådets konklusioner af 8. maj 2003 (se også kommentarerne til de

horisontale bestemmelser i den henseende).

obligatorisk

ved

ikke

kontrolbaner

separate

Indretningen

landgrænseovergangsstederne; det er en mulighed, medlemsstaterne har, hvis de

finder det hensigtsmæssigt, og hvis omstændighederne — navnlig de lokale

trafikbetingelser — tillader det. Endvidere kan medlemsstaternes kompetente

myndigheder på et hvilket som helst tidspunkt ophæve anvendelsen af separate

baner, hvis der foreligger "særlige omstændigheder", og "når trafiksituationen og

infrastrukturen kræver det" (det stammer ligeledes fra ovennævnte konklusioner fra

Rådet).

Når en medlemsstat imidlertid beslutter at anvende separate baner ved

landgrænseovergangsstederne, skal de ensartede mindstekrav for skiltning anvendes,

jf. artikel 8.

Medlemsstaterne kan også indrette særlige kontrolbaner for personer, der er omfattet

af en ordning for mindre grænsetrafik. Det er i overensstemmelse med ovennævnte

forslag til forordning om mindre grænsetrafik.

Punkt 1.2 regulerer kontrollen med jernbanetrafikken og er baseret på punkt 3.2 i

del II i Den Fælles Håndbog. Denne del er ikke blevet ændret indholdsmæssigt, men

udelukkende hvad angår form og sprog for at gøre den klarere.

Luftgrænser

Punkt 2 i bilag X indeholder punkt 3.3 og 3.3.1-3.3.7 (undtagen ugyldige eller

redundante bestemmelser som f.eks. gengivelsen af artikel 4 i Schengen-

konventionen eller eksemplerne) i del II i Den Fælles Håndbog, visse dele af

afgørelse SCH-Com-ex (94)17, rev. 4, samt de retningslinjer, der er fastlagt af

arbejdsgruppen "Grænser" om forbedring af effektiviteten af kontrollen i forbindelse

med international civil luftfart (passagerer i forbindelse med private flyvninger) den

5. juni 2003'.

Punkt 2.1 i dette afsnit vedrører procedurerne for kontrol af personer i internationale

lufthavne.

For at kunne skelne mellem passagerer på interne flyvninger, der ikke er underkastet

kontrol, og passagerer på alle andre fly, der skal kontrolleres, skal der træffes en

række foranstaltninger for at sikre en fysisk adskillelse af passagerne. Med henblik

herpå har medlemsstaternes relevante myndigheder pligt til i samarbejde med

lufthavnsmyndighederne at etablere hensigtsmæssige infrastrukturer. I praksis kan

tiffient nf: 7S2/1 /03 REV

dette ske ved at adskille kontrolområderne,

passagerstrømmen fra separate terminaler osv.

adskille

behandlingen

Det fastsættes dernæst, hvor passagerer og deres håndbagage, navnlig i forbindelse

med transferpassagerer, skal kontrolleres.

Det præciseres endvidere, at personkontrollen i princippet skal ske uden for flyet;

med henblik herpå skal medlemsstaterne i samråd og samarbejde med

lufthavnsmyndighederne og transportvirksomhederne træffe de nødvendige

foranstaltninger, således at passagerne kan kanaliseres mod kontrolfaciliteterne. De

særlige regler for kontrollen af flybesætningen fastsættes i bilag XI.

Det fastsættes endvidere, at hvis et fly i international lufttrafik eller et udenlandsk fly

på grund af force majeure eller overhængende fare eller efter instrukser fra

myndighederne skal lande på et område, der ikke er godkendt som

grænseovergangssted, må flyet kun fortsætte flyvningen efter tilladelse fra

grænsekontrolmyndighederne. De relevante bestemmelser for kontrol af personer kan

under ingen omstændigheder fraviges.

Punkt 2.2 vedrører de særlige kontrolprocedurer i lufthavne, der ikke har status af

internationale lufthavne (flyvepladser). I lyset af den mere begrænsede trafik i denne

type lufthavne i forhold til internationale lufthavne er det generelt ikke nødvendigt

hverken at etablere strukturer med henblik på en fysisk adskillelse af passagerer eller

at sikre, at der permanent er kontrolpersonale til stede. Dette berører ikke

bestemmelserne i forordning (EF) nr. 2320/2002 om fastsættelse af fælles

bestemmelser om sikkerhed inden for civil luftfart, herunder medlemsstaternes

forpligtelse til at foretage en inspektion/filtrering af passagerne for at forhindre, at

ulovlige varer indføres i security-beskyttede områder eller om bord på fly. Det skal

endvidere sikres, at kontrolpersonalet kan komme til stede i tide, hvis der er behov

for det. Lederen af flyvepladsen skal med henblik herpå i tilstrækkelig god tid

underrette grænsekontrolmyndighederne om, at et fly i international lufttrafik

ankommer eller afgår.

Punkt 2.3 omfatter bestemmelserne i punkt 3.3.5 og 3.3.7 vedrørende private

flyvninger (herunder svævefly og ultralette fly), idet der tages hensyn til de

retningslinjer, der er fastsat af arbejdsgruppen "Grænser" om forbedring af

effektiviteten af kontrollen i forbindelse med international civil luftfart, jf. ovenfor.

I forhold til de eksisterende bestemmelser tilføjes det, at flykaptajnen før afgang skal

sende grænsekontrolmyndighederne i bestemmelsesmedlemsstaten og eventuelt i den

medlemsstat, hvor flyet først lander, en "generel erklæring" med flyveplanen (i

overensstemmelse med bilag 2 i konventionen om international civil luftfart) og

oplysninger om passagernes identitet.

Når et privat fly fra et tredjeland på vej mod en medlemsstat mellemlander på en

anden medlemsstats område, skal medlemsstatens relevante myndigheder altid

foretage en kontrol og påføre ovennævnte generelle erklæring et indrejsestempel,

således at bestemmelsesmedlemsstaten ved, at der allerede er foretaget kontrol.

Hvis der er tvivl om, hvor et privat fly kommer fra eller er på vej hen - og dermed

om der er tale om en intern flyvning - s

Under_alLe orr

ndigheder altid

DA,

-4- -•

foretages en personkontrol. Dette gælder både i internationale lufthavne og på

flyvepladser.

Det præciseres desuden, at reglerne for svævefly, ultralette fly, helikoptere og

lignende fastsættes i national ret eller eventuelt i bilaterale aftaler.

Søgrænser

Dette afsnit, navnlig punktet om kontrol med skibstrafikken (3.1), er blevet

undersøgt indgående i lyset af de problemer, som anvendelsen af de nuværende

bestemmelser i Den Fælles Håndbog har skabt, bl.a. ved evalueringen af

gennemførelsen af Schengen-konventionen. Der er desuden taget hensyn til

bemærkningerne i forbindelse med en feasibility-undersøgelse om kontrollen med

EU's søgrænser, som CIVIPOL Conseils har gennemført; konklusionerne af

undersøgelsen blev fremlagt i juli 2003. Bestemmelserne i dette afsnit omfatter

desuden både indholdet af programmet med foranstaltninger til bekæmpelse af

ulovlig indvandring ved Den Europæiske Unions medlemsstaters søgrænser, som

Rådet vedtog den 27. november 20031, og udvekslingerne af synspunkter den

4. december 2003 på det uformelle møde mellem medlemsstaternes eksperter om

denne del af teksten.

I punkt 3.1 i dette afsnit gengives hele afsnittet om "kontrol med skibstrafikken"

(nuværende punkt 3.4 i del II) i Den Fælles Håndbog.

Det er ikke vurderet at være nødvendigt at medtage visse af definitionerne under det

nuværende punkt 3.4.1 (f.eks. "skibstrafik", "passagerer" og "besætning"). De andre

definitioner - "færgerute", "krydstogtskib" og "kystfiskeri" - er indsat i artikel 2.

Det nye punkt 3.2 i bilag X samler punkterne under 3.4.4 vedrørende specifikke

retningslinjer for bestemte typer skibsfart. I betragtning af definitionen af indre og

ydre søgrænser (se artikel 2 i denne forordning) er havne i princippet altid ydre

grænser; alle skibe skal således kontrolleres ved hver ankomst og hver afsejling, da

det er umuligt at vide, hvad der sker uden for havnene, enten i territorialfarvand eller

internationalt farvand (om der tages personer eller varer om bord, eller om sådanne

går/transporteres fra borde). I lyset af arten af visse typer skibsfart kan princippet om

systematisk kontrol opgives.

Punkt 3.4.4.1 i Den Fælles Håndbog er ikke medtaget i denne del, da der i

forbindelse med færger i rutefart mellem to havne i Schengen-lande er tale om

passage af de indre og ikke de ydre grænser.

Punkt 3.2.1-3.2.3 vedrører krydstogtskibe. De svarer til det nuværende punkt 3.4.4.2,

der er blevet suppleret for at medtage dels retningslinjerne fra programmet med

foranstaltninger til bekæmpelse af ulovlig indvandring af søvejen, dels

henstillingerne vedrørende krydstogtskibe i kataloget over god Schengen-praksis.

Passagerer på krydstogtskibe skal i princippet kun kontrolleres ved den første og den

sidste havn i Schengen-området, men det er fastsat, at kontrollen dog kan finde sted i

andre havne under rejsen afhængig af vurderingen af risikoen for ulovlig

Rådetvlokument nr. 15445/03 FRONT 172 COMIX 731.

•

indvandring. Det præciseres desuden, hvad der skal ske med personer, der nægtes

indrejse.

Punkt 3.2.4-3.2.7 svarer til punkt 3.4.4.3 om lystsejlads. De omfatter ligeledes de nye

bestemmelser som følge af henstillingerne i førnævnte program med foranstaltninger

til bekæmpelse af ulovlig indvandring og henstillingerne i kataloget over god

Schengen-praksis. Det fastsættes, at lystfartøjer har pligt til at anlægge en godkendt

indrejsehavn, og at hvis der i særlige tilfælde eller på grund af force majeure sker en

fravigelse herfra, skal grænsekontrolmyndighederne informeres. Myndighederne skal

forelægges et dokument med alle skibets tekniske data og navnene på alle de

personer, der befinder sig om bord. Der accepteres fravigelser herfra for personer,

der foretager lystsejlads frem og tilbage på samme dag, og som er kendt af

havnemyndighederne, dog med forbehold af vurderingen af risikoen for ulovlig

indvandring.

Punkt 3.2.8 og 3.2.9 vedrører kystfiskeri (nuværende punkt 3.4.4.4 i Den Fælles

Håndbog) med lignende ændringer som i de tidligere punkter. Der foretages ikke

systematisk kontrol af kystfiskerfartøjer, der hver eller næsten hver dag kommer i

havn, dog med forbehold af vurderingen af risikoen for ulovlig indvandring. Det

fastsættes, at skibsføreren skal informere myndighederne om alle ændringer i

besætningens sammensætning, samt om der eventuelt er passagerer om bord.

Punkt 3.2.10 er næsten identisk med punkt 3.4.4.5 i Den Fælles Håndbog om færger i

rutefart, der er underkastet kontrol.

Punkt 3.3 vedrører indlandsskibsfarten og er ikke blevet ændret i forhold til

punkt 3.5. i del II i Den Fælles Håndbog. Alt andet lige finder de samme

bestemmelser som for kontrollen med søgrænserne i praksis anvendelse på denne

type skibsfart.

Artikel 17

Denne artikel giver mulighed for at indføre særlige kontrolordninger for visse

kategorier af personer, herunder flypiloter, sømænd, indehavere af diplomatiske pas,

officielle pas eller tjenestepas, medlemmer af internationale organisationer,

grænsearbejdere og mindreårige. Disse særordninger er opført i bilag XI. Dette bilag

indeholder en del af bestemmelserne i det nuværende punkt 6 i del II i Den Fælles

Håndbog med undtagelse af punkt 6.1 (vedrørende EU-borgere og deres

familiemedlemmer), punkt 6.2 (tredjelandsstatsborgere, der er i besiddelse af en

opholdstilladelse udstedt af en anden medlemsstat), punkt 6.3 (flygtninge og

statsløse), punkt 6.9 (grupperejser) og punkt 6.10 (ansøgning om asyl ved grænsen).

Punkt 6.1. er ikke medtaget, fordi reglerne for EU-borgeres indrejse og ophold og

generelt for personer, der er omfattet af fællesskabsretten vedrørende fri

bevægelighed, som forklaret ovenfor allerede er omfattet af de relevante

bestemmelser i fællesskabsretten på området. Det er således ikke nødvendigt her at

gengive bestemmelser, der allerede er indeholdt i andre fællesskabsretsakter; under

alle omstændigheder fastsættes det klart i artikel 3 i denne forordning, at de

rettigheder, som personer, der er omfattet af fællesskabsretten vedrørende fri

bevægelighed, nydej ikke påvirkea,af bestemmelserne i denne forordning.

Punkt 6.2 er allerede medtaget i artikel 6, stk. 4, i denne forordning.

Punkt 6.3 er ikke medtaget, for det første fordi anerkendelsen af

tredjelandsstatsborgeres, herunder flygtninges og statsløses, rejsedokumenter ikke er

harmoniseret og derfor henhører under den enkelte medlemsstats beføjelser; på

nuværende tidspunkt nøjes medlemsstaterne med at informere Rådets

Generalsekretariat om deres beslutninger på området' (og desuden er dette punkt

ikke længere ajour). Visareglerne for disse kategorier af personer er allerede fastsat i

artikel 3 i forordning (EF) nr. 539/2001, og det er derfor ikke nødvendigt at indsætte

særlige bestemmelser her. Andet afsnit i det nuværende punkt 6.3.2. i del II i Den

Fælles Håndbog ("indehavere af et rejsedokument for statsløse er visumpligtige,

medmindre de har faet udstedt en opholdstilladelse af [et Schengen-land]") er endda i

strid med forordning (EF) nr. 539/2001, for så vidt som denne forordning tillader at

fritage statsløse for visumpligt, hvis det tredjeland, hvor de har deres bopæl, har

udstedt deres rejsedokument (forordningens artikel 3, andet led).

Punkt 6.9 vedrørende muligheden for en lempelse af kontrollen af grupperejser (bl.a.

pilgrimsrejser og skolerejser) er ikke gengivet, da det er i strid med de generelle

kontrolregler og navnlig pligten til systematisk at stemple rejsedokumenter ved

indrejse i Schengen-området.

Punkt 6.10, hvori det kun præciseres, at hvis en udlænding anmoder om asyl ved

grænsen, finder den pågældende medlemsstats lovgivning anvendelse, indtil det

afgøres, hvem der har ansvaret for behandlingen af asylansøgningen, forekommer

overflødigt og er derfor heller ikke medtaget. I artikel 3 i denne forordning henvises

der desuden allerede til medlemsstaternes forpligtelser for så vidt angår asyl og

international beskyttelse.

Følgende punkter er derimod medtaget: det nuværende punkt 6.4 vedrørende

flypiloter og andre besætningsmedlemmer (punkt 1 i dette bilag), det nuværende

punkt 6.5 om sømænd (punkt 2), det nuværende punkt 6.6 og 6.11 vedrørende

henholdsvis indehavere af diplomatpas, tjenestepas eller officielle pas og medlemmer

af internationale organisationer (punkt 3); det nuværende punkt 6.7 vedrørende

grænsearbejdere (punkt 4) og punkt 6.8 vedrørende mindreårige (punkt 5).

Flypiloter

Punkt 1 vedrørende flypiloter er ikke indholdsmæssigt ændret i forhold til punkt 6.4 i

Den Fælles Håndbog; der fastsættes særlige regler - jf. bilag 9 til konventionen af

7. december 1944 angående international civil luftfart, bl.a. punkt 3.74 og 3.75 - for

indehavere af et pilotcertifikat eller et flybesætningsbevis. Denne del er imidlertid

blevet omformuleret for at tydeliggøre disse personers rettigheder, bl.a. muligheden

for i embeds medfør og på grundlag af deres pilotcertifikat eller flybesætningsbevis -

dvs. uden at være i besiddelse af pas og visum - at rejse ind i den kommune, som

lufthavnen henhører under, og alle lufthavne på en medlemsstats område.

Se "Oversigt over rejsedokumenter, som giver ret til at passere de ydre grænser, og som kan forsynes

med visum"

(Schengen-Eksekutivkomiteens førnævnte afgørelser SCH/Com-ex (98)56 et SCH/Com-ex

(99)14 du 28.4.1999).

DÅ-

Sømænd

Punkt 2 vedrørende sømænd er derimod blevet væsentligt ændret i forhold til det

nuværende punkt 6.5 i Den Fælles Håndbog for at tydeliggøre betydningen og

anvendelsesområdet samt ajourføre indholdet i forhold til den internationale

udvikling (bl.a. den nye Geneve-konvention - nr. 185 - undertegnet den 19. juni

2003).

I den nye tekst fastsættes det, at sømænd, der er i besiddelse af et identitetsdokument

for søfolk - henvisningen til søfartsbogen er blevet slettet, eftersom der ikke er tale

om hverken et identitets- eller rejsedokument - der er udstedt i overensstemmelse

med London-konventionen af 9. april 1965 og Geneve-konvention nr. 185, kan gå i

land for at opholde sig i den havn, som deres skib anløber, eller i tilgrænsende

kommuner uden at henvende sig til et grænseovergangssted. Det er dog en

betingelse, at de er opført på deres skibs besætningsliste, der i forvejen er blevet

kontrolleret. Det er også blevet obligatorisk med en visuel kontrol ("ansigt til ansigt")

af sømanden, inden han kan gå i land, når vurderingen af risikoen for ulovlig

indvandring og sikkerheden kræver det. Kravet om, at sømanden skal "være i

besiddelse af et visum", er derimod blevet fjernet, fordi dette allerede er omfattet af

artikel 4, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 539/2001 (og desuden varierer de

forskellige sprogversioner af Den Fælles Håndbog på dette punkt: i nogle versioner

er der visumpligt under alle omstændigheder og i andre "om nødvendigt").

Kravet om, at sømænd skal opfylde alle indrejsebetingelser som fastsat i artikel 5 i

denne forordning, fastholdes, når de agter at opholde sig uden for de kommuner, der

ligger i nærheden af havnene. I særlige tilfælde er det dog muligt at fravige dette

princip, bl.a. visumpligten og pligten til at være i besiddelse af tilstrækkelige midler

til deres underhold. Sømænd, der ikke er i besiddelse af visum, kan i

overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EF) nr. 415/2003 få udstedt et

sådant ved grænsen. Sidstnævnte forordning indeholder ud over bestemmelserne om

betingelser og retningslinjer for udstedelse af visum ved grænsen (generelt) også

særlige bestemmelser om udstedelse af denne type visum til sømænd i transit.

Grænsevagterne skal under alle omstændigheder kontrollere, at de pågældende

sømænd opfylder de øvrige indrejsebetingelser i artikel 5, nemlig at de er i

besiddelse af et gyldigt rejsedokument, ikke er indberettet som uønskede personer i

SIS og ikke udgør en trussel mod medlemsstaternes offentlige orden, indre sikkerhed

og offentlige sundhed. Derudover skal grænsevagterne om nødvendigt, og for så vidt

det er muligt, kontrollere visse supplerende dokumenter, såsom den skriftlige

erklæring fra rederen eller den pågældende skibsagent, den skriftlige erklæring fra de

kompetente diplomatiske eller konsulære myndigheder og de beviser, som er

indhentet ved punktundersøgelser hos politiet eller eventuelt hos andre kompetente

myndigheder.

Personer, som er indehavere af diplomatpas, officielle pas eller tjenestepas, samt

medlemmer af internationale organisationer

Punkt 3 dækker både det nuværende punkt om indehavere af diplomatpas, officielle

pas og tjenestepas og .punktet om indehavere af dokumenter udstedt af visse

internatonale, organisationer, da der er tale om to kategorier, der er omfattet af

lignende regler (hvor der er forskelle, er disse bevaret). De dokumenter, der er

udstedt af internationale organisationer, omfatter i dette kapitel: laissez-passer

udstedt af De Forenede Nationer (herunder de forskellige tilknyttede organisationer),

Det Europæiske Fællesskab og Euratom, legitimationsdokument udstedt af

Europarådets generalsekretær, dokumenter udstedt af et NATO-hovedkvarter

(militært identitetskort med tjenstlig rejseordre, en rejseplan eller en individuel eller

kollektiv tjenstlig ordre).

I lyset af de privilegier og immuniteter, disse kategorier nyder godt af, kan der

fastsættes gunstigere regler for bl.a. grænsekontrollen, idet de får prioritet frem for

andre rejsende; derudover er de generelt ikke forpligtet til at bevise, at de besidder

tilstrækkelige midler til deres underhold. Deres status fritager dem imidlertid ikke

automatisk fra visumpligten, idet medlemsstaterne fortsat selv kan fastsætte

undtagelser fra visumpligten for indehavere af diplomatpas, tjenestepas og andre

officielle pas, jf. artikel 4, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 539/2001.

Det præciseres desuden, at det ikke er muligt at nægte indehavere af diplomatpas,

tjenestepas og andre officielle pas indrejse, uden at grænsevagten først har informeret

de relevante nationale myndigheder herom, selv om den pågældende statsborger er

indberettet til SIS.

I artikel 17, stk. 2, henvises der til de kort, der udstedes af udenrigsministeriet til

akkrediterede medlemmer af diplomatiske og konsulære repræsentationer og deres

familie, jf. bilag XII (det nuværende bilag 13 i Den Fælles Håndbog). Disse kort, der

sidestilles med en opholdstilladelse, gør det muligt for indehaverne - sammen med et

gyldigt rejsedokument - at passere medlemsstaternes grænse uden at anmode om

visum.

Grænsevagterne kan selvfølgelig ved kontrollen bede om at se bevis på de

pågældendes diplomatstatus eller for, at de nyder godt af privilegier, immuniteter

eller fritagelser; i tvivlstilfælde kan der foretages supplerende kontrol ved

henvendelse til det relevante udenrigsministerium.

Grænsearbejdere

Punkt 4 tilføjer princippet om, at grænsearbejdere automatisk skal nyde godt af de

praktiske foranstaltninger i forbindelse med reglerne for mindre grænsetrafik, bl.a.

muligheden for at passere grænsen ved særlige grænseovergangssteder eller særlige

baner, samt fritagelse for stempling af deres rejsedokumenter, til de eksisterende

regler, i henhold til hvilke der var mulighed for kun at foretage stikprøvekontrol af

grænsearbejdere. Dette skyldes, at grænsearbejdere ikke kan omfattes af forslagene

om mindre grænsetrafik, som fastsætter bestemmelser for kortvarige ophold.

Mindreårige

I punkt 5 vedrørende mindreårige (det nuværende punkt 6.8) fastsættes det først og

fremmest, at de er underkastet samme indrejse- og udrejsekontrol som voksne. De

eksisterende bestemmelser er blevet styrket under hensyntagen til det italienske

formandskabs initiativ den 2. oktober 2003 (Rådets dokument nr. 13124/03 FRONT

133 COMIX 588). Med hensyn til ledsagede mindreårige har grænsevagterne fået

pligt til at foretage yderligere kontrol (om nødvendigt særskilte samiztifizeet6s9::-..

mindreårige), når der er alvorlig grund til at tro, at den mindreårige ulovligt er blevet

fjernet fra den person, der lovligt har forældremyndigheden over den mindreårige.

I forbindelse med uledsagede mindreårige skal grænsevagterne også udvise særlig

opmærksomhed, bl.a. i forbindelse med udrejsekontrollen for - gennem en indgående

kontrol af dokumenter og bilag vedrørende den nærmere begrundelse for rejsen - at

sikre, at de pågældende ikke forlader området uden tilladelse fra den eller de

personer, der har forældremyndigheden.

Afsnit III - Indre grænser

Artikel 18

Artikel 18, stk. 1, bekræfter princippet om afskaffelse af kontrol og formaliteter for

personer ved de indre grænser således som fastlagt i Schengen-reglerne (artikel 2,

stk. 1, i konventionen) og i overensstemmelse med den målsætning, der er fastsat i

EF-traktatens artikel 14. Det betyder, at passage af en indre grænse ikke i sig selv

kan give anledning til kontrol eller formaliteter, og at enhver person i princippet alle

steder frit kan passere de indre grænser. Enhver kontrol, både systematisk kontrol og

stikprøvekontrol, der gennemføres udelukkende på grund af passage af en indre

grænse, er uforenelig med ideen om et område uden grænser og er derfor forbudt

(uden at det berører bestemmelserne i denne forordnings artikel 20-24). Passage af en

indre grænse mellem to medlemsstater, der anvender Schengen-reglerne, må således

ikke behandles anderledes end en rejse mellem regioner, provinser, departementer

eller andre administrative opdelinger inden for en medlemsstat.

Artikel 19

Artikel 19 gengiver og supplerer artikel 2, stk. 3, i Schengen-konventionen.

Ifølge litra a) er personkontrol i forbindelse med udøvelsen af generelle

politimæssige beføjelser tilladt på hele medlemsstatens område. Det betyder, at

kontrol, der foretages inden for disse rammer i grænseområdet, ikke er uforenelig

med retten til at krydse de indre grænser uden kontrol, hvis den foretages på de

samme betingelser - bl.a. hvad angår hyppighed og intensitet - som den kontrol, der

foretages på hele medlemsstatens område. Det vil sige, at en medlemsstat ikke må

indføre en lovgivning, som specifikt udelukkende gælder i området omkring den

indre grænse, f.eks. ved at fastsætte en perimeter for stikprøvekontrol eller visuel

kontrol af personers identitet, hvis denne form for kontrol ikke ville blive foretaget

andre steder i landet. Selv en mere begrænset kontrol, som foretages på grund af

grænsepassagen og/eller i områder i nærheden af grænsen, kan ikke tillades. Det er

således formålet med kontrollen, der er afgørende for, om kontrollen er berettiget.

Litra b) fremhæver, at der ikke sættes spørgsmålstegn ved den sikkerhedskontrol, der

af hensyn til passagerernes sikkerhed foretages før eller samtidig med, at

passagererne går om bord på et fly eller et skib. Denne kontrol skal sikre, at

passagerne ikke tager våben eller farlige genstande og farlige stoffer med om bord.

Denne form for kontrol kan også bruges til at kontrollere identiteten på de

passagerer, hvis billet er udstedt i deres navn. Den kan også være nødvendig, når den

offentlige orden eller passagerernes sikkerhed kan blive bragt i fare, hvis passager

er,

der er kendt som uromagere, kommer om bord.

Litra c) og d) understreger, at forslaget ikke fritager for den generelle forpligtelse til

at være i besiddelse af tilladelser og dokumenter, hvis en sådan forpligtelse er fastsat

i den nationale lovgivning, og heller ikke for tredjelandsstatsborgeres forpligtelse til

at anmelde deres tilstedeværelse på en medlemsstats område, hvis denne pligt er

fastsat i den nationale lovgivning i overensstemmelse med den relevante

fællesskabslovgivning (navnlig artikel 22 i Schengen-konventionen om meldepligt).

Artikel 20

Afskaffelsen af personkontrollen ved de indre grænser bør ikke bringe sikkerheden i

området uden grænser i fare. Der er derfor blevet udarbejdet ledsageforanstaltninger

til reglerne om personers fri bevægelighed for at opretholde et højt sikkerhedsniveau.

Der kan dog opstå situationer, hvor der foreligger en ekstraordinær risiko, som disse

instrumenter ikke kan give et tilfredsstillende svar på, og som kan gøre det

nødvendigt at genindføre personkontrollen ved de indre grænser. I denne artikel, som

tager udgangspunkt i artikel 2, stk. 2, i Schengen-konventionen, fastsættes det, på

hvilke betingelser en medlemsstat kan genindføre en sådan kontrol, og hvilken

procedure den skal følge.

Som fastsat i den nuværende tekst til Schengen-konventionen kan en medlemsstat

genindføre grænsekontrollen, når der foreligger en trussel mod den offentlige orden

eller den indre sikkerhed. Hensynet til den offentlige sundhed er indført, da denne

betingelse ligeledes er indført i artikel 5 som en indrejsebetingelse (se ovenfor i

kommentar til denne artikel). Ifølge dette forslag skal der være tale om en alvorlig

trussel mod den offentlige orden, den indre sikkerhed eller den offentlige sundhed.

Denne tilføjelse understreger, at beskyttelsesklausulen kun må anvendes i

undtagelsestilfælde.

I betragtning af foranstaltningens usædvanlige karakter kan kontrollen ved de indre

grænser i princippet højst genindføres i 30 dage. Den maksimale varighed er desuden

begrænset af bestemmelserne i stk. 1, som afspejler proportionalitetsprincippet, idet

det anføres, at genindførelsen af kontrollen ved de indre grænser skal begrænses til,

hvad der er strengt nødvendigt for at imødegå truslen. Erfaringen viser, at varigheden

af genindførelsen af kontrollen siden gennemførelsen af Schengen-aftalen i de fleste

tilfælde ikke er nået op på 30 dage, hvilket retfærdiggør denne tidsbegrænsning.

Men det kan selvfølgelig forekomme, at den alvorlige trussel varer i mere end

30 dage. I så fald kan kontrollen opretholdes i en ny periode på 30 dage, der kan

forlænges (stk. 2). Til det formål er der fastsat en procedure for forlængelse i

artikel 23.

Artikel 21

Den procedure for genindførelse af kontrollen ved de indre grænser, som er fastsat i

Schengen-konventionen, skal tilpasses, så den bliver fuldt ud forenelig med EU's

institutionelle ramme, da det ikke var alle elementerne i disse regler, som er af

institutionel art, der blev tilpasset EU's institutionelle ramme, da Schengen-reglerne

blev integreret i Den Europæiske Union. Da Schengen-reglerne blev delt op på

søjle 1 og søjle 31, fastsatte Rådet et retsgrundlag under søjle 1, nemlig EF-traktatens

artikel 62, nr. 1, for passage af de indre grænser.

Kommissionen skal derfor som traktaternes vogter eksplicit tilknyttes processen med

midlertidig genindførelse af kontrollen ved de indre grænser.

Den anmodende medlemsstat skal, så snart den har besluttet at genindføre kontrollen,

give oplysninger om grundene til og omfanget og varigheden af den planlagte

beslutning og i givet fald om, hvilke foranstaltninger den forventer, at de andre

medlemsstater træffer, så de andre medlemsstater straks kan forberede sig på denne

foranstaltning. Allerede i Schengen-eksekutivkomit&ns afgørelse af 20. december

1995 (SCH/Com-ex (95) 20 rev. 2) fastsættes det, at der skal gives meddelelse om

disse oplysninger.

Oplysningerne gøres til genstand for en høring af Kommissionen og af de andre

medlemsstater i rådsregi for at sikre en bedre samordning, så man i givet fald kan

iværksætte det gensidige samarbejde mellem medlemsstaterne (f.eks. udrejseforbud

for recidivister og uromagere eller et bedre politisamarbejde). Desuden giver

høringen mulighed for at undersøge, hvilke andre foranstaltninger der kan træffes, og

for under alle omstændigheder at begrænse antallet af grænser med genindført

kontrol. I forbindelse med høringen kan det også undersøges, om genindførelsen af

kontrollen står i et rimeligt forhold til den situation, der har medført, at kontrollen

ved de indre grænser genindføres, og de risici, situationen indebærer. Desuden giver

høringen mulighed for i givet fald at udsende polititjenestemænd eller

forbindelsesofficerer før og under begivenheder, der kan medføre en alvorlig trussel

mod den offentlige orden og udveksle relevante oplysninger for at gennemføre

målrettede kontrolforanstaltninger. I den henseende skal der ligeledes tages højde for

Rådets resolution om sikkerhed ved møder i Det Europæiske Råd og ved andre

begivenheder, der kan have lignende følger (Rådets dokument nr. 13915/03

ENFOPOL 92 COMIX 642 af 4.11.2003), der lægger vægt på nødvendigheden af at

involvere efterretningstjenesterne for at målrette indsatsen mod de personer, om

hvilke der er vægtige grunde til at formode, at de vil indrejse i en medlemsstat med

den hensigt at forstyrre den offentlige orden og ødelægge sikkerheden omkring en

begivenhed eller foretage oveitiædelser i tilknytning til begivenheden. Endelig kan

denne ramme bruges til at gøre status over de indhøstede erfaringer og se på, hvad

der fungerer, og hvad der skal forbedres.

Med henblik på ovennævnte høring og på grundlag af de foreliggende oplysninger

afgiver Kommissionen udtalelse bl.a. for at sikre, at der er proportionalitet mellem

genindførelsen af kontrol ved de indre grænser og den udløsende faktor og den dertil

knyttede risiko.

Høringen er obligatorisk og skal finde sted mindst 15 dage før datoen for

genindførelse af kontrol, undtagen i hastetilfælde hvor den offentlige orden, den

indre sikkerhed eller den offentlige sundhed i en medlemsstat kræver, at der reageres

omgående (se artikel 22).

afgørelse nr. 1999/436/EF, nævnt ovenfor.

Artikel 22

I denne artikel fastsættes den procedure, der skal anvendes i hastetilfælde, hvor det

ikke er muligt at anvende den normale procedure efter artikel 21, og hvor

medlemsstaten blot skal give Kommissionen og de andre medlemsstater meddelelse

om, at den genindfører kontrollen ved de indre grænser, og oplyse om grundene til, at

det er nødvendigt at anvende hasteproceduren.

Artikel 23

For at kunne forlænge denne undtagelsesvise foranstaltning med genindførelse af

kontrollen ved de indre grænser i de situationer, hvor den alvorlige trussel varer ved i

over 30 dage, er det ligeledes nødvendigt på forhånd at høre Kommissionen, der

afgiver udtalelse om spørgsmålet, og de andre medlemsstater.

Artikel 24

Ifølge denne artikel kan medlemsstaterne i fællesskab benytte sig af

beskyttelsesklausulen, hvis der foreligger en særlig alvorlig grænseoverskridende

terrortrussel mod den offentlige orden, den indre sikkerhed eller den offentlige

sundhed. Hvad angår begrebet "grænseoverskridende terrortrussel", defineres det i

den tekst, som artikel 36-udvalget nåede til enighed om den 23. november 2001

(Rådets dokument nr. 14181/1/01 af 30. november 2001, ENFOPOL 134 REV 1):

en overhængende trussel om eller faktisk gennemførelse af flere samtidige eller

samordnede terrorattentater i flere medlemsstater

et ekstraordinært alvorligt terrorattentat, hvis der er alvorlig formodning om, at

gerningsmændene eller deres hjælpere vil kunne rejse til andre medlemsstater

en overhængende ekstraordinært alvorlig terrortrussel i en eller flere

medlemsstater, hvis der er alvorlig formodning om, at gerningsmændene eller

deres hjælpere vil kunne komme til landet fra andre medlemsstater.

Denne foranstaltning retfærdiggøres af truslens grænseoverskridende karakter eller

af, at en eller flere medlemsstater anmoder om støtte til deres bestræbelser på at klare

en ekstraordinær risiko for deres sikkerhed.

I en sådan situation kan Rådet beslutte, at alle medlemsstaterne skal genindføre

kontrollen ved alle de indre grænser eller ved nærmere fastlagte grænser, f.eks. ved

de indre luftgrænser i alle eller nogle af medlemsstaterne. Når den ekstraordinært

alvorlige trussel ikke længere eksisterer, træffer Rådet afgørelse om at ophæve

kontrollen. Europa-Parlamentet underrettes straks om de ekstraordinære

foranstaltninger.

Det skal understreges, at denne artikel ikke udelukker, at en medlemsstat i

hastetilfælde kan benytte sig af muligheden for omgående at genindføre kontrol ved

sine indre grænser, jf. artikel 22.

Artikel 25

Det præciseres i denne artikel, at genindførelse af kontrol ved de indre grænser

medfører, at de relevante regler om grænsekontrol træder i kraft, således som de er

defineret i denne forordnings afsnit II.

Artikel 26

Som fastsat i de nuværende Schengen-regler skal den pågældende medlemsstat

forelægge en rapport om gennemførelsen af beslutningen om genindførelse af

kontrol. Under hensyntagen til EU's institutionelle ramme bestemmes det, at

rapporten også skal forelægges Kommissionen og Europa-Parlamentet.

Artikel 27

Denne artikel indfører en forpligtelse til at oplyse om de foranstaltninger, hvorved

kontrollen ved de indre grænser genindføres, medmindre disse oplysninger skal

holdes fortrolige, bl.a. af hensyn til den nationale sikkerhed og den offentlige orden.

Artikel 28

Denne artikel sikrer, at de grunde, en medlemsstat har anført for genindførelsen eller

forlængelsen af kontrollen ved de indre grænser, kan holdes fortrolige, så

sikkerheden i den medlemsstat, der står over for en alvorlig trussel mod den

offentlige orden eller den indre sikkerhed, ikke bringes i fare.

Afsnit IV - Afsluttende bestemmelser

Artikel 29

Denne artikel fastslår, at bilag I-XII ændres i overensstemmelse med

udvalgsproceduren efter artikel 30. Anvendelse af en udvalgsprocedure skyldes, at

der er tale om bilag med gennemførelsesforanstaltninger for generelle regler for

kontrol ved de ydre grænser, jf. afsnit II i denne forordning.

Artikel 30

Der er tale om en standardartikel om den udvalgsprocedure, der skal anvendes ved

vedtagelsen af forordningens gennemførelsesbestemmelser i overensstemmelse med

afgørelse 468/1999/EF. Den foreskrevne procedure er forskriftsproceduren, da den

anvendes ved generelle foranstaltninger ifølge artikel 2 i ovennævnte afgørelse;

artikel 5 og 7 i samme afgørelse fmder anvendelse.

Den frist, der er foreskrevet i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 468/1999/EF, nemlig den

frist inden for hvilken Rådet skal træffe afgørelse med kvalificeret flertal om det

forslag, Kommissionen har forelagt om foranstaltninger, der skal vedtages, når de

påtænkte foranstaltninger ikke er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, er på

to måneder.

Artikel 31

Denne artikel defmerer forordningens geografiske anvendelsesområde. I

overensstemmelse med artikel 138 i Schengen-konventionen, der defmerer

anvendelsesområdet for konventionens bestemmelser, præciserer stk. 1, at

forordningen ikke fmder anvendelse på Den Franske Republiks og Kongeriget

Nederlandenes ikke-europæiske områder.

Det fremgår af stk. 2, at bestemmelserne i denne forordning heller ikke berører den

særlige ordning for byerne Ceuta og Melilla, således som fastsat i aftalen om

Kongeriget Spaniens tiltrædelse af Schengen-konventionen.

Artikel 32

For at skabe åbenhed og retssikkerhed skal medlemsstaterne give meddelelse om

deres nationale bestemmelser vedrørende artikel 17, litra c) og d). Ovennævnte

meddelelser offentliggøres til orientering i Den Europæiske Unions Tidende, C-

udgaven.

Artikel 33

Ifølge denne artikel skal der udarbejdes en rapport om anvendelsen af afsnit III (indre

grænser) senest tre år efter forordningens ikrafttrædelse. Kommissionen vil i

forbindelse med denne rapport tage stilling til de eventuelle vanskeligheder, der

måtte opstå som følge af genindførelse af kontrol ved de indre grænser og kan om

nødvendigt foreslå de ændringer, der måtte være nødvendige.

Artikel 34

Denne artikels stk. 1 og 2 præciserer, hvilke bestemmelser der ophæves og udskiftes

med denne forordning fra datoen for dens ikrafttiædelse, nemlig:

konventionens artikel 2-8 om passage af de indre grænser (artikel 2) og de ydre

grænser (3-8)

Den fælles håndbog med bilag

visse afgørelser vedtaget af Schengen-eksekutivkomiten, nemlig afgørelse

SCH/Com-ex (94)17, rev. 4, om indførelse og anvendelse af Schengen-

systemet i lufthavne og på flyvepladser (mindre lufthavne) og afgørelse

SCH/Com-ex(95)20, rev. 2, om proceduren for anvendelse af artikel 2, stk. 2, i

Schengen-konventionen

bilag 7 i de fælles konsulære instrukser om de vejledende beløb, som hvert år

fastsættes af de nationale myndigheder i relation til grænsepassage, og som

allerede er indarbejdet i denne forordnings bilag III

forordning

(EF)

nr.

790/2001

forbeholde

Rådet

gennemførelsesbeføjelserne vedrørende visse detailbestemmelser og konkrete

procedurer i forbindelse med grænsekontrol *;sg grænseovervågning, da

-k"

proceduren i artikel 30 om ændring af denne forordnings bilag erstatter de

procedurer, der er foreskrevet i førstnævnte forordnings artikel 1 og 2.

Stk. 2, andet punktum, henviser til sammenligningstabellen i bilag XIII, der viser

præcist, hvilke bestemmelser i denne forordning der erstatter de ophævede

bestemmelser i Schengen-konventionen, Den Fælles Håndbog og andre Schengen-

afgørelser, således at enhver henvisning til de tidligere bestemmelser kan forstås

korrekt i forbindelse med den nye forordning.

Artikel 35

Der er tale om en standardbestemmelse om forordningens ikrafttrædelse og

umiddelbare anvendelse.

Anvendelsen af forordningen udskydes til 6 måneder efter dens ikrafttrædelse, i

betragtning af øvelsens omfang og nødvendigheden af at informere grænsevagterne

og eventuelt udarbejde en praktisk vejledning.

BILAG

Oversigt over bestemmelser i Den Fælles Håndbog, der ikke er medtaget

Bestemmelser i Den Fælles Håndbog,

der ikke er medtaget

Punkt 1.1 i del I

Konsekvenser af indrejsetilladelsen

Begrundelse

I dette afsnit gentages Schengen-

konventionens bestemmelser (artikel 20-

21) blot. Desuden har afsnittet intet at

gøre med betingelserne for indrejse og

passage af grænserne.

I denne del gentages bestemmelserne i

Schengen-konventionen (artikel 10-11 og

Visa, som er nødvendige for udlændinges artikel 18) og de fælles konsulære

indrejse på medlemsstaternes område

instrukser (se del I, punkt 3 i del V,

del VI, bilag 1, 8, 9, 10 og 13), hvorfor

den er overflødig.

Punkt 3 i del I (inklusive 3.1, 3.2 og 3.3)

Punkt 4.2 i del I

Betingelser vedrørende sikkerhed

Denne ret er allerede fastsat i en række

instrumenter

fællesskabsretten

Ret for EU-borgere (og andre, der er vedrørende fri bevægelighed for EU-

omfattet af fællesskabsretten om fri borgere og medlemmer af deres familie

bevægelighed) til kun i undtagelsestilfælde (se navnlig direktiv 2004/38/EF af

at blive underkastet en indgående kontrol.

29. april 2004, der indeholder hele

fællesskabsretten på området). På

grundlag af artikel 3 i denne forordning

påvirkes personer, der er omfattet af

fællesskabsretten om fri bevægelighed,

ikke heraf Denne bestemmelse er derfor

overflødig.

Punkt 1.3.4 i del II

Punkt 1.4.7

Særordninger vedrørende nægtelse af

indrejse i forbindelse med EU-borgere og

personer,

der

omfattet

fællesskabsretten om fri bevægelighed

Punkt 3.4.1.1, 3.4.1.2 og 3.4.1.3

Definition af "skibstrafik", "passager" og

"besætning"

Se bemærkningen ovenfor til punkt 1.3.4

i del II.

Gentagelse af indholdet af Schengen-

konventionens artikel 96.

Disse definitioner anses for at være

overflødige.

•

Punkt 5.3-5.5 i del

II"

Disse bestemmelser er overflødige, da:

Punkt 6.1 i del!!

Ordning for EU-borgere og andre, der er

omfattet af fællesskabsretten

Punkt 6.3 i del II — Flygtninge og statsløse

Se bemærkningen ovenfor til punkt 1.3.4

i del II.

Visumordningen for disse kategorier er

allerede reguleret ved forordning

nr. 539/2001.

Anerkendelsen af rejsedokumenter er

ikke harmoniseret. Denne del af

overflødig.

Punkt 6.9 i del II — Grupperejser (lempelse Denne bestemmelse er i strid med de

af kontrollen i bestemte tilfælde)

generelle bestemmelser om kontrol, bl.a.

pligten til systematisk at stemple

rejsedokumenter

ved

indrejsen

(artikel 9).

Punkt 6.10 - Udlændinge, som ansøger om Overflødig del.

asyl ved grænsen

Bilag 4, 5, 5a, 6, 6a, 6b, 6c, 8, 8a, 11, 14a Identisk (eller delvis identisk) med

og 14b

bilagene i de fælles konsulære instrukser

Bilag 7 og 9

visummærkaten

—

Modeller

til Har ikke bindende virkning

Bilag 12 — Modeller til separate ark (til Forældet (erstattet af forordning (EF)

anbringelse af visummærkat)

nr. 333/2002).

Punkt 5 og 5.1 i del II blev ophævet ved forordning nr. 415/2003 og erstattet af en henvisning til selve

forordningen; punkt 5.2 og 5.6 er medtaget i artikel 11 og bilag VIII i nærværende forordning.

Mr.

DA -

2004/0127

(CNS)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om indførelse af en fællesskabskodeks for personers passage af de fælles grænser

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 62,

stk. 1 og 2, litra a),

under henvisning til forslag fra Kommissionens,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det følger af traktatens artikel 62, stk. 1, at udarbejdelsen af foranstaltninger med

henblik på at sikre, at personer ikke kontrolleres ved de indre grænser, er et

grundlæggende element i målsætningen efter traktatens artikel 14 om oprettelse af et

område uden indre grænser med fri bevægelighed for personer.

I overensstemmelse med traktatens artikel 61 skal indførelsen af et område med fri

bevægelighed for personer knyttes til ledsageforanstaltninger. En fælles politik for

kontrol ved de ydre grænser, således som nævnt i traktatens artikel 62, stk. 2, er et led

i disse foranstaltninger.

Ved indførelse af fælles foranstaltninger for personers passage af de indre grænser

samt for kontrol ved de ydre grænser skal der tages højde for de bestemmelser i

Schengen-regleme, der er integreret i Den Europæiske Union, herunder de relevante

bestemmelser i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 19853

samt Den Fælles Håndbog4.

Hvad angår kontrollen ved de ydre grænser, er indførelsen af et "fælles

lovgivningskorpus", bl.a. via en konsolidering og videreudvikling af de eksisterende

regler på området, et af hovedelementerne i den fælles politik for forvaltning af de

ydre grænser, således som defineret i Kommissionens meddelelse af 7. maj 2002 "På

vej mod en integreret forvaltning af de ydre grænser for medlemsstaterne af Den

Europæiske Unioni5. Denne målsætning indgår i "planen for forvaltning af de ydre

grænser for medlemsstaterne af Den Europæiske Union", som Rådet godkendte den

(2)

(3)

(4)

EFT C [...] af [...], s. [...].

s. [...].

EFT C [...] af

EFT L 239 af 22.9.2000, s. 19.

EFT C 313 af 16.12.2002, s. 97.

KOM(2002) 233 endelig.

4d-

13. juni 2002, og som blev støttet af Det Europæiske Råd i Sevilla den 21. og 22. juni

2002, og af Det Europæiske Råd i Thessaloniki den 19. og 20. juni 2003.

(5)

Fastsættelse af fælles regler for personers passage af de fælles grænser berører ikke

den ret til fri bevægelighed, som tilkommer unionsborgere og deres

familiemedlemmer samt tredjelandsstatsborgere og deres familiemedlemmer, der i

henhold til aftaler mellem Fællesskabet og dets medlemsstater på den ene side og de

pågældende tredjelande på den anden side nyder godt af en ret til fri bevægelighed

svarende til unionsborgernes.

Grænsekontrol er ikke kun i de medlemsstaters interesse, ved hvis ydre grænse

kontrollen foretages, men i alle de medlemsstaters interesse, der har ophævet

kontrollen ved deres indre grænser. Kontrollen skal bidrage til at bekæmpe ulovlig

indvandring og menneskehandel og forebygge enhver trussel mod den indre sikkerhed,

den offentlige orden, den offentlige sundhed og medlemsstaternes internationale

forbindelser.

Gennemførelse

grænsekontrol

skal

ske

efter

proportionalitetsprincippet.

Grænsekontrol omfatter ikke kun kontrol med personer ved de godkendte

grænseovergangssteder, men også overvågning mellem disse grænseovergange. Det er

derfor nødvendigt at opstille de betingelser, kriterier og retningslinjer, der gælder for

både kontrollen ved grænseovergangene og for overvågningen.

Det er nødvendigt i tilfælde af særlige og uforudsete omstændigheder at have

mulighed for at lempe kontrollen ved de ydre grænser.

For at mindske ventetiden for personer, der er omfattet af fællesskabsretten vedrørende

fri bevægelighed, og som generelt ikke skal have deres identitet kontrolleret, skal der,

så vidt forholdene tillader det, indrettes separate kontrolbaner ved de ydre

grænseovergangssteder, hvilket skal angives med minimumsoplysninger, der skal være

ens i alle medlemsstaterne. Der skal indrettes separate kontrolbaner i internationale

lufthavne.

Medlemsstaterne skal undgå, at kontrolprocedurerne udgør en afgørende hindring for

den økonomiske, sociale og kulturelle udveksling ved de ydre grænser; de skal i den

henseende indsætte det nødvendige personale og de nødvendige midler.

Medlemsstaterne udpeger den eller de nationale tjenester, der i overensstemmelse med

den nationale lovgivning har ansvaret for at føre kontrol ved grænserne. Når flere

tjenester i en og samme medlemsstat har ansvaret for at føre kontrol ved grænserne,

skal der sikres et tæt og konstant samarbejde.

Det operative samarbejde og medlemsstaternes indbyrdes bistand, hvad angår

grænsekontrol, forvaltes og samordnes af det europæiske agentur for forvaltning af det

operative samarbejde ved medlemsstaternes ydre grænser, der blev oprettet ved

forordning (EF) nr. [...]1.

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

(11)

(12)

EFT L [...] of [...], s. [...].

(13)

Hvad angår passage af de indre grænser, er det vigtigt at sikre, at gennemførelse af

kontrol eller krav om opfyldelse af visse formaliteter udelukkende med henblik på

grænsepassage er forbudt.

Det skal imidlertid understreges, at denne forordning hverken berører den kontrol, der

foretages som led i de generelle politimæssige beføjelser, den sikkerhedskontrol af

personer, der er identisk med den kontrol, der foretages i forbindelse med

indenrigsflyvninger, eller medlemsstaternes muligheder for at foretage bagagekontrol

af exceptionel karakter i overensstemmelse med Rådets forordning (EØF) nr. 3925/91

af 19. december 1991 om afskaffelse af kontrol og formaliteter gældende for

håndbagage og indtjekket bagage tilhørende personer, der foretager en flyvning inden

for Fællesskabet, samt for bagage tilhørende personer, der foretager en overfart ad

søvejen inden for Fællesskabets, eller de nationale lovgivninger om pligten til at

medbringe rejse- og identitetsdokumenter eller til at anmelde sin tilstedeværelse på

den pågældende medlemsstats område.

Hvis der foreligger en alvorlig trussel mod en medlemsstats offentlige orden, indre

sikkerhed eller offentlige sundhed, skal den pågældende medlemsstat ligeledes have

mulighed for midlertidigt at genindføre kontrollen ved sine grænser. Det er nødvendigt

at fastsætte betingelserne og procedurerne herfor for at sikre, at en sådan

foranstaltning kun anvendes i undtagelsestilfælde, og at proportionalitetsprincippet

overholdes ved indførelse af grænsekontrol.

Hvis der foreligger en ekstraordinært alvorlig trussel mod den offentlige orden, den

indre sikkerhed eller den offentlige sundhed, som berører en eller flere medlemsstater,

skal Rådet øjeblikkeligt kunne genindføre kontrollen ved alle de indre grænser eller

ved nærmere fastlagte grænser i alle medlemsstaterne eller i nogle af medlemsstaterne.

Det skal understreges, at kontrollens omfang og varighed skal begrænses til, hvad der

er strengt nødvendigt for at imødegå truslen.

Da genindførelse af personkontrol ved de indre grænser kun må ske i en ekstraordinær

situation i et område med fri bevægelighed for personer, skal den medlemsstat, der

benytter sig af denne foranstaltning, give de andre medlemsstater og Kommissionen

detaljerede oplysninger om grundene til, at den indfører foranstaltningen eller

forlænger den ud over 30 dage, så der kan indledes drøftelser, hvor man sammen kan

overveje, hvilke alternative foranstaltninger der eventuelt kan træffes. Grundene kan

meddeles fortroligt eller hemmeligt. Den medlemsstat, der har benyttet sig af

beskyttelsesklausulen, skal desuden aflægge rapport til de andre medlemsstater,

Europa-Parlamentet og Kommissionen efter ophævelsen af kontrollen. Borgerne skal

ligeledes informeres på egnet vis om genindførelsen af kontrollen ved de indre

grænser, samt om de godkendte grænseovergangssteder, medmindre de grunde, der

førte til genindførelsen, ikke tillader det.

Det er nødvendigt at indføre en procedure, der giver Kommissionen mulighed for at

tilpasse de praktiske retningslinjer for grænsekontrol.

(14)

(15)

(16)

(17)

(18)

€. 42rorordningen er senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets

for&dning~it4j272005''(E1,,JT L 284 af 13.3.2003, s. 1).

-k^

(19)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i

overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse

af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges

Kommissionens.

Da målet med den omhandlede foranstaltning, nemlig indførelse af regler for

personers passage af de fælles grænser, direkte påvirker fællesskabsreglerne for de

indre og ydre grænser og derfor ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af

medlemsstaterne, kan Fællesskabet træffe foranstaltninger i overensstemmelse med

subsidiaritetsprincippet i traktatens artikel 5. I overensstemmelse med

proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad

der er nødvendigt for at nå disse mål.

I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som

bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender som

fællesskabsrettens almindelige principper. Den iværksættes under overholdelse af

medlemsstaternes forpligtelser vedrørende international beskyttelse og non-

refoulement.

Denne forordning erstatter Den Fælles Håndbog samt bestemmelserne i konventionen

om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 om passage af de indre og

ydre grænser. Endvidere er det nødvendigt at ophæve Schengen-Eksekutivkomitens

afgørelse af 22. december 1994 (SCH/Com-ex(94)17, rev. 42, og af 20. december 1995

(SCH/Com-ex(95), rev. 23, samt Rådets forordning (EF) nr. 790/2001 af 24. april 2001

om at forbeholde Rådet gennemførelsesbeføjelserne vedrørende visse

detailbestemmelser 4 og konkrete procedurer i forbindelse med grænsekontrol og

grænseovervågnine.

Som en fravigelse af traktatens artikel 299 fmder denne forordning ikke anvendelse på

Den Franske Republiks og Kongeriget Nederlandenes ikke-europæiske områder.

Bestemmelserne i denne forordning berører ikke den særlige ordning for byerne Ceuta

og Melilla, således som fastsat i aftalen om Kongeriget Spaniens tiltrædelse af

konventionen om gennemførelsen af Schengen-aftalen af 14. juni 19855.

Danmark deltager i henhold til artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der

er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse

af Det Europæiske Fællesskab, ikke i vedtagelsen af denne forordning, og

forordningen er derfor ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Danmark. Da

formålet med denne forordning imidlertid i overensstemmelse med artikel 5 i

ovennævnte protokol er at videreudvikle Schengen-reglerne efter bestemmelserne i

afsnit IV, tredje del, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, træffer

Danmark inden seks måneder efter, at Rådet har vedtaget denne forordning, afgørelse

om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgivning.

(20)

(21)

(22)

(23)

(24)

EFT L 184 af 17.9.1999, s. 23.

EFT L 239 of 22.9.2000, s. 168.

EFT L 239 of 22.9.2000, s. 133.

EFT L 116 of 26.4.2001, s. 5.

EFT L 239 of 22.9.2000, s. 69.

(25)

Hvad angår Republikken Island og Kongeriget Norge, udgør denne forordning en

videreudvikling af bestemmelserne i Schengen-reglerne som omhandlet i den aftale,

Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget

Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre

udvikling af Schengen-reglerne', som falder ind under det område, der er omhandlet i

artikel 1, stk. 1, litra b, i Rådets afgørelse2 1999/437/EF om visse

gennemførelsesbestemmelser til den pågældende aftale.

Denne forordning udgør en videreudvikling af Schengen-regleme, som Det Forenede

Kongerige ikke deltager i, i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2000/365/EF af

29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og

Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-regleme3. Det Forenede

Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, og forordningen er

derfor ikke bindende for og fmder ikke anvendelse i Det Forenede Kongerige.

Denne forordning udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, som Irland ikke

deltager i, i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002

om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne4.

Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, og forordningen er ikke

bindende for og fmder ikke anvendelse i Irland.

Denne forordning er en retsakt, der er baseret på Schengen-reglerne, eller som på

anden måde har relation dertil ifølge artikel 3, stk. 1, i tiltrædelsesakten, bortset fra

afsnit III, hvor bestemmelserne i artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten fra 2003 finder

anvendelse -

(26)

(27)

(28)

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

AFSNIT I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Formål

Denne forordning fastsætter de regler, der gælder for personers passage af Den Europæiske

Unions ydre og indre grænser.

EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.

EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31.

EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43.

ZFT L 64 af 7.3.2002, s. 20.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1) "indre grænser":

medlemsstaternes fælles landgrænser

medlemsstaternes lufthavne for så vidt angår interne flyvninger

medlemsstaternes søhavne og havne ved de indre vandveje, for så vidt angår

færgeruter

2) "ydre grænser": medlemsstaternes land- og søgrænser samt lufthavne, søhavne og havne

ved de indre vandveje, for så vidt de ikke er indre grænser

3) "intern flyvning": en flyvning, der udelukkende er påbegyndt i eller går til

medlemsstaternes område uden mellemlanding på et tredjelands område

4) 'færgeruter": overfarter, der er tilrettelagt på en sådan måde, at der sikres forbindelse

mellem de samme to eller flere havne på medlemsstaternes område uden at anløbe havne

beliggende uden for medlemsstaternes område, og som indebærer transport af personer og

køretøjer i henhold til en offentliggjort fartplan eller med en sådan regelmæssighed eller

frekvens, at de udgør en genkendelig systematisk række

5) "'tredjelandsstatsborger": enhver person, der ikke er unionsborger som defineret i

traktatens artikel 17, stk. 1

6) "tredjelandsstatsborger, der er indberettet som uønsket": en tredjelandsstatsborger, der

efter artikel 96 i Schengen-konventionen er indberettet til Schengen-informationssystemet

som uønsket

7) "personer, der er omfattet affællesskabsretten om fri bevægelighed":

unionsborgere efter traktatens artikel 17, stk. 1, samt tredjelandsstatsborgere, der er

medlem af en unionsborgers familie, og denne udøver sin ret til fri bevægelighed,

således som stipuleret i direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og

deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes

områdel

tredjelandsstatsborgere og deres familiemedlemmer, uanset nationalitet, som i

henhold til aftaler indgået mellem Fællesskabet og dets medlemsstater på den ene

side og de pågældende tredjelande på den anden side er tillagt en ret til fri

bevægelighed, der svarer til unionsborgernes ret til fri bevægelighed

EFT L 158 af 30.4.2004, s. 77.

45_

DA.

8) "grænseovergangssted": et af de kompetente myndigheder godkendt overgangssted for

passage af de ydre grænser, både land-, sø- og luftgrænser

9) "grænsekontrol": den kontrol ved medlemsstaternes grænser, der uagtet andre

kontrolgrunde udelukkende foretages på grund af den planlagte grænsepassage. Den omfatter:

kontrol ved de godkendte grænseovergangssteder i overensstemmelse med

bestemmelserne i denne forordning for at sikre, at personer, deres køretøjer og

genstande i deres besiddelse kan

a lov

til at rejse ind i eller ud af medlemsstaternes

område

overvågning af grænserne på strækningerne mellem de godkendte

grænseovergangssteder og uden for den normale åbningstid i overensstemmelse med

bestemmelserne i denne forordning for at forhindre, at nogen unddrager sig kontrol

ved grænseovergangsstederne og rejser ulovligt ind på medlemsstaternes område

10) "grænsevagt": tjenestemand, der er stationeret enten ved et grænseovergangssted eller ved

en ydre land- eller søgrænse eller i umiddelbar nærhed heraf, og som i henhold til den enkelte

medlemsstats nationale lovgivning er tillagt beføjelser til at foretage grænsekontrol

11) "mindre grænsetrafik": særlig ordning for grænsepassage for personer i grænseområder,

således som defineret i forordning (EF) nr. ...1 [forordning om indførelse af en ordning for

mindre grænsetrafik ved medlemsstaternes ydre landgrænser]

12) "transportvirksomhed": en fysisk eller juridisk person, der i erhvervsmæssigt øjemed

udfører personbefordring ad luft-, sø- eller landvej en

13) "opholdstilladelse": enhver tilladelse udstedt af myndighederne i en medlemsstat til, at en

tredjelandsstatsborger lovligt kan opholde sig i landet, med undtagelse af:

visa

tilladelser udstedt mens en ansøgning om opholdstilladelse eller asyl behandles

14) "krydstogtskib": et skib, der følger en given rute efter et forudbestemt program, og hvis

passagerer deltager i et kollektivt program med turistaktiviteter i de forskellige havne, og som

i princippet hverken optager eller afsætter passagerer i løbet af rejsen

15) "lystsejlads": anvendelse af sejlskibe og/eller motorskibe til privat brug, der foretager

sports- eller turistsejlads

16) "kystfiskeri": fiskeri ved hjælp af skibe, der hver dag eller efter nogle dage går i havn på

en medlemsstats område uden at anløbe en havn i et tredjeland.

EFTL[...]af[...],s.[...].

•2g5s.,

Artikel 3

Anvendelsesområde

Denne forordning finder anvendelse på alle personer, der passerer en medlemsstats grænse,

uden at den berører:

de rettigheder, der er tillagt personer, der er omfattet af fællesskabsretten om fri

bevægelighed

de rettigheder, der er tillagt flygtninge og personer, der ansøger om international

beskyttelse, navnlig hvad angår princippet om non-refoulement

de rettigheder, der er tillagt tredjelandsstatsborgere med status som fastboende

udlænding, således som defineret i Rådets direktiv 2003/109/EF1.

AFSNIT II

DE YDRE GRÆNSER

Kapitel I

Passage af de ydre grænser og indrejsebetingelser

Artikel 4

Passage af de ydre grænser

Passage af de ydre grænser kan kun ske ved grænseovergangsstederne og inden for

åbningstiden. Åbningstiderne skal angives klart ved grænseovergangsstedet.

Inden for rammerne af de særlige ordninger for mindre grænsetrafik kan der oprettes

særlige grænseovergangssteder.

Listen over godkendte grænseovergangssteder fordes i bilag I.

Uanset bestemmelserne i stk. 1, kan der indføres undtagelser fra forpligtelsen til at

passere de ydre grænser ved grænseovergangsstederne inden for den normale

åbningstid:

inden for rammerne af en ordning for mindre grænsetrafik

inden for rammerne af lystsejlads eller kystfiskeri

for sømænd, der ønsker at gå i land for at opholde sig i den havn, som deres

skib anløber, eller i tilgrænsende kommuner

for statsborgere i medlemsstater, der passerer grænsen i den medlemsstat, i

hvilken de er statsborgere

b4414,-1.4.2ocr4r,s.

Ø.

DA -

for personer eller grupper af personer, hvis det er nødvendigt af særlige grunde,

og forudsat at de er i besiddelse af de tilladelser, der er nødvendige ifølge den

nationale lovgivning, og det ikke forstyrrer medlemsstaternes offentlige orden

og indre sikkerhed. Disse tilladelser kan kun udstedes, hvis de personer, der

anmoder derom, kan fremlægge de dokumenter, der er nødvendige for at

passere grænsen.

Uden at det berører undtagelserne i stk. 2, og medlemsstaternes forpligtelser, hvad

angår international beskyttelse, skal de indføre sanktioner i overensstemmelse med

deres nationale lovgivning i tilfælde af ulovlig passage af de ydre grænser uden for

grænseovergangsstederne og de normale åbningstider. Sanktionerne skal være

effektive, rimelige og have afskrækkende virkning.

Artikel 5

Indrejsebetingelserfor tredjelandsstatsborgere

En tredjelandsstatsborger, der opfylder nedenstående betingelser, kan få tilladelse til

at indrejse i og opholde sig på medlemsstaternes område i indtil 90 dage:

den pågældende skal være i besiddelse af et eller flere gyldige

grænsepassagedokumenter

den pågældende skal være i besiddelse af gyldigt visum, hvis dette kræves

den pågældende skal om nødvendigt kunne fremvise dokumentation for

formålet med og vilkårene for det påtænkte ophold, herunder bevis for en

rejseforsikring, og have de fornødne midler til underhold, såvel i den påtænkte

opholdsperiode som til hjemrejsen til hjemlandet eller gennemrejse til et

tredjeland, hvor vedkommende er sikret indrejse, eller være i stand til på lovlig

vis at skaffe sig disse midler

den pågældende må ikke være indberettet som uønsket i Schengen-

informationssystemet (SIS)

den pågældende må ikke udgøre en trussel mod medlemsstaternes offentlige

orden, indre sikkerhed eller internationale forbindelser.

En tredjelandsstatsborger skal på anmodning begrunde sin ansøgning om indrejse på

området med henblik på et ophold af højst 90 dages varighed. I tvivlstilfælde kan

grænsevagterne kræve, at vedkommende forelægger materiale og dokumentation.

Den dokumentation, der kræves for at underbygge, at betingelserne i stk. 1, er

opfyldt, fremgår af bilag

Vurderingen af midlerne til underhold foretages på grundlag af formålet med

opholdet og under henvisning til de gennemsnitlige priser for indkvartering og

forplejning. De vejledende beløb, som de enkelte medlemsstater hvert år fastsætter,

findes i bilag III.

Tredjelandsstatsborgere, der er i besiddelse af en gyldig opholdstilladelse udstedt af

en medlemsstat, er fritaget for visum ved indrejse på de øvrige medlemsstaters

område.

Uanset bestemmelserne i stk. 1, skal en tredjelandsstatsborger, der ikke opfylder alle

indrejsebetingelserne, men som er i besiddelse af en opholdstilladelse eller et

returvisum udstedt af en af medlemsstaterne eller om nødvendigt begge dokumenter,

have tilladelse til gennemrejse på de øvrige medlemsstaters område, således at

vedkommende kan nå frem til den medlemsstat, der har udstedt opholdstilladelsen

eller returvisummet, medmindre den pågældende er opført på den nationale liste over

uønskede personer i den medlemsstat, ved hvis ydre grænser den pågældende ønsker

at indrejse, og det af listen fremgår, at der skal iværksættes foranstaltninger, som er

til hinder for indrejsen eller gennemrejsen.

Hvis en tredjelandsstatsborger, der ikke opfylder indrejsebetingelserne i stk. 1,

påberåber sig bestemmelserne i artikel 11, stk. 1, og anmoder om indrejse og

gennemrejse via en anden medlemsstats ydre grænse end den, der undtagelsesvis

accepterer at bevilge opholdet, skal han afvises og frit kunne møde op ved

sidstnævntes ydre grænse med henblik på at indrejse på dennes område.

De opholdstilladelser, der er nævnt i stk. 4 og 5, omfatter:

alle opholdstilladelser udstedt af medlemsstaterne ifølge den ensartede

udformning foreskrevet i Rådets forordning (EF) nr. 1030/20021

alle andre dokumenter og opholdstilladelser samt returvisa, der er opført i

bilag 4 i de fælles konsulære instrukser2.

Kapitel II

Kontrol ved de ydre grænser og nægtelse af indrejse

Artikel 6

Personkontrol ved de godkendte grænseovergangssteder

Grænsetrafikken ved de ydre grænser kontrolleres af de nationale grænsevagter.

Kontrollen foretages efter bestemmelserne i stk. 2 og 3.

Alle personer, der passerer de ydre grænser, skal underkastes en minimumskontrol,

der gør det muligt at fastslå deres identitet på grundlag af forelagt eller forevist

rejselegitimation.

Kontrollen gennemføres af den enkelte medlemsstat i overensstemmelse med dennes

lovgivning, herunder lovgivningens bestemmelser om kropsvisitering. Kontrollen

kan også omfatte motorkøretøjer og genstande, som personer, der passerer grænsen,

er i besiddelse af.

EFT L 157 af 15.6.2002, s.1 -""-- •

, ,

EFT C 313 af 16.12.20~0iift%.12.2003,

s. 1.

Tredjelandsstatsborgere skal underkastes en indgående kontrol ved indrejse og

udrejse.

Den indgående kontrol omfatter:

kontrol af rejsedokumenter og af andre indrejsebetingelser ifølge artikel 5,

stk. 1, samt eventuelt af opholds- og arbejdstilladelser

undersøgelse og forebyggelse af trusler mod den indre sikkerhed, den

offentlige orden og den offentlige sundhed i medlemsstaterne og konstatering

af overtrædelser, især ved direkte søgning i de indberettede oplysninger om

personer og genstande i Schengen-informationssystemet (SIS) og i de nationale

databaser.

De praktiske retningslinjer for kontrollen efter stk. 2 og 3 findes i bilag IV.

Artikel 7

Lempelse af kontrollen

Kontrollen ved landgrænserne kan lempes under særlige og uforudsete

omstændigheder, der kræver øjeblikkelige foranstaltninger.

Hvis den kontrol, der er foreskrevet i artikel 6, ikke kan gennemføres systematisk på

grund af særlige og uforudsete omstændigheder efter stk. 1 i denne artikel, skal der

foretages en prioritering.

De praktiske retningslinjer for lempelse af kontrollen og kriterierne for prioriteringen

fmdes i bilag V.

Den berørte medlemsstat skal hurtigst muligt underrette de andre medlemsstater og

Kommissionen om de foranstaltninger, der er truffet efter stk. 1-2.

Selv i tilfælde af lempelse af kontrollen skal tredjelandsstatsborgere udtrykkeligt

kunne anmode om at

stemplet deres rejsedokument, jf. artikel 9.

Artikel 8

Indretning af separate kontrolbaner samt skiltning

Medlemsstaterne opretter ved deres autoriserede grænseovergangssteder i lufthavne

separate kontrolbaner for at kunne udføre den nødvendige grænsekontrol af personer,

jf. artikel 6. Disse baner angives ved hjælp af skiltning som omhandlet i stk. 2.

Medlemsstaterne kan frit vælge, om de vil indrette separate kontrolbaner ved deres

autoriserede sø- og landgrænseovergangssteder og ved de fælles grænser mellem

medlemsstater, der ikke anvender artikel 18.

-•

DA-

Minimumsoplysningerne på skiltene, som kan være elektroniske, er følgende:

kontrolbaner, der udelukkende anvendes af personer, der er omfattet af

fællesskabsreglerne om fri bevægelighed, Den Europæiske Unions symbol med

bogstaverne "EU", "EEA" og "CH" inden for kransen af stjerner og ordet

"CITIZENS" under kransen af stjerner som vist i bilag VI, del A

kontrolbaner til andre kategorier af tredjelandsstatsborgere, som også kan

anvendes af personer, der er omfattet af fællesskabsreglerne om fri

bevægelighed, "ALL PASSPORTS", som det fremgår af bilag VI, del B.

Mindsteoplysningerne på skiltene kan anføres på det/de sprog, som hver medlemsstat

finder relevant.

Ved de godkendte sø- og landgrænseovergangssteder kan medlemsstaterne adskille

biltrafikken i forskellige baner til henholdsvis lette og tunge køretøjer og busser ved

at bruge den i bilag VI, del C, viste skiltning.

I tilfælde af et midlertidigt trafikpres ved et givet grænseovergangssted kan

grænsevagterne suspendere anvendelsen af de forskellige kontrolbaner, indtil

problemet er afviklet.

Tilpasningen af den eksisterende skiltning til kravene i stk. 1, 2 og 3 skal være

foretaget inden den 31. maj 2009. Hvis medlemsstaterne udskifter de eksisterende

skilte eller opsætter nye inden den dato, skal de respektere de minimumsoplysninger,

der er fastsat i de nævnte stykker.

Artikel 9

Stempling af tredjelandsstatsborgeres rejsedokumenter

Tredjelandsstatsborgeres rejsedokumenter skal systematisk stemples ved indrejse.

Der anbringes normalt indrejsestempel på:

tredjelandsstatsborgeres grænsepassagedokumenter, der er forsynet med et

gyldigt visum

grænsepassagedokumenter tilhørende tredjelandsstatsborgere, der ved grænsen

har faet udstedt visum af en medlemsstat

grænsepassagedokumenter tilhørende tredjelandsstatsborgere, der ikke er

visumpligtige.

Der anbringes intet ind- eller udrejsestempel, når det drejer sig om:

rejsedokumenter tilhørende tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af

fællesskabsretten om fri bevægelighed

rejsedokumenter tilhørende søfolk, der kun opholder sig på en medlemsstats

område under skibets ophold i anløbshavnen

pilotcertifikater eller flybesætningsbeviser

personer, der er omfattet af ordningen for mindre grænsetrafik, hvis de er i

besiddelse af de nødvendige tilladelser

personer, som ikke er underkastet nogen personkontrol, f.eks. statschefer og

højtstående personer, om hvis ankomst der forinden er givet officiel

meddelelse via de diplomatiske kanaler

grænsepassagedokumenter tilhørende statsborgere fra Andorra, Monaco og San

Marino.

Hvis en tredjelandsstatsborger anmoder om det, kan det undtagelsesvis undlades at

anbringe ind- eller udrejsestempler, såfremt anbringelsen heraf kan medføre

betydelige vanskeligheder for den pågældende. I sådanne tilfælde skal ind- eller

udrejsen attesteres på et særskilt ark med angivelse af navn og pasnummer.

Der anbringes systematisk udrejsestempel på grænsepassagedokumenter, der

indeholder visum til flere indrejser af begrænset samlet varighed.

De praktiske retningslinjer for stempling findes i bilag VII.

Artikel 10

Overvågning mellem grænseovergangsstederne

De kompetente myndigheder overvåger ved hjælp af mobile enheder:

strækningerne på de ydre grænser mellem grænseovergangsstederne

grænseovergangsstederne uden for normal åbningstid.

Overvågningen gennemføres for ikke at tilskynde nogen til at unddrage sig kontrol

ved grænseovergangsstedeme.

Hovedformålet med overvågningen af de ydre grænser uden for

grænseovergangsstederne og uden for åbningstiden er at forhindre ulovlig

grænsepassage, bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og gennemføre eller

træffe foranstaltninger mod personer, som har passeret grænsen ulovligt.

Overvågningen mellem godkendte grænseovergangssteder foretages af personale,

hvis antal og metoder er afpasset efter den konkrete situation. Der foretages hyppige

og uventede ændringer i de overvågede grænsestrækninger, således at uautoriseret

passage af grænsen indebærer en permanent risiko.

Overvågningen foretages af mobile enheder, der patruljerer eller posteres på

strækninger, der er kendt for eller formodes at være følsomme, idet formålet med

overvågningen er at pågribe personer, som passerer grænsen ulovligt. Overvågningen

kan ligeledes foretages ved hjælp af tekniske, herunder elektroniske, midler.

Midlerne og retningslinjerne for gennemførelse af overvågning fastsættes efter

vilkårene for indsatsen og især grænsens type og beskaffenhed (land-, flod- eller

søgrænse).

Retningslinjerne for gennemførelse af overvågningen vedtages efter proceduren i

artikel 30, stk. 2.

Artikel 11

Nægtelse af indrejse

En tredjelandsstatsborger, der ikke opfylder alle indrejsebetingelserne, således som

defineret i artikel 5, stk. 1, skal nægtes indrejse, medmindre en medlemsstat fmder

det nødvendigt at fravige dette princip af humanitære hensyn, af hensyn til nationale

interesser eller på grund af internationale forpligtelser. I så fald begrænses

indrejsetilladelsen til den pågældende medlemsstats område, og denne skal

underrette de øvrige medlemsstater herom. Disse regler berører ikke anvendelsen af

de særlige bestemmelser i asylretten eller bestemmelserne om udstedelse af visum til

længerevarende ophold.

Når en tredjelandsstatsborger, der er underkastet visumpligt på grund af sin

nationalitet, møder op ved grænsen uden visum, skal vedkommende nægtes indrejse,

medmindre betingelserne i artikel 1, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 415/2003 er

opfyldte.

I sidstnævnte tilfælde kan der udstedes et visum ved grænsen ifølge bestemmelserne

i nævnte forordning. Der skal føres en liste over visa, der udstedes ved grænsen.

Nægtelse af indrejse er en begrundet afgørelse, der fmder anvendelse umiddelbart

eller eventuelt efter udløbet af den frist, der er fastsat i den nationale lovgivning, som

træffes af den instans, der er kompetent efter den nationale lovgivning, og denne

oplyser om ankemulighederne.

Standardformularen for nægtelse af indrejse findes i bilag VIII, del B. Den

omhandlede tredjelandsstatsborger anerkender modtagelse af afgørelsen om nægtelse

af indrejse ved hjælp af denne formular.

Grænsevagterne sørger for, at en tredjelandsstatsborger, som er blevet nægtet

indrejse, ikke indrejser på den pågældende medlemsstats område eller straks forlader

området, hvis han allerede er indrejst.

Retningslinjerne for nægtelse af indrejse findes i bilag VIII, del A.

EFT L 64 of 7.3.2003, s. L

Kapitel III

Ressourcer til grænsekontrol og samarbejde mellem

medlemsstaterne

Artikel 12

Ressourcer til grænsekontrol

Medlemsstaterne forpligter sig til at indsætte tilstrækkeligt og kvalificeret personale til at

gennemføre kontrol ved de ydre grænser i overensstemmelse med artikel 6-11 for at sikre et

højt niveau for kontrol ved deres ydre grænser.

Artikel 13

Gennemførelse af kontrWoranstaltninger

Gennemførelsen af grænsekontrol i overensstemmelse med artikel 6-11 i denne

forordning påhviler de tjenester i medlemsstaterne, som i henhold til den nationale

lovgivning har til opgave at føre kontrol ved grænserne.

Ved varetagelsen af disse opgaver har grænsevagterne de grænsepolitimæssige og

strafferetlige beføjelser, som følger af den nationale lovgivning.

De nationale tjenester, der har til opgave at føre kontrol ved grænserne, skal bestå af

specialiseret og særligt uddannet personale.

De nationale tjenesters gennemførelse af kontrol skal stå i et rimeligt forhold til

foranstaltningernes mål.

Listen over de nationale tjenester, der har til opgave at føre kontrol ved grænserne

ifølge medlemsstaternes nationale lovgivning, findes i bilag IX.

For at sikre en effektiv grænsekontrol skal medlemsstaterne sørge for et tæt og

konstant samarbejde mellem alle de nationale tjenester, der har til opgave at føre

kontrol ved grænserne.

Artikel 14

Samarbejde mellem medlemsstaterne

Medlemsstaterne yder hinanden gensidig bistand og sikrer et tæt og permanent

samarbejde med henblik på en effektiv grænsekontrol.

Medlemsstaternes operative samarbejde forvaltes og samordnes af det europæiske

agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved medlemsstaternes ydre

grænser.

Artikel 15

Fælles kontrol

Uden at det berører bestemmelserne i artikel 6-11, kan de medlemsstater, der ikke

anvender artikel 18 ved deres fælles landgrænser, indtil denne artikel træder i kraft,

foretage fælles kontrol ved de fælles grænser.

Medlemsstaterne kan i den henseende indgå bilaterale aftaler.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om aftaler, der indgås efter stk. 1.

Kapitel IV

Specifikke retningslinjer for kontrol og særordninger

Artikel 16

Særlige retningslinjerfor kontrol af de forskellige typer grænser og deforskellige

transportmidler, der anvendes til at passere de ydre grænser

Der indføres særlige retningslinjer for kontrol, jf. f.eks. bilag X, af de forskellige typer

grænser og de forskellige transportmidler, der anvendes til at passere de ydre grænser, nemlig:

landgrænser (vej- og jernbanetrafik)

luftgrænser (internationale lufthavne, flyvepladser, interne flyvninger)

søgrænser og indlandsskibsfart.

Artikel 17

Særordninger

Der indføres særlige kontrolordninger, som f.eks. særordningerne i bilag XI, for

bestemte kategorier af personer, herunder:

flypiloter og andre besætningsmedlemmer

sømænd

personer, som er indehavere af diplomatpas, officielle pas eller tjenestepas

samt medlemmer af internationale organisationer

grænsearbejdere

mindreårige.

Modeller til kort, der udstedes af medlemsstaternes udenrigsministerium til

akkrediterede medlemmer af diplomatiske og konsulære repræsentationer og deres

familie, findes i bilag XII.

AFSNIT III

DE INDRE GRÆNSER

Kapitel I

Ophævelse af kontrol ved de indre grænser

Artikel 18

Passage af de indre grænser

De indre grænser kan passeres overalt, uden at der gennemføres personkontrol uanset

nationalitet.

Artikel 19

Kontrol inden for medlemsstaternes område

Ophævelsen af kontrollen ved de indre grænser berører ikke:

de kompetente myndigheders udøvelse af politimæssige beføjelser i henhold til den

enkelte medlemsstats lovgivning, for så vidt som kontrollen ved den indre grænse, i

et område i baglandet nær grænsen eller i nærmere fastlagte grænseområder foretages

efter de samme regler og med de samme formål som dem, der gælder for hele

medlemsstatens område, bl.a. hvad angår hyppighed og intensitet

udøvelsen af sikkerhedskontrol af personer i havne eller lufthavne, der foretages af

de kompetente myndigheder i henhold til den enkelte medlemsstats lovgivning, eller

af de ansvarlige i havne og lufthavne eller af transportvirksomheder, forudsat at

denne kontrol også foretages, for så vidt angår personer, der rejser på en

medlemsstats område

medlemsstaternes mulighed for i deres nationale lovgivning at indføre en forpligtelse

til at være i besiddelse af og medbringe tilladelser og dokumenter

tredjelandsstatsborgeres pligt til at anmelde deres tilstedeværelse på en medlemsstats

område i overensstemmelse med artikel 22 i Schengen-konventionen.

Kapitel II

Beskyttelsesklausul

Artikel 20

En medlemsstats genindførelse af kontrollen ved de indre grænser

En medlemsstat kan efter proceduren i artikel 21 eller i hastetilfælde efter proceduren

i artikel 22 i en begrænset periode på højst 30 dage genindføre grænsekontrollen ved

sine indre grænser, hvis der foreligger en alvorlig trussel mod den offentlige or4err,--

BA-

den offentlige sundhed eller den indre sikkerhed. Kontrollens omfang og varighed

må ikke overstige det, der er strengt nødvendigt for at imødegå den alvorlige trussel.

Hvis truslen mod den offentlige orden, den indre sikkerhed eller den offentlige

sundhed varer ved i over 30 dage, kan medlemsstaten efter proceduren i artikel 23 i

perioder på højst 30 dage ad gangen opretholde den grænsekontrol, der er nødvendig

af de samme grunde som dem, der er nævnt i stk. 1, under hensyntagen til eventuelle

nye forhold.

Artikel 21

Procedure iforudsigelige tilfælde

Når en medlemsstat planlægger at genindføre kontrollen ved de indre grænser i

henhold til artikel 20, stk. 1, underretter den straks Kommissionen og de øvrige

medlemsstater herom, idet den giver dem følgende oplysninger:

grundene til den planlagte afgørelse med angivelse af de begivenheder, der

udgør en alvorlig trussel mod den offentlige orden, den indre sikkerhed eller

den offentlige sundhed

omfanget af den planlagte afgørelse med angivelse af, ved hvilke grænser

kontrollen vil blive genindført

de godkendte grænseovergangssteder

datoen for og varigheden af den planlagte afgørelse

i givet fald de foranstaltninger, som de øvrige medlemsstater skal træffe.

Når en medlemsstat har foretaget en sådan underretning, afgiver Kommissionen

udtalelse med henblik på den høring, der er nævnt i stk. 3.

Oplysningerne i stk. 1 samt udtalelsen i stk. 2 indgår i en høring mellem den

anmodende stat, de øvrige medlemsstater forsamlet i Rådet og Kommissionen, bl.a.

med henblik på i givet fald at tilrettelægge enhver form for gensidigt samarbejde

mellem medlemsstaterne og undersøge, om foranstaltningerne står i et rimeligt

forhold til den begivenhed, der ligger til grund for genindførelsen af kontrollen, og

risiciene for den offentlige orden, den indre sikkerhed eller den offentlige sundhed.

Ovennævnte høring skal fmde sted mindst 15 dage før den planlagte dato for

genindførelse af kontrol.

Kontrollen kan først genindføres efter den konsultation, der er nævnt i stk. 3.

Artikel 22

Hasteprocedure

Når den offentlige orden, den indre sikkerhed eller den offentlige sundhed i en

medlemsstat kræver, at der handles hurtigt, kan den pågældende medlemsstat

øjeblikkeligt genindføre kontrollen ved de indre grænser.

Den anmodende stat underretter straks de øvrige medlemsstater og Kommissionen

herom, idet den giver dem de oplysninger, der er nævnt i artikel 21, stk. 1, og anfører

grundene til anvendelsen af hasteproceduren.

Artikel 23

Procedureforforlængelse af kontrollen ved de indre grænser

Kontrollen ved de indre grænser kan kun forlænges i henhold til artikel 20, stk. 2,

efter høring af de øvrige medlemsstater forsamlet i Rådet og af Kommissionen.

Den anmodende medlemsstat giver de øvrige medlemsstater og Kommissionen alle

de relevante oplysninger om grundene til forlængelsen af kontrollen ved de indre

grænser.

Bestemmelserne i artikel 21, stk. 2, fmder anvendelse.

Artikel 24

Fælles genindførelse af kontrollen ved de indre grænser

på grund af en grænseoverskridende terrortrussel

Hvis der foreligger en ekstraordinært alvorlig trussel mod den offentlige orden, den

indre sikkerhed eller den offentlige sundhed, der berører flere forskellige

medlemsstater, herunder en grænseoverskridende terrortrussel, kan Rådet på forslag

af Kommissionen med kvalificeret flertal træffe afgørelse om øjeblikkeligt at

genindføre grænsekontrollen ved alle de indre grænser eller ved visse nærmere

bestemte grænser i alle eller flere medlemsstater. Kontrollens omfang og varighed

må ikke overstige det, der er strengt nødvendigt for at imødegå den ekstraordinært

alvorlige trussel.

Rådet træffer med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen afgørelse om at

ophæve disse særlige foranstaltninger, så snart den særlig alvorlige trussel ikke

længere eksisterer.

Europa-Parlamentet underrettes straks om de foranstaltninger, der træffes efter stk. 1

og 2.

Denne artikel berører ikke en medlemsstats mulighed for at træffe en øjeblikkelig og

samtidig beslutning i overensstemmelse med artikel 22.

Artikel 25

Kontrolforanstaltninger ved anvendelse af beskyttelsesklausulen

Når der genindføres kontrol ved de indre grænser, fmder de relevante bestemmelser i afsnit II

anvendelse.

Artikel 26

Rapport om genindførelsen af kontrollen ved de indre grænser

Den medlemsstat, der har genindført kontrol ved de indre grænser i henhold til artikel 20,

bekræfter datoen for ophævelsen af kontrollen og forelægger samtidig eller hurtigst muligt

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en rapport om genindførelsen af kontrollen ved

de indre grænser.

Artikel 27

Oplysninger til offentligheden

Hvis de grunde, der har udløst anvendelsen af beskyttelsesklausulen tillader det, oplyser den

eller de medlemsstater, der genindfører kontrol ved de indre grænser, på egnet vis

offentligheden om genindførelsen af kontrol og om de godkendte grænseovergangssteder.

Artikel 28

Fortrolighed

På anmodning af den pågældende medlemsstat respekterer de øvrige medlemsstater, Europa-

Parlamentet og Kommissionen fortroligheden af de oplysninger, der gives i forbindelse med

genindførelsen og forlængelsen af kontrollen, og den rapport, der udarbejdes i henhold til

artikel 26.

AFSNIT IV

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 29

Ændring af bilagene

Bilag

ændres i overensstemmelse med proceduren i artikel 30, stk. 2.

Artikel 30

Udvalg

Kommissionen bistås af et udvalg.

Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 468/1999/EF.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til to måneder.

Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

-DA

Artikel 31

Ikke-anvendelse i visse områder

Bestemmelserne i denne forordning finder ikke anvendelse i Den Franske Republiks

og Kongeriget Nederlandenes ikke-europæiske områder.

Bestemmelserne i denne forordning berører ikke den særlige ordning for byerne

Ceuta og Melilla, således som fastsat i aftalen om Kongeriget Spaniens tiltrædelse af

konventionen om gennemførelsen af Schengen-aftalen af 14. juni 19851.

Artikel 32

Indberetningfra medlemsstaterne

Inden for en frist på ti arbejdsdage efter denne forordnings ikrafttrædelse meddeler

medlemsstaterne Kommissionen deres nationale bestemmelser vedrørende stk. 19, litra c) og

d). De meddeler senere ændringer i disse bestemmelser inden for en frist på fem arbejdsdage.

De således af medlemsstaterne indberettede oplysninger offentliggøres i Den Europæiske

Unions Officielle Tidende, C-udgaven.

Artikel 33

Rapport om anvendelsen af afsnit III

Senest tre år efter denne forordnings ikrafttrædelse udarbejder Kommissionen en rapport om

anvendelsen af afsnit III og forelægger den for Europa-Parlamentet og Rådet.

Kommissionen er særlig opmærksom på de problemer, som måtte følge af genindførelsen af

kontrollen ved de indre grænser. Den fremlægger i givet fald forslag med henblik på at løse

disse problemer.

Artikel 34

Bortfald og ophævelser

Artikel 2, stk. 8, i konventionen om gennemførelsen af Schengen-aftalen af 14. juni

1985 udgår at regne fra ...[datoen for denne forordnings ikrafttrædelse]

Fra samme dato ophæves:

Den Fælles Håndbog med bilag

Schengen-Eksekutivkomitens afgørelse af 22. december 1994 (SCH/Com-ex

(94)17, rev. 4) og af 20. december 1995 (SCH/Com-ex(95) 20, rev. 2)

bilag 7 i de fælles konsulære instrukser

EFT L 239 of 22.9.2000, s. 73.

forordning (EF) nr. 790/2001.

Henvisninger til de udgåede artikler og de ophævede akter gælder som henvisninger

til denne forordning og læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i

bilag XIII.

Artikel 35

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske

Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra ...[6 måneder efter ikrafttrædelsen].

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat i

overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

Udfærdiget i Bruxelles, den [...]

På Rådets vegne

Formand

BILAG I

Godkendte 2rænseovergan2ssteder

BELGIEN

Luftgrænser

Bruxelles-National (Zaventem)

Oostende

Deurne

Bierset

Gosselies

Wevelgem (flyveplads)

Søgrænser

Antwerpen

Oostende

Zeebrugge

Nieuwpoort

Gent

Blankenberge

Landgrænser

Højhastighedstog (tunnelen under Kanalen)

Banegården Bruxelles-Midi

DEN TJEKKISKE REPUBLIK

DEN TJEKKISKE REPUBLIK - POLEN

Landgrænser

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

Bartultovice — Trzebina

Bily Potok — Paczk6w

Bohumin — Chalupki

Bohumin — Chalupki (jernbane)

Bukovec — Jasnowice

esicr Tain — Cieszyn

es1(3", TMin — Cieszyn (jernbane)

Chot&uz — Cieszyn

Dolni Lipka — Bobosz6w

Dolni Marldovice — Marklowice G6me

Frrdlant v echåch — Zawid6w (jernbane)

Habartice — Zawid6w

Harrachov — Jakuszyce

Horni Ligtnå — Leszna G6ma

Hrådek nad Nisou — Poraj6w

Krålovec — Lubawka

Krålovec — Lubawka (jernbane)

Krnov — Pietrowice

Kunratice — Bogatynia

Lichkov — Miedzylesie (jernbane)

Mezimsti — Mierosz6w (jernbane)

Mikulovice — Glucholazy

23.

24.

25.

26.

27.

28.

29.

30.

31.

32.

33.

34.

Mikulovice — Glucholazy (jernbane)

Nåchod — Kudowa Slone

Nove Wsto p. Smrkem — Czerniawa Zdr6j

Osoblaha — Pomorzowiczki

Otovice — Thunacz6w

Petrovice u Karvin — Zebrzydowice (jernbane)

Pomezni Boudy — Przekcz Okraj

Srbskå — Milosz6w

Starostin — Golifisk

Sudice — Pietraszyn

Zåvada — Golkowice

Zlate Hory — Konrad6w

Mindre grænsetrafik (*) og grænseovergangsstederfor turister (**)

10.

11.

12.

13.

14.

Am:Mika — Lutogniewice**

Barto§ovice v Orlick3',ch horåch — Niemoj6w*/**

Bernartice — Dziewietlice*

Beskydek — Beslddek*

Bilå Voda — Zloty Stok*

Bohnov — Radk6w**

Ceskå Cermnå — Brzozowice**

Chomri — Chomi4a*

Chuchelnå — Borucin*

Chuchelnå — Krzanowice*

Harrachov — Polana Jakuszycka**

Hat' — Rudyszwald*

Hat' — Twork6w*

,~0.4

Hilb'vogice — Scibdrzyce

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

24.

25.

26.

27.

28.

29.

30.

31.

32.

33.

34.

35.

36.

37.

38.

39.

40.

41.

Horni Morava — Jodi6w**

Hf6ava — Jaworzynka*/**

Janovidey — Gluszyca G6ma**

Karvinå Råj II — Kaczyce G6me*

Kojkovice — Pufic6w*

Kopytov — Olza*

Linhartovy — Lenarcice*

Lucni bouda — R6wnia pod flieZka**

Lu&ii. bouda — Slgski Dom**

Machovskå Lhota — Ostra G6ra**

Malå Cermnå — Czermna*

Maly Sto2ek — Sto2ek*

Masarykova chata — Zieleniec**

Mladkov (PetroviZky) — Kamieficzyk**

Nydek — Wielka Czantorja**

Olegnice v Orlickych horåch ( ihalka) — Duszniki Zdr6j**

Opava — Pilszcz*

Orlicke Zåhofi — Mostowice*

Petfikovice — Okreszyn**

Mt' — Boleslaw*

— Owsiszcze*

Rohov — Sciborzyce Wielkie*

Silherovice — Chalupki*

Smrk - St6g Izerski**

Sovi sedlo (Jelenka) — Sowia Przelecz**

Spindleruv MlYn — Przesieka**

Stare Wsto — Nowa Morawa*/**

42.

43.

44.

45.

46.

47.

48.

49.

50.

51.

52.

53.

54.

55.

56.

57.

Strahovice — Krzanowice*

Travnå — Lutynia*/**

Tfebom — Gr6dczanki*

Tfebom — Kietrz*

tvalno — Branice*

Våvrovice — Wiechowice*

Velke Kunetice —Slawniowice*

Vellc , Sto2ec — StoZek **

Vffliovice — Gorzyczki*

Vffiovice — Laziska*

Vidnava — Kalk6w*

Voseckå bouda (Tvaro2nik) — Szrenica**

Vrchol Kralickalo SnUniku — Snieznik**

2acld

— Niedomir6w**

Zdoriov — Lqczna**

Zlate Hory — Jarnolt6wek**

DEN TJEKKISKE REPUBLIK - SLOVAKIET

Landgrænser

Bitå — Kloko'6ov

Bilå-Bumbålka — Makov

Bfeclav (motorvej) - Brodsk (motorvej)

Bfezovå — Novå BoUca

Brumov-Bylnice — Horne Srnie

Hodonin — HoU

Hodonin — HoU" (jernbane)

- 11orni Lidec - Lriky pod Makytou (jernbane)

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

Lan2hot — Brodske

Lan'hot — Klity (jernbane)

Mosty u Jablunkova — tadca (jernbane)

Mosty u Jablunkova — Svreinovec

Neda§ova Lhota — Cerveny Kameii

ance — adca-Milo§ovå

Stark Hrozenkov — Drietoma

Stråni — Moravske Lieskove

Stfelnå — Lyså pod Makytou

Sudomerice — Skalica

Sudomerice — Skalica (jernbane)

Velkå nad Veliekou — Vrbovce (jernbane)

Velkå nad Veliekou — Vrbovce

Velke Karlovice — Makov

Vlårsky prilsmyk — Home Srnie (jernbane)

DEN TJEKKISKE REPUBLIK - ØSTRIG

Landgrænser

Bfeclav — Hohenau (jernbane)

teske Velenice — Gmiind

teske Velenice — Gmiind (jernbane)

Ceske Velenice — Gmiind 2

Chlum u Ttebone — Schlag

ti2ov — Hardegg

Dolni Dvofike — Wullowitz

Halåmky — Gmiind-Neu-Nagelberg

Hate — Kleinhaugsdorf

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

24.

25.

26.

Hevlin — Laa an der Thaaya

Hnanice — Mitterretzbach

Horni Dvofigt — Summerau (jernbane)

Je2ovå — Iglbach

Koranda — St. Oswald

Mikulov — Drasenhofen

Novå Bystfice — Grametten

Nove Hrady — Pyhrabruck

Plesne jezero — Pldckensteinersee

Po§tornå — Reinthal

Pfedni V)'rtori — Guglwald

'atov — Retz (jernbane)

Slavonice — Fratres

Studånky — Weigetschlag

Valtice — Schrattenberg

Vrathlin — Oberthiirnau

Zaelni Zvonkovå — Schdneben

DEN TJEKKISKE REPUBLIK - TYSKLAND

Landgrænser

M — Selb

M — Selb- Pldssberg (jernbane)

Boli Dar — Oberwiesenthal

Broumov — Måhring

Ceskå Kubice — Furth im Wald (jernbane)

Cheb — Schirnding (jernbane)

Cinovec — Altenberg----

74'54,

•

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

24.

25.

26.

27.

28.

29.

30.

31.

32.

33.

34.

Cinovec — Zinnwald

DMin — Bad Schandau (jernbane)

Dolni Poustevna — Sebnitz/Sob&iice

Doubrava — Bad Elster

Folmava — Furth im Wald

Hora sv. Sebestiåna — Reitzenhain

Hrådek nad Nisou — Zittau (2itava) (jernbane)

Hfensko — Schmilka

Hfensko — Schdna (flod)

Jirikov — Neugersdorf

Kraslice — Klingenthal

Kraslice / Hranidnå — Klingenthal (jernbane)

Liskovå — Waldmiinchen

Mnigek — Deutscheinsiedel

Moldava — Neurehefeld

Pavldv Studenec — Båmau

Pomezi nad Ohri — Schirnding

Potddky — Johanngeorgenstadt (jernbane)

Pott6ky — Johanngeorgenstadt

Petrovice — Bahratal

Rozvadov — Waidhaus

Rozvadov — Waidhaus (motorvej)

Rumburk — Ebersbach — Habrachtice (jernbane)

Rumburk — Neugersdorf

Rumburk — Seifhennersdorf

Sto2ec — Haidmilhle

Stri2iVi — Philippsreuth

35.

36.

37.

38.

39.

40.

41.

42.

43.

44.

45.

Svatå Katefina — Neukirchen b.H1. Blut

Svat

— Waldsassen

Vamsdorf — Seifhennersdorf

Vejprty — Bårenstein

Vejprty — Bårenstein (jernbane)

Vojtanov — Bad Brambach (jernbane)

Vojtanov — Schonberg

V'eruby — Eschlkam

2'' eleznå — Eslarn

Zeleznå Ruda — Bayerisch Eisenstein

Zeleznå Ruda — Bayerisch Eisenstein (jernbane)

Grænseovergangsstederfor turister

10.

11.

12.

13.

14.

Brandov — Olbernhau (Grånthal)

Branka — Hermannsreuth

Bublava — Klingenthal/Aschberg

Bu8ina — Finsterau

t' erchov — Lehmgrubenweg

ern)", Potok — J8hstadt

Ceske leby — Bischofsreut (Marchhåuser)

tesky Jifetin — Deutschgeorgenthal

Debrnfic — Ferdinandsthal

Dolni Podlu2i — Waltersdorf (Herrenwalde)

Dolni SvOtlå — Jonsdorf

Dolni SvOtlå — Waltersdorf

Dolni

21eb

— Elbradweg Sch8na

Fleky — Hofberg

Fiirstenau

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

24.

25.

26.

27.

28.

29.

30.

31.

32.

33.

34.

35.

36.

37.

38.

39.

40.

41.

42.

Hora sv. Katefiny — Deutschkatharinenberg

Horni Paseky — Bad Brambach

Hrådek nad Nisou — Hartau

Hranice — Bad Elster/Bårenloh

Hranice — Ebmath

Hfebednå (Bo'2i Dar/Hubertky) — Oberwiesenthal/Kurort

Hfebe&iå/Korce — Henneberg (Oberjugel)

Hfensko — Schdna

Jeleni — Wildenthal

Jilov&Snd2nik — Rosenthal

.lifikov — Ebersbach (Bahnhofstr.)

Khzov57Kåmen — Kreuzstein

Krompach — Jonsdorf

Krompach — Oybin/Hain

Krykofovy Hamry — Jdhstadt (Schmalzgrube)

Libå/Dubina — Hammermiihle

Lipovå — Sohland

Lobendava — Langburkersdorf

Lobendava/Sevemi — Steinigtwolmsdorf

Loudnå — Oberwiesenthal

Luby — Wernitzgriin

Mikulå§ovice — Hinterhermsdorf

Milculi§ovice (TomåS'ov) — Sebnitz OT/Hertigswalde (Waldhaus)

Mikulå§ovice/Tanednice — Sebnitz (Forellenschånke)

Moldava — Holzhau

M3'rtina — Neualbenreuth

Nemanice/Ludina — Untergrafenried

•

71 ----

1 %kr.5,

DA.

43.

44.

45.

46.

47.

48.

49.

50.

51.

52.

53.

54.

55.

56.

57.

58.

59.

60.

Novå Ves v Horåch — Deutschneudorf

Nov

/Trojstoli'dnik/ — Dreisessel

Ostry — Grosser Osser

Ov'i Vrch — Hochstrasse

Petrovice — Liickendorf

Pies - Friedrichshang

Plesnå - Bad Brambach

Pod Tfemi znaky — Brombeerregel

Potilacy — Breitenbrunn (Himmelswiese)

Prå,§ily — Scheuereck

Pfedni Zahåji — Waldheim

Rybnik — Stadlern

Sluknov/Ro2any — Sohland (Hohberg)

Star Hrozilatov — Hatzenreuth

Tri znaky — Drei Wappen

Zadni Doubice — Hinterheermsdorf

Z''dår — Griesbach

Zeleznå Ruda — Bayerische Eisenstein

Luftgrænser

offentliges

Brno — Tuf-any

deske Budejovice — Hosin

Holdov

Karlovy Vary

Alt efter brugerkategori inddeles internationale lufthavne i offentlige og ikke-offentlige lufthavne.

Offentlige lufthavne accepterer inden for grænserne af deres tekniske og operationelle kapacitet alle

luftfartøjer.

- DA

10.

11.

12.

Klatovy

Liberec

Mnichovo Hradigt

Olomouc

Ostrava - Mobov

Pardubice

Praha — Ruzyn

Uherske Hradi'S"t — Kunovice

ikke-offentlige)

Bene§ov

Hradec Krålov

LinC

Otrokovice

Plerov

Vodochody

Vysok1V13'rto

Brugere af ikke-offentlige lufthavne defineres af det civile luftfartskontor på grundlag af forslag fra

lufthavnsadministrationen.

DANMARK

Søgrænser

Aabenraa Havn

Aggersund Kalkværks Udskibningsbro

—

Allinge Havn

Asnæsværkets Havn

Assens Havn

Augustenborg Havn

Avedøreværkets Havn

Avernakke Pier

—

Bagenkop Havn

Bandholm Havn

Bogense Havn

—

Bønnerup Havn

Dansk Salt A/S' Anlægskaj

Det Danske Stålvalseværk A/S' Havn

—

Dragør Havn

Enstedværkets Havn

—

Esbjerg Havn

Faaborg Havn

—

Faxe Havn

Fakse Ladeplads Fiskeri- og Lystbådehavn

—

Fredericia Havn

Frederikshavn Havn

Gedser Havn

Grenaa Havn

Gråsten Havn

Gudhjem Havn

Gulfhavn Stigsnæs

Haderslev Havn

Hals Havn

Hanstholm Havn

Hasle Havn

Helsingør Statshavn

Helsingør Færgehavn

Hirtshals Havn

H. J. Hansen Hadsund A/S' Havn

Hobro Havn

Holbæk Havn

Holstebro-Struer Havn

Horsens Havn

Hou Havn (Odder)

Hundested Havn

Hvide Sande Havn

Kalundborg Havn

Kaløvig Bådehavn

Kerteminde Havn & Marina

Klintholm Havn

Koldby Kås Havn (Samsø)

Kolding Havn

Kongsdal Havn

Korsør Havn

ICyndbyværkets Havn

• •

•- -

Københavns Havn

Køge Havn

Lemvig Havn

Lindholm Havn

Lindø-Terminalen

Lyngs Odde Ammoniakhavn

Marstal Havn

Masnedsøværkets Havn

Middelfart Havn

Nakskov Havn

Nexø Havn

NKT Trådværket A/S' Havn

Nordjyllandsværkets Havn

Nyborg Havn

Nyborg Fiskerihavn

Nyborg Fritids- og Lystbådehavn

Nykøbing Falster Havn

Nykøbing Mors Havn

Næstved Havn

Odense Havn

Odense Staalskibsværft A/S' Havn

Orehoved Havn

Randers Havn

Rudkøbing Havn

Rødby Færge- og Trafikhavn

Rømø Havn

Rønne Havn

•

-DA

Skagen Havn

Skive Havn

Skærbækværkets Havn

Spodsbjerg Færgehavn

Statoil Pieren

Stege Havn

Stevns Kridtbruds Udskibningspier

Stigsnæsværkets Havn

Stubbekøbing Havn

Studstrupværkets Havn

Svaneke Havn

Svendborg Trafikhavn

Sæby Havn

Søby Havn

Sønderborg Havn

Tejn Havn

Thisted Havn

Thorsminde Havn

Thyborøn Havn

Vang Havn

Vejle Havn

Vordingborg Havn

Ærøskøbing Havn

Ålborg Havn

Ålborg Portland

Århus Havn

Årø

•

-- •

Ålesund Havn

Færøerne:

Fuglafjaråar Havn

Klaksvikar Havn

Kollafjaråar Havn

Oyra Havn

Runavikar Havn

T6rshavnar Havn

Tvøroyrar Havn

Vågs Havn

Miovags/Sandavags Havn

Sørvags Havn

Vestmanna Havn

Grønland:

Aasiaat Havn (Egedesminde)

Ilulissat Havn (Jakobshavn)

Ittoqqortoormiit Havn (Scoresbysund)

Kangerlussuaq Havn (Sdr. Strømfjord)

Maniitsoq Havn (Sukkertoppen)

Nanortalik Havn

Narsaq Havn

Narsarsuaq Havn

Nuuk Havn (Godthåb)

Paamiut Havn (Frederikshåb)

Qaanaaq Havn (Thule)

Qaqortoq Havn (Julianehåb)

Qasigiannguit Havn (Christianshåb)

Qeqertarsuaq Havn (Godhavn)

Sisimiut Havn (Holsteinsborg)

Tasiilaq Havn (Angmagssalik)

Upernavik Havn

Uummannaq Havn (Umanak)

Luftgrænser:

Billund Lufthavn

Esbjerg Lufthavn

Grønholt Flyveplads

Herning Flyveplads

Karup Lufthavn

Koldingegnens Lufthavn, Vamdrup

Københavns Lufthavn i Kastrup

Lolland-Falster Lufthavn

Lemvig Flyveplads

Odense Lufthavn

Randers Flyveplads

Roskilde Lufthavn i Tune

Rønne Lufthavn

Sindal Lufthavn

Skive Lufthavn

Stauning Lufthavn

Sydfyns Flyveplads på Tåsinge

Sønderborg Lufthavn

Thisted Lufthavn

Vbjens Lufthavn

Ærø Lufthavn

Ålborg Lufthavn

Århus Lufthavn

Års Flyveplads i Løgstør

Færøerne:

Vågar Lufthavn

Grønland:

Aasiaat Lufthavn (Egedesminde)

Ilulissat Lufthavn (Jakobshavn)

Kangerlussuaq Lufthavn (Sdr. Strømfjord)

Kulusuk Lufthavn

Maniitsoq Lufthavn (Sukkertoppen)

Nerlerit Inaat Lufthavn

Narsarsuaq Lufthavn

Pituffik Lufthavn (Thule)

Nuuk Lufthavn (Godthåb)

Qaanaaq Lufthavn (Thule)

Sisimiut Lufthavn (Holsteinsborg)

Upemavik Lufthavn

Uummannaq Lufthavn (Umanak)

TYSKLAND

TYSKLAND - DANMARK

— Navne på grænseovergangssteder

på den tyske side

Flensburg Balmhof

Wassersleben

Kupfermilhle

Flensburg Bahnhof

Harrislee

Ellund Autobahn (BAB 7)

Jardelund

Weesby

Neupepersmark

Westre

Båglum

Silderliigum Bahnhof

Aventoft

Rosenkranz

Rodenas

TYSKLAND -POLEN

— Navne på grænseovergangssteder

på den tyske side

Ahlbeck

Linken

— Navne på grænseovergangssteder

på den danske side

Padborg

Kollund

Kruså

Padborg station

Padborg

Frøslev

Sofiedal

St. Jyndevad

Pebersmark

Grøngård

Sæd

Tønder

Møllehus

Rudbøl

Højer

— Navne på grænseovergangssteder

på den polske side

Swinemfinde (Swinoujscie)

Neu Lienken (Lubieszyn)

Grambow Bahnhof

Pomellen Autobahn (BAB 11)

Tantow Bahnhof

Rosow

Mescherin

Gartz

Schwedt

Hohensaaten-Hafen

Hohenwutzen

Kilstrin-Kietz

Kilstrin-Kietz Bahnhof

FrankfurtlOder Hafen

Frankfurt/Oder Stalk

FrankfurtlOder Bahnhof

FrankfurtlOder Autobahn (BAB 12)

Eisenhiittenstadt

Guben Stral3e

Guben Bahnhof

Forst Bahnhof

Forst Autobahn (BAB 15)

Bad Muskau

Podrosche

Horka Bahnhof

Ludwigsdorf Autobahn

Gdrlitz Stral3e

Gdrlitz Bahnhof

Ostriz

Scheune (Szczecin-Gumiefice)

Kolbitzow (Kolbaskowo)

Scheune (Szczecin-Gumiefice)

Rosow (Rosowek)

Greifenhagen (Gryfino)

Fiddichow (Widuchowa)

Nieder Krånig (Krajnik Dolny)

Niederwutzen (Osin6w Dolny)

Ktistrin (Kostrzyn)

Slubice

Kunersdorf (Kunowice)

Schwetig (wiecko)

Milhlow (Milfiw)

Guben (Gubin)

Forst (Zasieki)

Erlenholz (Olszyna)

Muskau (Mu2a.k6w)

Priebus (Przewoz)

Nieder Bielau (Bielawa Dolna)

Hennersdorf (Jedrzychowice)

Gdrlitz (Zgorzelec)

Ostriz-Bahnhof ~yMa Zgorzelecka)

Zittau Choppin-StraBe

Zittau-FriedensstraBe

KleinschOnau (Sieniawka)

Poritsch (Porajow)

TYSKLAND - DEN TJEKKISKE REPUBLIK

— Navne på grænseovergangssteder

på den tyske side

Zittau Bahnhof

Seifhennersdorf (Nordstral3e)

Seifhennersdorf

Neugersdorf

Ebersbach Bahnhof

Sebnitz

Schmilka

Bad Schandau Bahnhof

Schdna

Bahratal

Zinnwald

Neurehefeld

Reitzenhain

Bårenstein (Eisenbahn)

Bårenstein

Oberwiesenthal

Johanngeorgenstadt Bahnhof

Johanngeorgenstadt

Klingenthal

Bad Brambach Bahnhof

Schonberg

— Navne på grænseovergangssteder

på den tjekkiske side

Grottau an der NeiBe (Hrådek n.N.)

Rumburg (Rumbuk)

Warnsdorf (Vamsdorf)

Georgswalde (Jifikov)

Rumburg (Rumburk)

Niedereinsiedel (Dolni Poustevna)

Herrnskretschen (Hfensko)

Tetschen (DWin)

Hermskretschen (Iffensko)

Peterswald (Petrovice)

Zinnwald (Cinovec)

Modava (Moldau)

Sebastiansberg (Hora Sv. Sebestiåna)

Weipert (Vejprty)

Gottesgab (Bo2i Dar)

Breitenbach (Potudky)

Breitenbach (Potudcy)

Graslitz (Kraslice)

Voitersreuth (Vojtanov)

Bad Elster

Seib

Selb-P16Bberg Bahnhof

Schimding Cheb/Eger Bahnhof

Schimding

Waldsassen

Måhring

Bårnau

Waidhaus (B 14)

Waidhaus Autobahn (BAB 6)

Eslam

Waldmiinchen

Furth im Wald Schafberg

Furth im Wald Bahnhof

Eschlkam

Neukirchen b. HL. Blut

Bayerisch Eisenstein

Bayerisch Eisenstein Bahnhof

Philippsreuth

Haidmiihle

TYSKLAND - SCHWEIZ

— Navne på grænseovergangssteder

på den tyske side

Konstanz-Klein Venedig

Konstanz-Schweizer Personenbahnhof

Konstan7-WiesenstraBe

Grin (Doubrava)

Asch (M)

Eger (Cheb)

Milhlbach (Pomezi)

—)

Heiligenkreuz (Svaty Khz

Promenhof (Broumov)

Paulusbrunn (Pavluv Studenec)

RoBhaupt (Rozvadov)

Eisendorf (2eleznå)

Haselbach (Liskovå)

Vollmau (Folmava)

B6hmisch Kubitzen (teskå Kubice)

Neumark (Vkruby)

St. Katharina (Sverå Katerina)

Markt Eisenstein (2' eleznå Ruda)

Markt Eisenstein

eleznå Ruda)

Kuschwarda (Strå2ny)

Tusset (Stokk)

— Navne på grænseovergangssteder

på den schweiziske side

Kreuzlingen-SeestraBe

Konstan7 Personenbahnhof

Kreuzlingen-Wiesenstrafk-

Konstan7-Kreuzlinger Tor

Konstanz-Emmishofer Tor

Konstanz-Paradieser Tor

Gaienhofen

Hemmenhofen

Wangen

hningen-Oberstaad

Ohningen

Rielasingen Bahnhof

Singen Bahnhof

Rielasingen

Gasthof "Spief3hof' an der B 34

Gottmadingen

Murbach

Gailingen-Ost

Gailingen-Brticke

Gailingen-West

Randegg

Bietingen

Thayngen Bahnhof

Ebringen

Schlatt am Randen

BiiBlingen

Wiechs-Dorf

Wiechs-Schlauch

Neuhaus-Randen

Ffitzen

Kreuzlingen

Kreuzlingen-Emmishofer

Tågerwilen

Steckborn

Steckbom

Marrunern

Stein am Rhein

Ramsen Bahnhof

Schaffhausen

Ramsen-Grenze

Gasthof "Spiesshof'

Buch-Grenze

Buch-Dorf

Ramsen-Dorf

Diessenhofen

Deirflingen-Pånt und Dorflingen-Laag

Neu Dtirflingen

Thayngen Straf3e

Thayngen Bahnhof

Thayngen-Ebringer StraBe

Thayngen-Schlatt

Hofen

Altdorf

Merishausen

Bargen

Beggingen

Stilhlingen

Eberfingen

Eggingen

Erzingen

Erzingen Bahnhof

Weisweil

Jestetten-Wangental

Jestetten-Hardt

Jestetten Bahnhof

Altenburg-Rheinau Bahnhof

Altenburg-Nohl

Altenburg-Rheinbrkke

Nack

Lottstetten

Lottstetten-Dorf

Lottstetten Bahnhof

Baltersweil

Dettighofen

Biihl

Giinzgen

Herdern

RIM-teln

Reckingen

Rheinheim

Waldshut Bahnhof

Waldshut-Rheinbriicke

Waldshut-Rheinffire

Schleitheim

Hallau

Wunderklingen

Trasadingen

Trasadingen Bahnhof

Wilchingen

Osterfingen

Neuhausen

Neuhausen Bahnhof

Nohl

Rheinau

Rtidlingen

Rafz-Solgen

Rafz-Grenze

Rafz Bahnhof

Rafz-Schluchenberg

Buchenloh

Wil-Grenze

Wasterldngen

Rheinsfelden

Kaiserstuhl

Rekingen

Zurzach-Burg

Koblenz

-Juppen /

Dogern

Albbruck

Laufenburg

Bad Såckingen-alte Rheinbrikke

Bad Skldngen

Rheinfelden

Grenzacherhom

Inzlingen

Lbrrach-Wiesentalbahn

L6rrach-Stetten

L6rrach-Wiesenuferweg

Weil-Ost

Basel Badischer Personenbahnhof

Basel Badischer Rangierbahnhof

Weil-Otterbach

Weil-Friedlingen

Weil am Rhein-Autobahn (BAB 5)

HAVNE VED BODENSØEN

Lindau-Sffidtischer Segelhafen

Lindau-Hafen

Bad Schachen

Wasserburg (Bodensee)

Langenargen

Friedrichshafen-Hafen

Meersburg

Oberlingen

Leibstadt

Schwaderloch

Laufenburg

Stein / Holzbrticke

Stein

Rheinfelden

Riehen-Grenzacher StraBe

Riehen-Inzlinger StraBe

Riehen Bahnhof

Riehen

Riehen-Weilstraf3e

Riehen-WeilstraBe

Basel Badischer Bahnhof

Basel Badischer Rangierbahnhof im Weil am Rhein

Basel-Freiburger StraBe

Basel-Hiltalinger StraBe

Basel

Mainau

Konstanz-Hafen

Inset Reichenau

Radolfzell

HAVNE VED RHINEN

Rheinfelden-Rheinhafen

Wyhlen (Wyhlen GmbH)

Grenzach (Fa. Geigy)

Grenzach (Fa. Hoffmann La Roche AG)

Weil-Schiffsanlegestelle

Weil-Rheinhafen

HAVNE VED NORDSØEN

List/Sylt

H6mum/Sylt

Dagebfill

Wyk/F6hr

Wittdfin/Amrum

Pellwonn

Strucklahnungsh6m/Nordstrand

Sfiderhafen/Nordstrand

Husum

Friedrichstadt

T6nning

Bfisum

Meldorfer Hafen

6.4

Helgoland

Itzehoe

Wewelsfleth

Brunsbilttel

Ghickstadt

Elmshorn

Uetersen

Wedel

Hamburg

Hamburg-Neuenfelde

Buxtehude

Stade

Stadersand

Biltzflether Sand

Ottemdorf

Cuxhaven

Bremerhaven

Bremen

Lemwerder

Elsfleth

Brake

Grol3ensiel

Nordenham

Fedderwardersiel

Eckwarderhiime

Varel

Wilhelmshaven

,4:4*-34 •

Hooksiel

Horumersiel

Carolinensiel (Harlesiel)

Neuharlingersiel

Bensersiel

Westeraccumersiel

Norddeich

Greetsiel

Wangerooge

Spiekeroog

Langeoog

Baltrum

Nordemey

Juist

Borkum

Emden

Leer

Weener

Papenburg

Herbrum

HAVNE VED ØSTERSØEN

Flensburg-Hafen

Flensburg-Miirwik (Forbundsmarinens havneanlæg)

Gliicksburg

Langballigau

kniem-Neukirchen

Gelting

Maasholm

Schleimiinde

Kappeln

Olpenitz (Forbundsmarinens havneanlæg)

Schleswig

Ostseebad Damp

Eckemfbrde

Eckemfcirde (Forbundsmarinens havneanlæg)

Surendorf (Forbundsmarinens havneanlæg)

Rendsburg

Strande

Schilksee

Kiel-Holtenau

Kiel

Miiltenort/Heikendorf

Jfigersberg

Laboe

Orth

Puttgarden Bahnhof

Puttgarden

Burgstaaken

Heiligenhafen

GroBenbrode (Forbundsmarinens havneanlæg)

Grbmitz

Neustadt (Forbundsmarinens havneanlæg)

Niendorf

•

Lilbeck-Travemfinde

Liibeck

Timmendorf

Wolgast

Wismar

Wamemilnde

Rostock Uberseehafen

Stralsund

Libben

Bock

Sal3nitz

Ruden

Greifswald - Ladebow Hafen

Kamminke

Ahlbeck Seebriicke

ODERHAFF

Anklam Hafen

Kamin

Ueckermilnde

Altwarp Hafen

Lufthavne ogflyvepladser

I DELSTATEN SCHLESWIG-HOLSTEIN

Eggebek

Flensburg-Schåferhaus

Helgoland-Dilne

. 1 •'

Holm

Itzehoe-Hungriger Wolf

Kiel-Holtenau

Ltibeck-Blankensee

Schleswig/Jagel

Westerland/Sylt

Wyk FOhr

I DELSTATEN MECKLENBURG - VORPOMMERN

Barth

Heringsdorf

Neubrandenburg-Trollenhagen

Rostock-Laage

I DELSTATEN HAMBURG

Hamburg

I DELSTATEN BREMEN

Bremen

Bremerhaven-Luneort

I DELSTATEN NIEDERSACHSEN

Borkum

Braunschweig-waggum

Bilckeburg-Achum

Celle

Damme/Diimmer-See

Diepholz

Emden

"if

Fa.&erg

Ganderkesee

Hannover

Jever

Nordhom-Lingen

Leer-Papenburg

Lemwerder, Werksflughafen der Weser-Flugzeugbau GmbH Bremen

Nordemey

Nordholz

OsnabrUck-Atterheide

Peine-Eddersee

Wangerooge

Wilhelmshaven-Mariensiel

Wittmundhafen

Wunstorf

I DELSTATEN BRANDENBURG

Cottbus-Drewitz

Cottbus-Neuhausen

Kyritz

Nauen

Neuhausen

Sch6nhagen

I DELSTATEN BERLIN

Tegel

Tempelhof

Schonefeld

I DELSTATEN NORDRHEIN-WESTFALEN

Aachen-Merzbriick

Arnsberg

Bielefeld-Windelsbleiche

Bonn-Hardthdhe

Dahlemer Binz

Dortmund-Wickede

Diisseldorf

Essen-Millheim

Hangelar

Hopsten

Kiiln/Bonn

Marl/Loemiihle

Meinerzhagen

Mdnchengladbach

Mtinster-Osnabrtick

Ndrvenich

Paderbom-Lippstadt

Porta Westfalica

Rheine-Bentlage

Siegerland

Stadtlohn-Wenningfeld

I DELSTATEN SACHSEN

Dresden

Leipzig-Halle

Rothenburg/Oberlausitz

I DELSTATEN THURINGEN

Erfurt

I DELSTATEN RHEINLAND-PFALZ

Btichel

Fiihren

Koblenz-Winningen

Mendig

Pferdsfeld

Pirmasens-Zweibrkken

Speyer

Worms-Biirgervveide-West

I DELSTATEN SAARLAND

SaarbrUcken-Enshenn

Saarlouis/Diiren

I DELSTATEN HESSEN

Egelsbach

Allendorf/Eder

Frankfurt/Main

Fritzlar

Kassel-Calden

Reichelsheim

I DELSTATEN BADEN-WURTTEMBERG

Aalen-Heidenheim-Elchingen

Baden Airport Karlsruhe Baden-Baden

Baden-Baden-Oos

Donaueschingen-Villingen

Freiburg/Brg.

Friedrichshafen-L45wentl

Heubach (Krs. Schwåb.Gmtind)

Karlsruhe Forchheim

Konstanz

Laupheim

Leutkirch-Unterzeil

Mannheim-Neuostheim

Mengen

Mosbach-Lohrbach

Niederstetten

Offenburg

Schwabisch Hall

Stuttgart

I DELSTATEN BAYERN

Aschaffenburg

Augsburg-Milhlhausen

Bayreuth-Bindlacher Berg

Coburg-Brandebsteinsebene

Eggenfelden/Niederbayem

Erding

Ffirstenfeldbruck

Hassfurth-Mainwiesen

Herzogenaurach

lia.„A

r.-

,r-,---,.....:,..,.;

Hof-Pirk

Ingolstadt

Kempten-Durach

Landsberg/Lech

Landshut-EllermUhle

Lechfeld

Leipheim

Memmingen

MUnchen "Franz Joseph StrauB"

Neuburg

Nurnberg

Oberpfaffenhofen, Werkflugplatz der Dornier-Werke GmbH

Passau-Vilshofen

Roth

Rothenburg o.d. Tauber

Straubing-WallmUhIe

Weiden/Opf.

Wilrzburg am Schenkenturm

•

ESTLAND

ESTLAND - LETLAND

Landgrænser

10.

11.

12.

Holdre — Omuji

lkla — Ainazi

Dårja — Ramata

Lilli — Ungurini

Moisakiila — Ipiki

Murati — Veclaicene

Valga — Luga2i (jernbane)

Valga 1— Valka 2

Valga 2 — Valka 3

Valga 3 — Valka 1

Vana-lkla — Aina2i (Ikla)

Vastse-Roosa — Ape

ESTLAND - DEN RUSSISKE FØDERATION

Landgrænser

Koidula — Kunitgina-Gora

Luhamaa — Sumilkino

Narva — Jaanilinn (Ivangorod) (jernbane)

Narva-1 — Jaanilinn (Ivangorod)

Narva-2 — Jaanilinn (Ivangorod)

Orava — Petseri (jernbane)

Saatse — Krupa

Søgrænser

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

24.

25.

26.

Dirhami

Haapsalu

Heltermaa

Kuivastu

Kunda

Lehtma

Lohusalu

Loksa

Miiduranna

Montu

Muuga

Narva-Jbesuu

Nasva

Paldiski-1

Paldiski-2

Påmu-2

Pårnu-3

Rohukala

Roomassaare

Ruhnu

Seiru

Tallinna-2

Tallinna-3

Tallinna-4

Tallinna-5

Tallinna-6

100

27.

28.

29.

30.

31.

32.

33.

34.

35.

Tallinna-7

Tallinna-8

Tallinna-9

Tallinna-10

Tallinna-11

Tallinna-12

Veere

Vergi

Virtsu

Luftgrænser

Årnari (militærlufthavn, ikke åben for civil luftfart)

Kårdla

Kuressaare

Påmu-1

Tallinna-1

Tallinna-13

Tartu-1

101

GRÆKENLAND

ENAEPIA EYNOPA

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

24.

A0I-INA

HPAKAEIO

OE=AAONIKII

POAOZ

KEPKYPA

ANTINIAXEIA KS2

XAN IA

HYOATOPEIO EAMOY

MYTIAHNH

~TINA

APAI.-.

705*

ZHTEIA

X.IO*

APFCCTOAI

KAAAMATA

KABAAA

AKTIO BONITZA

MI-IAO/*

ZAKYNOOZ

OHPA

EKIAOOE

KAPIIA0OZ*

MYKONOZ

AAEEANAPOYTIOAH

LUFTHAVNE

ATHEN

HERAKLION

THESSALONIKI

RODOS (RHODOS)

KERKIRA (KORFU)

ANTIMACHIA (KOS)

CHA.NIA

PITHAGORIO- SAMOS

MITILINI

IOANNINA

ARAXOS*

SITIA

CHIOS*

ARGOSTOLI

KALAMATA

KAVALA

AKTIO-VONTTSAS

MILOS*

ZAKINTHOS

THIRA

SKIATHOS

KARPATHOS*

MIKONOS

ALEXANDROUpOLI

102

25.

26.

27.

28.

EAEYEINA

ANAPABIAA

ATEIKH AHMNOY

KAZTOPIA

ELEFSINA

ANDRAVIDA

ATSIKI - LIMNOS

KASTORIA

* Bemærkning:

Lufthavnene Araxos, Chios, Karpathos og Milos er ikke-godkendte

grænseovergangssteder. De fungerer udelukkende i sommerperioden.

HAVNE

GHITHIO

SIROS

IGOYMENITSA

STILIDA

AGIOS NIKOLAOS

RETHIMNO

LEFKADA

SAMOS

VOLOS

KOS

DAFNI-AGIOU OROUS

IVIRA- AGIOU OROUS

GERAKINI

GLIFADA

PREVEZA

PATRA

KERKIRA

SITIA

CHIOS

ARGOSTOLI

THESSALONIKI

OAAAL2L4 EYNOPA

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

FYOEIO

EYPOE

HFOYMENITEA

ETYALAA

AI'IOE

NIKOAAOE

PEOYMNO

AEYKAAA

EAMOE

BOAOE

KSIE

AActoNH AFIOY OPOYE

IBHPA AFIO OPOYE

FEPAK1NH

FAY(DAAA

IIPEBEZA

IIATPA

KEPKYPA

EHTEIA

XIOE

APFOETOAI

OEZSAAONIKH

103

22.

23.

24.

25.

26.

27.

28.

29.

30.

31.

32.

33.

34.

35.

36.

37.

38.

39.

40.

41.

42.

43.

44.

45.

46.

47.

48.

KOPIN005

KAAAMATA

KABAAA

OAKH

IIYAOS

IIYOAFOPEIO SAMOY

AAYPIO

HPAKAEIO

ZAMH KECIAAAHNIAZ

11EIPAIAS

~OS

KATAK,QAO

SOYAA XANLQN

I IBA

EAEYZ1NA

MYKONOZ

NAYIIAIO

XAAKIAA

POW/

ZAKYNOOE

OHPA

KAAOI AIMENES HPAKAEIOY

MYPINA AHMNOY

IIAEOI

ZKIA0OZ

AAEHANAPOYFIOAH

KORINTHOS

KALAMATA

KAVALA

ITHAKI

PILOS

PITHAGORIO - SAMOS

LAVRIO

HERAKLIO

SAMI - KEFALONIA

PIREAS

MILOS

KATAKOLO

SOUDA - CHANIA

ITEA

ELEFSINA

MIKONOS

NAFPLIO

CHALKIDA

RODOS

ZAKINTHOS

THIRA

KALI-LIMENES- HERAKLIOU

MYRINA - LIMNOS

PAXI

SKIATHOS

ALEXANDROUPOLI

AUTO

104 -

49.

50.

51.

52.

53.

IIATMOE

ZYMH

MYTIAHNH

XANIA

ASTAKOZ

PATMOS

SIMI

MITIL1NI

CHANIA

ASTAKOS

LANDGRÆNSER

MED ALBANIEN

KAKAVIA

CRISTALOPIGHI

MERTZANI

XEPIAL4 EYNOPA

XEPEAIA EYNOPA ME THN AABANIA

KAKABIA

KPYETAAAOIIHFH

MEPTZANH

XEPEAIA EYNOPA FYROM

NIKH

EIAOMENH (ELAHPOAPOMIKO)

EYMNOI

AOIPANH

MED FYROM

NIKI

IDOMENI (JERNBANE)

EVZONI

DOIRANI

XEPEAIA EYNOPA ME TH BOYATAPIA

IIPOMAXQNAE

IIPOMAXONAZ (ELAI-IPOAPOMIKO)

A1KAIA (SIAHPOAPOMIKO)

OPMENIO

MED BULGARIEN

PROMACHONAS

PROMACHONAS (JERNBANE)

DIKEA EVROS (JERNBANE)

ORMENIO EVROS

XEPEAIA EYNOPA ME THN TOYPKIA

KAZTANIEE EBPOY

HYOIOY (ZIAIIPOAPOMIKO)

KHIIOI EBPOY

MED TYRKIET

KASTANIES

PITHIO (JERNBANE)

KWI

105

SPANIEN

Luftgrænser

Madrid-Barajas

Barcelona

Gran Canaria

Palma de Mallorca

Alicante

Ibiza

Malaga

Sevilla

Tenerife (syd)

Valencia

Almeria

Asturias

Bilbao

Fuenteventura

Gerona

Granada

Lanzarote

La Palma

Menorca

Santander

Santiago

Vitoria

Zaragoza

•

106

Jerez de la Fontera

Valladolid

Reus

Vigo

La Corufia

Murcia

Søgrænser

Algeciras (Cadiz)

Alicante

Almeria

Arrecife (Lanzarote)

AviMs (Asturien)

Barcelona

Bilbao

Cådiz

Cartagena (Murcia)

Caste116n

Ceuta

Ferrol (La Coruila)

Gijon

Huelva

Ibiza

La Coruiia

La Linea de la Concepci6n

La Luz (Las Palmas)

Mall(in

Målaga

107

Melilla

Motril (Granada)

Palma de Mallorca

Sagunto (Provincia de Valencia)

San Sebastian

Santa Cruz de Tenerife

Santander

Sevilla

Tarragona

Valencia

Vigo

Landgrænser

Ceuta

Melilla

La Seo de Urgel

La Linea de la Concepti6n*

Told- og politikontrolstedet "La Linea de la Concepci6n" ligger ikke på den grænse,

(*)

som Spanien har anerkendt i henhold til Utrecht-traktaten.

-108

FRANKRIG

Luftgrcenser

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

24.

Abbeville

Agen-la Garenne

Ajaccio-Campo dell'Oro

Albi-le S&ffiestre

Amiens-Glisy

Angers-Avrill

Angoul&ne-Brie-Champniers

Annecy-Methet

Annemasse

Auxerre-Branches

Avignon-Caumont

Båle-Mulhouse

Bastia-Poretta

Beauvais-Till

Bergerac-Roumani&e

Besan9on-la Wze

lMziers-Vias

Biarritz-Bayonne-Anglet

Bordeaux-Wrignac

Bourges

Brest-Guipavas

Caen-Carpiquet

Cahors-Lalbenque

Calais-Dunkerque

109

.4••••-•

25.

26.

27.

28.

29.

30.

31.

32.

33.

34.

35.

36.

37.

38.

39.

40.

41.

42.

43.

44.

45.

46.

47.

48.

49.

50.

Calvi-Sainte-Catherine

Cannes-Mandelieu

Carcassonne-Salvaza

Castres-Mazamet

Chålons-Vatry

Chamb&y-Aix-les-Bains

Charleville-Wzires

Chåteauroux-Dols

Cherbourg-Mauperthus

Clermont-Ferrand-Aulnat

Colmar-Houssen

Courchevel

Deauville-Saint-Gatien

Dieppe-Saint-Aubin

Dijon-Longvic

Dinard-Pleurtuit

Dåle-Tavaux

Epinal-Mirecourt

Figari-Sud Corse

Cap-Tallard

Genve-Cointrin

Granville

Grenoble-Saint-Geoirs

Hyres-le Palivestre

Issy-les-Moulineaux

La Måle

.Lan

110

52.

53.

54.

55.

56.

57.

58.

59.

60.

61.

62.

63.

64.

65.

66.

67.

68.

69.

70.

71.

72.

73.

74.

75.

76.

77.

78.

La Rochelle-Laleu

Laval-Entrammes

Le Castelet

Le Havre-Octeville

Le Mans-Arnage

Le Touquet-Paris-Plage

Lille-Lesquin

Limoges-Bellegarde

Lognes-Emerainville

Lorient-Larm-Bihou

Lyon-Bron

Lyon-Saint-Exupfty

Marseille-Provence

Meaux-Esbly

Meg6ve

Metz-Nancy-Lorraine

Monaco-Miport

Montbliard-Courcelles

Montpellier-Frjorgues

Morlaix-Ploujean

Nancy-Essey

Nantes-Atlantique

Nevers-Fourchambault

Nice-Cdte d'Azur

Nimes-Garons

Orl&ns-Bricy

Orlans-Saint-Denis-de-l'Hdtel

79.

80.

81.

82.

83.

84.

85.

86.

87.

88.

89.

90.

91.

92.

93.

94.

95.

96.

97.

98.

99.

100.

101.

102.

103.

104.

105.

Paris-Charles de Gaulle

Paris-le Bourget

Paris-Orly

Pau-Pyrai&s

Krigueux-Bassillac

Perpignan-Rivesaltes

Poitiers-Biard

Pontarlier

Pontoise-Cormeilles-en-Vexin

Quimper-Pluguffan

Reims-Champagne

Rennes Saint-Jacques

Roanne-Renaison

Rodez-Marcillac

Rouen-Vall& de Seine

Saint-Brieuc-Armor

Saint-Etienne-BoutWon

Saint-Nazaire-Montoir

Saint-Yan

Strasbourg-Entzheim

Tarbes-Ossun-Lourdes

Toulouse-Blagnac

Tours-Saint-Symphorien

Toussus-le-Noble

Troyes-Barberey

Valence-Chabeuil

Valenciennes-Denain

112

106.

107.

108.

Vannes-Meucon

Vesoul-Frotey

Vichy-Charmeil

Søgrænser

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

Agde

Ajaccio

Anglet

Arcachon

Bastia

Bayonne

Beaulieu-sur-Mer

Biarritz

Bonifacio

Bordeaux

Boulogne

Brest

Caen-Ouistreham

Calais

Calvi

Camaret

Cannes-Vieux Port

Cap-d'Agde

Carry-le-Rouet

Carteret

Cassis

Cherbourg

113

24.

25.

26.

27.

28.

29.

30.

31.

32.

33.

34.

35.

36.

37.

38.

39.

40.

41.

42.

43.

44.

45.

46.

47.

48.

49.

50.

Concarneau

Dieppe

Dunkerque

F&amp

Golfe-Juan

Granville

Groix

Gruissan

Hendaye

Honfleur

La Rochelle-La Pallice

La Turballe

Le Croisic

Le Guilvinec

Le Havre

Le Palais

Les Sables-d'Olonne-Port

Le Touquet-Etaples

Le Trport

Leucate

L'Ile-Rousse

Lorient

Macinaggio

Mandelieu-la Napoule

Marseille

Monaco-Port de la Condamine

Morlaix

114

51.

52.

53.

54.

55.

56.

57.

58.

59.

60.

61.

62.

63.

64.

65.

66.

67.

68.

69.

70.

71.

72.

73.

74.

75.

76.

. 77.

Nantes-Saint-Nazaire

Nice

Noirmoutier

Paimpol

Pomic

Port-Camargue

Port-de-Bouc-Fos/Port-Saint-Louis

Port-en-Bessin

Port-la-Nouvelle

Porto-Vecchio

Port-Vendres

Propriano

Quimper

Roscoff

Rouen

Royan

Saint-Brieuc (ved havet)

Saint-Cyprien

Saint-Florent

Saint-Gilles-Croix-de-Vie

Saint-Malo

Saint-Val&y-en-Caux

S&e

Toulon

Valras

Villefranche-sur-Mer

Villeikeuve-Loubet

DA,

115

Landgrænser

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

24.

25.

med SCHWEIZ

Abbevillers (vej)

Båle-Mulhouse lufthavn (overgang for fodgængere mellem afdelingerne)

Bois-d'Amont

Chatel

Col France

Delle (vej)

Divonne-les-Bains

Ferney-Voltaire

Ferri&es-sous-Jougne

Gare de Gen6re-Cornavin

Goumois

Hegenheim-Allschwill

Huningue (vej)

La Chemin& (vej)

La Cure

Les Fourgs

Les Verriftes (vej)

Leymen-Benken

MoCllesulaz

Mouthe (vej)

Pfetterhouse

Pontarlier (banegård)

Poste autoroute Saint-Julien-Bardonnex (motorvej)

Pougny

Pr&vessin

116

26.

27.

28.

29.

30.

31.

32.

33.

34.

Saint-Gingolph

Saint-Julien-Perly

Saint-Louis (motorvej)

Saint-Louis-Båle (banegård)

Saint-Louis-Lysbuchel

Vallard-Thonex

Vallorbe (internationale tog)

Vallorcine

Veigy

med DET FORENEDE KONGERIGE:

(fast forbindelse under Kanalen)

Gare de Paris-Nord / London Waterloo Station / Ashford International Station

Gare de Lille-Europe / London Waterloo Station / Ashford International Station

Cheriton/Coquelles

Gare de Frethun / London Waterloo Station / Ashford International Station

Gare de Chessy-Marne-la-Vallee

Gare d'Avignon-Centre

med ANDORRA

Pas de la Case

•

• •‘",..,

ys~

•

117

ITALIEN

Luftgrænser

Alessandria

Alghero (SS)

Ancona

Aosta

Bari

Bergamo

Biella

Bologna

Brescia

Bolzano

Brindisi

Cagliari

Catania

Crotone

Cuneo

Firenze

Foggia

Forli

Genova

Grosseto

Lametia Terme (CZ)

Lampedusa (AG)

Lecce

Marina di Campo (LI)

Polizia di Stato

Carabinieri

Polizia di Stato

Carabinieri~"

118

Milano Linate

Napoli

Novi Ligure

Olbia

Oristano

Padua

Palermo

Pantelleria (TP)

Para

Perugia

Pescara

Pisa

Reggio Calabria

Rimini

Roma Ciampino

Roma Fiumicino

Roma Urbe

Ronchi del Legionari (GO)

Salerno

Siena

Taranto-Grottaglie

Torino

Tortoli (NV)

Trapani

Treviso

Varese Malpensa

Venezia

Polizia di Stato

Carabinieri

Polizia di Stato

Carabinieri

Polizia di Stato

119

Verona

Villanova d'Albenga (SV)

Søgrænser

Alassio (SV)

Alghero (SS)

Ancona

Anzio - Nettun (RM)

Augusta (SR)

Barcoli (NA)

Bari

Barletta (BA)

Brindisi

Cagliari

Campo nell'Elba (LI)

Caorle (VE)

Capraia Isola (LI)

Capri (NA)

Carbonia (CA)

Castellammare di Stabia (NA)

Castellammare del Golfo (TP)

Catania

Chioggia (VE)

Civitavecchia (RM)

Crotone

Duino Aurisina (TS)

Finale Ligure (SV)

Fiumicino (RM)

Polizia di Stato

Carabinieri

Polizia di Stato

Carabinieri

Polizia di Stato

Carabinieri

Polizia di Stato

Carabinieri

120

Formia (LT)

Gaeta (LT)

Gallipoli (LE)

Gela (CL)

Genova

Gioia Tauro (RC)

Grado (GO)

Ischia (NA)

La Maddalena (SS)

Lampedusa (AG)

La Spezia

Lerici (SP)

Levanto (SP)

Licata (AG)

Lignano (VE)

Lipari (ME)

Livorno

Loano (SV)

Manfredonia (FG)

Marciana Marina (LI)

Marina di Carrara (MS)

Marsala (TP)

Mazara del Vallo (TP)

Messina

Milazzo (ME)

Molfetta (BA)

Monfalcone (GO)

Polizia di Stato

Carabinieri

Polizia di Stato

Carabinieri

Polizia di Stato

Carabinieri

Polizia di Stato

Carabinieri

Polizia di Stato

Carabinieri

Polizia di Stato

Carabinieri

Polizia di Stato

121

Monopoli (BA)

Napoli

Olbia (SS)

Oneglia (IM)

Oristano

Ortona (CH)

Otranto (LE)

Palau (SS)

Palermo

Pantelleria (TP)

Pesaro

Pescara

Piombino (LI)

Porto Azzurro (LI)

Porto Cervo (SS)

Porto Empedocle (AG)

Porto Ferraio (LI)

Portofino (GE)

Porto Nogaro (UD)

Porto Tolle (RO)

Porto Torres (SS)

Porto Venere (SV)

Pozzalo (RG)

Pozzuoli (NA)

Rapallo (GE)

Ravenna

Reggio di C fflia

Carabinieri

Polizia di Stato

Carabinieri

Polizia di Stato

Carabinieri

Polizia di Stato

Carabinieri

Polizia di Stato

Carabinieri

Polizia di Stato

Carabinieri

Polizia di Stato

122

Rimini

Riomarina (LI)

Riposto (CT)

Salerno

San Benedetto del Tronto (AP)

Sanremo (IM)

Santa Margherita Ligure (GE)

Santa Teresa di Gallura (SS)

Savona

Syracusa

Sorrento (NA)

Taormina (ME)

Taranto

Termini Imerese ( PA)

Terracine (LT)

Torre Annunziata (NA)

Tortoli (NU)

Torviscosa (UD)

Trapani

Trieste

Varazze (SV)

Vasto (CH)

Venezia

Viareggio (LU)

Vibovalentia Marina (VV)

Polizia di Stato

Carabinieri

Polizia di Stato

Carabinieri

Polizia di Stato

Carabinieri

Polizia di Stato

Carabinieri

Polizia di Stato

123

Landgrænser

LANDGRÆNSER MED SCHWEIZ

Bellavista di Clivio (VA) (2. kategori)

Biegno Indemini (VA) (1. kategori)

Bizzarone (CO) (1. kategori)

Brogeda (CO) (1. kategori - varetransport)

Brogeda (CO) (1. kategori - turister)

Chiasso (CO) (1. kategori - jernbane)

Gran San Bernardo-passet (AO) (1. kategori)

Menoure-passet (AO) (1. kategori)

Cremenaga (VA) (1. kategori)

Crociale dei Mulini (CO) (2. kategori)

Domodossola (VB) (1. kategori)

Drezzo (CO) (2. kategori)

Forcola di Livigno (SO) (1. kategori)

Fornasette (VA) (1. kategori)

Gaggiolo (VA) (1. kategori)

Iselle (VB) (1. kategori - jernbane)

Luino (VA) (1. kategori - jernbane)

Luino (VA) (1. kategori - sø)

Maslianico (CO) (1. kategori)

Monte Bianco (AO) (1. kategori)

Monte Moro (VB) (1. kategori)

Monte Spluga (SO) (1. kategori)

Oria Val Solda (CO) (1. kategori)

Guardia di Finanza

Polizia di Stato

Guardia di Finanza

Polizia di Stato

Carabinieri

Guardia di Finanza

Carabinieri

Guardia di Finanza

Polizia di Stato

Guardia di Finanza

Carabinieri

Polizia di Stato

Guardia di Finanza

Carabinieri

Oria Val Solda (CO) (1. kategori - sø)

Paglino (VB) (1. kategori)

Palone (VA) (1. kategori)

Passo San Giacomo (VB) (1. kategori)

Piaggio Valmara (VB) (1. kategori)

Piattamala (SO) (1. kategori)

Carabinieri

Polizia di Stato

Guardia di Finanza

Guardia di Finsn7a

Carabinieri

Polizia di Stato

Pino Lago Maggiore (VA) (1. kategori - jernbane) Polizia di Stato

Plan Maison (AO) (1. kategori)

Plateau Rosa (AO) (1. kategori)

Ponte Chiasso (CO) (1. kategori)

Ponte del Gallo (SO) (1. kategori)

Ponte Ribellasca (VB) (1. kategori - jernbane)

Ponte Ribellasca (VB) (1. kategori)

Ponte Tresa (VA) (1. kategori) (sø og vej)

Porto Ceresio (VA) (1. kategori) (sø og vej)

Ronago (CO) (2. kategori)

Saltrio (VA) (2. kategori)

San Margherita di Stabio (CO) (1. kategori)

San Maria dello Stelvio (SO) (1. kategori)

San Pietro di Clivio (VA) (2. kategori)

Tirano (SO) (1. kategori - jernbane)

Gran San Bernardo-tunnelen (AO) (1. kategori)

Tubre (BZ) (1. kategori)

Valmara di Lanzo (CO) (1. kategori)

Villa di Chiavenna (SO) (1. kategori)

Zenna (VA) (1. kategori)

Carabinieri

Polizia di Stato

Carabinieri

Polizia di Stato

Guardia di Finanza

Polizia di Stato

Guardia di Finan7a

Guardia di Finanza

Polizia di Stato

Carabinieri

125

GRÆNSER MED SLOVENIEN

Basovizza (TS) (1. kategori)

Castelletto versa (GO) (2. kategori)

Chiampore (TS) (2. kategori)

Devetachi (GO) (2. kategori)

Fernetti (TS) (1. kategori)

Fusine Laghi (UD) (1. kategori)

Gorizia (1. kategori - jernbane)

Gorizia Casa Rossa (1. kategori)

Gorizia San Gabriele (2. kategori)

Gorizia San Pietro (2. kategori)

Gorizia Via Rafut (2. kategori)

Jamiano (GO) (2. kategori)

Merna (GO) (2. kategori)

Memico (GO) (2. kategori)

Molino Vecchio (UD)

Monrupino (TS) (2. kategori)

Noghere (TS) (2. kategori)

Passo Predil (UD) (1. kategori)

Pese (TS) (1. kategori)

Plessiva (GO) (2. kategori)

Polava di Cepletischis (UD) (2. kategori)

Ponte Vittorio (2. kategori)

Prebenico Caresana (TS) (2. kategori)

Rabuiese (TS) (1. kategori)

Robedischis (UD) (2. kategori)

Sqlgaf/!LG.~

.._

Carabinieri

Guardia di Finanza

Carabinieri

Guardia di Finanza

Polizia di Stato

Carabinieri

Polizia di Stato

Guardia di Finanza

Carabinieri

Polizia di Stato

Guardia di Finanza

Polizia di Stato

Guardia di Finanza

126

San Andrea (GO) (1. kategori)

San Barbara (TS) (2. kategori)

San Bartolomeo (TS) (1. kategori)

Polizia di Stato

Carabinieri

Guardia di Finanza

Carabinieri

Guardia di Finanza

Polizia di Stato

Guardia di Finanza

San Floriano (GO) (2. kategori)

San Pelagio (TS) (2. kategori)

San Servolo (TS) (2. kategori)

Stupizza (UD) (1. kategori)

Vend) (GO) (1. kategori)

Villa Opicina (TS) (1. kategori - jernbane)

Uccea (UD) (1. kategori)

NB: Grænseovergangene i 2. kategori bruges udelukkende af beboerne i grænseområderne,

der har særlige dokumenter ("mindre grænsetrafik").

127

CYPERN

Søgrænser

Larnaka marina (Mapiva Adtpvaxag)

Larnaka havn (Atµåvt Adtpvaxg)

Lemesos gamle havn (Ilakat6 Atµåvt Asi.tscso6)

Lemesos havn (Atµåvt Aqtaro6)

Pafos havn (Aiwivill6Kpou)

Agios Rafail marina (Mapiva Ayiou Pacpaiik)

Zygi havn (Atµåvti Znyfou)

Luftgrænser

Larnarka international lufthavn (AtsOvES aepoSp6p.to Aåpvaxg)

Pafos international lufthavn (AtE0v; aspo8p6gto 11&pou)

•

ar,

128

LETLAND

LETLAND - DEN RUSSISKE FØDERATION

Landgrænser

Aizgårk —1„amoni (JIAmonm)

B8rzini — Manuhnova (MaHyxHoBo)

Grebneva — Ubilinka (Y6bInHHKa)

K;årsava — Skangaji (CicaHra.rm) (jernbane)

Pededze — Brunikva (EpruneBo)

Punduri — Punduri (11yHAypii)

Terehova — Bura&d. (Bypatnm)

Vientuji — Ludonka (J1yAoHxa.)

Zilupe — Posini (nou%) (jernbane)

LETLAND - BELARUS

Landgrænser

Indra — Bigosova (EHrocoso) (jernbane)

Påtemield — GrigorovMina (Fpiiropomnima)

Silene — Urbani (Yp6axbir)

Mindre grænsetrafik

Piedruja — Druja (Apysi)

Meikgåni — Gavrihno (Faspimmo)

Vorzova —1„ipovka (JIHnoffica)

Kaplava — Pjusi (Ibnochi)

•

LETLAND - ESTLAND

Landgrænser

10.

11.

12.

Ainai (Illa) — Vana-Illa

Aina2i — Illa

Ape — Vastse-Roosa

Ipiki — Wdisaktila

Luga'Zi — Valga (jernbane)

Omuji — Holdre

Ramata — Jåårja

Ungurini — Lilli

Valka 1 — Valga 3

Valka 2 — Valga 1

Valka 3 — Valga 2

Veclaicene — Murati

LETLAND - LITAUEN

Landgrænser

10.

Adzuni — Zeimelis

AizvAd — Gsalai

Akniste — Juodupis

Brunava — Joneliai

Demene —

Eglaine — Obeliai (jernbane)

Ezere — Buknaiai

Grenctåle — Salociai

Krievgali — Puod'Zifulai

Kurcums — Turmantas (jernbane)

130

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

24.

25.

26.

27.

28.

29.

30.

31.

32.

Laitiva — Lai'Z'uva

Lankuti — Lenkimai

Lukne — Lukn

Medumi — SmlynC

Meitene — Jonigkis (jernbane)

Meitene — Kalviai

Nereta — Suvainigkis

Pitcejmui2a - Pikeliai

Pilskalne - Kvetkai

Plfidoni — Skuodas

Priedula — Klykoliai

Priekule — Skuodas (jernbane)

Rauda — Stehnu2

Renge — Ma2eikiai (jernbane)

Rucava — Bfiting

Skaistkalne — GermanAkis

Subate — Obeliai

Vainode — Bugeniai (jernbane)

Vainode — Streliskiai

Vitini — Vegeriai

Z‘ agare — agar

Zemgale — Turmantas

Søgrænser

4..

Lielupe

Liepåja

M8rsrags

131

Riga

Roja

Salacgriva

Skulte

Ventspils

Luftgrænser

Daugavpils

Liepaja

Riga

Ventspils

O-A

132

LITAUEN

LITAUEN - LETLAND

Landgrænser

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

Bugeniai — Vainode (jernbane)

Buknaiiai — Ezere

Bfiting — Rucava

Germangkis — Skaistkalne

Gsalai — AizvTki

Joneliai — Brunava

Joni§kis — Meitene (jernbane)

Juodupis — Akniste

Kalviai — Meitene

Klykoliai — Priedula

Kvetkai — Pilskalne

LaiZ'uva — Lai2uva

Lenkimai — Lankuti

Lukn — Lukne

Ma2eildai — Rene (jernbane)

Obeliai — Eglaine (jernbane)

Obeliai — Subate

Pikeliai — Pitcejmui2a

Puod:Zifinai — Krievgali

Saloiai — Grenctåle

Skuodas — Pliidoni

Skuodas — Priekule (jernbane)

- 133

23.

24.

25.

26.

27.

28.

29.

30.

31.

32.

Sinlyn — Medumi

Stelmu2 — Rauda

Strligkiai — Vainode

Suvainiglds — Nereta

TiU — Demene

Turmantas — Kurcums (jernbane)

Turmantas — Zemgale

Vegeriai —

Zagare — Zagare

Zeimelis — Ad21:mi

LITAUEN - BELARUS

Landgrænser

10.

11.

12.

13.

14.

Adutiglds — Lentupis (jernbane)

Adutffids — Moldevieiai

Adutiglds — Pastovys (jernbane)

Druskininkai — ParieU (jernbane)

Ei'gigUs — Dotigls

Geledn — Lentupis (jernbane)

Kabeliai — Parie

(jernbane)

Kzpiamiestis — Kadyg

Kena — Gudagojis (jernbane)

Krakfmai — Geranainys

Late2eris — Pariece

Lavorigks — Kotlovka

Medininkai — Kamenyj Log

Papelekis — Lentupis

134

15.

16.

17.

18.

19.

20.

Raigardas — Privalka

Sal&ninkai — Benekainys

Stasylos - Benekainys (jernbane)

Sumskas — Loa

Tvereius — Vidziai

Ureliai — Klevyia

LITAUEN - POLEN

Landgrænser

Kalvarija — Budzisko

Lazdijai — Ogrodniki (Aradninkai)

Mockava (e§tokai) — Trakiszki (Traki§kCs) (jernbane)

LITAUEN - DEN RUSSISKE FØDERATION

Landgrænser

Jurbarkas — Sovetsk (flod)

Kybartai — ternykvskoje

Kybartai — Nesterov (jernbane)

Nida — Morskoje

Nida — RybaZyj (flod)

Pag4riai — Sovetsk (jernbane)

Panennin — Sovetsk

Ramonigkiai — Poganinyj

Rusn - Sovetsk (flod)

Søgrænse

Klaipda national havn (Kursir}, Molo and Ma

olie algrænse'civergangssted.

grænseovergangssteder) og Bfitings

135

Luftgrænser

Kaunas lufthavn

Palangos lufthavn

Vilnius lufthavn

Zokniq lufthavn

136

LUXEMBOURG

Luftgrænser

Luxembourg

,r,

-.;!zx

137

UNGARN

UNGARN - ØSTRIG

Landgrænser

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

Bozsok — Rechnitz

Bucsu - Schachendorf

Fert6d — Pamhagen

Fert6råkos - M6rbisch (havn)

Fert6råkos — M6rbisch

Fert6fijlak — Pamhagen (jernbane)

Hegyeshalom — Nickelsdorf

Hegyeshalom - Nickelsdorf (motorvej)

Hegyeshalom (jernbane)

Jånossomorja — Andau

K6phåza — Deutschkreutz

K6szeg — Rattensdorf

Råbafilzes — Heiligenkreutz

Sopron — Klingenbach

Sopron (jernbane)

Szentgotthård — Jennersdorf (jernbane)

Szentp&terfa — Eberau

Zsira — Lutzmannsburg

UNGARN - SLOVENIEN

Landgrænser

Bajånsenye — Hodog

Bajånsenye — Hodo§ (jernbane)

•

138

-.E.

- DA

Fels6sz61n6k — Martinje

Kdtvdlgy — Cepinci

Magyarszombatfa — Prosenjakovci

Nemesnp — Kobilje

R&Iics — Dolga Vas

Tornyiszentmikkis — Pince

UNGARN - KROATIEN

Landgrænser

10.

Bares — Terezino Polje

Beremend — Baranjsko Petrovo Selo

Berzence — Gola

Dråvaszabolcs — Donji Miholjac

Gyanyes — Koprivnica (jernbane)

Letenye — Gorian

Magyarboly — Beli Manastir

Mohåcs (havn)

Murakereszffir — Kotoriba (jernbane)

Udvar — Dubosevica

UNGARN - JUGOSLAVIEN

Landgrænser

Båcsalmås - Bajmok

Baja (flod)

Hercegszant6 —

Breg

Kelebia — Subotica (jernbane)

Rtiszke II — Horgog

139

10.

R6szke III — Horgog (jernbane)

Szeged (flod)

Szeged-R6szke I — Horgog (motorvej)

Tiszasziget — Dala

Tompa — Kelebija

UNGARN - RUMÆNIEN

Landgrænser

10.

11.

12.

13.

Ågerd6major (Tiborszållås) — Carei (jernbane)

Årtånd — Bor5

Battonya — Turnu

Biharkeresztes — Episcopia (jernbane)

Csengersima — Petea

Gyula — Vårand

Kiszombor — Cenad

K6tegyån — Salonta (jernbane)

L6k6shåza — Curtici (jernbane)

Whker& — Salonta

Nagylak — Nådlac

Nyiråbråny — Valea Lui Mihai (jernbane)

Nyiråbråny — Valea Lui Mihai/Barantåu

UNGARN - UKRAINE

Landgrænser

Barabås — Kosyny

Beregsuråny — Luzhanka

Eperjeske — Salovka (jernbane)

140

L6nya — Dzvinkove

Tiszabecs — Vylok

Zåhony — top (jernbane)

Zåhony — Cop (land)

UNGARN - SLOVAKIET

Landgrænser

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

Aggtelek — Domica

Balassagyarmat — Slovenske barmoty

Bånreve — Krål'

Bånreve — Lenårtovce (jernbane)

Esztergom — tilrovo

Gyår — G6nya (flod - intet tilsvarende sted på den slovakiske side)

Gy6r-Våmosszabadi — Medved'ov

Hidasnemeti — tatia (jernbane)

Ipolytarn6c — Kalonda

Komårom — Komåmo

Komårom — Komåmo (jernbane)

Komårom — Komårno (flod)

Letkes — Salka

Påcin — VerkSi Kamenec

Parassapuszta — ahy

Rajka — 6inovo

Rajka — Rusovce

Rajka — Rusovce (jernbane)

Salg6tarjån — Siatorskå Bukovinka

Såtoraljaajhely — Slovenske Nove Mesto

--DA

141

21.

22.

23.

24.

25.

Såtoraljailjhely — Slovenske Nov Mesto (jernbane)

Somosk&ljfalu — Firakovo (jernbane)

Szob — filrovo (jernbane)

Tornanådaska — Hoseovce

Tornyosnmeti — Milhost'

Luftgrænser

Debrecen

Ferihegy Internationale Lufthavn, Budapest

Sårmell&'

aC.

142

MALTA

Søgrænser

Mgarr Yacht Marina

Ta' Xbiex Yacht Marina

Valletta' Havn

Luftgrænser

Maltas internationale lufthavn, Luqa

143

NEDERLANDENE

Luftgrænser

Amsterdam Schiphol

De Kooy

Eindhoven

Enschede Twente

Groningen Eelde

Lalystad

Maastricht-Aachen

Rotterdam

Valkenburg (ZH)

Søgrænser

Amsterdam Umond

Delfzijl

Den Helder

Dordrecht

Gent-Temeuzen

Harlingen

Hoek van Holland/Europoort

Lauwersoog

Moerdijk

Rotterdam-Havens

Scheveningen

Vlissingen

144

ØSTRIG

Lufthavne ogflyvepladser

Lufthavne

Graz - Thalerhof

Innsbruck - Kranebitten

Klagenfurt - Wdrthersee

Linz - Hdrsching

Salzburg - Maxglan

Wien - Schwechat

Flyvepladser

Bad Kleinkirchheim

Dobersberg

Eferding

Feldkirchen - Ossiacher See

Ferlach

Ferlach - Glainach

Freistadt

Friesach - Hirt

Fikstenfeld

Gmunden

Goldeck Talstation

Halleg

Heliport Pongau

Hofldrchen

Hohenems - Dombirn

Mayerhofen

Micheldorf

Niederdblarn

Ndtsch im Gailtal

Ottenschlag

Pinkafeld

Punitz - Giissing

Reutte - Hdfen

Ried - Kirchheim

St. Andrå im Lavanttal

St. Donat

St. Georgen am Ybbsfeld

St. Johann/Tirol

Scharnstein

Schårding - Suben

Seitenstetten

Spitzerberg

St. Pdlten

Stockerau

Trieben

Villach

Wilkermarkt

Vdslau

4.,

145

Kapfenberg

Kappi

Kitzbilhel

Krems - Langenlois

Kufstein - Langkampfen

Lan7en - Turnau

Leoben - Timmersdorf

Leopoldsdorf

Lienz - Nikolsdorf

Linz - Ost

Mariazell

Mauterndorf

Havne

Havne ved Donau

Hainburgi

Wien — Praterkai65

Waidring

Wattens

Weiz - Unterfladnitz

Wels

Wiener Neudorf

Wiener Neustadt/Ost

Wietersdorf

Wolfsberg

Zell am See

Zeltweg

Zwatzhof (helikopterlandingsplads)

Havne ved Bodensøen

Hafen Bregenz2

Hafen Hard66

Landgrænsen med Schweiz (til Liechtenstein)

Martinsbruck

Schalklhof

Spiss

Zeblas

Bangs3

Tschagguns4

Koblach

Måder

•

Grænseovergangssted ved Donau for rejsende og gods.

Havne ved Bodensøen - ingen regelmæssig drift; personalet er kun til stede i forbindelse med

bådudflugter.

Grænseovergangsstedet "Bangs" er også fællesbetegnelse for de godkendte grænseovergangssteder

Nofels-Egg, Gantensteinweg, Rainweg, Habererweg, Rheindammweg og Jågersteig-Felsbandweg.

Grænseovergangsstedet "Tschaggungs" er også fællesbetegnelse for de godkendte grænse-

overgangssteder Plankner Saftel, Saminatal, Kirchlspitzen, Brandner Gletscher, Schesaplana, Tote Alpe,

_Bartåmeljoelr;Salarueljoch, Mattterjoch, Sareiserjoch, Bettlerjoch, Schweizertor, Drusentor, Grines

og SarottlpaB.

146

FimberpaB

Tisis

Feldkirch - Buchs (banegård)

Tosters

Nofels

Nofels - Fresch

Meiningen

Landgrænsen med Den Tjekkiske Republik

Pldckensteiner See - A. Stifter Denkmal

Pldckensteiner See

Guglwald

Schdneben

Weigetschlag

Summerau (banegård)

Wullowitz

Pyhrabruck

Gmiind - Banegård

Gmilnd - Bdhrnzeil

Gmiind - Bleylebenstraf3e

Schlag

Neunagelberg

Landgrænsen med Den Slovakiske Republik

Hohenau - Briicke

Marchegg (banegård)

Berg

Hohenems

Lustenau - Schmitterbriicke

Wiesenrain

Lustenau

St. Margarethen (banegård)

Hdchst

Gaissau (herunder cykelstien ved Gaissau)

Grametten

Fratres

Oberthiirnau

Mitterretzbach

Hardegg

Kleinhaugsdorf

Retz (banegård)

Laa an der Thaya

Drasenhofen

Schrattenberg

Reinthal

Hohenau (banegård)

Kittsee

Kittsee-Jarovce

147

Landgrænsen med Ungarn

Nickelsdorf - Hegyeshalom (banegård)

Nickelsdorf - (vej)

Nickelsdorf - (motorvej)

Andau

Pamhagen

Pamhagen (banegård)

Mdrbisch am See

Klingenbach

Sopronl

Landgrænsen med Slovenien

Bonisdorf

Tauka

Kalch

St. Anna

Gruisla

Pdlten

Goritz

Zelting

Sicheldorf

Bad Radkersburg

Mureck

Weitersfeld - Murfærge

Spielfeld (motorvej)

Spielfeld (vej)

Radlpal3

Soboth

Laaken

Hiihnerkogel

Lavamiind

Leifling

Grablach

Bleiburg (banegård)

Raunjak

Petzen

Luscha

Uschowa

Steiner Alpen

Paulitschsattel

- _

m=,,er også fællesbetegnelse for de godkendte grænseovergangssteder

";--Loipersbaett-S9pron og.Deuirschkreutz-Sopron.

Deutschkreutz

Rattersdorf

Geschriebenstein

Rechnitz

Schachendorf

Eberau

Heiligenkreuz im Lafnitztal

Jennersdorf (banegård)

Græns~g

Wulkåproderso1WO

148

Spielfeld (banegård)

Ehrenhausen

Berghausen

Sulztal

Langegg

GroBwalz

Schlol3berg

Arnfels

Oberhaag

St. Pongratzen

Seebergsattel

Koschuta

Loibltunnel

Loiblpass

Hochstuhl

Kahlkogel

Rosenbach (banegård)

Karawankentunnel

Mittagskogel

WurzenpaB

•

149

POLEN

POLEN - DEN RUSSISKE FØDERATION

Landgrænser

Bezledy — Bagrationowsk

Braniewo — Mamonowo (jernbane)

Glomno — Bagrationowsk (jernbane)

Goldap — Gusiew

Gronowo — Mamonowo

Skandawa — ZeleznodoroZnyj (jernbane)

POLEN - LITAUEN

Landgrænser

Budzisko — Kalvarija

Ogrodniki — Lazdijai

Trakiszki — Mockava (e'Stokai) (jernbane)

POLEN - BELARUS

Landgrænser

Bobrowniki — Bierestowica

Czeremcha — Wysokolitowsk (jernbane)

Kukuryki — Kozlowiczy

KLffilica — Bruzgi

Kidnica — Grodno (jernbane)

Polowce — Pieszczatka

-fflenlianciwka — Swislocz (jernbane)

DØ

150

10.

11.

Slawatycze — Domaczewo

Terespol — Brzed

Terespol — Brzed (jernbane)

Zubki — Bierestowica (jernbane)

POLEN - UKRAINE

Landgrænser

10.

11.

12.

Dorohusk — Jagodzin

Dorohusk — Jagodzin (jernbane)

Hrebenne — Rawa Ruska

Hrebenne — Rawa Ruska (jernbane)

Hrubiesz6w — Wlodzimierz Wo

Korczowa — Krakowiec

Kro§cienko — Chyrow (jernbane)

Kro§cienko — Smonica

Medyka — Szeginie

Przemyl — Mo§ciska (jernbane)

Werchrata — Rawa Ruska (jernbane)

Zosin — Ustilug

(jernbane)

POLEN - SLOVAKIET

Landgrænser

Barwinek — Vy§nr Komårnik

Chochol6w — Suchå Hora

ChyZne — Trstenå

Konieczna — Becherov

Korbiel6w — Orayskå Polhora

" •• • „,

10.

11.

12.

13.

14.

Lupk6w — Palota (jernbane)

Lysa Polana — Tatranskå Javorina

Muszyna — Plave (jernbane)

Niedzica — Lyså nad Dunajcom

Piwniczna — Mnfgek nad Popradom

Ujsoly — Novof

Winiarczyk6wka — Bobrov

Zwardofi — Skalite (jernbane)

Zwardofi-Myto — Skalite

Mindre grænsetrafik (*) og grænseovergangsstederfor turister (**)

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

Babia G6ra — Babia Hora**

Balnica — Osadn**

Blechnarka — Stebnickå Huta**

Bor — OMadnica-VreMovka*

Czeremcha — erti22'13.0{*

Gluchaczki — Przekcz Jalowiecka**

G6ra Magura — Oravice**

G6rka Gom6lka — Skalite Serafmov**

Jaliska — CertLz'n&c

Jaworki — Litmanovå**

Jaworki — Stråfiany**

Jaworzynka — Cerne**

Jurg6w — Podspådy*

Kacwin — Verkå Frankovå*/**

Leluch6w — tirVe/**

Milik — Legnava*

Muszynka — Kurov*

152

18.

19.

20.

21.

22.

23.

24.

25.

26.

27.

28.

29.

30.

31.

32.

33.

34.

35.

36.

37.

38.

O2enna — Niinå Polianka*/**

Pilsko — Pilsko**

Piwowar6wka — Pil'hov*

Przegibek — Vychylovka*

Przekcz Przyslop — Starå Bystrica**

Przywar6wka — Orayskå Polhora**

Radoszyce — Palota*/**

Rortoki G6me — Ruske Sedlo**

Rycerka — Nova Bystrica*

Rysy — Rysy**

Sromowce Nine — erven)5. Klågtor**

Sromowce Wyzne — Lyså nad Dunajcom*

Szczawnica — Lesnica znak graniczny II/91**

Szczawnica — Lesnica znak graniczny IU94**

Szlachtowa — Vekr Lipnik**

Wielka Racza — Verkå Ra'da**

Wierchomla Wielka — Kat'e*

Wysowa Zdr6j — Cigel'ka**

Wysowa Zdr6j — Regetowka**

Zawoja-Czatoza — Orayskå Polhora**

Zwardoii — SkaliW"

POLEN - DEN TJEKKISKE REPUBLIK

Landgrænser

Bobosz6w — Dolni Lipka

Bogatynia — Kunratice

Chalup14--: Bohumin

153

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

24.

25.

26.

27.

28.

29.

30.

Chalupki — Bohumin (jernbane)

Cieszyn — tesky' TUin

Cieszyn — Ceskr TU'in (jernbane)

Cieszyn — Chotbuz

Czerniawa Zdr6j — Nove Wsto p. Smrkem

Glucholazy — Mikulovice

Glucholazy — Mikulovice (jernbane)

Golifisk — Starostin

Golkowice — Zåvada

Jakuszyce — Harrachov

Jasnowice — Bukovec

Konrad

— Zlate Hory

Kudowa Slone — Nåchod

Leszna G6ma — Homi Ligtnå

Lubawka — Krålovec

Lubawka — Krålovec (jernbane)

Marldowice G6me — Dolni Marlclovice

Miedzylesie —Lichkov (jernbane)

Mierosz6w — Mezimsti (jernbane)

Milosz6w — Srbskå

Paczk6w — Bily Potok

Pietraszyn — Sudice

Pietrowice — Krnov

Pomorzowiczki — Osoblaha

Poraj6w — Hrådek nad Nisou

Przekcz Okraj — Pomezni Boudy

Tlumacz6w — Otovice

154

31.

32.

33.

34.

Trzebina — Bartultovice

Zawid6w — Frrdlant v Cechåch (jernbane)

Zawid6w — Habartice

Zebrzydowice — Petrovice u Karvin (jernbane)

Mindre grænsetrafik (*) og grænseovergangsstederfor turister (**)

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

•-

Beskidek — Beskydek*

Boleslaw — Pi§f*

Borucin — Chuchelnå*

Branice — Uvalno*

Brzozowie — Ceskå Cermnå**

Chahipki — ilhefovice*

Chomi4a — Chom3,2*

Czermna — Malå ennnå*

Duszniki Zdr6j — Oldnice v Orlick)" horåch

,ch

DziewiQtlice — Bernartice*

Ghiszyca G6rna — Janoviacy**

Gorzyczki — Vffilovice *

Gr6dczanki — Tfebom*

Jamolt6wek (Biskupia Kopa) — Zlate Hory (Biskupskå kupa)**

Jaworzynka — Hr6ava*/**

Jodkiw — Horni Morava**

Kaczyce G6rne — Karvinå Råj II*

Kalk6w — Vidnava*

Kamieficzyk — Mladkov (Petrovi&y)**

Kietrz — Tfebom*

Krzanowice

Chuchelnå*

ihalka)**

Krzanowice — Strahovice*

155

23.

24.

25.

26.

27.

28.

29.

30.

31.

32.

33.

34.

35.

36.

37.

38.

39.

40.

41.

42.

43.

44.

45.

46.

47.

48.

49.

L4czna — Zdoilov**

Laziska — Vffilovice*

Lenarcice — Linhartovy*

Lutogniewice — Andnka**

Lutynia — Travnå*/**

Mostowice — Orlicke Zåhoti*

Niedamir6w —

2acMf**

Niemoj6w — Barto§ovice v OrlickYch horåch*/**

Nowa Morawa — Stare Wsto*/**

Okrzeszyn — Petfikovice**

Olza — Kopytov*

Ostra G6ra — Machovskå Lhota**

Owsiszcze — PM*

Pilszcz — Opava*

Polana Jakuszycka — Harrachov**

Przesieka —

Puric6w — Kojkovice*

Radk6w — Bo2anov**

R6wnia pod S' nietka. — Lucni bouda**

Rudyszwald — Hat'*

Sciborzyce Wielkie — HnvoM.ce*

Sciborzyce Wielkie — Rohov*

Slqski Dom — L&ni bouda **

Slawniowice — Velke Kunetice*

Snieznik — vrchol Kralick&o Snffiifieu**

Sowia Przelecz — Sovi sedlo (Jelenka)**

'''''St6g4zerski — Smrk**

Mlyn **

156

50.

51.

52.

53.

54.

55.

56.

57.

Sto2ek — Ma13' Sto2ek*

Stoek — Velky Sto2ek **

Szrenica — Voseckå bouda (Tvaro>nik)**

Twork6w — Hat'*

Wiechowice — Våvrovice*

Wielka Czantorja —1•1rdek**

Zieleniec — Masarykova chata**

Zloty Stok — Bilå Voda*

POLEN - TYSKLAND

Landgrænser

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

Gryfino — Mescherin (flod)

Gryfino — Mescherin

Gubin — Guben

Gubin — Guben (jernbane)

Gubinek— Guben

Jedrzychowice — Ludwigsdorf

Kolbaskowo — Pomellen

Kostrzyn — Kietz

Kostrzyn — Kietz (jernbane)

Krajnik Dolny — Schwedt

Krzewina Zgorzelecka — Ostritz

Kunowice — Frankfurt (jernbane)

Leknica — Bad Muskau

Lubieszyn — Linken

Mil6w — Eisenhiittenstadt (flod)

Olszyna — Forst

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

24.

25.

26.

27.

28.

29.

30.

31.

32.

33.

Osin6w Dolny — Hohensaaten (flod)

Osin6w Dolny — Hohenwutzen

Poraj6w — Zittau

Przew6z — Podrosche

Ros6wek — Rosow

Sieniawka — Zittau

Slubice — Frankfurt

Slubice — Frankfurt (flod)

Swiecko — Frankfurt (motorvej)

Swinoujscie — Ahlbeck

Szczecin-Gumierice — Grambow,Tantow (jernbane)

Wegliniec — Horka (jernbane)

Widuchowa — Gartz (flod)

Zasieki — Forst

Zasieki — Forst (jernbane)

Zgorzelec — Gorlitz

Zgorzelec — Gorlitz (jernbane)

Mindre grænsetrafik

Bobolin — Schwennenz

Buk - Blankensee

Søgrænser

Darlowo

Dziwnnw

Elblag

Frombork

Gdansk — Gnrld Zachodnie

158

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

Gdansk — Nowy Port

Gdansk — Port 1

361nocny

Gdynia

Hel

Jastarnia

Kolobrzeg

Leba

Mrze2yno

Nowe Warpno

Swinoujscie

Szczecin-Port

Trzebie

Ustka

Wladyslawowo

Luftgrænser

10.

11.

12.

Biala Podlaska

Bydgoszcz

Gdansk — Rebiechowo

Jelenia G6ra

Katowice — Pyrzowice

Kielce — Masi6w

Krak6w — Balice

Lubin

hi& — Lublinek

Mielec

Poznan — Lawica

159

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

Swidnik

Szczecin — Goleni6w

Szymanyk — Szczytna

Warszawa — Babice

Warszawa — Okecie

Wroclaw — Strachowice

Zielona G6ra — Babimost

Zielona G6ra — Przylep

160

PORTUGAL

Søgrænser

KONTINENTET

Aveiro

C. das Freiras

Cascais

Doca dos Olivais - Lissabon

Cais da Estiva Velha - Porto

Faro

Figueira da Foz

Lagos

Lebo5es

Porto de Lisboa

Marina de Vila Moura

Nazar

OlhAo

Peniche

Portimåo

P6voa do Varzim

S. Martinho do Porto

Sesimbra

Setubal

Sines

Viana do Castelo

•

..7

.".£ • _„

16r»

DEN SELVSTYRENDE REGION MADEIRA

PF 208 - Funchal Havn

Porto Santo havn - Porto Santo

DEN SELVSTYRENDE REGION AZORERNE

Angra do Heroismo-kajen/Praia da Vit6ria - Terceira

Ponta Delgada-kajen - Santo Miguel

Horta-kajen - Faial

Luftgrænser

KONTINENTET

Lissabon lufthavn

Faro lufthavn

Francisco Så Carneiro lufthavn - Porto

DEN SELVSTYRENDE REGION MADEIRA

Santa Catarina lufthavn - Madeira

Porto Santo lufthavn - Porto Santo

DEN SELVSTYRENDE REGION AZORERNE

Lajes civile lufthavn - Terceira

Santa Maria lufthavn - Santa Maria

Ponta Delgada lufthavn - Santo Miguel

162

SLOVENIEN

SLOVENIEN - ITALIEN

Landgrænser

10.

11.

12.

13.

14.

Fernetiti — Fernetti

Kozina — Pesse

Lazaret — S. Bartolomeo

Lipica — Lipizza

Neblo — Venco

Nova Gorica — Casa Rossa

Nova Gorica — Gorizia (jernbane)

Predel — Passo del Predil

Ratete — Fusine Laghi

Robit — Stupizza

Se2ana — Villa Opicina (jernbane)

Skofije — Rabuiese

Uteja — Uccea

Vrtojba — S. Andrea Vertoiba

Mindre grænsetrafik

Britof — Mulino Vechio

eampore — Chiampore

Golo Brdo — Memico

Gorjansko — S. Pelagio

Hum — S. Floriano

Kastelir — S. Barbara

Klariti — Iamiano

163

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

24.

Livek — Polava di Cepletischis

Log pod Mangrtom — Cave del Predil

Lokvica — Devetacchi

Miren — Mema

Most na Nadizi — Ponte Vittorio

Nova Gorica I — S. Gabriele

Osp — Prebenico Caresana

Plavje — Noghera

Ple§ivo — Plessiva

Pristava — Rafut

Repentabor — Monrupino

RobidMe — Robedischis

einpeter — Gorizia/S.Pietro

Socerb — S. Servolo

Solarji — Solarie di Drenchia

Solkan — Salcano I

Vipol2e — Castelleto Versa

Grænseovergangssteder i landbrugsområder

Bot&C — Botazzo

Cerej — Muggia

Draga — S. Elia

GroUna — Grozzana

Gropada — Gropada

Jev§ek — Monte Cau

Mavhinje — Malchina

Medana — Castelleto Zeglo

Mi ek — Misceco

164

-D-A

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

Opatje selo — Palichisce Micoli

Orlek — One

Podldanec — Ponte di Clinaz

Podsabotin — S. Valentino

Pri bajtarju — Scale di Grimacco

entmaver — Castel S.Mauro

'Icrljevo — Scrio

Solkan Polje — Salcano II

Sturmi - Bocchetta di topolo

Valeri e — Uclanzi

Voglje — Vogliano

Zavarjan-Klobuhrji — Zavarian di Clabuzzaro

Grænseovergangssteder i henhold til særlige aftaler

Kanin: fri adgang til toppen af Kanin

Mangart: fri adgang til toppen af Mangart

SLOVENIEN - ØSTRIG

Landgrænser

Duh na Ostrem vrhu — Grosswalz

Gederovci — Sicheldorf

Gomja Radgona — Radkersburg

Holmec — Grablach

Jesenice — Rosenbach (jernbane)

Jezersko — Seebergsattel

Jurij — Langegg

Karavanke — Karawankentunnel

Korensko sedlo — Wurzenpass

165

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

Kuzma — Bonisdorf

Libelice — Leifling

Ljubelj — Loiblpass

Maribor— Spielfeld (jernbane)

Me2ica — Raunjak

PavUevo sedlo — Paulitschsattel

Prevalje — Bleiburg (jernbane)

Radlje — Radlpass

Sentilj — Spielfeld

Sentilj — Spielfeld (motorvej)

Trate — Mureck

Vi&Dravograd — Lavamiind

Mindre grænsetrafik

10.

11.

12.

13.

14.

Cankova — Zelting

Fikfinci — Gruisla

Gerlinci — Poelten

GradiMe — Schlossberg

Kapla — Arnfels

Korovci — Goritz

Kramarovci — Sankt Anna

Matja§evci — Tauka

Muta — Soboth

Pernice — Laaken

PlaZ — Ehrenhausen

Remsnik — Oberhaag

Sladki Vrh — Weitersfeld

Sotina — Kalch

•

166

15.

16.

Spicnik — Sulztal

Sve6ina — Berghausen

Grænseovergangssteder i bjergområder

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

Duh na Ostrem vrhu — Grosswalz: hele året

Golica — Kahlkogel: fra 15. april til 15. november

GradiMe — Schlossberg: fra 1. marts til 30. november

Kamnigke Alpe — Steiner Alpen: fra 15. april til 15. november

Kepa — Mittagskogel: fra 15. april til 15. november

Koprivna — Luscha: fra 15. april til 15. november

Kogenjak — Huehnerkogel: fra 15. april til 15. november

Koguta — Koschuta: fra 15. april til 15. november

O1§eva — Ushowa: fra 15. april til 15. november

Peb — Ofen: kun under det traditionelle årlige møde for bjergbestigere

Peca — Petzen: fra 15. april til 15. november

Prelaz Ljubelj — Loiblpass: fra 15. april til 15. november

Radlje — Radlberg: fra 1. marts til 30. november

Radije — Radlpass: fra 1. marts til 30. november

RenAnik — Remschnigg: fra 1. marts til 30. november

Stol — Hochstuhl: fra 15. april til 15. november

Sv. Jernej — St. Bartholomåus: fra 1. marts til 30. november

Tromeja — Dreilåndereck: fra 15. april til 15. november

Grænseovergangssteder i henhold til særlige aftaler

Grænsesten X/331 - Schmimberg — Langegg - grænseovergang er tilladt for

overnatning i bjerghytten "Dom korpion"

Grænsesten XIV/266 - grænseovergang er tilladt ved religiøse ceremonier i St. Urban

kirken (hveranden søndag i juli og første søndag i oktober fra kl. 9 -18)

167

Grænsesten XXII/32 - grænseovergang er tilladt ved religiøse ceremonier i St.

Leonhard kirken (hveranden søndag i august fra kl. 9-18)

Grænsesten X111/141 - grænseovergang er tilladt ved religiøse ceremonier i sognene

Ebriach-Trbgern og Jezersko (hveranden og næstsidste søndag i maj fra kl. 9-18)

Grænsesten XXVII/277 - grænseovergang er tilladt i Pe&området for det traditionelle

årlige møde for bjergbestigere

Bjerggrænseovergangssteder - (i henhold til aftalen mellem Republikken Sloveniens

regering og Republikken Østrig om turisttrafik i grænseområdet (INTERREG/PHARE -

CBC - panoramasti i grænseområdet) — Uradni list RS MP.§t. 11/2000):

Pernice — Laaken,

Radelca — Radlberg,

—

Sentilj — Sladki vrh — Mureck,

Mureck — Bad Radkersburg,

Flodsejlads på Mur:

Trate — Gornja Radgona — Radenci,

Mureck — Bad Radkersburg.

SLOVENIEN - UNGARN

Landgrænser

Cepinci — K&vtilgy

Dolga vas — Mlics

Hodo§ — Bajånsenye

Hodo§ — Bajånsenye (jernbane)

Kobilje — Nemest:4

Martinje — Felsiiszblndk

Pince — Tomyiszentmikl6s

Prosenjakovci — Magyarszombatfa

-168

SLOVENIEN - KROATIEN

Landgrænser

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

24.

25.

Babno Polje — Prezid

Bistrica ob Sotli — Razvor

Bo2akovo — Obre2

Brezovica pri Gradinu — Lucija

Brezovica — Brezovica

Dobova — Savski Marof (jernbane)

Dobovec — Lupinjak

Dragonja — Kagtel

Drenovec — Gomja Voa,

Gibina — Bukovje

Grugkovje — Macelj

Hotiza — Sveti Martin na Muri

Ilirska Bistrica — apjane (jernbane)

Imeno — Kumrovec (jernbane)

Imeno — Miljana

Krasinec — Pravutina

Krma6ina — Vivodina

Jelgane — Rupa

Lendava — akovec (jernbane)

Meje — Zlogonje

Metlika — Jurovski brod

Metlika — Kamanje (jernbane)

Nova vas ob Sotli — Drage

Novi Kot — Prezid I

Novokraane - Lipa

169

26.

27.

28.

29.

30.

31.

32.

33.

34.

35.

36.

37.

38.

39.

40.

41.

42.

43.

44.

45.

46.

47.

48.

49.

50.

51.

52.

Obrelije — Bregana

Oraje — Mihanovic Dol

Osilnica — Zamost

Ormo2 — Otok Virje

Peti§ovci — Mursko srediMe

Petrina — Brod na Kupi

Planina v Podbo'du — Novo Selo Zumberacko

Pod&trtek — Luke Poljanske

Podgorje — Vodice

Podplanina — abar

Radovica — Ka&

Rajnkovec — Mali Tabor

Rakitovec — Buzet (jernbane)

Rakitovec — Slum

Rakovec — Kraj Donji

Razkri2je — Banfi

Rigonce — Harmica

Rogatec — Durmanec (jernbane)

Rogatec — Hum na Sotli

Rogatec I — Klenovec Humski

Se'6ovlje — Plovanija

Sedlarjevo — Plavi

Slovenska vas - Bregana naselje

So'derga — Po2ane

Sodevci — Bla2evci

SrediMe ob Dravi — akovec (jernbane)

diMe..ob

•

170

53.

54.

55.

56.

57.

58.

59.

60.

SrediMe ob Dravi I - Preseka

Stara vas/Bizeljsko — Donji Cemehovec

Starod — Pasjak

Starod I — Vele Mune

Vinica — Pribanjci

Zavr. — Dubrava Kri2ovljanska

Zg. Leskovec — Cvetlin

Zuni6 — Prili§e

Søgrænser:

Izola — Isola — (sæsonbestemt)

Koper — Capodistria

Piran — Pirano

Luftgrænser:

Ljubljana — Bmik

Maribor — Slivnica

Portoro'Z' — Portorose

- _ - _:

_ -

...c.o._ ,...... .... ...,„.„, _..._.. 4.''''':z._ . .

'1:-...- %?1G, a.:s. - - .•.i.-,..-1-7

":::-7.- ..2 '‘ -

...-

..e

-X, '"

.--,..

'''

. .::.b,....

...,......

.. .:. . _,...

, ..---.....,,-.•-•

,-...

.4 ,

,,,

-•

•

171

SLOVAKIET

SLOVAKIET - ØSTRIG

Landgrænser

Bratislava — Devinska Novå Ves — Marchegg (jernbane)

Bratislava havn (flod)

Bratislava, Jarovce — Kittsee

Bratislava, Jarovce — Kittsee (motorvej)

Bratislava, Petilalka — Berg

Bratislava, Petrialka — Kittsee (jernbane)

Moravskr SvåtY JØ — Hohenau

Zåhorskå Ves — Angern (flod)

SLOVAKIET - DEN TJEKKISKE REPUBLIK

Landgrænser

10.

11.

Brodsk (motorvej) - Bfeclav (motorvej)

Brodsk — La Zn'

hot

Cadca — Milo§ovå -Sance

Cadca — Mosty u Jablunkova (jernbane)

CervenY Kamefi — Nedak'ova Lhota

Drietoma — Stary Hrozenkov

Holic — Hodonin

HoliL - Hodonin (jernbane)

Horne Srnie — Brumov-Bylnice

Horne Srnie — Vlårsky' priismyk (jernbane)

KlokoUw — Bila

•

"^"

- • -

se.

172

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

Kitty — Lan2hot (jernbane)

Lriky pod Makytou — Homi Lide (jernbane)

Lyså pod Makytou — Stfelnå

Makov — Bilå-Bumbålka

Makov — Velke Karlovice

Moravske Lieskov — Stråni

Novå Bo§åca — Bfezovå

Skalica — Sudomffice

Skalica — SudomUice (jernbane)

Svrinovec — Mosty u Jablunkova

Vrbovce — Velkå nad Velincou

Vrbovce — Velkå nad Veli&ou (jernbane)

SLOVAKIET - POLEN

Landgrænser

10.

11.

12.

Becherov — Konieczna

Bobrov — Winiarczyk6wka

Lyså nad Dunajcom — Niedzica

Mnigek nad Popradom — Piwniczna

Novof — Ujsoly

Oravskå Polhora — Korbiel6w

Palota — Lupk6w (jernbane)

Plave — Muszyna (jernbane)

Skalite — Zwardori (jernbane)

Skalit — Zwardori-Myto

Suchå Hora — Chochoiciw

Tatranskå Javorina — Lysa Polana

173

13.

14.

Trstenå — Chyine

VynST Komåmik — Barwinek

Mindre grænsetrafik (*) og grænseovergangsstederfor turister (**)

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

Babia hora — Babia G6ra**

Certizne — Ja£iska*

ertihie — Czeremcha**

Cerveny Klågtor — Sromowce Ni2ne**

Cieme — Jaworzynka**

— Wysowa Zdr6j**

— Leluch6w*/**

Glucha&y — Przelecz Jalowiecka**

Ka6e — Wierchomla Wielka*

Kurov — Muszynka*

Legnava — Milik*

Lesnica znak graniczny II/91 — Szczawnica**

Lesnica znak graniczny II/94 — Szczawnica**

Litmanovå — Jaworki**

Lyså nad Dunajcom — Sromowce Wyine*

Ni:tnå Polianka — O2enna*/**

Novå Bystrica — Rycerka*

Oravice — G6ra Magura**

Oravskå Polhora — Przywar6wka**

Oravskå Polhora — Zawoja-CzatoZa**

Osadn. — Balnica**

OMadnica-VreUovka — Bor*

Palota — Radoszyce*/**

-Pivxowar6wka*

174

25.

26.

27.

28.

29.

30.

31.

32.

33.

34.

35.

36.

37.

38.

Pilsko — Pilsko**

Podspådy — Jurg6w*

Regetovka — Wysowa Zdr6j**

Ruske Sedlo — Roztoki G6me**

Rysy — Rysy**

Skalit — Zwardoti**

Skalite Serafmov — G6rka Gonuilka**

Starå Bystrica — Przelecz Przyslop**

Stebnickå Huta — Blechnarka**

Stråilany — Jaworki**

Verkå Frankovå — Kacwin*/**

Vellå Ra'6a — Wielka Racza**

VerlcY Lipnik — Szlachtowa**

Vychylovka — Przegibek*

SLOVAKIET - UKRAINE

Landgrænser

nad Tisou — top (jernbane)

Ubra — Malyj Bereznyj

Vysne Nemeck — U2horod

SLOVAKIET - UNGARN

Landgrænser

Cana — Hidasnmeti (jernbane)

Cunovo (motorway) — Rajka

Domica — Aggtelek

Firakovo — Somosk6Ujfalu (jernbane)

175

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

24.

Havn

Hosfovce — Tornanådaska

Kalonda — Ipolytarnfic

Komårno — Komårom

Komårno — Komårom (jernbane)

Komårno — Komårom (flod)

Krål' — Bånr re

Lenartovce — Bånrve (jernbane)

Medved'ov — Gy6r-Våmosszabadi

Milhosf — Tornyosnmeti

Rusovce — Rajka

Rusovce — Rajka (jernbane)

Sahy — Parassapuszta

Salka — Letics

S' iatorskå Bukovinka — Salgfitarjån

Slovenske 15armoty — Balassagyarmat

Slovenske Nove Mesto — Såtoraljafijhely

Slovenske Nov Mesto — Såtoraljafijhely (jernbane)

Stårovo — Esztergom

§tfirovo — Szob (jernbane)

Verk3i Kamenec — Påcin

Bratislava - pristav/havn (flod) (intet tilsvarende grænseovergangssted)

Luftgrænse

Bratislava lufthavn

Kofice lufthavn

Poprad lufthavn

176

FINLAND

Landgrænser

Vaalimaa

Vainikkala (jernbane)

Nuijamaa

Niirala

Vartius

Raja-Jooseppi

Imatra*

Kelloselkå*

Kortesalmi*

Kolmikanta*

Uukuniemi*

Valkeavaara*

Ruhovaara*

Haapavaara*

Leminaho*

Enare*

Kokkojkvi*

Kivipuro*

Rajakangas*

Karikangas*

Karttimo*

Kurvinen*

Onkamo*

Virtaniemi*

177

FORKLARING:

Grænseovergangsstederne fremgår af aftalen mellem regeringen for Republikken Finland og

regeringen for Den Russiske Føderation om fælles grænseovergangssteder (11. marts 1994 i

Helsingfors). De steder, der er markeret med asterisk, bliver i overensstemmelse med aftalen

kun brugt i begrænset omfang og er kun åbne for trafik, hvis det er nødvendigt. Det drejer sig

næsten udelukkende om transport af træ. Størstedelen af overgangsstederne er lukket det

meste af tiden.

Lufthavne

Enontekis

Helsingfors - Malm

Helsingfors — Vanda

Ivalo

Joensuu

Jyvåskylå

Kajana

Kemi — Torneå

Kittilå

Kronoby

Kuopio

Kuusamo

Villmanstrand

Mariehamn

Skt. Michel

Uleåborg

Bjorneborg

Rovaniemi

Nyslott

Tammerfors — Pirkkala

Åbo

178

Vasa

Varkaus

Søgrænser

Grænseovergangssteder i havne for handelsskibe ogfiskerfartøjer

Eckerd

Fredrikshamn

Hangd

Haukipudas

Helsingfors

Ingå

Kalajoki

Kaskd (også lystfartøjer)

Kemi (også lystfartøjer)

Karleby

Kotka

Kristinestad

Villmanstrand

Lovisa

Långnas

Mariehamn (også lystfartøjer)

Nådendal

Nuijamaa (også lystfartøjer)

Uleåborg

Pargas

Jakobstad (også lystfartøjer)

Bjdrneborg (også lystfartøjer)

- -

179

Brahestad

Raumo (også lystfartøjer)

Ekenås

Torneå

Åbo

Nystad (også lystfartøjer)

Vasa

Søgrænsekontrolsteder, der anvendes som overgangsstederfor lystfartøjer og hydroplaner

Bågaskår

Enskår

Glosholmen

Haapasaaret

Hang6 (også hydroplaner)

Hitis

Jussar6

Kalajoki

Karleby

Kotka (også hydroplaner)

Kummelgrund

K6kar

Mariehamn (også hydroplaner)

Makilo (Måntyluoto)

Nagu

Orrengrund

P6rt6

Porkala (også hydroplaner)

Brahestad

180

Rdyttå

Santio

Storklubb

Sveaborg (også hydroplaner)

Susiluoto

Valsdrama

Vallgrwid

Virpiniemi

•

- • -

181

SVERIGE

Arlanda

Arvidsjaur

Borlånge

Gåvle

Goteborg

Halmstad

Helsingborg

Håmdsand

Jdnk6ping

Kalmar

Karlshamn

Karlskrona

Karlstad

Kristianstad

Landskrona

Landvetter

Lidk6ping

Linkoping

Luleå

Lysekil

Malm6

Marstrand

Mora

Norrkoping

Nykdping

182

Nynåshamn

Oxel6sund

Ronneby

Sandhamn

Simrishamn

Slite

Stockholm

Strtimstad

Sundsvall

Siffle

SE,derkbping

Sbdertfilje

Trelleborg

Trollhåttan

Uddevalla

Umeå

Visby

Våsterås

Växjö

Ystad

Orebro

Ornskiildsvik

Ostersund

Mk,

183

ISLAND

Lufthavne

Akureyri

Egilsstaåir

Hofli

Keflavik

Reykjavik

Havne

Akranes

Akureyri

Bolungarvik

Fåskrååsfjdråur

Fjaråarbyggå

Grindavik

Grundarfjdråur

Grundartangi

Hafnarfjdråur

Hfisavik

Hdfn

Isafjoråur

Patreksfjdråur

Raufarhdfn

Reykjanesbær

Reykjavik

Sandgeråi

184

Saudårkr6kur

Seyåisfjdrdur

Siglufjdrdur

Skagastrdnd

Vestmannaeyjar

Vopnafjdrdur

Dorlåkshdfn

1)6rshdfn

185

NORGE

LUFTHAVNE

Gardermoen

Fagernes

Geilo

Sandefjord

Skien

Notodden

Kristiansand

Sola

Haugesund

Leirvik

Bergen indre

Ålesund

Molde

Kristiansund

Ørland

Røros

Stjørdal

Bodø

Narvik

Sortland

Bardufoss

Tromsø

Alta

Lakselv

SØGRÆNSER

Oslo

Halden

Sarpsborg

Fredrikstad

Hvaler

Moss

Follo

Drammen

Hurum

Holmestrand

Horten

Tønsberg

Sandefjord

Larvik

Skien

Porsgrunn

Kragerø

Arendal

Grimstad

Risør

Kristiansand

Farsund

Flekkefjord

Mandal

~AK..7~r

"-'4,ke asms

LANDGRÆNSER

Storskog

Kirkenes

Egersund

Gjesdal

Hå

Sandnes

Sokndal

Rana

Sola

Stavanger

Haugesund

Tysvær

Odda

Lindås

Askøy

Sotra

Leirvik

Bergen indre

Høyanger

Årdalstangen

Florø

Måløy

Ålesund

Molde

Kristiansund

Øland

Hummelvik

Orkanger

Trondheim

DA -

187

Steinkjer

Stjørdal

Namsos

Mosjøen

Bodø

Narvik

Sortland

Svolvær

Gryllefjord

Harstad

Balsfjord

Finnsnes

Karlsøy

Lyngen

Skjervøy

Tromsø

Hammerfest

Havøysund

Honningsvåg

Alta

Båtsfjord

Vardø

Kjøllefjord

Vadsø

Kirkens

_ •

••• •••--

•

188

z.;

BILAG II

Dokumentation, som underbygger de påberåbte indrejsegrunde

1. Den dokumentation, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, er som følger:

a) Forforretningsrejser:

indbydelse fra en virksomhed eller en myndighed til at deltage i møder eller

arrangementer af kommerciel eller industriel art eller i tilknytning til tjenesten

andre dokumenter, der viser, at der er tale om forretningsforbindelser eller kontakter

i tilknytning til tjenesten

adgangskort til messer og kongresser.

b) For rejser iforbindelse med studier eller anden form for uddannelse:

dokumentation for optagelse på en læreanstalt med henblik på at deltage i teoretiske

og praktiske uddannelses- og videreuddannelseskurser

studiekort eller beviser for fulgte kurser.

c) For turistrejser eller private rejser:

invitation fra værten

dokumentation for indkvartering

bekræftet reservation af en organiseret rejse

returbillet eller billet til en rundrejse.

d) For personer, der er omfattet af en ordningfor mindre grænsetrafik:

dokumentation for, at de er indbyggere i grænseområdet, hvis dette ikke er

specificeret i rejsedokumentet

ethvert dokument, der kan berettige hyppig passage af grænsen med henblik på

mindre grænsetrafik, f.eks. dokumenter eller attester på familiemæssig tilknytning

eller dokumenter, der beviser, at den pågældende ejer ejendom på den anden side af

grænsen.

e) For rejser med anden begrundelse:

indbydelser, tilmeldinger eller programmer

deltagerbevis, adgangskort, kvitteringer osv.

i forbindelse med arrangementer af politisk, videnskabelig, kulturel, sportslig eller religiøs art,

så vidt muligt med angivelse af navnet på den organisation, der inviterer, og opholdets

varighed.

189

2. Formodningen om tilstrækkelige midler til underhold, jf. artikel 5, stk. 1 og 3, baseres

f.eks. på besiddelse af kontante midler, rejsechecks, kreditkort og kautionserklæringer.

Dokumenter, der beviser, at en person med lovligt ophold i bestemmelsesmedlemsstaten vil

forsørge tredjelandsstatsborgeren, kan også udgøre bevis for tilstrækkelige midler til

underhold.

3. Når der som anført i artikel 5, stk. 1, litra c), ikke kræves rejseforsikring, jf. del V,

punkt 1.4, andet afsnit, tredje led, i Det Fælles Konsulære instrukser, anføres denne fritagelse

i rubrikken til nationale oplysninger i forbindelse med visummærkaten ("DER KRÆVES

INGEN FORSIKRING").

190

DAh

BILAG III

Vejledende beløb, som hvert år fastsættes af de nationale myndigheder med hensyn til,

hvor meget en tredielandsstatsborger mindst skal råde over ved grænsepassage

BELGIEN

Ifølge lovgivningen skal det ganske vist kontrolleres, at udlændingen har tilstrækkelige

subsistensmidler, men der er ikke fastlagt bindende kriterier.

Den administrative praksis er følgende:

Udlændinge, der bor hos en privatperson

Dokumentation for tilstrækkelige subsistensmidler kan forelægges af den person, der huser

udlændingen, i form af en forsørgelsesattest, der skal bekræftes af kommunalforvaltningen i

bopælskommunen.

Forsørgelsesattesten vedrører udgifterne til forplejning og logi, lægeudgifter, samt udgifter til

udlændingens hjemrejse, hvis denne ikke selv kan afholde disse, og har til formål at undgå, at

myndighederne kommer til at afholde disse udgifter. Ansvaret skal overtages af en kreditvær-

dig person; er denne udlænding, skal vedkommende være i besiddelse af opholdstilladelse

hhv. bopælstilladelse.

I givet fald kan det forlanges, at udlændingen skal fremlægge dokumentation for sine egne

midler.

Har udlændingen ingen kreditværdighed, skal han have mindst 38 EUR til rådighed pr.

opholdsdag.

Udlændinge, der er indlogeret på hotel

Kan udlændingen ikke dokumentere, at han er kreditværdig, skal han råde over mindst

50 EUR pr. opholdsdag.

I de fleste tilfælde skal vedkommende desuden forelægge rejsehjemmel (flybillet) til retur-

rejse til hjem- eller bopælslandet.

DEN TJEKKISKE REPUBLIK

De vejledende beløb er fastsat i lov nr. 326/1999 Sb. om udlændinges ophold på Den

Tjekkiske Republiks område og i ændringer af en række love.

I henhold til afdeling 5 i loven om udlændinges ophold på Den Tjekkiske Republiks område

skal udlændinge på opfordring af politiet fremlægge dokumentation for, at de råder over

midler til deres ophold på dette område (afdeling 13), eller en bekræftet indbydelse, der er

højst 90 dage gammel at regne fra den dato, hvor politiet bekræftede den (afdeling 15 og 180).

.Q.

191

I afdeling 13 anføres følgende:

"Midler til at dække opholdet på Den Tjekkiske Republiks område

Med mindre andet anføres nedenfor, skal følgende forelægges for at bevise rådighed

over midler til at dække opholdet på Den Tjekkiske Republiks område:

midler, der mindst beløber sig til:

0,5 gange eksistensminimumet i henhold til en særlig retsforskrift om

krav for så vidt angår dækning af leveomkostninger og andre basale

personlige behov (i det følgende benævnt "subsistensminimum for

personlige behov") pr. dag, hvis det samlede ophold ikke overskrider 30

dage

15 gange eksistensminimummet for personlige behov, hvis

opholdsperioden på Den Tjekkiske Republiks område overskrider 30

dage, idet denne sum forøges til det dobbelte af eksistensminimummet

for hver hele måneds forventet ophold på området

50 gange eksistensminimummet for personlige behov, hvis der er tale om

et ophold med henblik på erhvervsmæssige aktiviteter, som samlet er på

over 90 dage, eller

et dokument, der bekræfter betaling for tjenester i forbindelse med

udlændingens ophold på området, eller et dokument, der bekræfter, at der

vil blive ydet tjenester vederlagsfrit.

(2)

I stedet for midler som omhandlet i nr. 1 kan følgende anvendes til at godtgøre

rådighed over midler til opholdet på området:

en erklæring vedrørende en bankkonto i udlændingens navn, som bekræfter, at

udlændingen frit kan anvende midler svarende til de i nr. 1 nævnte beløb under

sit ophold i Den Tjekkiske Republik, eller

et andet dokument med henblik på at attestere rådighed over midler, f.eks. et

gyldigt internationalt anerkendt kreditkort.

(3)

En udlænding, der ønsker at studere på Den Tjekkiske Republiks område, kan som

bevis for rådighed over midler til dækning af opholdet fremlægge et tilsagn fra en

statslig myndighed eller en retlig enhed om, at denne vil dække udlændingens ophold

ved at tilvejebringe midler svarende til eksistensminimummet for personlige behov

for en måneds forventet ophold eller et dokument, hvori det bekræftes, at alle

udgifter i forbindelse med vedkommendes studier og ophold vil blive dækket af den

modtagende organisation (skole). Hvis det beløb, der nævnes i tilsagnet, ikke når op

på dette beløb, skal udlændingen fremlægge et dokument, der beviser, at

vedkommende ejer midler svarende til forskellen mellem eksistensminimummet for

personlige behov og beløbet i tilsagnet for den periode, vedkommendes ophold

forventes at vare, dog højst 6 gange eksistensminimummet for personlige behov.

Dokumentet om Midler til ophold kan erstattes af en afgørelse eller en aftale om

,-af- --stip-e5Crium, der er opnået i henhold til en international traktat, som

I3a

epub

for Ligtes af.

•

192

(4)

Udlændinge under 18 år skal godtgøre, at de råder over halvdelen af de midler til

ophold, som er nævnt i nr. 1.

I afdeling 15 anføres følgende:

"Invitation

Ved en invitation påtager den person, der inviterer en udlænding, sig at dække

omkostningerne

vedrørende udlændingens leveomkostninger under hele opholdet på Den Tjekkiske

Republiks område, indtil området forlades,

vedrørende udlændingens indkvartering under hele opholdet på Den Tjekkiske

Republiks område, indtil området forlades,

vedrørende udlændingens lægeudgifter under hele opholdet på Den Tjekkiske

Republiks område, indtil området forlades, og hjemtransport af udlændingen ved

sygdom eller dødsfald,

til politiet i forbindelse med udlændingens fortsatte ophold på området og i

forbindelse med vedkommendes udrejse i tilfælde af administrativ udsendelse."

DANMARK

Det følger af den danske udlændingelov, at en udlænding ved indrejsen skal være i besiddelse

af nødvendige midler til sit underhold og til hjemrejsen.

Vurderingen heraf beror i hvert enkelt tilfælde på et konkret skøn, der udøves af

indrejsekontrollen ud fra udlændingens økonomiske forhold sammenholdt med oplysninger

vedrørende udlændingens muligheder for logi og for hjemrejse.

Til brug for vurderingen af, om en udlænding er i besiddelse af de nødvendige midler til sit

underhold, er der administrativt fastsat et beløb. Det følger heraf, at udlændingen som

udgangspunkt skal være i besiddelse af 300 kr. pr. døgn.

Endvidere skal udlændingen kunne bevise, at vedkommende har de nødvendige midler til

hjemrejsen f.eks. i form af en returbillet.

TYSKLAND

Ifølge § 60, stk. 2, i Auslfindergesetz (udlændingelov) af 9. juli 1990 (Aus1G) kan en

udlænding bl.a. afvises ved grænsen, hvis der foreligger en udvisningsgrund.

Dette er f.eks. tilfældet, hvis en udlænding modtager eller bliver nødt til at modtage social

bistand for sig selv, sine familiemedlemmer, der opholder sig på tysk område, eller personer i

hans husholdning (§ 46. stk. 6, i Aus1G).

Der er ikke fastsat vejledende beløb med henblik på kontrolpersonalet. I praksis skal

udlændingen dog mindst råde over et dagligt beløb på 25 EUR. Desuden skal vedkommende

have returbillet eller råde over tilsvarende midler.

•

193

Dog skal udlændingen, før han nægtes indrejse, have lejlighed til på lovlig vis og inden for en

rimelig frist, at tilvejebringe de fornødne fmansielle midler til ophold i Forbundsrepublikken,

f.eks. ved:

en bankgaranti udstedt af et tysk pengeinstitut

en garantierklæring fra værten

telegrafisk pengeoverførsel

deponering af et sikkerhedsbeløb hos den udlændingemyndighed, der har

kompetence med hensyn til opholdet.

ESTLAND

I henhold til estisk lov skal udlændinge, der ankommer til Estland uden en privat invitation,

på anmodning fra grænsevagterne ved indrejsen i landet forelægge bevis for tilstrækkelige

finansielle midler til at dække omkostningerne ved vedkommendes ophold i og udrejse fra

Estland. Tilstrækkelige fmansielle midler for hver dag, der gives tilladelse til, anses for

0,2 gange den månedlige mindsteløn, som republikkens regering har gennemført.

Ellers påtager den person, der har udstedt invitationen, sig ansvaret for udgifterne i

forbindelse med udlændingens ophold i og afrejse fra Estland.

GRÆKENLAND

Det er i ministerielt dekret nr. 3011/2/1f af 11. januar 1992 fastsat, hvilket beløb udlændinge,

der ikke er EU-statsborgere, skal råde over ved indrejse til Grækenland.

På grundlag af dette dekret kræves ved indrejse til Grækenland af statsborgere fra ikke-EU-

medlemsstater, at vedkommende råder over 20 EUR pr. dag (pr. person) i udenlandsk valuta

og et mindstebeløb på 100 EUR.

For hvert af udlændingens mindreårige familiemedlemmer skal vedkommende mindst råde

over halvdelen af dette beløb pr. dag.

Statsborgere fra ikke-EU-medlemsstater, hvor loven kræver, at græske statsborgere veksler

deres valuta ved grænsen, er af hensyn til gensidighedsprincippet underlagt samme krav i

Grækenland.

SPANIEN

Udlændinge skal dokumentere, at de råder over tilstrækkelige subsistensmidler, hvis

minimumsbeløb er angivet nedenfor:

Subsistensmidler for ophold i Spanien: 30 EUR - eller modværdien i udenlandsk

valuta - multipliceret med antallet af opholdsdage i Spanien og antallet af

medrejsende familiemedlemmer. Størrelsen af det beløb, der skal dokumenteres, skal

under alle omstændigheder udgøre mindst 300 EUR pr. person uafhængigt af

opholdets planlagte varighed.

.0C

194

Ved tilbagerejsen til hjemlandet eller transit gennem et tredjeland skal der forevises

billet(ter), der ikke kan overdrages, og som lyder på den rejsendes navn, med

angivelse af rejsetidspunktet for det pågældende transportmiddel.

Udlændingen skal som dokumentation for sine subsistensmidler forevise disse - såfremt han

råder over dem i kontanter - eller fremvise bekræftede checks, rejsechecks, kvitteringer eller

kreditkort eller tilsvarende bankgaranti. Hvis sådan dokumentation ikke kan forelægges,

anerkender det spanske grænsepoliti enhver anden dokumentation, som det anser for

tilstrækkelig.

FRANKRIG

Det vejledende beløb med hensyn til subsistensmidler, som en udlænding skal have til det

påtænkte ophold hhv. sin rejse gennem Frankrig, hvis han rejser til et tredjeland, svarer til den

mindsteløn, der er knyttet til den økonomiske vækst (S.M.I.C.), og som udregnes hver dag på

grundlag af en sats, der fastlægges den 1. januar i det indeværende år.

Dette beløb tilpasses regelmæssigt

leveomkostningerne i Frankrig:

overensstemmelse

med

udviklingen

automatisk, når prisindekset er steget med mere end 2%;

ved en regeringsbeslutning efter vurdering i den nationale kommission for

overenskomstforhandlinger med henblik på at sikre en forhøjelse, der er større end

prisudviklingen.

Siden den 1. juli 2002 har det daglige mindstebeløb (SMIC) været 47,80 EUR.

Indehaveren af dokumentation for logi skal råde over et mindstebeløb, der svarer til en halv

SMIC-dagssats, for at opholde sig i Frankrig, dvs. 23,90 EUR om dagen.

ITALIEN

Ifølge artikel 4, stk. 3, i "Samlede bestemmelser vedrørende indvandring og betingelser, som

udlændinge skal opfylde" nr. 286 af 25. juli 1998 tillader Italien, i overensstemmelse med de

forpligtelser, landet har indgået ved tiltrædelsen af visse internationale aftaler, indrejse på

landets område af udlændinge, som kan godtgøre, at de er i besiddelse af passende

dokumentation, der kan bekræfte formålet med og de nærmere forhold i forbindelse med

opholdet, samt at de råder over midler, der er tilstrækkelige til deres underhold under hele

opholdet, og, medmindre det drejer sig om opholdstilladelse med henblik på erhvervsmæssigt

ophold, også til tilbagerejsen til hjemlandet. Subsistensmidlernes omfang er fastlagt i et

direktiv fra indenrigsministeren. Udlændinge kan ikke få indrejsetilladelse til Italien, hvis de

ikke opfylder disse krav, eller hvis de anses for at udgøre en trussel imod sikkerheden eller

den offentlige orden i Italien eller i en af de stater, med hvilke Italien har undertegnet aftaler

om ophævelse af kontrollen ved de indre grænser og om fri bevægelighed for personer, med

de begrænsninger og undtagelser, der er fastlagt i disse aftaler.

I direktivet af 1. marts 2000 med titlen: "Fastlæggelse af midler til underhold i forbindelse

med udlændinges indrejse og ophold på den italienske stats område" hedder det, at:

rådighed over midler tiLurkderhold kan dstkumentres ved forevisning af kontanter,

bankgarantier, .el el‘-° -

a `forsikringsselskaber eller tilsvarende for-

- 195

dringer, vouchers eller dokumenter, der godtgør rådighed over indkomst på italiensk

område;

de pengebeløb, der er fastsat i dette direktiv, ajourføres årligt på grundlag af nøgletal

for de gennemsnitlige årlige prisændringer, der udarbejdes af ISTAT (det italienske

institut for statistik) og beregnes på grundlag af det sammensatte forbrugerprisindeks

for fødevarer, drikkevarer, transport og bolig;

udlændinge skal oplyse, om de råder over en passende bolig på italiensk område og

over det beløb, der er nødvendigt til tilbagerejsen til hjemlandet; sidstnævnte kan

også dokumenteres ved forevisning af returbillet;

de midler til underhold, der som minimum er nødvendige pr. person for udstedelse af

visum og for indrejse som turist på italiensk område, fremgår af nedenstående tabel

TABEL A

TABEL TIL FASTLÆGGELSE AF DE SUBSISTENSMIDLER,

DER KRÆVES FOR INDREJSE SOM TURIST

PÅ ITALIENSK OMRÅDE

Antal rejsedeltagere

Rejsens varighed

1-5 dage

samlet fast beløb

6-10 dage

beløb pr. person om

dagen

11-20 dage

fast beløb

51,64

25,82

44,93

26,33

269,60

212,81

en deltager

euro

to deltagere eller derover

euro

beløb pr. person om

dagen

over 20 dage

fast beløb

36,67

22,21

206,58

118,79

beløb pr. person om

dagen

27,89

17,04

196

CYPERN

I henhold til udlændinge- og indvandringsbekendtgørelserne (bekendtgørelse (9(2)(B))

afhænger udlændinges indrejse med henblik på midlertidigt ophold i republikken af

paspolitiets skøn, der udøves i overensstemmelse med Indenrigsministeriets generelle eller

specifikke instrukser eller bestemmelserne i ovennævnte bekendtgørelser. Paspolitiet ved

grænserne træffer afgørelse i hver enkelt sag under hensyntagen til opholdets formål og

varighed, eventuelle hotelreservationer eller indkvartering hos personer, der normalt har

bopæl i Cypern.

LETLAND

I artikel 81 i regeringens bekendtgørelse nr. 131 af 6. april 1999 som ændret ved regeringens

bekendtgørelse nr. 124 af 19. marts 2002, fastlægges det, at en udlænding eller statsløs person

efter anmodning fra en embedsmand ved den statslige grænsekontrol skal forelægge de

dokumenter, der er anført i nr. 67.2.2 og 67.2.8 i disse bekendtgørelser:

67.2.2. en bon på ophold på et kursted eller en rejsebon, der er bekræftet i overensstemmelse

med Republikken Letlands lovgivningsmæssige bestemmelser, eller et turist-camet udarbejdet

efter en specifik model og udstedt af Sammenslutningen af Touringidubber (AIT)

67.2.8. bekræftelse af visum til en indrejse

67.2.8.1.

rejsechecks i konvertible valuta eller kontanter i LVL eller i konvertibel valuta

svarende til 60 LVL pr. dag; hvis personen forelægger dokumenter, der beviser, at der

allerede er betalt for godkendt indkvartering under hele varigheden af vedkommendes ophold

- rejsechecks i en konvertibel valuta eller kontanter i LVL eller i en konvertibel valuta

svarende til 25 LVL pr. dag

67.2.8.2.

67.2.8.3.

LITAUEN

I henhold til artikel 7, stk. 1, i den litauiske lov om udlændinges retsstilling nægtes en

udlænding indrejsetilladelse til Republikken Litauen, hvis den pågældende ikke er i stand til

at bevise, at han eller hun råder over tilstrækkelige midler til opholdet i Republikken Litauen,

til en returbillet eller til at fortsætte til et andet land, som han eller hun har ret til at rejse ind i.

Der er dog ikke fastsat noget vejledende beløb for ovennævnte. Afgørelser herom træffes fra

sag til sag alt efter formål, type og varighed af opholdet.

LUXEMBOURG

I luxembourgsk lovgivning fastsættes ikke noget vejledende beløb, som skal kontrolleres ved

grænsen. Det afgøres i hvert enkelt tilfælde, om en udlænding råder over tilstrækkelige

midler. I den forbindelse tages der navnlig hensyn til opholdets formål og logiets art.

et dokument, der bekræfter reservation af godkendt indkvartering

en rundrejsebillet med faste datoer.

197

UNGARN

Der er fastsat et vejledende beløb i udlændingelovgivningen: i henhold til

Indenrigsministeriets dekret nr. 25/2001. (XI.21.) kræves der for tiden mindst 1 000 HUF ved

hver indrejse.

I henhold til artikel 5 i udlændingeloven (lov nr. XXXIX af 2001 om udlændinges indrejse og

ophold) kan de krævede midler til underhold bekræftes ved forevisning af

ungarsk valuta eller udenlandsk valuta eller ikke-kontante betalingsmidler (f.eks.

check, kreditkort, osv.)

en gyldig privat invitation fra en ungarsk statsborger, en udlænding med

opholdstilladelse eller etableringstilladelse eller en retlig enhed, hvis den person, der

inviterer udlændingen, erklærer at ville dække udgifterne til logi og indkvartering,

sundhedspleje og hjemsendelse (repatriering). Udlændingemyndighedens officielle

samtykke vedhæftes invitationen

bekræftelse på kost og logi, der på forhånd er reserveret og betalt via et rejsebureau

(rejsebon)

andre former for pålideligt bevis.

MALTA

Praksis er at sikre sig, at personer, der rejser ind i Malta, er i besiddelse af et beløb på mindst

20 MTL (48 EUR) pr. dag for hele besøgets varighed.

NEDERLANDENE

Det beløb, der lægges til grund ved kontrol af tilstrækkelige subsistensmidler, som

udlændingen skal råde over, andrager 34 EUR pr. person om dagen.

Det nævnte grundlag anvendes fortsat smidigt, da svaret på spørgsmålet om, hvorvidt

udlændingen har tilstrækkelige midler, stadig afhænger af flere faktorer, f.eks. opholdets

forventede varighed, rejsens formål, den pågældendes personlige forhold osv.

ØSTRIG

I henhold til artikel 52, stk. 2, nr. Z 4, i Fremdengesetz (østrigsk udlændingelov) skal

udlændinge afvises ved grænsen, hvis det ved grænsekontrollen fremgår, at de ikke har bopæl

i landet og ikke råder over tilstrækkelige midler til at afholde udgifterne til deres ophold og

hjemrejse.

Der er dog ikke fastsat vejledende beløb. Alt efter opholdets formål, art og varighed afgøres

sagen i hvert enkelt tilfælde. Rede penge og - alt efter omstændighederne - rejsechecks,

kreditkort, bankgarantier eller erklæringer om forsørgelse fra personer bosat i Østrig med

tilstrækkelig kreditværdighed, kan accepteres som dokumentation i så henseende.

- DA

198

POLEN

De beløb, der kræves i forbindelse med krydsning af landegrænsen, er fastsat i forordning fra

Ministeriet for Interne Anliggender og Administration af 20.juni 2002 vedrørende størrelsen

af midler til dækning af udgifter ved indrejse, transit, ophold og udrejse for udlændinge, der

krydser grænsen til Republikken Polen, og vedrørende detaljerede retningslinjer for

dokumentation for besiddelse af disse midler - . Dz.U. 2002, Nr 91, poz. 815).

Følgende beløb er angivet i ovennævnte forordning:

100 PLN pr. dag for ophold for personer over 16 år, dog mindst 500 PLN

50 PLN pr. dag for ophold for personer under 16 år, dog mindst 300 PLN

20 PLN pr. opholdsdag, dog mindst 100 PLN, for personer, der deltager i turistrejser,

ungdomslejre, sportskonkurrencer, eller som får dækket opholdsomkostningerne i

Polen eller ankommer til Polen med henblik på lægebehandling på et sanatorium

300 PLN for personer over 16 år, hvis ophold i Polen ikke overstiger 3 dage

(herunder transit),

150 PLN for personer under 16 år, hvis ophold i Polen ikke overstiger 3 dage

(herunder transit).

PORTUGAL

For at

tilladelse til at indrejse i og opholde sig i Portugal skal udlændinge råde over

følgende beløb:

75 EUR - pr. indrejse

40 EUR - pr. opholdsdag.

Der kræves ikke dokumentation for disse beløb, hvis udlændingen kan godtgøre, at der er

sørget for kost og logi i den tid, opholdet varer.

SLOVENIEN

70 EUR pr. person for hver dag af det planlagte ophold.

SLOVAKIET

I henhold til artikel 4, stk. 2, litra c), i lov nr. 48/2002 Z.z. om udlændinges ophold, har en

udlænding pligt til på anmodning at bevise, at han eller hun er i besiddelse af økonomiske

midler til opholdet i konvertibel valuta svarende til mindst halvdelen af den minimumsløn, der

er omhandlet i lov nr. 90/1996 Z.z. om minimumsløn med ændringer, beregnet for hver dag af

opholdet; en udlænding under 16 år har pligt til at bevise, at han eller hun er i besiddelse af

økonomiske midler til opholdet svarende til halvdelen heraf.

FINLAND

Det beløb, der af grænsevagterne lægges til grund ved kontrollen af subsistensmidler, som

udlændingen skal råde cweråndraggr 40 T:Uftpr: person om dagen.

199

SVERIGE

Ifølge svensk lov er der ikke fastsat vejledende beløb i forbindelse med grænsepassage.

Kontrolmyndigheden afgør i hvert enkelt tilfælde, om udlændingen råder over tilstrækkelige

subsistensmidler.

ISLAND

Ifølge islandsk lov skal en udlænding kunne bevise at være i besiddelse af tilstrækkelige

midler til sit underhold i Island og til hjemrejsen. I praksis udgør det vejledende beløb

4 000 ISK pr. person. For personer, hvis opholdsudgifter betales af tredjemand, halveres dette

beløb. Det samlede minimumsbeløb udgør 20 000 ISK pr. indrejse.

NORGE

Ifølge artikel 27, litra d), i den norske indvandringslov kan enhver udenlandsk statsborger, der

ikke kan bevise, at vedkommende råder over tilstrækkelige midler til sit ophold i kongeriget

og til sin hjemrejse, eller at vedkommende kan regne med sådanne midler, afvises ved

grænsen.

De beløb, der skønnes nødvendige, fastsættes individuelt og der træffes afgørelser i hvert

enkelt tilfælde. Der tages hensyn til opholdets varighed, til om den udenlandske statsborger

skal bo hos familie eller hos venner, til om vedkommende har rejsehjemmel til sin hjemrejse

og til om der er givet en garanti for opholdet (som en vejledning skønnes et beløb på

500 NOK om dagen at være tilstrækkeligt for besøgende, der ikke bor hos familie eller

venner).

200

BILAG IV

Retningslinier for kontrollen ved godkendte grænseovergangssteder

1. Den minimumskontrol, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, med henblik på at fastslå

identiteten på en person, der passerer de ydre grænser, består i en kontrol af identiteten på

grundlag af de forelagte eller foreviste rejsedokumenter samt enkel og hurtig kontrol af

grænsepassagedokumentets gyldighed og af, om der foreligger tegn på falsk eller

forfalskning.

2. Den indgående kontrol af tredjelandsstatsborger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3,

omfatter bl.a.:

a) En grundig undersøgelse af:

- det fremlagte dokuments gyldighed og eventuelt af et krævet visum

- dokumentet for tegn på falsk eller forfalskning.

b) Kontrol af, hvor den pågældende er ankommet fra, og hvor han rejser hen, samt af rejsens

formål og, om nødvendigt, kontrol af dokumentationen herfor

c) Kontrol af, om den pågældende har tilstrækkelige midler til sit underhold under hele det

påtænkte ophold, til hjemrejsen eller til gennemrejsen til et tredjeland, eller om han er i stand

til at skaffe disse midler på lovlig vis, og om den pågældende om nødvendigt har en

rejseforsikring.

d) Kontrol af, om den pågældende, hans køretøj og de genstande, som han medbringer, udgør

en trussel mod en af medlemsstaternes offentlige orden, nationale sikkerhed, folkesundhed

eller internationale forbindelser. Denne kontrol omfatter bl.a. direkte søgning i de

indberettede oplysninger om personer og genstande i Schengen-informationssystemet (SIS)

og i de nationale databaser og eventuelt gennemførelse af de foranstaltninger, der anføres i

forbindelse med de indberettede oplysninger. Hvis søgningen i SIS giver resultat efter

Schengen-aftalens artikel 95 og100, iværksættes først og fremmest den foranstaltning, der er

vist på skærmen.

3. Alle grænseovergangssteder (land, sø og luft) registrerer alle tjenesteoplysninger samt alle

særlig vigtige oplysninger. Navnlig følgende oplysninger skal registreres:

navnet på den lokalt ansvarlige grænsevagt og de øvrige personer på hvert hold

lempelser i personkontrollen i overensstemmelse med artikel 7

udstedelse ved grænsen af dokumenter, som træder i stedet for pas, visa eller

tilladelser

pågribelser og klager (strafferetlige og administrative overtrædelser)

nægtelse af ind- og udrejse (antal og nationalitet)

andre politimæssige og retlige foranstaltninger af særlig betydning

-"~

201

BILAG V

Retningslinjer for lempelse af kontrollen ved landgrænser

1. De særlige omstændigheder, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, foreligger, når uforudsete

begivenheder medfører en tæt rejsetrafik, der gør ventetiderne for at nå frem til kontrolstedet

urimeligt lange samtidig med, at alle ressourcer med hensyn til personale, midler og

organisation er opbrugt.

2. I tilfælde af lempelser af kontrollen, jf. artikel 7, stk. 1 og 2, er indrejsekontrollen

principielt vigtigere end udrejsekontrollen.

3. En grænsevagt, der foretager en lempelse af grænsekontrollen, bør kunne foretage et skøn.

Lempelsen kan kun være midlertidig, skal være tilpasset omstændighederne og iværksættes

gradvis.

4. Personer, som grænsevagterne kender personligt, og om hvem det på grundlag af en første

kontrol ved, at de ikke er indberettet hverken i SIS eller i en national database, og at de er i

besiddelse af et gyldigt grænsepassagedokument, underkastes kun stikprøvekontrol for at

fastslå, om de er i besiddelse af dette dokument. Denne bestemmelse tager især sigte på

personer, som hyppigt passerer grænsen ved samme grænseovergang. Denne gruppe personer

bør med uregelmæssige mellemrum uventet underkastes en indgående kontrol.

202

BILAG VI

Modeller til skilte ved de forskellige baner ved 2rænseovergan2sstederne

Del A

EØS

BORGERE

Logoet finder ikke anvendelse på Island og Norge.

203

Del B

ALLE

PAS

204

Del C

EØS

Biler

EØS

Lastbiler

EØS

Busser

ALLE PAS

Biler

-~,. ..... ? ,7'§ENgwet finder ikke anvendelse på Island og Norge.

4 --

205

ALLE PAS

Lastbiler

ALLE PAS

Busser

206

BILAG VII

Retningslinier for stempling

1. Ved første indrejse skal stemplet så vidt muligt anbringes således, at det dækker visummets

kant, uden at oplysningerne på visummet bliver ulæselige, eller de synlige sikkerhedsfeatures

på visummærkaten beskadiges. Hvis der skal anbringes flere stempler (f.eks. ved visum til

flere indrejser), gøres det på siden over for den side, hvor visummet er anbragt.

Hvis denne side ikke kan bruges, anbringes stemplet på den følgende side.

2. Der benyttes stempler med forskellig form (rektangulært stempel for indrejse, rektangulært

stempel med afrundede hjørner for udrejse) til at attestere indrejse og udrejse. Disse stempler

indeholder landets kendingsbogstav(er), en angivelse af grænseovergangsstedet, dato,

løbenummer samt et piktogram, der angiver, hvilken type grænse der er passeret (land, sø

eller luft).

Stemplet omfatter desuden en sikkerhedskode bestående af to tal, der regelmæssigt og mindst

61 gang om måneden ændres.

3. Medlemsstaterne skal sikre, at de nationale kontaktpunkter, der er ansvarlige for

udvekslingen af oplysninger om sikkerhedskoderne på de indrejse- og udrejsestempler, der

anvendes ved grænseovergangssteder, umiddelbart har adgang til oplysninger om de fælles

indrejse- og udrejsestempler, der anvendes ved den pågældende medlemsstats ydre grænse,

bl.a. oplysninger om

hvilket stempel der anvendes ved hvilke grænseovergangssteder

identiteten på den tjenestemand, der har ansvaret for grænsekontrollen, og som

stempler på et givet tidspunkt

den sikkerhedskode, som hvert stempel har på et givet tidspunkt.

Alle anmodninger om oplysninger om de fælles ind- og udrejsestempler skal forelægges

ovennævnte nationale kontaktpunkter.

De nationale kontaktpunkter har desuden til opgave straks at videresende oplysninger om

stempler, der er blevet væk eller stjålet, til de øvrige kontaktpunkter, Rådets

Generalsekretariat og Kommissionen.

207

BILAG VIII

Del A:

Retningslinjer for nægtelse af indrejse

1. Ved nægtelse af indrejse:

udfylder grænsevagten den standardformular for nægtelse af indrejse, der er vist

ovenfor (Del B), og giver et eksemplar til den tredjelandsstatsborger, der er blevet

nægtet indrejse

stempler grænsevagten passet med et indrejsestempel, der med uudslettelig sort

stempelfarve er overstreget med et kryds og skriver overfor ligeledes med

uudslettelig blæk det eller de bogstaver, der svarer til begrundelsen for nægtelse af

indrejse; listen over disse bogstaver er anført på ovennævnte standardformular for

nægtelse af indrejse

annullerer grænsevagten visummet, hvis han konstaterer, at indehaveren af et visum

til kortvarigt ophold er indberettet i SIS som uønsket, ved at påstemple det

"ANNULLERET"; de centrale myndigheder skal omgående underrettes om denne

beslutning; den procedure, der skal følges, er beskrevet under punkt 2.1 i bilag 14 til

De Fælles Konsulære Instrukser

indfører grænsevagten dette i et register eller noterer det på en liste med angivelse af

identitet, nationalitet, referencer på grænsepassagedokumentet samt begrundelse og

dato for nægtelsen af indrejse.

tager grænsevagten, hvis en tredjelandsstatsborger både bør nægtes indrejse og

anholdes, kontakt med de kompetente retlige myndigheder for at beslutte, hvilken

foranstaltning der skal iværksættes ifølge national ret.

2. Når betingelserne i henhold til artikel 11, stk. 2, for ved grænsen at udstede visum til en

tredjelandsstatsborger, der ikke har visum, er opfyldt, udstedes dette ved anbringelse af en

mærkat på det rejsedokument, der kan forsynes med et visum. Hvis der ikke er plads på dette

dokument, eller hvis det under alle omstændigheder ikke er muligt at anbringe et visum på

dokumentet, skal det undtagelsesvis påføres et separat ark, der indsættes i dokumentet. I så

tilfælde skal det ensartet udformede ark til påføring af visum, der er fastsat ved Rådets

forordning (EF) nr. 333/20021, anvendes.

3. Hvis en tredjelandsstatsborger, som er blevet nægtet indrejse, er blevet befordret til

grænsen ad land-, sø- eller luftvejen af en transportvirksomhed:

- pålægger grænsevagten transportvirksomheden straks at tage den pågældende statsborger

tilbage og befordre vedkommende enten til det tredjeland, han er ankommet fra, eller til det

tredjeland, som har udstedt grænsepassagedokumentet, eller til et andet tredjeland, hvor den

pågældende er sikret indrejse; såfremt transportvirksomheden ikke omgående kan

efterkomme påbuddet om tilbagesendelse, skal den sørge for, at den pågældende omgående

befordres til et tredjeland af en anden transportvirksomhed; i overensstemmelse med

EFT L 53 of 23.2.2002, s. 4.

208

bestemmelserne i Rådets direktiv (EF) 2001/51/EFI skal udgifter til tredjelandsstatsborgerens

indkvartering, underhold og tilbagerejse pålægges transportvirksomheden;

- skal grænsevagten, indtil tilbagesendelse kan fmde sted, og under iagttagelse af den

nationale lovgivning og under hensyn til lokale forhold, træffe passende foranstaltninger til at

forhindre, at tredjelandsstatsborgere, der er blevet nægtet indrejse, indrejser.

EFT L 187 af 10.7.2001, s. 45.

209

Del B :

Standardformular for nægtelse af indrejse

Angivelse af medlemsstat

STATENS LOGO

(Angivelse af myndighed)

Nægteise af ndrejse ved grænsen

Dag

Kl.

Grænseovergangssted

befinder sig:

Hos undertegnede

Fornavn

Efternavn

født den

Nationalitet

Identitetskort

Bopæl

nr.

Køn

udstedt i

som er i besiddelse af visum nr.

gyldigt fra

til

den

udstedt af

type

Gyldighedsperiode (dage)

Begrundelse

med

(det anvendte transportmiddel anføres - f.eks. flyrute-

og som kommer fra

nummer) Den pågældende underrettes herved om, at han/hun nægtes indrejse i henhold til (angivelse af

gældende national ret) med følgende begrundelse:

Der IcræV-es fiai- ~Norle

ogasixid.

•

210

IDA)

D(B)

Den pågældende er ikke i besiddelse af gyldig rejselegitimation

er i besiddelse af et falsk/forfalsket/ændret rejsedokument

El(C) er ikke i besiddelse af gyldigt visum

El(D)

L(E)

[I(F)

er i besiddelse af et falsk/forfalsket/ændret visum

er ikke i besiddelse af dokumentation for opholdets formål og nærmere omstændigheder

er ikke i besiddelse af de nødvendige midler til sit underhold med hensyn til det påtænkte

ophold og de nærmere omstændigheder eller til tilbagerejsen til hjemlandet eller transitlandet

er indberettet som uønsket

[I(G)

sis

i det nationale register

anses for at udgøre en trussel mod en eller flere af EU-medlemsstaternes offentlige orden,

indre sikkerhed, offentlige sundhed eller internationale forbindelser (hver stat skal anføre det nationale

lovgivningsmæssige grundlagfor nægtelsen af indrejse)

Bemærkninger

E(H)

Den pågældende kan indbringe klage over afgørelsen om nægtelse af indrejse i henhold til den

nationale lovgivning. Han/hun modtager en kopi af dette dokument. (hver stat skal anføre det nationale

lovgivningsmæssige grundlagfor klageretten).

Udlændingen

Grænsekontrol-

medarbejderen

•

- -

211

DA-

BILAG IX

Liste over de nationale tjenester, der har til opgave at føre kontrol ved grænserne

De nationale tjenester, der har til opgave at føre kontrol med grænserne i henhold til hver

medlemsstats nationale lovgivning, jf. artikel 13, stk. 2, er:

for Kongeriget Belgien: Police f&i&ale/Federale Politie og toldmyndighederne;

for Den Tjekkiske Republik: Afdelinger af udlændinge- og grænsepolitiet er

ansvarlige for personkontrollen ved grænseovergangsstederne, de "grønne" grænser

og internationale lufthavne. Tilsvarende grænsetoldsteder er ansvarlige for

varekontrollen;

for Kongeriget Danmark: politiet;

for Forbundsrepublikken Tyskland: Bundesgrenzschutz, delstaternes told- og

politimyndigheder i Bayern, Bremen og Hamborg;

Estland:

for

Republikken

Toldkommissionen (Tolliamet);

Grænsevagtstyrelsen

(Piirivalveamet)

for Den Hellenske Republik: Ekkivudi Ao-ruvogia (Helliniki Astynomia), Ati.tEvue6

/6.)µa (Limeniko Soma), TEkowcia (Telonia);

for Kongeriget Spanien: Cuerpo Nacional de Policia, Guardia Civil, Servicios de

Aduanas;

for Den Franske Republik: D.C.P.A.F. (Centraldirektoratet for grænsepolitiet),

toldmyndighederne;

for Den Italienske Republik: Polizia di Stato, Carabinieri, Guarda di Finanza;

for Republikken Cypern: Aatiuvoµia Knicpon (Cyperns politi), Twfwa TEkawsirnv

(Told og skat);

for Republikken Letland: Valsts robe2sardze (Statens grænsepoliti), Muita

(Toldvæsenet), Sanitårå robe2inspekcija (den sanitære grænseinspektion);

for Republikken Litauen: Statens grænsepoliti under Indenrigsministeriet;

Luxembourg:

for

Storhertugdømmet

specialtjeneste i lufthavnen;

for Republikken Ungarn: Grænsepolitiet;

for Republikken Malta: Indvandringspolitiet og toldvæsenet;

for Kongeriget Nederlandene: Koninklijke Marechaussee, toldmyndighederne (told

og afgifter), det kommunale politi i Rotterdam (havn);

for Republikken Østrig: Bundespolizi, gendarnriptz toldmyndighederne;

toldmyndighederne,

gendarmeriets

for Republikken Polen: Grænsepolitiet;

for Den Portugisiske Republik: Servico de Estrangeiros e Fronteiras, Direccåo-Geral

de Alfåndegas, Brigada Fiscal da Guarda Nacional Republicana;

for Republikken Slovenien: Grænsepolitiet og toldvæsenet, sidstnævnte kun ved

grænseovergangssteder med Republikken Italien og Republikken Østrig;

for Den Slovakiske Republik: Grænsepolitiet og toldvæsenet;

for Republikken Finland: grænsekorpset, toldmyndighederne og politiet;

for Kongeriget Sverige: grænsekontrollen varetages først og fremmet af politiet, der

kan bistås af toldmyndighederne, kystbevogtningen og den centrale

udlændingemyndighed (Migrationsverket); personkontrol til søs henhører under

kystbevogtningen;

for Republikken Island: Rikiskigreglustj6ri (Generaldirektøren for det nationale

politi), Ltogreglustjewar (cheferne for politikredsene);

for Kongeriget Norge: kontrollen af de ydre grænser er principielt en del af politiets

opgaver; disse opgaver kan i visse tilfælde, på anmodning af chefen for det lokale

politi, udføres af toldmyndighederne eller de væbnede styrker (mere præcist

kystbevogtningen eller garnisonen i Syd-Varanger); i disse tilfælde udøver de

pågældende myndigheder begrænsede politibeføjelser.

213

BILAG X

Særlige retningslinjer for kontrol af de forskellige typer grænser og de forskellige

transportmidler, der anvendes til at passere de wire grænser

1. Landgrænser

1.1. Kontrol med vejtrafikken

1.1.1. For at sikre en effektiv personkontrol samtidig med en sikker og smidig afvikling af

vejtrafikken skal trafikken ved grænseovergangsstederne reguleres på hensigtsmæssig vis.

Om nødvendigt bør der foretages omlægning og afspærring af trafikken under hensyn til

aftalerne om placering af de nationale kontrolkontorer i samme bygningskompleks.

1.1.2. Ved landgrænserne kan medlemsstaterne, hvis de finder det hensigtsmæssigt, og hvis

forholdene tillader det, i overensstemmelse med artikel 8 indrette kontrolbaner ved bestemte

grænseovergangssteder.

Under særlige forhold, eller når trafiksituationen og infrastrukturens tilstand nødvendiggør

det, kan de relevante myndigheder i medlemsstaterne på et hvilket som helst tidspunkt

suspendere anvendelsen af separate kontrolbaner.

Medlemsstaterne kan samarbejde med nabolandene om indretningen af separate kontrolbaner

ved overgangsstederne ved de ydre grænser.

1.1.3. Hvis en medlemsstat beslutter at indrette separate kontrolbaner, finder bestemmelserne

i artikel 8, stk. 2 og 3, om minimumsoplysninger på skiltene anvendelse.

Der kan planlægges og indrettes særlige kontrolbaner for personer, der er omfattet af en

ordning for mindre grænsetrafik.

1.1.4. Personer, der er kørende, kan som hovedregel blive i køretøjet, medens kontrollen

foretages. Kontrollen skal fmde sted uden for kontrolkontoret ved siden af køretøjet. Den

indgående kontrol skal, hvis de lokale forhold tillader det, fmde sted uden for vejbanen på

dertil indrettede steder. Af hensyn til personalets sikkerhed skal kontrollen foretages af mindst

to grænsevagter.

I tilfælde af meget tæt trafik skal passagerne i lokale rutebiler først kontrolleres, for så vidt de

lokale forhold tillader det.

1.2. Kontrol med jernbanetrafikken

1.2.1. Kontrol med jernbanetrafikken kan udføres på to måder:

på den første ankomst- eller afgangsbanegård på en medlemsstats område

i toget under kørslen.

Denne kontrol bør foretages under hensyn til bestemmelserne i aftalerne om placering af de

nationale kontrolkontorer i samme bygningskompleks.

214

1.2.2. For at lette trafikken med internationale passagertog kan de medlemsstater, som toget

kører igennem, efter fælles overenskomst beslutte, at kontrollen af passagerer fra tredjelande

udføres på bestemmelsesbanegårdene og/eller i toget på strækningen mellem disse banegårde,

såfremt passagererne bliver i toget på den (de) forudgående banegård(e).

Hvis jernbaneselskabet for så vidt angår internationale passagertog, der kommer fra

tredjelande, og som har flere mellemstationer på medlemsstaternes område, kan optage

passagerer, som udelukkende rejser på den resterende strækning i Schengen-området,

underkastes disse passagerer en indrejsekontrol enten på bestemmelsesbanegården eller i

toget,

I modsat retning underkastes passagererne en udrejsekontrol på lignende vilkår.

1.2.3. De passagerer, der ønsker at rejse med toget på medlemsstaternes område, jf.

punkt 1.2.2, skal inden afrejsen klart informeres om, at de kan blive kontrolleret under rejsen

eller på bestemmelsesbanegården.

1.2.4. Når det drejer sig om personer, som rejser med sove- eller liggevogn, skal

grænsepassagedokumenterne i princippet kontrolleres i konduktørens tjenestekupe, forudsat at

konduktøren har indsamlet dokumenterne under overholdelse af de forskrifter, som gælder for

ham, og stiller dem til rådighed for kontrollen. Det kontrolleres indledningsvis, om

grænsepassagedokumenterne foreligger for alle rejsende, ved at sammenholde disse

dokumenter med listen over optagne og/eller reserverede pladser. Der skal med

uregelmæssige mellemrum, eller når der foreligger særlige grunde, foretages identitetskontrol

af de togrejsende, om muligt i konduktørens nærvær.

1.2.5. Den grænsevagt, som lokalt er ansvarlig for kontrollen, kan kræve, at vognenes hulrum

inspiceres med uregelmæssige mellemrum eller af særlige grunde, om nødvendigt med

bistand fra togføreren, for at kontrollere, at der ikke er skjult personer eller genstande, som er

underkastet grænsepolitiets kontrol.

1.2.6. Når der er grunde til at formode, at der i toget befinder sig efterlyste personer, personer,

som mistænkes for at have begået en lovovertrædelse, eller tredjelandsstatsborgere, som har

til hensigt at indrejse ulovligt, underretter grænsevagten, hvis han ikke kan gribe ind efter de

nationale bestemmelser, medlemsstaterne, mod eller gennem hvis område toget kører.

2. Luftgrænser

2.1. Retningslinjer for kontrollen i internationale lufthavne

2.1.1. De relevante myndigheder træffer i samarbejde med lufthavnsmyndighederne de

nødvendige foranstaltninger for at sikre en fysisk adskillelse af passagerstrømmen fra interne

fly og passagerstrømmen fra andre fly. Med henblik herpå skal der i alle internationale

lufthavne etableres hensigtsmæssige infrastrukturer.

2.1.2. Personkontrollen, herunder kontrol af håndbagagen, skal finde sted efter følgende

procedure:

Passagerer, der ankommer med fly fra et tredjeland, underkastes indrejsekontrol i den

lufthavn, hvortil flyet ankommer fra det pågældende tredjeland, inden de påbegynder

en intern flyvning. Passagerer fra interne flyvningsallallyvetyiderttil.et:Aredjeland

215

(transferpassagerer), underkastes udrejsekontrol i den lufthavn, hvorfra flyet afgår til

det pågældende tredjeland.

For så vidt angår flyvninger til eller fra tredjelande uden transferpassagerer og

flyvninger med flere mellemlandinger i medlemsstaternes lufthavne uden flyskift,

gælder følgende:

Passagerer fra flyvninger til eller fra tredjelande uden forudgående eller

efterfølgende transfer på medlemsstaternes område er underkastet

indrejsekontrol i ankomstlufthavnen og udrejsekontrol i afgangslufthavnen.

Passagerer fra flyvninger til eller fra tredjelande med flere mellemlandinger på

medlemsstaternes område uden flyskift (transitpassagerer), uden at passagerer

kan stige om bord på den strækning, der ligger på Schengen-området,

underkastes indrejsekontrol i ankomstlufthavnen og udrejsekontrol i

afgangslufthavnen.

Hvis luftfartsselskabet for så vidt angår flyvninger fra tredjelande med flere

mellemlandinger på medlemsstaternes område kan optage passagerer, der

udelukkende rejser på den resterende strækning på dette område, underkastes

disse passagerer udrejsekontrol i afgangslufthavnen og indrejsekontrol i

ankomstlufthavnen.

Kontrol af passagerer, der under disse mellemlandinger allerede befinder sig

om bord på flyet og ikke er steget om bord på medlemsstaternes område,

gennemføres i overensstemmelse med litra a). Den modsatte procedure finder

anvendelse på flyvninger af denne kategori, når bestemmelseslandet er et

tredjeland.

2.1.3. Personkontrol gennemføres uden for flyet. For at sikre, at passagererne kan kontrolleres

efter bestemmelserne i artikel 6-11 i de lufthavne, der er udpeget som godkendte

grænseovergangssteder, skal passagererne efter aftale med lufthavnsmyndighederne og

luftfartsselskabet føres til lokaler, der er indrettet til kontrol.

Lufthavnsmyndighederne skal træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at hindre

personer, der ikke har adgang til de forbeholdte områder, f.eks. transitområdet, i at komme

ind på eller forlade disse.

2.1.4. Hvis et fly i international luf trafik på grund af force majeure eller overhængende fare

eller efter instrukser fra myndighederne skal lande på et område, der ikke er godkendt som

grænseovergangssted, må flyet kun fortsætte flyvningen efter tilladelse fra

grænsekontrolmyndighedeme og toldmyndighederne. Det samme gælder, når et udenlandsk

fly lander uden tilladelse. Under alle omstændigheder finder bestemmelserne i artikel 6-11

anvendelse på kontrollen af passagerer på disse fly.

2.2. Retningslinjer for kontrollen på flyvepladser

2.2.1. Det bør sikres, at passagerer også kontrolleres i overensstemmelse med bestemmelserne

i artikel 6-11 på flyvepladser, der ikke har status af international lufthavn i henhold til den

pågældende nationale ret, men hvor internationale flyvninger er tilladt.

ii)

iii)

•

BA-

216

2.2.2. På flyvepladser kan man undlade at installere anlæg til fysisk adskillelse af

passagerstrømmen fra henholdsvis interne flyvninger og internationale flyvninger, uden at

dette påvirker bestemmelserne i forordning (EF) nr. 2320/2002 om fastsættelse af fælles

bestemmelser om sikkerhed inden for civil luftfart'. Når trafikmængden ikke kræver det, er

det ikke nødvendigt, at der permanent er grænsevagter til stede på flyvepladser, for så vidt det

er sikret, at personalet kan være til rådighed på stedet i tide, hvis det bliver nødvendigt.

2.2.3. Når det ikke er sikret, at der permanent er grænsevagter til stede på en flyveplads, skal

lederen af flyvepladsen i tilstrækkelig god tid underrette grænsekontrolmyndighederne om, at

et fly i international lufttrafik ankommer eller afgår. Det er tilladt at benytte hjælp fra politiet,

hvis dette er muligt ifølge national ret.

2.3. Retningslinjer for kontrollen af privatfly

2.3.1. Ved private flyvninger skal flykaptajnen før afgang sende grænsekontrol-

myndighederne i bestemmelsesmedlemsstaten og eventuelt i den medlemsstat, hvor flyet først

lander, en generel erklæring med flyveplanen i overensstemmelse med bilag 2 til

konventionen angående international civil luftfart, og oplysninger om passagernes identitet.

2.3.2. Hvis et fly under privat flyvning fra et tredjeland til en medlemsstat mellemlander på de

øvrige medlemsstaters område, skal de relevante myndigheder i indrejsemedlemsstaten

foretage en personkontrol og påføre et indrejsestempel på den generelle erklæring, der er

omhandlet under punkt 2.3.1.

2.3.3. Hvis det ikke med sikkerhed kan afgøres, at et fly kommer fra eller udelukkende er på

vej til medlemsstaternes område uden landing på et tredjelands område, skal de relevante

myndigheder i lufthavne og på flyvepladser foretage en personkontrol i overensstemmelse

med punkt 2.1 og 2.2.

2.3.4. Ind- og udrejsereglerne for svævefly, ultralette fly, helikoptere og hjemmelavede fly til

korte afstande samt luftballoner fastsættes i den nationale lovgivning og eventuelt i bilaterale

aftaler.

3. Sogrænser

3.1. Retningslinjer for general kontrol af skibstrafik

3.1.1 Kontrollen gennemføres i ankomst- eller afsejlingshavnen om bord på skibet eller på et

dertil indrettet område i umiddelbar nærhed af havnen. I overensstemmelse med de aftaler, der

er indgået herom, kan kontrollen dog gennemføres under rejsen eller på et tredjelands område

ved skibets ankomst eller afrejse.

Formålet med kontrollen er at sikre, at både besætningen og passagererne opfylder

betingelserne i artikel 5, jf. dog bestemmelserne i artikel 17. stk. 1, litra b).

3.1.2. Under særlige og uforudsete omstændigheder kan der i overensstemmelse med artikel 7

foretages lempelser i kontrollen med skibstrafikken.

4-,

EFT L 355 af 30.12.2002

1- -

"""•=.::

217

DA.

3.1.3. Skibsføreren skal opstille en liste i to eksemplarer over besætningen og om nødvendigt

over passagerer i henhold til retningslinjerne i direktiv (EF) 98/41/EF'. Ved ankomsten til

havnen forelægger han denne (eller disse) lister(r) for det relevante kontrolpersonale med

henblik på den kontrol, der skal foregå enten om bord på skibet eller i umiddelbar nærhed af

det. Hvis denne (eller disse) liste(r) på grund af force majeure ikke kan afleveres til

kontrolpersonalet, skal der sendes en kopi heraf til grænsekontrolstedet eller til den

kompetente søfartsmyndighed, som straks skal sørge for at videresende den til

grænsekontrolmyndighedeme.

Skibsføreren eller i hans sted den skibsagent, der repræsenterer rederiet, har ikke pligt til at

føre en passagerliste, når der er tale om færger i rutefart.

3.1.4. En af de to lister forsynet med kontrolpersonalets underskrift skal leveres tilbage til

skibsføreren, som skal kunne fremvise den på simpelt forlangende, så længe anløbet varer.

3.1.5. Skibsføreren eller den fysiske eller juridiske person, der repræsenterer rederen på stedet

i alle spørgsmål vedrørende skibets udrustning ("skibsagenten") skal uden ophold give

meddelelse om alle ændringer i besætningens sammensætning eller antallet af passagerer.

Endvidere skal skibsføreren straks, og om muligt inden skibet anløber havn, give de

kompetente myndigheder meddelelse om blindpassagerer om bord. Disse forbliver dog under

skibsførerens ansvar.

3.1.6. Skibsføreren skal i god tid og i henhold til direktiv (EF) nr. 98/41/EF og gældende

bestemmelser i den pågældende havn underrette grænsekontrolmyndighedeme om skibets

afrejse; hvis han ikke er i stand til at underrette disse myndigheder, skal han underrette den

kompetente søfartsmyndighed. Disse instanser skal have det andet eksemplar af listen eller

listerne tilbage, udfyldt og underskrevet.

3.2. Specifikke retningslinjer for bestemte typer skibsfart

Krydstogtskibe

3.2.1. Hvis et krydstogtskib anløber flere havne efter hinanden på medlemsstaternes område

uden at anløbe en havn uden for dette område, gennemføres kontrollen principielt kun i den

første og sidste havn på en medlemsstats område.

Afhængig af vurderingen af risikoen for ulovlig indvandring kan der dog også foretages

kontrol i andre mellemliggende havne.

3.2.2. Under alle omstændigheder skal passagerlisten fremlægges ved afsejlingen fra en havn

til den følgende ankomsthavn, hvor de relevante myndigheder systematisk foretager mindst en

administrativ kontrol.

3.2.3. Hvis der er grund til at nægte ombordværende personer indrejse på en medlemsstats

område, skal kontrolmyndighederne sikre, at de pågældende personer ikke kommer ind på

medlemsstatens område ved at holde dem enten om bord eller i et dertil indrettet område.

EFT L 188 of 2.7.1998, s. 35.

218

Lystfartøjer

3.2.4. Medlemsstaterne kræver af lystfartøjer, der kommer fra en anden anlægshavn end deres

egen til en godkendt ankomsthavn, at der ved såvel indrejse som udrejse foretages kontrol af

de ombordværende personer.

3.2.5. Personer, der foretager lystsejlads frem og tilbage på samme dag eller over et kort

tidsrum, fra den sædvanlige anlægshavn på en medlemsstats område, og som er kendt af

havnemyndighedeme, er ikke underkastet systematisk kontrol. Afhængig af vurderingen af

risikoen for ulovlig indvandring, og hvis et tredjelands kyster ligger i umiddelbar nærhed af

den pågældende medlemsstats område, skal der foretages personlig stikprøvekontrol og/eller

fysisk undersøgelse af skibet.

3.2.6. Hvis et lystfartøj undtagelsesvis ønsker at anløbe en havn, som ikke er et godkendt

grænseovergangssted, skal kontrolmyndighederne underrettes, om muligt inden og under alle

omstændigheder ved skibets ankomst. Oplysning om passagererne gives ved at aflevere en

liste over alle personer om bord til havnemyndighedeme. Denne liste skal stå til rådighed for

kontrolmyndighederne.

Hvis lystfartøjet på grund af force majeure på samme måde er nødt til at anløbe en anden havn

end et godkendt grænseovergangssted, skal havnemyndighederne tage kontakt med

havnemyndighederne i den nærmeste godkendte indrejsehavn for at give meddelelse om

skibets ankomst.

3.2.7. I forbindelse med kontrollen skal der afleveres et dokument med alle skibets tekniske

data og navnene på alle de personer, der befmder sig om bord. En kopi af dette dokument

sendes til myndighederne i godkendte anløbs- og udgangshavne. Så længe skibet opholder sig

i en af medlemsstaternes territorialfarvand, skal et eksemplar af denne liste opbevares

sammen med skibsdokumenterne.

Kystfiskeri

3.2.8. Besætningen på kystfiskerfartøjer, som dagligt eller næsten dagligt lægger til i

registreringshavnen eller enhver anden havn på medlemsstaternes område uden at anløbe en

havn på et tredjelands område, skal ikke underkastes kontrol. Der skal dog tages hensyn til

vurderingen af risikoen for ulovlig indvandring, bl.a. hvis tredjelandets kyster befmder sig i

umiddelbar nærhed af den pågældende medlemsstats kyster, for at afgøre, hvor hyppigt der

skal foretages stikprøvekontrol. Afhængig af risicienes størrelse skal der foretages

personkontrol og/eller fysisk undersøgelse af fartøjet.

3.2.9. Besætningen om bord på kystfiskerfartøjer, som ikke er registreret i en havn på en

medlemsstats område, skal kontrolleres efter bestemmelserne vedrørende sømænd.

Skibsføreren skal om nødvendigt give de relevante myndigheder meddelelse om alle

ændringer af besætningslisten og om, hvorvidt der eventuelt er passagerer om bord.

219

Færger, der ikke sejler i rutefart

3.2.10. Passagerer fra færger, der ikke sejler i rutefart, jf. artikel 2, er underkastet kontrol.

Følgende regler fmder anvendelse:

Kontrollen af dels tredjelandsstatsborgere, dels borgere, der er omfattet af

fællesskabsretten vedrørende fri bevægelighed, skal foretages separat. Infrastrukturen

skal i henhold til artikel 8 indrettes med henblik herpå alt efter de eksisterende

muligheder.

Fodgængere skal kontrolleres separat.

Passagerer i private køretøjer kontrolleres, mens de sidder i bilen.

Buspassagerer skal behandles på samme måde som fodgængere. De skal forlade

bussen for at blive kontrolleret.

Kontrol af chauffører og eventuelle ledsagere foregår i køretøjet. Denne kontrol skal

i princippet foregå separat fra kontrollen med de øvrige passagerer.

Der skal installeres tilstrækkelig mange kontrolsteder til, at kontrollen kan foregå

hurtigt. Der skal eventuelt oprettes endnu en kontrollinje.

Passagerkøretøjer, eventuelt lasten samt andre transporterede genstande skal mindst

underkastes stikprøvekontrol, navnlig for at afsløre ulovlige indvandrere.

Besætningsmedlemmer på færger i rutefart behandles på samme måde som

besætningsmedlemmer på handelsskibe.

3.3. Indlandsskibsfart

3.3.1. Ved "indlandsskibsfart med passage af en ydre grænse" forstås anvendelse til erhvervs-

eller lystsejlads af alle typer både og flydende materiel på floder, kanaler og søer.

3.3.2. På både, der anvendes til erhvervssejlads, skal følgende betragtes som

besætningsmedlemmer eller lign.: skibsføreren og de ansatte om bord, der er opført på

besætningslisten, samt disse personers familiemedlemmer, hvis de bor på båden.

3.3.3. De relevante bestemmelser under punkt 3.1 og 3.2 anvendes analogt på kontrollen med

den skibsfart, der er omhandlet i dette kapitel.

••••

•

• -

BILAG XI

Særordninger for bestemte kategorier af personer

1. Flypiloter og andre besætningsmedlemmer

1.1. Indehavere af et pilotcertifikat eller et flybesætningsbevis (Crew Member Certificate),

som omhandlet i bilag 9 til konventionen af 7. december 1944 angående international civil

luftfart, kan under udøvelsen af deres arbejde og på grundlag af disse dokumenter:

- gå om bord eller fra borde i en lufthavn, hvor der mellemlandes, eller i en ankomstlufthavn

på en medlemsstats område

- rejse ind i den kommune, som den lufthavn, hvor der mellemlandes, eller ankomstlufthavnen

henhører under på en medlemsstats område

- ved brug af et hvilket som helst transportmiddel tage til en lufthavn på en medlemsstats

område for der at gå om bord i et fly med afgang fra denne lufthavn.

1.2. Bestemmelserne i artikel 6 og 11 finder anvendelse på kontrollen af flybesætninger.

Flybesætningen skal så vidt muligt kontrolleres først. Kontrollen finder sted enten før

passagerkontrollen eller på steder, der er specielt beregnet hertil. En besætning, som

kontrolpersonalet kender som led i sit arbejde, kan eventuelt blot underkastes

stikprøvekontrol.

2. Sømænd

2.1. Sømænd, der er i besiddelse af et identitetsdokument for søfolk udstedt i henhold til

Geneve-konventionen af 19. juni 2003 (nr. 185), London-konventionen af 9. april 1965 og de

relevante bestemmelser i den nationale lovgivning kan gå i land for at opholde sig i den havn,

som deres skib anløber, eller i tilgrænsende kommuner uden at henvende sig til et

grænseovergangssted. De skal dog være opført på deres skibs besætningsliste, der i forvejen

er blevet kontrolleret af de relevante myndigheder.

Afhængig af vurderingen af bl.a. risikoen for ulovlig indvandring og de sikkerhedsmæssige

risici skal de relevante myndigheder desuden foretage en visuel kontrol af sømændene, inden

de går i land.

Såfremt en sømand udgør en trussel mod den offentlige orden, folkesundheden eller den

nationale sikkerhed, kan vedkommende nægtes ret til at gå i land.

2.2. Sømænd, som agter at opholde sig uden for de kommuner, der ligger i nærheden af

havnene, skal opfylde betingelserne for indrejse på medlemsstaternes område som fastsat i

artikel 5, stk. 1.

2.3. Ved fravigelse af bestemmelserne under punkt 2.2 kan indehavere af et

identitetsdokument for søfolk

tilladelse til at indrejse på medlemsstaternes område i

følgende tilfælde, selv om de ikke opfylder indrejsebetingelserne i artikel 5, stk. 1, litra b) og

c):

påmønstring af et skib, der allerede er fortøjet, eller som umiddelbart ventes til en

havn i medlemsstaterp

-Y7-:

•

221

-DA

transit til et tredjeland eller tilbagerejse til hjemlandet

nødstilfælde eller nødvendighed (sygdom, afskedigelse, kontraktudløb osv.).

I sådanne tilfælde kan indehavere af et identitetsdokument for søfolk, der på grund af deres

nationalitet er visumpligtige, og som ikke har visum, når de rejser ind på en medlemsstats

område, i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EF) nr. 415/2003 få udstedt et

visum ved grænsen.

Grænsevagterne skal under alle omstændigheder kontrollere, at de pågældende sømænd har et

gyldigt rejsedokument, ikke er indberettet som uønskede personer og ikke udgør en trussel

mod medlemsstaternes offentlige orden, nationale sikkerhed og folkesundhed.

Grænsevagterne skal desuden, om nødvendigt og hvor dette er relevant, kontrollere følgende

supplerende dokumenter:

skriftlig erklæring fra rederen eller den pågældende skibsagent

skriftlig erklæring fra de kompetente diplomatiske eller konsulære myndigheder

beviser, som er indhentet under punktundersøgelser hos politiet eller eventuelt hos

andre kompetente myndigheder

kontrakt, der er attesteret med stempel fra søfartsmyndighederne.

3. Personer, som er indehavere af diplomatpas, officielle pas eller tjenestepas samt

medlemmer af internationale organisationer

3.1. Personer, som er indehavere af diplomatpas, officielle pas eller tjenestepas udstedt af

stater eller regeringer, der er anerkendt af medlemsstaterne, samt personer, der er i besiddelse

af dokumenter udstedt af internationale organisationer, jf. punkt 3,4, og som rejser i embeds

medfør, kan i kraft af de særlige privilegier eller immuniteter, de nyder, få særbehandling og

forrang for andre rejsende ved grænsekontrollen; dog er de eventuelt stadig underlagt

visumpligt.

Indehavere af disse dokumenter skal normalt ikke godtgøre, at de er i besiddelse af

tilstrækkelige midler til deres underhold.

3.2. Hvis en person, der ankommer til den ydre grænse, påberåber sig privilegier, immuniteter

eller fritagelser, kan kontrolpersonalet forlange, at vedkommende beviser sin status ved at

fremlægge relevant dokumentation herfor, navnlig attester fra den akkrediterende stat,

diplomatpas eller andet. I tvivlstilfælde kan personalet om nødvendigt søge oplysninger ved

direkte henvendelse til udenrigsministeriet.

3.3. Akkrediterede medlemmer af diplomatiske og konsulære repræsentationer og deres

familie kan rejse ind på medlemsstaternes område ved fremvisning af det kort, der er

omhandlet i artikel 17, stk. 2, og deres grænsepassagedokument. Endvidere må

grænsevagterne under ingen omstændigheder nægte indehavere af diplomatpas, officielle pas

eller tjenestepas indrejse på medlemsstaternes område uden først at have konsulteret de

kompetente nationale myndigheder. Dette gælder ligeledes, når den pågældende er indberettet

i SIS.

222

;"-k-"<-

3.4. De dokumenter udstedt af internationale organisationer med de formål, der er anført

under afsnit 3.1, er bl.a. følgende:

laissez-passer fra De Forenede Nationer udstedt til De Forenede Nationers og

særorganisationers personale på grundlag af konventionen om rettigheder og

immuniteter for særorganisationerne, vedtaget af De Forenede Nationers

Generalforsamling i New York den 21. november 1947

passerseddel fra Det Europæiske Fællesskab (EF)

passerseddel fra Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom)

legitimationsdokument udstedt af Europarådets generalsekretær

dokumenter udstedt af et NATO-hovedkvarter (militært identitetskort med tjenstlig

rejseordre, en rejseplan eller en individuel eller kollektiv tjenstlig ordre).

4. Grænsearbejdere

4.1. Retningslinjerne for kontrollen med grænsearbejdere er fastsat i de generelle

bestemmelser om grænsekontrol, navnlig artikel 6 og 11. Der kan dog i overensstemmelse

med punkt 7 foretages lempelser af kontrollen.

4.2. Når en medlemsstat beslutter at fastsætte regler for mindre grænsetrafik, finder de

praktiske lempelser, der er fastsat inden for rammerne af denne ordning, jf. artikel 4, stk. 1 og

2, og artikel 9, stk. 2, litra d), automatisk anvendelse på grænsearbejdere.

5. Mindreårige

5.1. Mindreårige, der passerer de ydre grænser, er omfattet af samme ind- og udrejsekontrol

som voksne, jf. artikel 6-11.

5.2. I tilfælde af ledsagede mindreårige skal grænsevagten også kontrollere, om den person,

der ledsager den mindreårige, har forældremyndigheden over denne, bl.a. når den mindreårige

kun ledsages af en voksen, og der er en alvorlig grund til at tro, at den mindreårige ulovligt er

blevet fjernet fra den person, der lovligt har forældremyndigheden over den mindreårige.

I sidstnævnte tilfælde skal grænsevagten have særskilte samtaler med dels den mindreårige,

dels den ledsagende voksne for at afsløre, om der eventuelt ikke er sammenhæng eller

modsigelser i den givne oplysninger.

5.3. Kontrolpersonalet skal være særlig opmærksom på mindreårige, som rejser alene. Det

skal gennem en indgående kontrol af rejsedokumenter og -bilag sikre sig, at de mindreårige

ikke forlader området imod de personers vilje, som har forældremyndigheden over dem.

223

BILAG XII

Modeller til kort udstedt af udenrigsministerierne

[Dette anneks vil blive send separat på CD-Rom]

224

BILAG XIII

Sammenligningstabel

Bestemmelserne i denne forordning

Bestemmelser, der er erstattet via Schengen-

konventionen, Den Fælles Håndbog og andre

Schengen-

truffet

afgørelser

Eksekutivkomiten (SCH/Com-ex)

Afsnit I

Almindelige bestemmelser

Artikel I

Formål

Artikel 2

Definitioner

Artikel 3

Anvendelsesområde

Afsnit II

De ydre grænser

Kapitel I

Passage af de ydre grænser og

indrejsebetingelser

Artikel 4

Passage af de ydre grænser

Artikel 3 i Schengen-konventionen

Punkt 1, 1.2, 1.3 (1.3-1.3.3.), del I i Den Fælles

Håndbog

Artikel 5, stk. 1 og 3 i Schengen-konventionen

Punkt 2, 2.1 og 4.1 i del I i Den Fælles

Håndbog; punkt 1.4.8, 1.4.9 og 6.2 i del II i

Den Fælles Håndbog

[Denne artikel gengiver hele artikel 1 i

Schengen-konventionen, men erstatter den

ikkel.

---

Artikel 5

Indrejsebetingelser for tredjelandsstatsborgere

På grundlag af Rådets afgørelse nr. 1999/436/EF om fastsættelse af retsgrundlaget for hver af de

bestemmelser og afgørelser, der udgør Schengen-reglerne, "definitionerne [i konventionens artikel 1]

finder anvendelse på alle Schengen-konventionens artikler", der har hjemmel i traktaterne. Derfor kan

- et instrument, der har hjemmel i EF-traktatens artikel 62 ikke ændre eller erstatte definitioner, der også

finder anvendelse på andre artiklef," der har et andet retsgrundlag (herunder i EU-traktaten).

225

Kapitel II

Kontrol ved ydre grænser og nægtelse af

indrejse

Artikel 6

Personkontrol ved de godkendte

grænseovergangssteder

Artikel 6, stk. 1 og 2, (litra a)-d)) i Schengen-

konventionen

Punkt 4 i del I i Den Fælles Håndbog

Punkt 1 og 1.2 i del II i Den Fælles Håndbog

Artikel 7

Lempelse af kontrollen

Punkt 1.3.5 (første sætning) i del II i Den

Fælles Håndbog (se bilag V).

Artikel 8

Indretning af separate kontrolbaner samt

skiltning

Artikel 9

Stempling af tredjelandsstatsborgeres

rejsedokumenter

Artikel 10

Artikel 6, stk. 3, i Schengen-konventionen

Punk 2.1.1, 2.1.2, 2.1.5 og 2.1.6 i del II i Den

Fælles Håndbog

Afgørelse SCH/Com-ex (94)17, rev. 4

Artikel 6, stk. 2,

konventionen

litra e),

Schengen-

Overvågning mellem grænseovergangsstedeme Punkt 2.2. (2.2.1-2.2.4) i del II i Den Fælles

Håndbog

Artikel 11

Nægtelse af indrejse

Artikel 5, stk. 2, i Schengen-konventionen

Punkt 1.4.1, 1.4.2 og 5.6 i del II i Den Fælles

Håndbog

Kapitel III

Ressourcer til grænsekontrol og samarbejde

mellem medlemsstaterne

Artikel 12

Ressourcer til grænsekontrol

Artikel 13

Gennemførelse af kontrolforanstaltninger

Punkt 1.1.1 (undtagen den del, der er medtaget

i bilag IX) og 1.1.2 i del LE i Den Fælles

Håndbog

Artikel 6.4 og 6.5 i Schengen-konventionen

226

Artikel 14

Samarbejde mellem medlemsstaterne

Artikel 15

Fælles kontrol

Kapitel IV

Specifikke retningslinjer for kontrol og

særordninger

Artikel 16

Specifikke retningslinjer for kontrol af de

forskellige typer grænser og de forskellige

transportmidler, der benyttes til passage af de

ydre grænser

Artikel 17

Særordninger

Afsnit III

De indre grænser

Kapitel I

Ophævelse af kontrol ved de indre grænser

Artikel 18

Passage af de indre grænser

Artikel 19

Kontrol inden for medlemsstaternes område

Kapitel II

Beskyttelsesklausul

Artikel 20

En medlemsstats genindførelse af kontrollen

ved de indre grænser

Artikel 7 i Schengen-konventionen

Punkt 4, 4.1 og 4.2 i del II i Den Fælles

Håndbog

—

Artikel 2, stk. 1, i Schengen-konventionen

Artikel 2, stk. 3, i Schengen-konventionen

Artikel 2, stk. 2, i Schengen-konventionen

227

Artikel 21

Normal procedure

Artikel 22

Hasteprocedure

Artikel 23

Procedure for forlængelse af kontrollen ved de

indre grænser

Artikel 24

Fælles genindførelse af kontrollen ved de indre

grænser på grund af en grænseoverskridende

terrortrussel

Artikel 25

Kontrolforanstaltninger ved anvendelse af

beskyttelsesklausulen

Artikel 26

Rapport om genindførelsen af kontrollen ved

de indre grænser

Artikel 27

Oplysninger til offentligheden

Artikel 28

Fortrolighed

Afsnit IV

Afsluttende bestemmelser

Artikel 29

Ændring af bilagene

Artikel 30

Udvalg

Artikel 31

Ikke-anvendelse i visse områder

•_• •

W.•

•

Afgørelse SCH/Com-ex (95)20, rev. 2

Artikel 8 i Schengen-konventionen

Forordning (EF) nr. 790/2001

228

Artikel 32

Indberetning fra medlemsstateme

Artikel 33

Rapport om anvendelsen af forordningens

afsnit III

Artikel 34

Bortfald og ophævelser

Artikel 35

Ikrafttrædelse

BILAG I

Godkendte grænseovergangssteder

BILAG II

Dokumentation, som underbygger de påberåbte

indrej segrunde

BILAG HI

Vejledende beløb, som hvert år fastsættes af de

nationale myndigheder med hensyn til, hvor

meget en tredjelandsstatsborger mindst skal

råde over ved grænsepassage

BILAG IV

Retningslinjer for kontrollen ved godkendte

grænseovergangssteder

---

Bilag 1 i Den Fælles Håndbog

Punkt 4.1.1 (4.1.1.1-4.1.1.4) og 4.1.2 i del I i

Den Fælles Håndbog

Bilag 10 i Den Fælles Håndbog

Punkt 1.3.1, 1.3.2 og 2.3 i del II i Den Fælles

Håndbog

BILAG V

Punkt 1.3.4 (anden sætning), 1.3.5.1, 1.3.5.2 og

Retningslinjer for lempelse af kontrollen ved

1.3.5.3 i del II i Den Fælles Håndbog

landgrænser

BILAG VI

Modeller til skilte ved de forskellige baner ved

grænseovergangsstedeme

BILAG VII

Retningslinjer for stempling

---

Punkt 2.1.3 og 2.1.4 i del II i Den Fælles

Håndbog

-.DA

229

BILAG VIII

Del A: Retningslinjer for nægtelse af indrejse

Punkt 1.4.1a, 1.4.3., 1.4.4, 1.4.5 og 1.4.6 i

del II i Den Fælles Håndbog

Punkt 5.2 i del II i Den Fælles Håndbog

for nægtelse

Punkt 1.1.1. i del II i Den Fælles Håndbog

(undtagen bestemmelserne i artikel 13)

Del B: Standardformular

indrejse

BILAG IX

Liste over de nationale tjenester, der i henhold

til hver medlemsstats lovgivning har til opgave

at føre kontrol ved grænserne

BILAG X

Særlige retningslinjer for kontrol af de

forskellige typer grænser og de forskellige

transportmidler, der anvendes til at passere de

ydre grænser

Punkt 1- Landgrænser

Punkt 1.1 - Kontrol med vejtrafikken

Punkt 1.2 - Kontrol med jernbanetrafikken

Punkt 2 - Luftgrænser

Punkt 2.1 - Retningslinjer for kontrollen i Punkt 3.3, 3.3.1-3.3.4 i del II i Den Fælles

Håndbog

internationale lufthavne

Afgørelse SCH/Com-ex (94)17, rev. 4

Punkt 2.2 - Retningslinjer for kontrollen med Punkt 3.3.6 i del II i Den Fælles Håndbog

flyvepladser

Afgørelse SCH/Com-ex (94)17, rev. 4

Punkt 2.3. — Retningslinjer for kontrollen af Punkt 3.3.5 og 3.3.7 i del II i Den Fælles

Håndbog

privatfly

Punkt 3- Søgrænser

Punkt 3.1 - Retningslinjer for general kontrol af Punkt 3.4.1, 3.4.2 og 3.4.3 i del II i Den Fælles

Håndbog

skibstrafikken

Punkt 3.2 - Specifikke retningslinjer for Punkt 3.4.4 (3.4.4.1-3.4.4.5) i del II i Den

Fælles Håndbog

bestemte typer skibsfart

Punkt 3.3 - Indenlandsskibsfart

Punkt 3.5 i del II i Den Fælles Håndbog

Punkt 3.1 i del II i Den Fælles Håndbog

Punkt 3.2 i del H i Den Fælles Håndbog

230

BILAG XI

Særordninger

personer

for

bestemte

kategorier

Flypiloter

Punkt 1

besætningsmedlemmer

Punkt 2 - Sømænd

andre Punkt 6.4 i del II i Den Fælles Håndbog

Punkt 6.5 i del II i Den Fælles Håndbog

Punkt 3 - Personer, som er indehavere af Punkt 6.6 og 6.11 i del II i Den Fælles

diplomatpas, officielle pas eller tjenestepas Håndbog

samt

medlemmer

internationale

organisationer

Punkt 4 - Grænsearbejdere

Punkt 5 - Mindreårige

BILAG XII

Modeller

til

kort

udenrigsministerierne

BILAG XIII

Sammenligningstabel

udstedt

---

Punkt 6.7 i del II i Den Fælles Håndbog

Punkt 6.8 i del II i Den Fælles Håndbog

Bilag 13 i Den Fælles Håndbog

231

DANMARKS REDERIFORENING

(DANISH SHIPOWNERS' ASSOCIATION)

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

Att.: Lene Schmidt Christensen

Holbergsgade 6

1057 København K

3. september 2004

ulr/bc - 22610/950001

Høring vedrørende Kommissionens forslag til Rådets forordning om indførelse af

en fællesskabskodeks for personers passage af de fælles grænser (KOM (2004) 391

endelig)

Vi henviser til ministeriets brev af 2. august 2004 - J.nr. 2004/4050-561 - vedrørende

ovenstående, hvortil vi har følgende bemærkninger:

1. Begrebet "regelmæssig færgetrafik" er defineret i art. 2, 4). Vi går ud fra, at som

hidtil er intern (ren national) trafik ikke omfattet af ind- og udrejsekontrol.

2. Anneks X, hvortil der henvises i art. 16, indeholder de detaljerede regler om ind-

og udrejsekontrol ved de forskellige typer af ydre grænseovergangssteder. For

havne fastsættes reglerne i pkt. 3 i anneks X. Det synes at fremgå af pkt. 3.1.3

sammenholdt med pkt. 3.1.4, at færger i regelmæssig Schengen-trafik godt nok

ikke skal udarbejde passagerlister, men at en besætningsliste skal afleveres ved

hvert anløb. Kan dette være rigtigt?

3. I pkt. 3.2.10 i Annex X reguleres "Ferries not providing scheduled services". Der

henvises her til art. 2 i forordningen. Skal denne henvisning hertil forstås sådan, at

udtrykket "Ferries not providing scheduled services" også må omfatte regelmæssig

færgetrafik mellem Schengen- og ikke-Schengen-havne (f.eks. Danmark/Storbri-

tannien-trafikken)? Vi hører gerne svaret herpå.

4. Det er lidt svært at se, hvordan udtrykket i a) i pkt. 3.2.10 i Annex X "checks on

third-country nationals and checks on persons enjoying the Community right to

free movement should be carried out separately" harmonerer med art. 8, 1), andet

led, hvorefter der netop for havne ikke er en pligt til at have "separate lanes".

5. Grænsekontrollen skal efter pkt. 2.3 i Annex XI, hvor nødvendig, checke bl.a.

"written declaration by the shipowner or the shipmvaeiNagept,concerned" m.v.,

-,1b-Vdd'disse deklarationer

jfr. nærmere pkt. 2.3. Det er ikke ganske klart for os

AMALIEGADE 33 * DK-1256 KØBENHAVN K * TLF.: +45 33 11 40 88 * TELEFAX: +45 33 11 62 10

vedrører. Er det de erklæringer, der følger af forordning nr. 415/2003 om

visumudstedelse til søfarende? Vi hører også gerne svaret herpå.

Med venlig hilsen

DANMARKS REDERIFORENING

P.D.V.

Uffe Lind Rasmussen

AMAILIEGADE 33 * DK-1256 KØBENHAVN K * TLF.: +45 33 11 40 88 * TELEFAX: +45 33 11 62 10

E-mail: [email protected]

=wise

oluc

0 6 SEP, 2004

Christian Liitzen

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Antal bilag

Akt nr.

— 5. (/

Danmarks Skibsmæglerforening [[email protected]]

1. september 2004 15:33

Christian L0tzen

Høring vedrørende Kommissionens forslag til Rådets forordning om indførelse af en

fælles

-skabskodeks

for personers passage af de fælles grænser (KOM (2004) 391

endelig)

Opfølgningsflag: Opfølgning

Fuldført

Flagstatus:

Vi takker for deres mail med vedhæftede dokumenter.

Der henvises bl.a. til "Håndbogen" samt polities vejledninger og da disse dokumenter ikke er tilgængelige er

det ikke mulgt for os at vurdere disse dele af ændringsforslagene.

Vi skal dog gøre opmærksom på, at det for skibsmæglerne er meget uheldigt, at de ikke kan få oplyst, hvilke

persongrupper der er underlagt de skærpede adgangsregler og høringsprocedure. Det er ikke tilfredsstillende,

med

at der arrangeres transport for et besætningsmedlem og myndighederne så pludselig stopper rejsen

henvisning til, at den rejsende er omfattet af en begrænsning, som i øvrigt ikke må oplyses!!!

have en

I Annex XI pkt. 2.3 anføres det, at besætningsmedlemmet , "if necessary and where applicable" skal

"written declaration by the shipowner or by the shipowner's agent concerned. Der anføres desuden yderliger

3 dokumentationskrav.

Det er ikke helt klart for os, hvilke dokumenter der her henvises til og dette bør anføres tydeligt.

Med venlig hilsen

Allan Houtved

Danmarks Skibsmæglerforening

Amaliegade 33 B

1256 København K

Tlf.: 33 91 44 38

Fax: 33 91 56 44

www.shipbrokers.dk

From: Christian Llitzen [mailto:[email protected]]

Sent: 20. august 2004 13:54

To: [email protected]

Subject: VS: Høring vedrørende Kommissionens forslag til Rådets forordning om indførelse af en fælles-

skabskodeks for personers passage af de fælles grænser (KOM (2004) 391 endelig)

Denne mail er blevet scannet af http://www.comendo.dk og indeholder ikke virus!

Kære Clara Jørgensen

Hermed som aftalt elektronisk høring vedrørende forslag til forordning om fællesskabskodeks for

grænsepassage.

Med venlig hilsen

•

Christian L(4«k--1..

Internationalt kontor/International Division"

•-

02-09-2004