2015-målene er også vores an- svar - Kommentarer til FN-generalsekretærens oplæg   til topmødet i september 2005 Bag dette papir står 28 organisationer: ANCOP Foundation Denmark, Care Danmark, Caritas, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk International Bosætnings- service,  

Kommentarer til FN-generalsekretærens oplæg til topmødet i september 2005 Side 2 Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, Dansk Ornitologisk For- ening,   Dansk-indisk børnehjælp, Det Økologiske Råd, FN-forbundet,   Ghana Venskabsgrupperne i Danmark, Greenpeace, Happiness Foundation,   Kvindernes U-landsudvalg, Kvinderådet, Mellemfolkeligt Samvirke,   Landsforeningen for Økosamfund, Natur og Ungdom, Nepenthes,   Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis/Økonet,   Organisationen for Vedvarende Energi OVE, Red Barnet, Sex & Sam- fund,   Sydafrika Kontakt, U-landsforeningen Svalerne, U- landsorganisationen Ibis,   Ungdommens Røde Kors, WWF Verdensnaturfonden. Indledning Udfordringen er betydelig, når verdens stats - og regeringschefer mødes til FN -topmødet i se p- tember: De skal gøre status og tage  nye, fælles initiativer med henblik på at sikre opfyldelse af de så kaldte 2015-mål, som verdenssamfundet samledes om på FN’s millenium  -generalforsam- ling i 2000. For nogle af målene er der sket betydelige fremskridt i Syd - og Østasien, mens især afrikanske lande ikke har kurs mod opfyldelse af mål ene. Men der er hele 10 år til 2015. Det  kan lade sig gøre for alle lande at opnå betydelige fremskridt i retning af 2015-målene. Det kr æ  ver imidlertid, at det internationale samfund tager action nu. Behovet for bistand, bedre handelsvilkår og andre initiativer, der understøtter de fattige landes egen indsats er stort. Ambitionen må være, at topmødet i september resulterer i en ræ kke fælles beslutninger og andre initiativer, som virkelig ændrer verdens gang. De r  ige lande skal indfri deres løfter om at hjælpe de fattige, så 2015 -målene kan nås i langt de fleste lande. FN’s generalsekretær har med rapporten ”In Larger Freedom: Towards Development, Security and Human Rights for All”¹ lagt et godt grundlag for, at topmødet kan ende med, at der træffes historiske beslutninger. Mange af generalsekretærens forslag er gode, men der er på forskellige områder behov for klarere og mere ambitiøse mål, ligesom der i rapporten mangler forslag, som tager hånd om nogle probl emer. Vi er 28 organisationer, som samarbejder i og med 92-gruppen. Vi opfordrer til, at Danmark frem til topmødet arbejder for en sty rkelse af forslagene i generalsekretærens rapport. Vi har på de fø lgende sider beskrevet, hvordan de forslag i rapporten, som er mest relevante ift. opfyldel- sen af 2015-målene bør præciseres og udbygges. Vores forslag har blandt andet til hensigt at: 1.    sikre at verdenssamfundet gør en ekstra indsats for at bistå Afrika 2.    sikre at udviklingen frem mod opnåelse af 2015 -målene også   bliver bæredygtig 3.    understøtte  internationale  initiativer  som  på  enkel  vis  bidrager  hurtigt  til  at  opfylde  2015  - målene 1 Rapporten, som blev offentliggjort d. 21. marts, kan hentes fra www.un.org/lagerfreedom/

Kommentarer til FN-generalsekretærens oplæg til topmødet i september 2005 Side 3 4.    fremme eftergivelse af u-landenes gæld 5.    styrke kvinders rettigheder 6.    forebygge konflikter 7.    sikre erhvervslivets aktive medvirken i at opfylde 2015-målene

Kommentarer til FN-generalsekretærens oplæg til topmødet i september 2005 Side 4 1.    De overordnede mål   I indledningen til forslaget til konkrete beslutninger i FN-generalsekretærens rapport², gøres følgende betragtninger: ” 1.    Topmødet vil være en unik lejlighed for verdens ledere til at tage stilling til en bred vi   fte af emner og til at træffe beslu  tninger, der i høj grad vil forbedre livet for mennesker rundt om i verden. Det er en betydelig forpligtelse, som er værdig for verdens forsamlede led  ere. 2.    I det 21. århundrede må alle stater og deres kollektive instit  utioner fremme større frihed  – ved at sikre frihed for nød, fr ihed for frygt og frihed til at leve i værdighed. I en verden, der i stigende grad er sammenhængende, må fremskridt inden for udvikling, sikkerhed og menn   e- skerettigheder gå hånd i hånd. Der bliver    ingen udvikling uden sikkerhed og ingen sikkerhed uden udvikling. Og både udvikling og sikkerhed afhænger også af respekten for mennesk e- rettigheder og for retssikkerhed. 3.    Ingen stat kan stå fuldt ud alene i verden af i dag. Vi deler alle ansvaret for hinan dens udvik- ling og sikkerhed. Kollektive strategier, kollektive institutioner og kollektiv handlinger er ab- solut nø dvendige. 4.    Stats- og regeringscheferne må derfor nå til enighed om arten af de trusler og muligheder, der ligger foran os, og på det grundlag h andle beslutsomt.” Kommentarer: Fattigdom udløser ikke i sig selv kri g eller terrorisme, men risikoen for ustabilitet og vold for- øges. Krig og konflikter er ikke den eneste årsag til, at lande må døje med udbredt fattigdom, men uden fred er der ingen udsigt til udvikling. Derfor er det også afgørend  e, at FN-topmødet fokus erer på  udvikling og fattigdomsbekæ  mpelse frem for ensidigt at prioritere sikkerhedsspørgsmål. Der er behov for at kvinde- og køns -dimensionen eksplicit medtænkes på alle politik områder fra udvikling til sikkerhed, som gennemgående faktor frem for alene  at optræde som et særligt in d- satsområ de. Sikring af kvinders rettigheder og muligheder for at tage del i samfund og udvikling er afgørende for fremtidig u dvikling og sikkerhed. Det må understreges, at målet skal være at skabe bæredygtig ssamfundet har et kollektivt ansvar for at sikre, at miljøet beskyttes , og ov erudnyttelse af naturgrundlaget er en væ- sentlig barriere for opnåelse af 2015 -målene.  Kampen mod fattigdom vil være nytteløs, hvis den nuværende kurs med overudny  ttelse af naturgrundlaget og menneskeskabte klimaforandringer fortsættes.   Denne erkendelse bør gennemsyre vedtagelserne fra to pmødet. 2 Dette og de efterfølgende uddrag af FN -generalsekretærens rapport er oversat af Erik Ar  nsted, FN-forbundet.

Kommentarer til FN-generalsekretærens oplæg til topmødet i september 2005 Side 5 2.    Frihed fra nød   a.     Kvalitet i bistanden Generalsekretæren fortsætter: ” 5.    For at reducere fattigdom og fremme global velstand for alle opfordrer jeg stats- og rege- ringslederne til at: (a)  bekræfte, og forpligte sig til at implementere, den udviklings konsensus baseret på gensidig ansvarlighed, som de enedes om i 2002 ved Den internationale konference om udviklingsfi- nansiering i Monterrey, Mexico og ved Verdenstopmødet vedrørende bæredygtig udvikling i Johannesburg, Syd Afrika. Centreret om 2015-målene fremgår det af denne historiske ove  r- enskomst: (i) Udviklingslandene bør igen forpligte sig til at tage det primære ansvar for deres ege   n u d- vikling ved at styrke deres regeringsførelse, bekæmpe korruption og få en investeringsp o- litik på plads, der kan frembringe vækst, drevet af den private sektor, og maksimere de hjemlige ressourcer til finansiering af de nationale udviklingsstrategier. (ii) De udviklede lande bør sørge for at støtte disse bestræbelser gennem øget udviklingsb i- stand, et mere udviklingsorienteret handelssystem og en bredere og dyberegående gældslettelse.” Kommentarer: God regeringsførelse er helt fundamental t for at skabe udvikling. Topmødet bør for ege- ringer til at lave handlingsplaner med tidsfrister for, hvordan og hvornår t- lige principper for god regeringsfø Topmødet  bør  bakke op om nye initiativer, som søger at modvirke korruption i råstofrige u  - lande. Det gæl  der eksempelvis forslagene fra den britiske regering og NGO’er om at få oliese l- skaber m.fl. til at oplyse, hvad de betaler for adgang til råstoffer i u -lande. Den slags informatio- ner er vitale for at sikre parlamentarikere og civilsamfundet indsigt i de offentlige finanser. Topmødet bør   også  fastsætte en frist for opfyldelsen af den gæ ldende FN-målsætning om at yde 0,15 – lproduktet i bistand til de mindst udviklede lande. I dag lever kun 5 EU-lande op til målet. 20/20 princippet om øgede investeringer i social udvikling f.eks. uddannelse og sundhed fra det Sociale Topmøde i København må genoplives med klare tidsrammer for implementerin- gen. Mindre end 10 procent af den globale udviklingsbistand afsættes i dag   til investeringer i so- cial udvikling.

Kommentarer til FN-generalsekretærens oplæg til topmødet i september 2005 Side 6 Topmødet bør også anvendes til at aftale en plan for afbinding af udviklingsbistanden. Op mod 1/3 af bistanden fra G7-landene er i dag bundet til køb af varer eller tjenester fra donor -landet. Det er også vigtigt at slå fast, at bistand  en til fred og sikkerhed samt indsatsen mod migration og terror ikke må tages fra midlerne til  at skabe udvikling i fattige lande. Såfremt der ikke på topmødet kan opnås international enighed om dette, bør EU tage initiativer på ovennævnte områder samme n med eventuelle ligesindede lande. b.    Afrika Generalsekretærens opfordringer fortsætter: ” (b) erkende Afrikas specielle behov og bekræfte de højtidelige løfter, der er afgivet om hurtigt at tage fat på disse behov.” Kommentarer: Ifølge Verdensbanken lever 314 millioner mennesker i Afrika syd for  Sahara for under 1$ om dagen. Det er hele 46,5 % af områdets befolkning og 87 millioner flere fattige end i 1990. Ve r- densbanken forventer, at der i 2015 vil være yderligere 50 milli  oner fattige i denne del af verden. En række af forslagene i generalsekre  tærens rapport vil også have positiv effekt for Afrika. Disse forslag bør imidlertid suppleres af følgende: - at der, som foreslået af den britiske Afrika -kommission, mobiliseres mindst 25 milliarder $ ekstra i bistand til Afrika i 2010 og yderligere 25 milliarder $ i 2015. - at forudsigeligheden af bistanden styrkes ved at lave bindende aftaler om at give budgetstø tte i 3 – -Kommissionen også har foreslået. - at det internationale samfund på topmød  et forpligter sig til at sikre kohærens, således at deres handels-, landbrugs- og fiskeripolitikker mv. aktivt bidrager til at fremme bæredygtig udvi  k- ling i Afrika og ikke det modsatte. Det springer i øvrigt i øjnene, at den danske bistand til Afrika a  nno 2005 fortsat er lavere end den var i 2001 (215 millioner kroner mindre), og at Danidas nye Afrika-strategi endnu ikke har ud- møntet sig i en stigning. Det er væsentligt, at målsætningen om at hæve den danske b istand, faktisk og procentuelt, føres ud i livet meget snart. Et præ  cist tilsagn herom bør gives i forbindelse med FN -topmødet.

Kommentarer til FN-generalsekretærens oplæg til topmødet i september 2005 Side 7 Et andet sted i rapporten lægger FN’s generalsekretær op til, at der gennemføres en ”grøn revol u- tion” i Afrika. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at en sådan revolution skal have en anden karakter end den grønne revolution, som Indien gennemførte for 30  -40 år s iden. Den udbredte overudnyttelse af ferskvandsressourcer og vedvarende fattigdom i Indien viser, at den model havde alvorlige mangler. Ethvert forsøg på at udrydde fattigdom og skabe fødevar   e- sikkerhed må have bæredygtigt landbrug og fiskeri som det centrale udgangspunkt, og det er a   f- gørende, at udviklingen af landbruget i Afrika tager hensyn til de specifikke afrikanske fo rhold. c.     Nationale strategier Generalsekretærens opfordringer fortsætter: ” (c) beslutte, at hvert enkelt udviklingsland med en ekstrem fattigdom bør i 2006 vedtage, og b e- gynde implementeringen af, en vidtspændende national strategi, som er tilstrækkelig dristig til at kunne leve op til 2015 - målene.” Kommentarer: Udvikling kræver lokalt ejerskab, og derfor er det vigtigt med disse strategier . For at sikre, at strategierne reelt bliver rammen om en bæredygtig udvikling, der   er rettet imod 2015-målene, er det dog vigtigt, at beslutningerne fra FN-topmødet meget klart understøtter nogle af de ideer, g  e- neralsekretæren har fremlagt i sin rapport, men ikke medtaget i selve beslutningsforslaget, he  r- under: - at de nationale strategier skal være integrerede rammer for offentlige investeringer i 7 emn  e- områder (ligestilling af kvinder, miljø, landdistriktsudvikling, byudvikling, sundhed, udda  n- nelse og forskning), og at de dermed bliver rammen for en bæredygtig udvi  kling. - at de nationale strategier skal bygge på eksisterende strategier, som f.eks. de af Verdens - banken initierede Poverty Reduction Strategy Papers (PRSP). Det er afgørende, som foreslået af generalsekretæren, at PRSP’erne rettes ind, så de fører til opfyldelse af 2015 -målen e. Hid- til har PRSP’erne ikke i tilstrækkelig grad sigtet mod opnåelse af målene, deres udformning har i alt for høj grad været styret af Verdensbanken, og civilsamfundet har som oftest ikke været involveret i ti  lstrækkelig grad.

Kommentarer til FN-generalsekretærens oplæg til topmødet i september 2005 Side 8 d.      U-landsbistand Generalsekretærens opfordringer fortsætter: ” (d) påtage sig at sikre, at de udviklede lande, som ikke allerede har gjort det, opstiller tidsplaner for senest i 2015 at nå målet på 0,7 % af bruttonationalindkomsten i udviklingsbistand, b   e- gyndende med betydelige forhø Kommentarer: EU-Kommissionen har for nylig foreslået nye fælles bistandsmå l for EU i 2010. Der foreslås et kollektivt mål på 0,56 % af brutt  onationalindkomsten, samt at hvert af de 15 gamle medlemmer skal nå mindst 0,51 % af BNI, mens de 10 nye medlemmer skal nå op på at yde mindst 0,17 % af BNI i bistand. De lande, der i dag ligger over disse mål forventes fortsat at gøre det. EU’s mål et er et skridt på vejen, men ikke tilstrækkelige til at nå de globale mål, som foreslået af generalsekretæren. Der er ikke udsigt til at ændre på det forhold, at EU -landene samlet set ud- gør de v igtigste ydere af u-landsbistand. Det betyder, at det i vid udstrækning   er op til EU at sik- re, at det globale bistandsmål nås. Det kan kun ske ved, at de 15 gamle EU  -lande påtage r sig hver især at nå målet om at yde 0,7 % af BNI i u -landsbistand allerede i 2010. Det er ikke urealistisk. Der er trods alt kun tale om, at der for hver 100 tjente kroner skal ydes 30 ører mere i ulandsbistand, end ti lfældet er i dag.   Fire EU-lande opfylder allerede 0,7 % målet. Yderligere seks lande har truffet beslutning om at opfylde målet indenfor en årrække. Nogle af disse skal lægge sig mere i selen. De si  dste fem lande må se at komme ud af starthullerne. Danmark må ikke bidrage til at fremme en opfattelse af, at der ikke er råd til   eller behov for ulandsbistand. Derfor er det vigtigt, at bistanden ikke reduceres fra det nuværende niveau ift. BNI, og at Danmark sætter sig som mål snarest at nå op på igen at yde 1 % af BNI i bistand, l i- gesom Norge og Sverige har planer om. e.     Gæld Generalsekretærens opfordringer fortsætt er: ” (e) beslutte, at bæredygtighed, for så vidt angår gæld, redefineres til at være det gældsniveau, der tillader et land både at nå 2015  -målene og nå frem til 2015 uden at have forøget sine gæld s- forhold. Dette vil, for de fleste HIPC lande, kræve udeluk  kende tilskudsbaseret finansiering og 100 % gældseftergivelse, mens det for mange stærkt forgældede ikke -HIPC og melle m- indkomstlande vil kræve betydelig mere gældsredukt ion, end der hidtil er blevet tilbudt. Yderligere gældseftergivelse bør kunne opnås ude n at der sker en reduktion i de ressourcer, der er til rådighed for andre udviklingslande og uden på længere sigt at bringe de internati o- nale finansieringsinstitutioners økonomiske lev edygtighed i fare.”

Kommentarer til FN-generalsekretærens oplæg til topmødet i september 2005 Side 9 Kommentarer: De rige lande har givet omfattende løfter om gældslettelse, men dels er det langt fra alle de mi    d- ler, som u-landene har fået stillet i udsigt, der er dukket op, dels har de gennemførte gældslette l- sesinitiativer vist sig at være for begrænsede til for alvor at bringe de berørte landes gæld ned til et niveau, så det kunne undgås, at ny gæld hober sig op. Det er kort sag t tydeligt, at HIPC initia- tivet har leveret for lille gældseftergivelse, for langsomt til alt for få lande. Et nyt gæld  slettelsesinitiativ må definere  en ”bæredygtig gæld” med udgangspunkt i landets u d- viklingsbehov, dvs. om der er penge nok til at opfylde befolkningens grundlæggende rettigh  eder til mad, sundhed og uddannelse. De fattigste lande må gives 100 % additionel gældseftergivelse af både bilateral og multilateral gæld. Finansieringen til dette skal bl.a. komme fra   salg af IMF’s guldreserver. Fo r at undgå yde r- ligere gældsættelse af fattige la nde bør  både bilateral og multilateral  udviklingsbistand fremover som hovedregel gives som gavebistand – f. Handel Generalsekretærens opfordringer fortsætter: ” (f) færdiggøre Verdensh   andelsorganisationens Doha-runde for multilaterale handelsforhandlin- ger senest i 2006, med fuld forpligtelse til at realisere dens fokus på udvikling, og som første skridt skaffe øjeblikkelig toldfri og kvotefri markedsadgang for al eksport fra de mindst u d- viklede lande.” Kommentarer: EU har haft en nøglerolle i WTO -forhandlingerne i snart 10 år, men desv ærre har unionen på en række områder ikke bidraget specielt konstruktivt. EU har kort sagt moset på for at fremme lib e- raliseringer af handlen med produkter af interesse for EU’s eksportører uden, at man samtidig har udvist nævneværdig vilje til at reducere hverken sin egen toldbeskyttelse eller støtten til landbruget. Beslutningen fra Doha om at placere u-landenes ”behov og interesser i hjertet” af den igangv  æ- rende forhandlingsrunde samt at understøtte bæredygtig udvikling bør realiseres ved: - at sikre, at der i forhandlingerne lægges særligt vægt på at fjerne barrierer for Afrikas handel og støtte landbrugsudvi klingen i Afrika. - at afskaffe de rige landes dumping af landbrugsvarer og give u-landene bedre markedsad- gang.

Kommentarer til FN-generalsekretærens oplæg til topmødet i september 2005 Side 10 - at lette liberaliseringspresset på u -landene og give u-landene mulighed for at gennemføre strategier, der sigter på at gøre dem selvforsynende med basis  -fødevarer. - at afskaffe subsidier, som bidrager til overudnyttelse af verdens fiskebestande. - at fremme overførsel af renere teknologi til u -lande og støtte u -landenes muligheder for at sikre, at deres produkter opfylder sundhedskrav i de rige lande. FN-topmødet bør endvidere understrege, at forhandlingerne i Doha  -udviklingsrunden ikke må bruges til at underminere miljø nternationale miljøkonventioner. g.     Nyskabende finansieringskilder Generalsekretærens opfordringer fortsætter: ” (g) beslutte i 2005 at etablere en International Finans Facilitet til støtte for en øjeblikkelig øgning af den statslige udviklingsbistand, understreget af løfterne om at nå 0,7 % bistandsmålet s   e- nest i 2015; og at overveje andre nyskabende finansieringskilder for udvikling som supple- ment på længere sigt til Facil   iteten.” Kommentarer: Den enkleste og vigtigste måde at skaf fe flere midler til u-landene er, at de rige lande hurtigst muligt lever op til løfterne om at yde 0,7 % af BNI i udviklingsbistand. Alligevel er  det hen- sigtsmæssigt, hvis der udvikles nye og stabile finansieringskilder for den globale indsats for fa  t- tigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling, så indsatsen bliver mindre afhængig af finanspol i- tikken i enkelte lande. Alle forslag til supplerende finansieringskilder fortjener overvejelse, men topmødet bør bruges til at afklare, hvilke forslag der især skal ar  bejdes videre med. Det anbefales at koncentrere ind- satsen om følgende forslag, der foruden at generere et provenu også u  nderstøtter en bæredygtig udvikling: skat på flybrændstof,    skat på kulstofindhold i fossile brændsler samt    skat på våbe  n- salg. EU bør i nden topmødet selv aftale at etablere en skat på fl  ybrændstof og anvende provenuet til bistand til Afrika, som foreslået af England og Frankrig.

Kommentarer til FN-generalsekretærens oplæg til topmødet i september 2005 Side 11 h.     Enkle løsninger Generalsekretærens opfordringer fortsætter: ” (h) beslutte at igangsætte en serie af ”qu   ick win” initiativer for at realisere store øjeblikkelige fremskridt hen imod 2015-målene ved hjælp af midler så som fri distribution af myggenet og effektiv malariamedicin, udvidelse af skolebespisningsprogrammer af egen avl med lokalt producerede madvarer samt afskaffelse af brugerbetaling for grundskoleuddannelse og sund- hedsservice.” Kommentarer: Godt udviklingsarbejde må bygge bro imellem det kort - og det langsigtede perspektiv, sådan at umiddelbare forbedringer er tænkt ind i en langsigtet strategi, som kan understøtte indsatsen på langt sigt. Forslaget står og falder med det internationale samfund s villighed til at give bindende tilsagn om at tilføre de nødvendige ressourcer. EU  -Kommissionens forslag om, at donorlande skal give bin- dende tilsagn om finansiering over en 3 – tstøtte , er et væsentligt ekse  m- pel på, hvordan dette kan ske i praksis. Etablering af nye, supplerende finansieringskilder med henblik på at finansiere specifikke indsatser kan være en anden model. Det anbefales, at ”quick wins” i første omgang koncentre   res om tiltag, som har relation til at sik- re gratis grundskole for alle, fordi mål nr. 2 er det af 2015 -målene, som der synes at være mest fremdrift og opmærksomhed omkring. Yderligere initiativer kan tages i takt med, at finansi  e- ringskilderne udbygges. i. HIV/AIDS og andre sygdomme Generalsekretærens opfordringer fortsætter: ” (i) sikre at det internationale samfund snarest fremskaffer de fornødne ressourcer til en udvidet og vidtspændende reaktion på HIV/AIDS, som UNAIDS og dens partnere er gået ind for, og fuld finansiering af den Globale Fond til bekæmpelse af AIDS, tube  rkulose og malaria.” Kommentarer:

Kommentarer til FN-generalsekretærens oplæg til topmødet i september 2005 Side 12 En del af disse midler bør som foreslået af FN’s generalsekretær anvendes til at sikre fuld finan- siering af den Globale Fond til bekæmpelse af AIDS, tuberkulose og m   alaria Topmødet må også understrege nødvendigheden af at skaffe liv sforlængende behandling til 3 millioner mennesker med HIV/AIDS inden udgangen af 2005, ligesom topmødet endnu engang må understrege , at WTO’s patentregler giver fattige reg eringer ret til at promovere offentlig sundhed og adgang til billig medicin. Topmødet må endvidere understrege nødvendigheden af at fremme kvinders rettigheder, heru    n- der seksuelle og reproduktive rettigheder, for at reducere spredning af HIV/AIDS. j. Ligestilling og kvinders rettigheder Generalsekretærens opfordringer fortsætter: ” (j) bekræfte ligestillingen mellem kønnene og behovet for at få bugt med de vidt udbredte fo r- domme på området ved at øge pigers gennemførelse af grundskoleuddannelsen og deres a d- gang til højere skoleklasser, sikre kvinders ejendomsret, sikre adgang til reproduktive sun d- hedstjenester, fremme lige adgang til arbejdsmarkedet, skabe mulighed for bedre repræsent  a- tion i beslutningstagende regeringsorganer og støtte direkte indgreb til beskyttelse af kvi nder mod vold.” Kommentarer: Opgør med ulighederne mellem kønnene og sikring af kvinders fulde rettigheder og lige delt   a- gelse udgør en afgørende forudsæ tning for at opnå 2015   målene. Faktisk rummer alle 2015 -mål en køns -dimension, og derfor er det vigtigt at integrere køn som central faktor for, hvorledes di s- se kan opnås, herunder at fo rholde sig til, hvordan strategier til opnåelse af de forskellige mål influerer kvinder og mænd og rel  ationen mellem kønnene. Det hilses derfor velkommen, at generalsekretæren udover   adgang til uddannelse for kvinder og- så nævner andre ce   ntrale aspekter, som sikring af adgang til reproduktive sundhedstjenester, idet kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder er vigtige for at forbedre kvinders position. I for- længelse heraf bør topm   ødet anvendes til at fremme: - investeringer i infrastruktur, der sigter på at reducere piger og kvinders tidsfor brug og ar- bejdsbyrde i forbindelse med tilvejebringelse af brænde og vand eksempelvis. Det er vigtigt at sikre deltagelse af kvinder i design og implementering af sådanne infrastrukturprojekter. - kombinering af kvinders ejendomsrettigheder til fx jord med initiativer, der sikrer kvinders muligheder for at realisere disse rettigheder, herunder adgang til juridisk viden og bistand.

Kommentarer til FN-generalsekretærens oplæg til topmødet i september 2005 Side 13 - erkendelsen af, at lige adgang til arbejdsmarkedet også må omfatte opgør med ringere løn og arbejdsforhold for kvinder. Der er brug for såvel programmer, der indebærer, at det offentlige varetager dele af omsorgsarbejdet (som ellers binder kvinder til hjemmet), som politikker, der eliminerer diskriminerende praksis mht. beskæftigelse, løn, social beskyttelse samt a   d- gang til kreditter og faglig uddannelse. - kobling af instrumenter som kvoter og reservering af pladser, der skal sikre øget politisk r e- præsentation af kvinde  r i politiske organer på det lokale og nationale niveau med andre initiativer til ”empowerment” af kvinder. Det er endvidere vigtigt at sikre ligelig repræsentation af kvinder på det internationale, globale niveau. k.     Forskning Generalsekretærens o  pfordringer fortsætter: ” (k)  erkende behovet for en betydelig forøgelse af den internationale støtte til videnskabelig forskning og udvikling rettet mod de specielle behov for fattige inden for sundhed, landbrug, naturressourcer og miljøplanlægning, energ   i og klima.” Kommentarer: l. Klima Generalsekretærens opfordringer fortsætter: ” (l)   sikre samlet global handling til nedsættelse af klimaforandringen, bl.a. gennem teknologiske nyskabelser, og derfor beslutte at udvikle mere omfattende internationale rammer for klima- forandringer efter 2012, med bredere deltagelse af alle større udledere og af både udvikling  s- lande og udviklede lande under hensyntagen til princippet om et fælles men differentieret a  n- svar.” Kommentarer:

Kommentarer til FN-generalsekretærens oplæg til topmødet i september 2005 Side 14 Dels er det vigtigt at sætte et mål for den internationale klimaindsats. Det bedste forslag hidtil er EU’s, som går ud på at h  olde stigningen i den globale middeltemperatur nede på under 2 gr ader i forhold til det førindustrielle niveau. Ikke engang denne målsætning vil kunne sikre mod, at kl i- maforandringerne får uoverskuelige og irreversible konsekvenser.  Men for at nå målsætni ngen, er der behov for, at de rige lande reducerer deres udledninger af drivhusgasser med mindst 30 % i 2020 og 60-80 % i 2050 (ift. 1990-niveauet). Dels er det vigtigt at en udvidelse af den kreds af lande, som deltager i den internationale klima- indsats, ikke sker på bekostning af forpligtende målsætninger for reduktion af de rige landes u d- ledning af drivhusgasser. En aftale om indsatsen i perioden efter 2012 skal med andre ord base- res på grundprincipperne fra Kyoto -protokollen og ikke det af USA foreslåed e frivillighedsprin- cip. m.   Naturkatastrofer Generalsekretærens opfordringer fortsætter: ” (m)beslutte at etablere et verdensomspændende tidligt varslingssystem for alle risici for naturk  a- tastrofer, byggende på den eksisterende nationale og regionale  kapacitet.” Kommentarer: n.     Prioritering af modtagerlande for bistand Generalsekretærens opfordringer fortsætter: ” (n) beslutte, med virkning fra 2005, at udviklingslande, som fremlægger sunde, gennemsigtige og troværdige na  tionale strategier og som har brug for øget udviklingsbistand, bør modtage en forøgelse af bistanden, i et sådant omfang og af tilstrækkelig kvalitet og med tilstrækkelig hu r- tighed, således at det sætter dem i stand til at nå 2015 -målene.” Kommentarer: De rige lande, herunder ikke mindst EU, bør som nævnt i kommentaren til pkt. d. ovenfor hurt   igt forøge deres u -landsbistand, ligesom der som nævnt under pkt. g. ovenfor   bør udvikles nye, su p- plerende finansieringskilder. Det vil være naturligt, at nye midler i vid udstrækning kanalis eres til lande, som selv viser vilje og evne til at fremme opfyldelse af 2015-målene.

Kommentarer til FN-generalsekretærens oplæg til topmødet i september 2005 Side 15 Det er imidlertid afgørende, at befolkningerne i mislyk kede stater (”failed states”) ikke svigtes. De menneskelige og økonomiske omkostninger mangedobles, når en negativ spiral med konfli  k- ter og korruption får lov til at udvikle sig. I lande, hvor regimerne ikke vil eller formår at b  e- kæmpe fattigdom, bør bista 3.     Frihed for frygt Generalsekretærens   oplæg   indeholder 12 forslag til, hvordan topmødet kan bidrage til at fre mme fred og sikkerhed. Forslagene går blandt andet ud på: - sikre overholdelse af, samt videreudvikle, internationale våbenbegrænsningsaftaler; - definere terrorisme, fremme ratifikation af internationale konventioner mod terrorisme samt udvikle en ny omfattende terrorisme-konvention; - udvikle en bindende international aftale om handel med håndvåben; - oprette en reservefond til finansiering af fredsbevarende FN-missioner; - samt etablere en Fredsopbygnings-kommission i FN. Kommentarer: Gevinsterne ved at forebygge frem for at hele konflikter er utallige. Menneskeligt, udviklings- mæssigt   og økonomisk.  Derfor bør det v ære en vigtig opgave for Fredsopbygings  -kommissionen at bidrage til at forebygge konflikter. I Afrika er mange konflikter samtidig en kamp om naturressourcer, så som  tømmer, olie og di a- manter. Kontrol over sådanne ressourcer kan være det direkte mål med k onflikter, mens ressou r- cerne i andre sammenhænge er med til at finansiere konflikter. Topmødet bør oprette en Fredsopbygnings  -kommission, men samtidig sikre, at der i tilknytning til kommissionen oprettes et permanent ekspert-panel eller tilsvarende kapacitet, som har til op- gave: - at undersøge konflikters årsager, herunder den rolle som naturressourcer spi  ller; - at overvåge implementeringen af de af FN vedtagne sanktioner, som har relation til naturre s- sourcer; - at komme med forslag til oprettelse af internationale certificerings-systemer for naturressour- cer, der bidrager til konflikter i stil med certificerings - systemet for diamanter; - at medvirke til skabelse af regionale overvågningsmekanismer med henblik på at undgå ill   e- gal handel med naturressourcer; - at bistå stater, der er på vej ud af konflikter med at oprette systemer til håndtering af indtæ g- ter fra udvinding af naturressourcer, således at de kommer hele samfundet til gavn; - at bistå sådanne stater med   at sikre åbenhed om udnyttelsen  af ressourcerne og indtægterne herfra.

Kommentarer til FN-generalsekretærens oplæg til topmødet i september 2005 Side 16 4.     Frihed til at leve i værdighed Generalsekretærens   oplæg   indeholder 5 forslag til, hvordan topmødet kan bidrage til at fre mme demokrati og menneskerettigheder. Forslagene går blandt andet ud på: - at fastslå, at stater og det interna tionale samfund har et ansvar for at befolkninger mod fol- kemord, etniske udrensninger og forbrydelser mod menneskeheden; - at opfordre lande til at ratificere og implementere konventioner om beskyttelse af civilbe- folkningen; - at bistå lande i at udvikle demok rati, herunder via en demokratifond i FN; - at anerkende den rolle, som Den Internationale Domstol spiller. Kommentarer: På Verdenstopmødet   om Bæredygtig Udvikling   i 2002 var der tilslutning til, at der skulle tages internationale initiativer med henblik på at fremme virksomheders samfundsansvar. Der blev imidlertid ikke skitseret nogen videre international proces om dette. På to pmødet  i september bør der fastlægges    en proces, der kan føre til skabelsen af binde nde globale regler for virksomheders bidrag til overholdelse af menneskerettigheder, arbejdstagerret- tigheder, oprindelige folks rettigheder, miljøbeskyttelse, forbrugerbeskyttelse, bek æm  pelse af korruption mv. De gældende retningslinier   for multinationale selskaber i OECD bør udgøre et udgangspunkt for arbejdet med sådanne regler. Også i FN’s Menneskerettighedskommission er der   udviklet udkast til internationale normer, som bør indgå i   arbejdet, ligesom kommissionens særlige repræse bør inddrages. 5.    Den nødvendige forudsætning for kollektiv indsats:   en styrkelse af FN Generalsekretærens oplæg indeholder 11 forslag til, hvordan topmødet kan bidrage til at styrke og reformere FN. Forslagene går blandt andet ud på: - udvide FN’s Sikkerhedsråd, eventuelt ved at give flere lande permanent plads i rådet; - etablere mekanismer, der fremmer inddragelsen af civilsamfundet i arbejdet i FN’s general- forsamling; - reformere FN’s økonomiske og s  ociale råd  (ECOSOC), herunder afholde årlige møder på ministerniveau om fremskridt i opfyldelsen af 2015-målene, - erstatte FN’s Menneskerettighedskommission med et Menneskerettighedsråd, som mødes løbende og består af valgte lande; - skabe en mere integreret struktur for miljøindsatsen baseret på FN’s Miljøprogram (UNEP) mv.

Kommentarer til FN-generalsekretærens oplæg til topmødet i september 2005 Side 17 - Styrke samarbejdet med regionale organisationer, herunder udvikle en 10-årig plan for k a- pacitetsopbygning af den Afrikanske Union. Kommentarer: Der er behov for en vedvarende indsats for at følge op på 2015  -målene.  Derfor er det også he n- sigtsmæssigt at afholde årlige møder på ministerniveau i ECOSOC om målene, Forslaget om en mere integreret og sammenhængende struktur for den globale miljøindsats er også  velkomment. Der er behov for en klarere arbejdsdeling mellempå den ene side globale mil- jøinstitutioner, som fokuserer på at skabe det fornødne vidensgrundlag, på etablering af milj ø- standarder og på overvågning af gennemførelsen af de internationale miljøaf taler, og på den a n- den side de internationale udvikli ngsinstitutioner , som fokuserer på de operati onelle aktiviteter og har til opgave at sikre at miljøhensyn integreres heri. Det er vigtigt at sikre,at det fremtidige globale   set up på miljøområdet bliver stærkt og samme  n- hængende nok til at give et seriøst    modspil til WTO med henblik på at s ikre, at der tages hånd om miljøkonsekvenser af fremtidige handelsaftaler, samt lægges vægt på at få fjernet miljøsk adelige subsidier indenfor eksempelvis landbrug, fiskeri og energi.