URU, Alm.del - 2004-05 (2. samling) - Bilag 9: Nyhedsbrev nr. 2 om arbejdet i Sikkerhedsrådet, inkl. bilag

Herudover havde Rådet den 18. januar et åbent møde omtrusler mod international fredogsikkerhed forårsaget af terror-handlinger.Formanden for komitéen for terrorbekæmpelse (CTC),den russiske ambassadør, Andrej Denisov, redegjorde for status for arbejdet i CTC samt for komitéenskommende opgaver. En af CTC’s hovedopgaver er fortsat gennemgangen af rapporter fra FN’smedlemsstater om deres efterlevelse af kravene til terrorbekæmpelse i resolution 1373 fra september2001. CTC’s kommende udfordring bliver at koordinere støtten til de lande, som gerne vil, men ikkekan leve op til forpligtelserne, samt at skabe yderligere momentum i det internationale samarbejde. IFN’s Sekretariat vil en afdeling for terrorbekæmpelse snart være klar til at hjælpe CTC. Formandenfremhævede CTC’s samarbejde med regionale organisationer. Den fjerde regionale konference blevholdt den 26.-28. januar 2005 i Kazakhstan. På linie med anbefalingerne i rapporten fraGeneralsekretærens Højniveaupanel om Trusler, Udfordringer og Forandringer, understregedemedlemmerne af Rådet vigtigheden af en samlet strategi for bekæmpelse af terrorisme med FN i denledende rolle. Det var vigtigt at få etableret et nært samarbejde mellem forskellige komiteer undersikkerhedsrådet, som beskæftigede sig med aspekter af terrorbekæmpelse, samt at koordinere deninternationale operative indsats, herunder FN’s egen i f.eks. narkotika- og kriminalitetsprogrammet,UNODC. Det danske indlæg kan læses på sikkerhedsrådshjemmesiden.Den 25. januar drøftede Rådet situationen iAbkhasien i den vestlige del af Georgien.Abkhasiensøgte at løsrive sig fra Georgien i årene efter opløsningen af den tidligere Sovjetunion. FN har siden1993 haft en observatørmission i Abkhasien (UNOMIG). Der har i længere tid været stilstand i denabkhasisk-georgiske fredsproces, og FN’s generalsekretær gav i sin rapport af 17. januar 2005 ikkenoget opmuntrende billede af udviklingen. FN’s observatører har været forhindret i fuldt ud at udfyldederes opgaver, dels grundet obstruktion fra de abkhasiske myndigheder og dels grundetsikkerhedssituationen. FN har i sine mæglingsbestræbelser været bistået af den såkaldte venne-gruppefor Georgien, hvor medlemmerne er USA, Rusland, Storbritannien, Frankrig og Tyskland.Sikkerhedsrådet vedtog den 28. januar en seks måneders forlængelse af UNOMIG’s mandat.Den 25. januar drøftede Rådet også situationen iElfenbenskysten.FN har siden starten af 2004 haften fredsbevarende operation i landet (UNOCI). I november 2004 iværksætte Rådet sanktioner modElfenbenskysten som følge af den genopblussede borgerkrig og overgrebene på udenlandskestatsborgere. Sydafrikas præsident mægler i konflikten, som også nyder stor bevågenhed i DenAfrikanske Union, AU. Rådet drøftede bl.a. en styrkelse af gennemførelsen af våbenembargoen ogUNOCI’s rolle heri. I sikkerhedsrådets sanktionskomité for Elfenbenskysten drøftes individuellesanktioner overfor personer og grupper, som har stået bag menneskerettighedskrænkelser og

hadekampagner i medierne. Den 31. januar vedtog Sikkerhedsrådet en resolution, der gav UNOCI tilopgave at bidrage til overvågning af våbenembargoen.Den 26. januar drøftede Rådet situationen iLibanonog FN’s midlertidige styrke i den sydlige del aflandet (UNIFIL). Styrken har siden 1978 efter tilbagetrækningen af israelske styrker fra Libanonovervåget tilbagetrækningslinien. Efter længere tids ro kom det i januar 2005 til skyderier over linienprovokeret af Hizbollah-militsens angreb på de israelske sikkerhedsstyrker. I et israelsk modangreb bleven fransk FN-soldat ved et uheld dræbt og en svensk såret. Rådet vedtog den 28. januar en seksmåneders forlængelse af UNIFIL’s mandat. I den forbindelse udtrykte Rådet bekymring over deseneste kampe omkring tilbagetrækningslinien og opfordrede den libanesiske regering til at udøve sinmyndighed over hele landet og forhindre illegal brug af våbenmagt.Den 27. januar gav FN’s undergeneralsekretær for humanitære anliggender, Jan Egeland, Rådet enorientering om denhumanitære situation i Afrika.Ud af FN’s 15 humanitære appeller i 2004 angikde 13 nødsituationer i Afrika. Situationen er særligt bekymrende i Den Demokratiske Republik Congo,hvor næsten 4 mio. mennesker har mistet livet de sidste 6 år, samt i det nordlige Uganda, hvor kampemellem regeringen og Lords Resistance Army har drevet hen ved 2 mio. mennesker på flugt. Endvidereer situationen i Sudan meget kritisk, og det er på grund af angreb fra militsgrupper vanskeligt at få bragtnødhjælpen ud til de nødlidende i Darfur provinsen. I det sydlige Afrika er seks millioner mennesker iseks lande berørt af fødevaremangel. Jan Egeland advarede om de yderligere sikkerhedsproblemer, somfødevaremangel forårsager i lande, hvor FN har fredsbevarende operationer. Det gælder bl.a. Burundi,Elfenbenskysten og Liberia. Samtidig opfordrede han til ikke at ignorere nødsituationer i lande somChad og Guinea, hvor der ikke er konflikt. Generelt appellerede Egeland til, at FN’s appeller bliverimødekommet af donorerne, da humanitær bistand er med til at mindske risikoen for nye voldeligekonflikter.Benin har formandskabet i februar. Rådet vedtog vedlagtearbejdsprogramden 2. februar. Der erprogramsat to møder om Sudan, men flere må påregnes i løbet af måneden om bl.a. indsættelsen af enfredsbevarende styrke til overvågning af nord-syd fredsaftalen, situationen i Darfur samt om rapportenfra undersøgelseskommissionen om beskyldningerne om folkedrab. Flere åbne debatter finder sted iRådet i den sidste del af måneden bl.a. om håndvåben, børn og væbnede konflikter, Vestafrika samtKosovo.