NOTITS
Til:
Udviklingsministeren
J.nr.:
104.DAN.1-8.b
CC:
Jf. gule omslag
Bilag:
Fra:
Udviklingspolitik
Dato:
1. april 2005
Emne:
Udkast til skrivelse til formanden for
Udenrigsudvalget, Steen Gade,
vedrørende høringsprocedure for
strategier, handlingsplaner,
politikplaner m.v.
Udenrigsudvalgets sekretariat har i vedlagte mail meddelt at Udenrigsudvalget på møde den 17.
marts 2005 har anmodet om at få tilsendt høringssvar i forbindelse med Udenrigsministeriets
offentliggørelse af nye strategier, handlingsplaner og politikpapirer m.v. fra NGO'er og andre
relevante organisationer forud for Udenrigsudvalgets svarfrist, således at høringssvarene vil
kunne indgå i udvalgets overvejelser.
Det indstilles, at udviklingsministeren underskriver vedlagte skrivelse til formanden for
Udenrigsudvalget vedrørende høringsprocedure for strategier, handlingsplaner, politikpapirer
m.v, hvoraf blandt andet fremgår, at der fremover vil blive gennemført offentlige høringer af
nye udspil på Udenrigsministeriets hjemmeside, hvor modtagne skriftlige høringssvar også vil
blive gjort tilgængelige.
Udviklingspolitik