Referat til Folketinget
Dato: 28. april 2005
UDENRIGSMINISTERIET
MILJØMINISTERIET
J.nr. 46.C. 49-13
J.nr.
Referat fra 13. session i FNs Kommission for Bæredygtig Udvikling (CSD 13)
den 11.-22. april 2005
Resume:
På trods af modstand fra bl.a. USA og visse udviklingslande lykkedes det efter pres
fra specielt EU at få vedtaget en forhandlingstekst om de mest centrale emner
relateret til CSD 13s fokus på vand, sanitet og menneskelig bosættelse.
Igennem forhandlingsforløbet understregede amerikanerne ikke overraskende
vigtigheden af partnerskaber og forsøgte generelt at undgå, at der blev lagt for
meget ansvar på regeringerne. Udviklingslandene fokuserede hovedsageligt på
behovet for øget finansiering til projekter indenfor vand, sanitet og menneskelig
bosættelse samt generel kapacitetsopbygning. EU lagde bl.a. vægt på udarbejdelse af
nationale planer og prioriteringer som et nødvendigt grundlag for udviklingen i de
tre områder og donorfinansiering samt at give et substantielt input til det
kommende 2005 Topmøde, hvor der gøres status over implementeringen af 2015
Målene.
Baggrund for Kommissionen om Bæredygtig Udvikling
Som et resultat af Rio-konferencen i 1992 blev der vedtaget en handlingsplan for
miljømæssig bæredygtig udvikling (Agenda 21). Med det formål at følge op på
beslutningerne fra Rio blev CSD nedsat samme år. Ministre og embedsmænd har siden
mødtes en gang årligt i CSD for at f remme implementeringen af Agenda 21.
Målsætningen med Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling i Johannesborg i 2002
var et forsøg på at omsætte målsætningerne om bæredygtig udvikling til mere konkret
handling. På den baggrund vedtog topmødet i Johannesborg en omfattende
implementeringsplan. For at effektivisere arbejdet i CSD vedtog kommissionen i 2003
et flerårigt arbejdspr ogram med to-årige cyklusser, hvor første års møde er et møde der
gør status og vurderer udfordringerne indenfor cyklussens hovedtemaer. Det andet års
møde følger op ved at vedtage konkrete politiske anbefalinger. Den 13. samling afslutter
den første to-årige cyklus, der har haft fokus på vand sanitet og menneskelig bosætte lse.
De relevante internationale mål i forhold til vand, sanitet og menneskelig bosættelse er
2015 Målene og Johannesburg målene om halvering af andelen af mennesker uden
adgang til rent drikkevand og basal sanitet og målet om inden 2020 at sikre en betyd elig
forbedring af mindst 100 mio. slumbeboers livsvilkår. Dertil kommer målet om, at der