12. april 2005
IMFCs møde d. 16. april 2005
IMFs Internationale Finansielle og Monetære Komité (IMFC) holder
møde i Washington d. 16. april 2005.
I den nordisk-baltiske valgkreds, som Danmark er medlem af, har Norge
formandskabet og det vil således være den norske finansminister, der vil
repræsentere den nordisk-baltiske kreds ved IMFC-mødet. Desuden vil
den luxembourgske premier- og finansminister afgive et indlæg på EUs
vegne.
Dagsordenen for IMFC omfatter følgende emner:
Udsigterne for verdensøkonomien
IMFs rolle i lavindkomstlande
IMFs mellemfristede strategi
Det er muligt, at bl.a. IMFs engagement i Argentina og initiativer til at
bekæmpe finansiering af terrorisme og hvidvaskning af penge kommer op
i løbet af drøftelserne.
Udsigterne for verdensøkonomien
Overordnet har udviklingen i verdensøkonomien i 2004 fulgt vurderingen
i IMFs efterårsprognose fra september 2004. Den globale vækst i den nye
aprilprognose er opjusteret med 0,1 pct.enhed til 5,1 pct., jf. tabel 1.
Tabel 1. IMFs skøn for BNP-vækst i udvalgte regioner og lande
År
2004
2005
2006
Tidspunkt for skøn
Sept.-04
April-05
Sept.-04
April-05
April-05
-------------------------Realvækst, pct. -----------------------------
Verden................................
5,0
5,1
4,3
4,3
4,4
USA ................................
4,3
4,4
3,5
3,6
3,6
Japan ................................
4,4
2,6
2,3
0,8
1,9
Euroområdet ....................
2,2
2,0
2,2
1,6
2,3
Tyskland ..........................
2,0
1,7
1,8
0,8
1,9
Frankrig ...........................
2,6
2,3
2,3
2,0
2,2
Italien ...............................
1,4
1,2
1,9
1,2
2,0
Spanien ............................
2,6
2,7
2,9
2,8
3,0
UK.................................
3,4
3,1
2,5
2,6
2,6
Danmark ...........................
2,1
2,3
2,5
2,2
1,9
Emerging Asia1.................
7,3
7,8
6,5
7,0
6,9
Kina................................
9,0
9,5
7,5
8,5
8,0
Kilde: IMF, World Economic Outlook, September 2004 (WEO) (September 2004 og april
2005).
1) De primære lande i Emerging Asia er Kina, Indien, og gruppen af nyindustrialise-
rede asiatiske lande (Korea, Taiwan, Hong Kong og Singapore).