Folketingets Finansudvalg
Bilag Journalnummer
Kontor
403. Kaukasus.1
NAB
4. april 2005
a.
Udenrigsministeriet anmoder i nærværende skrivelse om Finansudvalgets
tilslutning til, at der i finansåret 2005 afgives tilsagn på i alt 24 mio. kr. til et
program i Kaukasus.
Forslaget medfører ikke merudgifter i forhold til det beløb, som allerede er
bevilget på finansloven til det bilaterale naboskabsprogram.
b.
Baggrund
Kaukasus er præget af konflikter og skrøbelige stater med store grupper af
flygtninge og internt fordrevne. Georgien gennemgår en positiv politisk og
økonomisk udvikling, men har fortsat problemer med integration af flygt-
ninge, internt fordrevne og marginaliserede minoriteter. Denne situation
skaber risiko for ny ustabilitet og nye flygtninge- og migrationsstrømme.
Armenien er ligeledes inde i en stabil politisk og positiv økonomisk udvik-
ling, men der er endnu ikke helt skabt økonomisk grundlag for at muliggøre
integration af flygtninge/internt fordrevne og vende migrationsbølgen fra
landet. I Azerbajdjan fortsætter et autoritært styre.
Målsætningen for Kaukasusprogrammet er at fremme stabilisering i Kauka-
sus ved at øge inddragelse af flygtninge, internt fordrevne og minoriteter i
samfundets politiske, økonomiske og sociale processer.
Programbeskrivelse
Programmet skal først og fremmest medvirke til at forbedre grundlaget for
integration af sårbare grupper (flygtninge, internt fordrevne og minoriteter)
og styrke samarbejdet mellem disse grupper og myndighederne på lokalt og
nationalt niveau. Programmet bygger videre på aktiviteter, som Dansk
Flygtningehjælp (DRC) og European Centre for Minority Issues (ECMI)
gennemfører.
Under programmet planlægges gennemført særlige analyser af barrierer og
muligheder for politisk, økonomisk og social integration af flygtninge og in-
ternt fordrevne i de tre sydkaukasiske lande. Analyserne skal lede frem til
konkrete løsninger og vil danne grundlag for en mere koordineret indsats