Europaudvalget 2004-05 (2. samling), Det Udenrigspolitiske Nævn 2004-05 (2. samling), Udenrigsudvalget 2004-05 (2. samling)
2649+2650 - Almindelige anl. Bilag 1, UPN Alm.del Bilag 11, URU Alm.del Bilag 25
Offentligt
dlemmerne af Folketingets Europaudvalg
deres stedfortrædere
ag
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
4. marts 2005
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 11. marts 2005 – dagsordenspunkt
rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 16.-17. marts 2005 –
vedlægges Udenrigsministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
147841_0002.png
2
UDENRIGSMINISTERIET
Nordgruppen
EUK, j.nr. 400.A.5-0-0
Den 3. marts 2005
Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser)
den 16.-17. marts 2005
Samlenotat
1.
2.
3.
4.
Forberedelse af Det Europæiske Råd den 22.-23. marts 2005
Flerårige finansielle rammer 2007-2013
Udvidelsen: Kroatien
Mellemøsten
(side 2)
(side 8)
(side 12)
(side 15)
5. Forberedelse af 61. session i Menneskerettighedskommissionen
6. Rusland
7.
Kommissionens forslag til Rådets forordning om anvendelse af et arrangement
med generelle toldpræferencer for perioden 1. april 2005 til 31. december 2008
(GSP)
Den europæiske naboskabspolitik
Forberedelse af EU-GCC (Golf Cooperation Council) ministermøde den
5. april 2005
(side 16)
(side 16)
(side 16)
(side 20)
(side 20)
(side 21)
8.
9.
10.(Evt.) Sudan
11.Eventuelt
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
147841_0003.png
3
1.
Forberedelse af Det Europæiske Råd den 22.-23. marts 2005
Nyt notat.
Rådsdokument nr. 6316/05 af 15. februar 2005.
1. Resumé
Rådet ventes at have en substansdrøftelse af formandskabets udkast til konklusioner fra Det Europæiske Råds møde
den 22.-23. marts 2005. Første udkast til konklusioner ventes modtaget forud for Coreper II’s drøftelse heraf den
10. marts 2005. Hovedemnet på Det Europæiske Råds møde ventes at blive midtvejsevaluering af Lissabon-
strategien. Stabilitets- og Vækstpagten ventes også drøftet. Derudover ventes EU’s bæredygtighedsstrategi drøftet samt
aktuelle udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål.
2. Baggrund
I overensstemmelse med Sevilla-metoden forbereder Rådet (almindelige anliggender og
eksterne forbindelser) mødet, herunder udkast til konklusioner fra Det Europæiske Råd den
22.-23. marts 2005, hvor hovedemnerne ventes at blive midtvejsevaluering af Lissabon-
strategien samt Stabilitets- og Vækstpagten.
Formandskabets udkast til konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den 22.-23. marts
2005 ventes modtaget forud for drøftelsen heraf i Coreper II den 10. marts 2005.
Formandskabets udkast til kommenteret dagsorden blev modtaget den 15. februar 2005.
3. Hjemmelsgrundlag
Der er ikke redegjort for hjemmelsgrundlaget i denne sammenhæng, da der ikke er tale om
stillingtagen til konkrete lovforslag.
F.s.v.a. Lissabon-strategien kan det generelt bemærkes, at den dækker over en række
politikområder, hvor hjemmelsgrundlaget varierer. På nogle områder er der
fællesskabskompetence, eksempelvis det indre marked, hvor strategiens målsætninger bl.a.
søges gennemført ved fællesskabsmetoden (forordning og direktiver). På andre områder er
der tale om national kompetence, hvor medlemsstaterne i fællesskab har opstillet en række
målsætninger, som det efterfølgende er op til medlemsstaterne at opfylde. Sidstnævnte
drøftes imellem landene i den åbne koordinations metode.
4. Nærhedsprincippet
Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om
stillingtagen til konkret lovgivning.
5. Formål og indhold
Rådet skal drøfte formandskabets udkast til konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den 22.-
23. marts 2005. Formandskabets udkast er endnu ikke modtaget.
Midtvejsevaluering af Lissabon-strategien
Formandskabets udkast til konklusioner ventes f.s.v.a. midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien
at basere sig på Kommissionens forslag til en reform af Lissabon-strategien indeholdt i dens
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
såkaldte synteserapport af 2. februar 2005 samt de relevante rådsformationers indspil til
forårstopmødet i form af nøglebudskaber.
Kommissionen lægger i synteserapporten først og fremmest op til en rationalisering og
simplificering af Lissabon-strategien, hvor der fokuseres på vækst og beskæftigelse, idet social og
miljømæssige bæredygtighed ses som den grundlæggende rammebetingelse.
På denne baggrund lægger Kommissionen op til at fokusere på tre områder:
Gøre Europa til et mere attraktivt sted at investere og arbejde
Satse stærkere på viden og innovation
Sikre at der skabes flere og bedre arbejdspladser
Under hvert af disse områder har Kommissionen identificeret en række centrale politikområder, i alt
ti, der yderligere er udbygget i en række konkrete initiativer i den handlingsplan, der er et anneks til
synteserapporten.
For så vidt angår indsatsområde 1, gøre Europa et mere attraktivt sted at investere og arbejde, peger
Kommissionen på følgende centrale politikområder:
1. At færdiggøre det indre marked, særligt servicesektoren, lovregulerede professioner, energi,
offentlige indkøb og finansielle serviceydelser.
2. At sikre et konkurrencepræget indre marked, der er åbent udadtil, hvor Kommissionen bl.a.
vil se på nøglesektorer som energi og det finansielle område. Kommissionen vil også fremme
forslag til revision af statsstøttereglerne for F&U samt arbejde for en afslutning af Doha-
runden og indgå bilaterale og regionale frihandelsaftaler.
3. At forbedre den europæiske og nationale lovgivning med henblik på at reducere
administrative byrder.
4. At udvide og forbedre den europæiske infrastruktur, hvor Kommissionen bl.a. peger på
transeuropæiske netværk (TENs) og det europæiske vækstinitiativ.
For så vidt angår indsatsområde 2, satse stærkere på viden og innovation, peger Kommissionen på
følgende centrale politikområder:
5. At forøge og forbedre investeringerne i forskning og udvikling, hvor Kommissionen bl.a.
lægger op til, at medlemslandene skal øge deres offentlige udgifter til forskning, samt
etablering af et europæisk forskningsråd i.f.m. 7. rammeprogram.
6. At lette innovation, anvendelse af ICT og bæredygtig brug af ressourcer, hvor Kommissionen
bl.a. nævner, at den vil fremkomme med et nyt initiativ vedr. anvendelse af ICT – i2010:
European Information Society. Herudover nævnes bl.a. mulighederne inden for
miljøteknologi. Med inspiration fra det amerikanske MIT foreslår Kommissionen endvidere
etableringen af et European Institute of Technology.
7. At bidrage til at skabe en stærk industriel base, hvor Kommissionen igen nævner forskning og
udvikling som centrale faktorer sammen med private-offentlige partnerskaber.
For så vidt angår indsatsområde 3, sikre at der skabes flere og bedre arbejdspladser, fokuserer
Kommissionen på:
8. At sikre at flere kommer i arbejde, hvilket er centralt for at få højere vækst og forbedre den
sociale inklusion, hvorfor bl.a. understøttelsessystemer bør moderniseres. Kommissionen
nævner også, at den vil etablere et europæisk ungdomsinitiativ med henblik på at reducere
ungdomsarbejdsløsheden, give de unge relevante kompetencer og skabe nye
karrieremuligheder.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
147841_0005.png
5
9. At forøge arbejdsmarkedernes fleksibilitet og sikre arbejdstageres og virksomheders
tilpasningsevne. I denne forbindelse nævnes også initiativer til at sikre højere mobilitet.
10. At investere mere i uddannelse og efteruddannelse bl.a. via initiativer til fremme af livslang
læring, herunder en bedre udnyttelse af strukturfondene på dette område.
Formandskabets forslag til en grundlæggende reform af styringen (governance) af Lissabon-
strategien ventes at ligge tæt op ad Kommissionens forslag. Det foreslås heri, at 1) Medlemsstaterne
årligt skal udarbejde én national handlingsplan for vækst og beskæftigelse med inddragelse af
nationale parlamenter, sociale parter og andre centrale aktører i civilsamfundet; 2) Kommissionen
udarbejder én årlig Lissabon handlingsplan på EU-niveau; 3) Der på basis af de eksisterende
traktatbaserede retningslinier, de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (BEPG) og
beskæftigelsesretningslinierne (EG), udarbejdes en samlet årlig fremskridts-/strategisk rapport op til
forårstopmødet; 4) Alle relevante rådsformationer deltager i forberedelsen af forårstopmødet; 5)
Forårstopmødet har det overordnede ansvar for, at strategien styrkes.
Stabilitets- og Vækstpagten.
Rådet (økonomi- og finansministre) (ECOFIN) ventes på rådsmødet den 8. marts 2005 at
tage stilling til et forslag til politisk afgørelse om den fremtidige gennemførelse af Stabilitets-
og Vækstpagten, som formandskabet ventes at fremlægge umiddelbart inden dette
rådsmøde, jf. kommenteret dagsorden vedrørende ECOFIN den 8. marts 2005.
Formandskabets udkast til konklusioner fra Det Europæiske Råd ventes at afspejle
ECOFIN’s afgørelse vedrørende Stabilitets- og Vækstpagten.
Formandskabets forslag vedrørende Stabilitets- og Vækstpagten kan ventes at lægge op til
bl.a.:
-
en differentiering af Pagtens mellemfristede målsætning om en budgetsaldo ’tæt på
balance eller i overskud’, så det enkelte lands målsætning bliver lempeligere, desto lavere
gælden er og desto højere den potentielle vækst er, idet målsætningen dog altid bør
indebære en tilstrækkelig sikkerhedsmargin i forhold til Traktatens 3-procentsgrænse for
det enkelte års faktiske underskud. Når Rådet i givet fald måtte træffe beslutning herom
på et senere tidspunkt, kan det enkelte lands mellemfristede målsætning fastlægges i lyset
af den samlede finanspolitiske holdbarhed på lang sigt.
-
en politisk aftale, der sigter på styrkede fremskridt mod opfyldelse af den mellemfristede
målsætning, i kraft af f.eks. strukturelle budgetforbedringer på mere end 0,5 pct. af BNP
i ’gode tider’ i lande, der endnu ikke opfylder målsætningen, idet der eventuelt vil kunne
tillades en midlertidig afvigelse fra den mellemfristede målsætning i tilfælde af visse
strukturreformer, f.eks. større reformer med positive budgeteffekter på længere sigt;
-
tilpasninger i gennemførelsen af proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store
underskud (Traktatens artikel 104EF):
o
en ændret definition på et exceptionelt økonomisk tilbageslag, f.eks. sådan, at der
kan indrømmes undtagelser fra proceduren i tilfælde af negative reale BNP-
vækstrater (den gældende definition indebærer undtagelser i tilfælde af fald i det
reale BNP på mindst 2 pct., idet der dog også kan gøres undtagelse i tilfælde af
fald i det reale BNP på 0,75 pct.)
o
en klargøring af konceptet ’alle andre relevante forhold’ – som der ifølge
Traktaten skal tages hensyn til i forbindelse med iværksættelsen af proceduren
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
147841_0006.png
6
-
vedrørende uforholdsmæssigt store underskud – f.eks. i kraft af en præcisering af
hvordan
der skal tages højde for disse ’relevante forhold’ og evt. også en
præcisering af
hvilke
’relevante forhold’, der er blandt dem, som der skal tages
højde for; det er muligt, at der vil blive lagt op til, at der også kan tages højde for
de ’relevante forhold’ i forbindelse med de efterfølgende trin i proceduren.
o
tilpasninger i tidsfristerne i proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store
underskud, herunder
dels
begrænsede forlængelser af tidsfrister for at gennemføre
budgetforbedrende tiltag i opfølgning på henstillinger (artikel 104.7) og pålæg
(artikel 104.9),
dels
en mulighed for at en henstillings tidsfrist for at bringe et
underskud ned under 3 pct. af BNP ikke fastsættes til ’året efter’, men et år
senere end dét, afhængigt af ’særlige omstændigheder’ vedrørende
konjunkturforhold, gældsniveau eller gennemførelse af strukturreformer, samt
dels
en mulighed for under visse betingelser at revidere en tidligere fastsat tidsfrist
for korrektion af et uforholdsmæssigt stort underskud, eventuelt ved at vedtage
nye henstillinger og nye pålæg i stedet for at gå videre til næste trin i proceduren.
generelle politiske forpligtelser i forhold til styrket ’governance’ i forhold til Pagten,
herunder bedre kommunikation, bedre analyser af økonomiske prognoser og styrket
budgetstatistik.
EU’s bæredygtighedsstrategi
Jf. beslutningen fra Det Europæiske Råds møde i Gøteborg i 2001, skal EU’s
bæredygtighedsstrategi revideres i forbindelse med tiltrædelse af hver ny Kommission. Det er
således planlagt, at forårstopmødet, baseret på oplæg fra Kommissionen, skal drøfte og vedtage
politiske retningslinjer for Kommissionens videre arbejde med at producere en revideret strategi for
EU’s bæredygtige udvikling.
Den eksisterende strategi har seks prioriterede indsatsområder: klimaforandringer, miljø og
sundhed, fattigdom og social eksklusion, det aldrende samfund, håndtering af naturressourcer, samt
mobilitet og transport. Herudover indeholder strategien en række tværgående fokusområder:
politiksammenhæng, miljørigtige priser, globalt ansvar, investering i forskning og udvikling, samt
forbedret kommunikation. Endeligt blev bæredygtighedsstrategien i 2002 tilføjet en ekstern
dimension i form af en række globale politikker og forpligtelser, som indgik i EU’s bidrag til
Verdenstopmødet for Bæredygtig Udvikling i Johannesburg i september 2002.
Kommissionens meddelelse om en ny bæredygtighedsstrategi understreger, at bæredygtig udvikling
er en overordnet målsætning for EU, og at Lissabon strategien er en central del af denne
overordnede målsætning. Ligeledes fremhæves det, at bæredygtig udvikling er en del af EU
Traktaten og den nye EU forfatningstraktat. Den fremtidige økonomiske velstand og livskvalitet ses
som afhængig af, hvorvidt det lykkes at ændre de nuværende produktions- og forbrugsmønstre,
samt afkoble den økonomiske vækst fra belastningen af miljøet.
Meddelelsen fremhæver fire punkter som værende væsentlige for EU’s
bæredygtighedsstrategi: 1) Bæredygtig udvikling indebærer et fokus på økonomiske, sociale
og miljømæssige aspekter samt muligheden for at få de tre dimensioner til gensidigt at
forstærke hinanden, 2) måden hvorpå der laves politik herunder at styrke sammenhængen i
policyformulering, konsekvensvurdering, vurdering af omkostninger ved ikke at handle i en
given situation, inddragelse af civilsamfundet og andre aktører, internalisering og ”getting
the prices right”, 3) fokus på en afgrænset mængde tendenser hvor udviklingen ikke er
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
147841_0007.png
7
bæredygtig herunder klimaforandringer og energiforbrug, miljø og sundhed, fattigdom og
social udstødning, aldrende befolkninger, forvaltning af naturressourcerne, arealanvendelse
og transport, samt 4) den globale dimension. Sluttelig præsenterer meddelelsen en række
spor som Kommissionen foreslår at fokusere på i den reviderede strategi.
Udenrigs- og sikkerhedspolitiske emner
Følgende udenrigspolitiske emner vil kunne komme op: Situationen i Mellemøsten, Irak og Iran
samt evt. transatlantiske relationer. Der kan desuden forventes vedtaget rådskonklusioner om en
række andre emner, herunder f.eks. vestlige Balkan, effektiv multilateralisme, Sudan og Rusland.
6. Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
Europa-Parlamentet ventes at komme med en udtalelse forud for Det Europæiske Råd.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Vedtagelsen af Det Europæiske Råds konklusioner ventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige
konsekvenser.
F.s.v.a. midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien kan der afhængigt af hvilke elementer, der
kommer til at indgå i en eventuelt revideret Lissabon-strategi, senere vise sig at være
lovgivningsmæssige konsekvenser.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Vedtagelsen af Det Europæiske Råds konklusioner ventes ikke i sig selv at have konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
F.s.v.a. midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien kan der afhængigt af hvilke elementer, der
kommer til at indgå en eventuelt revideret Lissabon-strategi, senere vise sig at være konsekvenser
for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet og/eller beskyttelsesniveauet. Det bemærkes i den
forbindelse, at formålet med Lissabon-strategien er økonomisk vækst, højere beskæftigelse samt
social og miljømæssig bæredygtighed, hvorfor gennemførelsen af strategien som sådan forventes at
have positive konsekvenser for såvel samfundsøkonomien som miljøet og beskyttelsesniveauet.
Ifølge Kommissionen vil en gennemførelse af dens forslag medføre en årlig økonomisk vækst i EU
på op til 3% og skabelsen af 6 mio. nye jobs inden 2010.
9. Høring
Formandskabets udkast til konklusioner skal ikke i høring.
Midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien drøftes løbende i Kontaktudvalget for Lissabon-
strategien, hvor en bred kreds af interesseorganisationer og ministerier er repræsenteret.
Udenrigsministeriet er formand for Kontaktudvalget for Lissabon-strategien. Der afholdes møde i
Kontaktudvalget for Lissabon-strategien den 7. marts 2005.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Formandskabets udkast til konklusioner er endnu ikke modtaget, hvorfor regeringen endnu ikke har
taget konkret stilling hertil.
Midtvejsevaluering af Lissabon-strategien
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
147841_0008.png
8
Fra dansk side har man spillet en aktiv rolle i forhold til midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien
på grundlag af regeringens non-paper fra september 2004 som indeholdt fem konkrete idéer til en
reform af strategien. Disse fem forslag var følgende:
Fokusering af strategien på vidensbaseret vækst og flere og bedre jobs, samtidigt med at
man holder de positive synergimuligheder mellem social og miljømæssig bæredygtig
udvikling, vækst og beskæftigelse for øje.
Effektivisering af styringen (governance) af Lissabon-strategien gennem: 1) At
simplificere og rationalisere rapporteringen ved at samle alle de mange delrapporter om
udviklingen af politikområder til én rapport fra hvert medlemsland per år omfattende
vurdering af landets udvikling i forhold til Lissabon-strategien. 2) At forankre de
nødvendige reformer nationalt ved bred inddragelse af alle aktører i samfundet i
udarbejdelse af en national handlingsplan og dermed forankre ansvaret for reformer
nationalt. Samtidigt vigtigt at skræddersy anbefalingerne til de enkelte landes
udviklingsbehov. 3) At stats- og regeringscheferne kun hvert 3. år reviderer den samlede
strategi.
Sikre fortsat fremdrift i gennemførelsen og videreførelsen af det indre marked.
Styrke mobiliteten for studerende og forskere, samt styrke konkurrencen (excellence-
kriterium) mellem institutionerne, nedbryde barrierer for fri bevægelighed af viden
generelt med henblik på at arbejde for skabelsen af indre marked for viden i EU. Det
bør ske gennem videreudvikling og bedre sammentænkning af de mange allerede
igangsatte tiltag inden for forskning, innovation og uddannelse i EU.
Skabelsen af positive synergier mellem social og miljømæssig bæredygtig udvikling, vækst
og beskæftigelse ved at fremme konkrete tiltag.
Derudover har regeringen i efteråret op til DER den 4.-5. november 2004 udarbejdet et
dansk indspil vedrørende bedre regulering og lettelse af de administrative byrder for
virksomhederne.
Stabilitets- og Vækstpagten
Fra dansk side er man enig i, at der ikke skal ændres på EU’s grundlæggende regler for
finanspolitik, og lægger vægt på, at den kommende beslutning vedrørende Stabilitets- og
Vækstpagten samlet set ikke slækker på kravene til sund og holdbar finanspolitik.
Fra dansk side vil man inden for denne ramme kunne støtte et kompromis vedr. Stabilitets- og
Vækstpagten, der dels styrker de præventive dele af Pagten og dels øger fleksibiliteten i proceduren
for uforholdsmæssigt store underskud.
EU’s bæredygtighedsstrategi
Danmark finder, at den eksisterende bæredygtighedsstrategis prioriteter og fokusområder –
internt såvel som eksternt - fortsat er relevante, og arbejder derfor for, at strategiens
prioriteter genbekræftes, idet Danmark dog er åben overfor mulige supplerende prioriteter.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Formandskabets udkast til konklusioner forventes først modtaget tirsdag den 9. marts m.h.p. en
første drøftelse i Coreper II onsdag den 10. marts. De øvrige landes holdninger kendes endnu ikke.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
147841_0009.png
9
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forberedelsen af Det Europæiske Råds møde den 22.-23. marts 2005 blev forelagt Folketingets
Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser)
den 21.-22. februar 2005.
2. Flerårige finansielle rammer 2007-2013
Nyt notat.
KOM(2004) 101 final, KOM(2004) 487 final og KOM(2004)498 final.
1. Resume
Formandskabet sigter efter, at Det Europæiske Råd i juni opnår enighed om de overordnede finansielle rammer
for 2007-2013. På mødet den 16. marts forventes det luxembourgske formandskab at præsentere dets udkast til
den såkaldte forhandlingsboks, som indeholder en skabelon og indledende tekst vedrørende de elementer, som
DER-konklusionerne i juni skal indeholde. Ministrene får lejlighed til at kommentere herpå.
2. Baggrund
Flerårige finansielle rammer - også kaldet finansielle perspektiver - er EU’s flerårige budgetlofter.
De startede med Delors I og II-pakkerne for hhv. 1988-1992 og 1994-1999, og de nuværende
lofter fra Berlin-aftalen gælder for 2000-2006. De flerårige rammer er et instrument til at
kombinere planlægningssikkerhed med budgetdisciplin og politiske reformer. De finansielle
perspektiver vedtages som en samlet pakke med enighed i DER. Efterfølgende forhandles med
Europa-Parlamentet om de nødvendige indrømmelser for dets accept heraf.
Kommissionens udsendte en meddelelse af 10. februar 2004 som siden er blevet fulgt op af en
uddybende meddelelse i juli samt et konkret forslag til ny interinstitutionel aftale om de
finansielle perspektiver. Endvidere vedtog Kommissionen den 14. juli og 29. september en
række forslag til retsakter vedrørende nye flerårige finansielle perspektiver for 2007-2013, der
supplerer og uddyber indholdet af forslaget. Retsakter vedrørende bl.a. retlige og indre
anliggender, forskning & udvikling samt innovation er endnu ikke fremlagt, men forventes
fremlagt i første halvår 2005.
Under det nederlandske formandskab har sagen været drøftet regelmæssigt i GAERC, der er
ansvarlig for dagsorden 2007-processen, og i ECOFIN, som har en særlig interesse for sagen.
Der har hidtil været fokus på tekniske drøftelser og afklaring af indholdet af de omfattende
forslag. Rådets flerårige arbejdsplan forudsætter afslutning af forhandlingerne i juni 2005. Det
luxembourgske formandskab har tilkendegivet, at man vil gøre et seriøst forsøg på at leve op til
arbejdsplanen, men der udestår meget vanskelige forhandlinger.
Formandskabet har oplyst, at man på mødet den 16. marts forventer at præsentere ministrene for den
såkaldte forhandlingsboks, som i første omgang forventes at indeholde en skabelon for de elementer,
som DER-konklusionerne i juni skal indeholde samt indledende tekst. Forhandlingsboksen vil
formandskabet så løbende udfylde på eget ansvar efterhånden som drøftelserne forud for DER i juni
skrider frem.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
147841_0010.png
10
3. Hjemmelsgrundlag
Flerårige finansielle rammer fastlægges gennem en politisk inter-institutionel aftale mellem
Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen. Den nuværende inter-institutionelle aftale
vedrører EU’s budgetrammer for årene 2000-2006. Fastlæggelse af EU’s egne indtægter har
hjemmel i traktatens art. 269.
4. Nærhedsprincippet
Da der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behandles på EU-niveau, og
det er derfor i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.
5. Formål og indhold
Kommissionens kernepunkter for dagsorden 2007 er en udvikling af EU baseret på tre
grundpiller:
EU skal skabe flere og bedre job gennem større og bæredygtig vækst.
EU skal sikre borgerne et område præget af frihed, retfærdighed og sikkerhed.
EU skal have en stærk global rolle, der afspejler Europas politiske og økonomiske tyngde.
Kommissionen foreslår de samlede udgifter væsentligt forøget med en gennemsnitlig årlig
realvækst i forpligtelser
1
i perioden 2006-2013 i størrelsesordenen 4 pct. og ca. 3 pct. i betalinger,
jf. tabel 1 og bilag 1. Det betyder, at udgifterne som andel af den samlede økonomi (BNI)
forventes at være voksende for både forpligtelser og betalinger.
Tabel 1: Faktiske udgifter, gældende (2006) og foreslåede lofter (2007 og 2013)
Mia. euro 2004-priser
Faktiske udgifter i 2003
Årlig realvækst i BNI = 2,3%
Loft for EU’s budget. Forpligtelser
1
Loft for EU’s budget. Betalinger
1
91 mia. euro / 0,98 % af BNI
2006
2007
2013
Mia.
% af BNI
Mia.
% af BNI
Mia.
% af BNI
121
1,13
134
1,23
158
1,27
115
1,07
125
1,15
143
1,15
1. Der er mindre afvigelser fra de nuværende finansielle perspektiver i 2006 ud fra ønsket om sammenlignelighed. Fx indgår Den Europæiske
Solidaritetsfond, som i dag er udenfor de finansielle perspektiver, i 2006-tallene. Den Europæiske Udviklingsfond foreslås indbudgetteret fra 2008. For
sammenlignelighedens skyld indgår beløb hertil også i 2006 og 2007.
Det er de faktiske udgifter, der er bestemmende for EU-landenes bidrag til det fælles budget.
Disse ligger traditionelt betydeligt under udgiftslofterne. Alle udgiftslofter ligger desuden
traditionelt betydeligt under det samlede årlige loft på 1,24 pct. af BNI for betalinger som EU
maksimalt kan opkræve i finansiering (egne indtægter). Dette loft har derfor historisk ikke haft
praktisk relevans for fastlæggelsen af EU’s udgifter og skatteopkrævningen til finansiering heraf.
Ifølge Kommissionens forslag vil de største enkelte udgiftsområder fortsat være den fælles
landbrugspolitik og samhørighed (strukturfonde mv.), om end den fælles landbrugspolitiks andel
vil være faldende, særligt som andel af BNI. Udgifterne til den fælles landbrugspolitik (søjle I)
forventes således at falde fra i 2006 0,42 pct. af BNI til 0,34 pct. af BNI i 2013, inklusiv udgifter
som følge af optagelse af Rumænien og Bulgarien. Samhørighedspolitikken derimod foreslås at
1
Forpligtelser vil sige de tilsagn om bevillinger, EU kan afgive et givet budgetår, mens betalingsbevillinger vil sige de konkrete udbetalinger, EU kan
foretage et givet budgetår.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
11
stige med godt 30 pct. fra 2006-2013 fra at udgøre ca. 0,35 pct. af BNI til ca. 0,46 pct. af BNI.
Kommissionens foreslåede finansielle rammer fremgår mere detaljeret af bilag 1, idet der for
nærmere beskrivelse henvises til aktuelt notat forud for mødet i Rådet for generelle anliggender
den 22. november.
På indtægtssiden foreslår Kommissionen en fastholdelse af de nuværende egne indtægter i form
af traditionelle egne indtægter fra told- og landbrugsafgifter, momsbidrag samt bidrag som andel
af medlemslandenes BNI. BNI-bidraget udgør ca. ¾ af de samlede indtægter. Den eksisterende
UK-rabat foreslås erstattet af en generel rabat-mekanisme. Denne indebærer refusion af 2/3 af
nettounderskud (dvs. forskellen på det enkelte lands indbetalinger og anslåede udbetalinger fra
EU) som overstiger en fastsat tærskelværdi på 0,35 pct. af BNI. Hertil kommer en
overgangsordning for UK. Der foreslås et loft på maksimalt 7,5 mia. euro samlet rabat om året.
Alle lande skal betale til rabatterne. Der henvises til fremsendt grundnotat til folketinget i juli.
6. Udtalelser
De finansielle rammer skal aftales ved en interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet,
Kommissionen og Rådet. Der foreligger således ikke udtalelse fra Europa-Parlamentet.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Flerårige finansielle rammer udgør lofterne for EU’s udgifter og udgør sammen med reglerne for
EU’s finansiering rammerne for Danmarks årlige bidrag til EU.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
De statsfinansielle konsekvenser skønnes potentielt meget betydelige. Mere konkrete skøn må
afvente større klarhed over forhandlingernes mulige udfald.
9. Høring
De enkelte programmer vil i nødvendigt omfang blive sendt i høring af de ressortansvarlige
ministerier. Kommissionens generelle meddelelse af 10. februar 2004 har været i ekstern høring
med følgende svar:
Landbrugsrådet finder overordnet set det fremlagte forslag fornuftigt set i lyset af de
udfordringer og opgaver det udvidede EU står overfor. For landbruget skal reformen af den
fælles landbrugspolitik understøttes og den aftalte ramme under det danske formandskab i 2002
skal respekteres. Det anføres, at aftalen om 1 pct. årlig nominel stigning for den fælles
landbrugspolitik betyder reelt fald i udgifterne til den traditionelle markedspolitik, dels fordi
stigningstaksten overgås af inflationen og dels fordi der sker et fradrag i landbrugspolitikken via
modulation (overførsel til landdistrikspolitikken), og endelig skal budgetrammen også kunne
rumme kommende reformer. Angående landdistriktspolitikken ser man positivt på, at indsatsen
samles i en fælles fond under forudsætning af bevarelse af aktiviteterne som i dag (jf. Rfo
1257/99).
LO bemærker, at opfølgningen på Lissabon målsætningerne har vist, at mange lande ligger langt
bag målsætningerne, og hvis målsætningen om at have den stærkeste vidensøkonomi i 2010 skal
opfyldes, er der behov for en kraftig indsats inden for investeringer, arbejdsmarked, forskning og
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
12
udvikling. Der er behov for en samordnet økonomisk indsats for at skabe flere job i EU; her
tænkes specielt på udbygning af infrastrukturen i de Central- og Østeuropæiske lande samt øget
erhvervsfrekvens via større indsats på ligestillingsområdet. Strukturfondsmidlerne skal i større
omfang allokeres til de nye medlemslande, og der skal samtidig ske en reduktion af tildelingen til
de øvrige medlemslande, herunder de sydeuropæiske. Det er vigtigt at fastholde fokus på
kompetenceudvikling som en målsætning, da udviklingen af arbejdskraftens menneskelige
ressourcer er afgørende for den industrielle udvikling i de nye medlemslande og dermed også for
at undgå, at billig arbejdskraft vil være disse landes eneste konkurrenceparameter.
DA finder det positivt, at Kommissionen har taget udgangspunkt i Lissabon-målsætningen, som
er central for den danske og europæiske konkurrenceevne. Midlerne til den Europæiske
Socialfond under strukturfondene skal i højere grad bevilges i henhold til Lissabon-strategien og
henstillingerne i den Europæiske beskæftigelsesstrategi. Udgifterne til fonden bør dæmpes
samtidig med, at hovedparten af midlerne anvendes i de nye medlemslande under hensyntagen
til absorptionsevnen. Fokus bør være beskæftigelse og uddannelse. Endvidere understreges
behovet for social dialog.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen finder, at arbejdet med de flerårige finansielle rammer bør tage udgangspunkt i en
drøftelse og fastlæggelse af de politiske prioriteter for EU-samarbejdet, samtidig med at stram
budgetdisciplin og en effektiv forvaltning sikres, ligesom på nationalt plan.
Fra dansk side støttes formandskabets ambitiøse plan om at indgå en rammeaftale på Det
Europæiske Råds møde i juni 2005. Arbejdsmetoden med udgangspunkt i en såkaldt
forhandlingsboks tages til efterretning.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der tegner sig på de fleste udgiftsområder et broget forhandlingsbillede med Kommissionens
udspil i den høje ende af spektret, som får generel støtte fra enkelte lande, og så 6 lande
(Tyskland, UK, Frankrig, Nederlandene, Sverige og Østrig) i den anden ende, der har erklæret, at
de ikke vil acceptere et samlet budget på over 1 pct. af EUs samlede BNI (opgjort i forpligtelser).
Der formodes at være generel accept af formandskabets arbejdsmetode og tidsplan.
12. Tidligere forelæggelse for Folketinget Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet
(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21. februar 2005, rådsmødet (økonomi-
og finansministre) den 17. februar 2005, samt rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne
forbindelser) den 31. januar 2005.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
147841_0013.png
13
Bilag 1. Kommissionens forslag til udgiftsrammer for EU’s budget
1
Mio. euro, 2004-priser
1. Bæredygtig vækst
- 1a. Konkurrenceevne for
vækst og beskæftigelse
- Uddannelse
- Forskning
- Transeuropæiske net
- Vækstfonden
- Andet, inkl. Administration
- 1b. Samhørighed for vækst
og beskæftigelse
- Støtte til mindre udviklede
regioner (mål 1)
- Regional udvikling (mål 2)
- Støtte til europæisk territorialt
samarbejde (mål 3)
- Andet, inkl. administration
2. Forvaltning af
naturressourcer
- Fælles landbrugspol. (søjle I)
- Landdistriktsudvikling
- Fiskeri
- Miljø
- Andet, inklusiv adm.
3. Borgerskab, frihed,
sikkerhed og retfærdighed
- Frihed, sikkerhed og retfærdighed
- Borgerskab, sundhed,
forbrugerbeskyt., kultur, adm. mv.
- Europæiske Solidaritetsfond
4. EU som global partner
3
- EU og dets naboer
- EU som udviklingspartner (inkl.
EUF)
- EU som en global aktør
- Lånegarantier og nødreserver
- Andet, inkl. Administration
5. Administration
4
Kompensationer
Forpligtelser i alt
Betalinger i alt
Betalinger (andel af BNI)
6
1.
2.
3.
4.
5.
6.
2006
Andel /
BNI
0,44%
0,08%
0,01%
0,05%
0,01%
-
0,02%
0,35%
0,27%
0,07%
0,02%
0,00%
0,52%
0,41%
0,10%
0,01%
0,00%
0,01%
0,02%
0,00%
0,01%
0,01%
0,11%
0,04%
0,04%
0,01%
0,00%
0,01%
0,03%
1,13%
5
1,07%
2006
2
46.621
8.791
650
5.256
1.175
-
1.711
37.830
28.608
6.989
1.975
259
56.015
43.735
10.544
909
228
599
2.342
479
901
961
11.232
4.010
4.244
984
442
1.552
3.436
1.041
120.688
114.740
1,07%
2007
58.735
12.105
1.149
6.325
1.675
1.000
1.956
46.630
34.723
9.818
1.791
295
57.180
43.500
11.759
1.025
237
659
2.570
701
927
942
11.280
2.750
5.096
1.260
442
1.732
3.675
120
133.560
124.600
1,13%
2008
61.875
14.390
1.281
7.525
2.200
1.000
2.384
47.485
36.039
9.241
1.888
314
57.900
43.673
12.235
1.050
254
688
2.935
961
1.050
924
12.115
3.020
5.708
1.300
442
1.645
3.815
60
138.700
136.500
1,21%
2009
64.895
16.680
1.465
8.750
2.725
1.000
2.740
48.215
37.249
8.641
1.989
335
58.115
43.354
12.700
1.075
271
715
3.235
1.221
1.108
906
12.885
3.336
5.975
1.376
442
1.756
3.950
60
143.140
127.700
1,11%
2010
67.350
18.965
1.650
9.950
3.250
1.000
3.115
48.385
37.947
8.027
2.050
357
57.980
43.034
12.825
1.100
284
737
3.530
1.481
1.161
888
13.720
3.678
6.279
1.516
442
1.805
4.090
146.670
126.000
1,07%
2011
69.795
21.250
1.894
11.175
3.775
1.000
3.406
48.545
38.657
7.396
2.111
376
57.850
42.714
12.952
1.100
297
787
3.835
1.741
1.223
871
14.495
4.101
6.428
1.594
442
1.930
4.225
150.200
132.400
1,10%
2012
72.865
23.540
2.138
12.375
4.275
1.000
3.752
49.325
39.355
7.391
2.177
399
57.825
42.506
13.077
1.125
311
806
4.145
2.001
1.291
853
15.115
4.425
6.531
1.667
442
2.050
4.365
154.315
138.400
1,12%
2013
75.950
25.825
2.390
13.600
4.800
1.000
4.035
50.125
40.074
7.385
2.245
419
57.805
42.293
13.205
1.125
325
857
4.455
2.261
1.357
837
15.740
4.748
6.645
1.728
442
2.177
4.500
158.450
143.100
1,14%
2013
andel /
BNI
0,60%
0,21%
0,02%
0,11%
0,04%
0,01%
0,03%
0,40%
0,32%
0,06%
0,02%
0,00%
0,46%
0,34%
0,10%
0,01%
0,00%
0,01%
0,04%
0,02%
0,01%
0,01%
0,12%
0,04%
0,05%
0,01%
0,00%
0,02%
0,04%
1,26%
1,14%
Vækst
2006-
2013
63%
194%
268%
159%
309%
-
136%
33%
40%
6%
14%
62%
3%
-3%
25%
24%
43%
43%
90%
372%
51%
-13%
40%
18%
57%
76%
0%
40%
31%
31,3%
24,7%
6,5%
Underopdelingen i hver udgiftskategori er indikative beløb, som Kommissionen har oplyst i foråret. Kommissionen har ikke udarbejdet en opdateret fordeling efter
fremlæggelse af de seneste retsakter, hvorfor der enkelte steder er tale om skøn.
Loftet for maksimale forpligtelser i 2006.
Den Europæiske Uviklingsfond (EUF) inkluderes fra 2008. For sammenlignelighed indgår beløb også i 2006-2007.
Eksklusiv Kommissionens adm. udgifter (udgør i dag 60 pct.), som er indregnet under de øvrige kategorier.
Mindre afvigelse fra de nuværende finansielle perspektiver skyldes en række tekniske justeringer for at sikre sammenligneligheden.
De seneste BNI-tal fra Eurostat er benyttet, hvorfor procentsatserne er ændret lidt i forhold til Kommissionens oprindelige tal.
3.
Udvidelsen: Kroatien
Nyt notat.
KOM-dokument foreligger ikke.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
14
1. Resumé
Rådet ventes at tage stilling til, om den af det Europæiske Råd stillede forudsætning for indledning af
optagelsesforhandlinger med Kroatien - fuldt samarbejde med Krigsforbrydertribunalet vedr. det tidligere
Jugoslavien (ICTY) - er opfyldt, og om rammen for optagelsesforhandlinger med Kroatien kan godkendes.
2. Baggrund
Kroatien opnåedes status som kandidatland ved det Europæiske Råds møde i juni 2004.
Ved det Europæiske Råds møde i december 2004 konkluderede EU's stats- og
regeringschefer at;
"Det Europæiske Råd bekræftede sine konklusioner fra juni 2004 og henstillede til
Kroatien, at det tager de nødvendige skridt til fuldt samarbejde med ICTY, og gentog,
at den sidste tiltalte skal findes og overgives til Haag snarest muligt.
Det Europæiske Råd opfordrede Kommissionen til at forelægge Rådet et forslag til en
forhandlingsramme for Kroatien, der fuldt ud tager hensyn til erfaringerne fra den
femte udvidelse. Det anmodede Rådet om at godkende denne ramme med henblik på at
indlede tiltrædelses-forhandlinger den 17. marts 2005, forudsat at Kroatien samarbejder
fuldt ud med ICTY".
Ved seneste møde i Rådet for almindelige anliggender og eksterne forbindelser den 21.
februar 2005 konkluderes, at ”tiltrædelsesforhandlingerne kan indledes den 17. marts 2005,
forudsat at Kroatien samarbejder fuldt ud med ICTY.”
Rådet ventes med udgangspunkt i en vurdering fra ICTY’s chefanklager del Ponte at tage
stilling til, om forhandlingerne kan påbegyndes den 17. marts 2005, og om rammen til
optagelsesforhandlinger med Kroatien kan godkendes.
Forhandlingsrammen bygger på erfaringerne fra den femte udvidelse, gældende
fællesskabsret samt på konklusionerne fra Det Europæiske Råd i december 2004, herunder
afsnittet om en styrket forhandlingsramme. I rammen indgår,
-
at formålet med forhandlingerne er tiltrædelse
-
at forhandlingerne er en åben proces, hvis afslutning og resultat ikke kan garanteres på
forhånd;
-
at EU forventer, at Kroatien fortsat overholder de politiske Københavnskriterier og
betingelserne forbundet med Stabiliserings og Associeringsaftalen;
-
at der kan anvendes overgangsperioder og særordninger, især beskyttelsesklausuler som
måtte være i EU's interesser;
-
at Kroatien ved tiltrædelsen skal indføre og gennemføre EU’s lovkompleks
-
at Rådet på forslag fra Kommissionen vil fastlægge kriterier for foreløbig afslutning, og,
hvis relevant også åbning af hvert enkelt kapitel.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
15
3. Hjemmelsgrundlag
Hjemmelsgrundlaget for åbning af optagelsesforhandlinger med Kroatien er TEU art. 49,
der foreskriver enstemmighed.
4. Nærhedsprincippet
Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om
stillingtagen til konkrete lovgivningsforslag.
5. Formål og indhold
Rådet vil skulle tage stilling til, om den af det Europæiske Råd stillede forudsætning - fuldt
samarbejde med ICTY - for indledning af optagelsesforhandlinger med Kroatien er opfyldt.
I givet fald vil forhandlinger kunne indledes den 17. marts 2005. Ellers vil forhandlingerne
ikke kunne indledes.
6. Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres i forbindelse med åbning af optagelsesforhandlinger,
men først ved beslutning om optagelse.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Ikke relevant.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra dansk side finder man, at Kroatien skal samarbejde fuldt med ICTY i overensstemmelse
med konklusionerne fra det Europæiske Råd i december 2004, for at
tiltrædelsesforhandlingerne kan indledes med Kroatien den 17. marts 2005. Regeringen vil i
den sammenhæng lægge stor vægt på redegørelsen fra ICTY’s chefanklager.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Den generelle holdning er, at Kroatien skal samarbejde fuldt ud med ICTY i
overensstemmelse med konklusionerne fra det Europæiske Råd i december 2004, før der
kan indledes optagelsesforhandlinger.
Nogle lande ventes under drøftelsen at tillægge ICTY’s chefanklagers redegørelse
hovedvægt, mens andre vil lægge større vægt på Kroatiens egne udsagn og handlinger.
Mange lande har ikke gjort deres stilling op.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16
Spørgsmålet blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 21. februar 2005 til orientering
forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser). Spørgsmålet om
indledning af optagelsesforhandlinger med Kroatien blev forelagt til forhandlingsoplæg for
Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne
forbindelser) den 13.-14. december 2004.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
147841_0017.png
17
4.
Mellemøsten
Nyt notat
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Rådet forventes at drøfte den aktuelle situation i Mellemøsten.
2. Baggrund
Situationen i Mellemøsten ventes drøftet på rådsmødet i lyset af det forbedrede politiske
klima i regionen og mødet i London den 1. marts 2005 om støtte til den Palæstinensiske
Myndighed. Situationen i Syrien og Libanon ventes også at blive drøftet.
3. Hjemmelsgrundlag
Der er ikke redegjort for hjemmelsgrundlaget i denne sammenhæng, da der ikke er tale om
stillingtagen til konkrete lovgivningsforslag.
4. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette
dagsordenspunkt.
5. Formål og indhold
Der forventes en drøftelse af den aktuelle situation i regionen, herunder resultaterne af
mødet i London den 1. marts 2005 om hjælp til den Palæstinensiske Myndighed.
Drøftelserne ventes også at fokusere på situationen i Libanon efter den libanesiske
premierminister Omar Karami og hans regering den 28. februar trådte tilbage samt
udmeldingerne fra den syriske præsident Bashar al-Assad om en snarlig tilbagetrækning af
syriske tropper fra Libanon.
6. Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Ikke relevant.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan støtte konkrete skridt fra EU’s side, som vil kunne bistå parterne til at udnytte det
nuværende momentum mhp. at komme nærmere en holdbar løsning på konflikten.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
147841_0018.png
18
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
De øvrige EU lande ventes at dele vurderingen af situationen og ønsket om en aktiv indsats fra
EU’s side i den videre proces.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for
rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22. februar 2005.
5. Forberedelse af 61. session i Menneskerettighedskommissionen
Formandskabet har ikke oplyst nærmere om, hvad man ønsker at drøfte. Når information
herom foreligger, fremsendes supplerende samlenotat.
6. Rusland
Formandskabet har ikke oplyst nærmere om, hvad man ønsker at drøfte. Når information
herom foreligger, fremsendes supplerende samlenotat.
7. Kommissionens forslag til Rådets forordning om anvendelse af et arrangement med
generelle toldpræferencer for perioden 1. april 2005 til 31. december 2008 (GSP)
Revideret udgave af grundnotat fremsendt til Folketingets Europaudvalg 12. november 2004. Nye afsnit er
markeret med streg i margenen.
KOM(2005) 43 final.
1. Resumé
Kommissionen har den 10. februar 2005 fremsat et revideret forordningsforslag om EU’s system af generelle
toldpræferencer (GSP) for perioden 1. april 2005 til 31. december 2008 til fordel for stort set samtlige
udviklingslande. Forslaget ventes vedtaget med enkelte ændringer.
2. Baggrund
EU har siden 1971 åbnet for handelspræferencer til udviklingslande inden for rammerne af
GSP, hvorunder medlemslandene tilbyder udviklingslande særligt gunstige
markedsadgangsvilkår ved toldnedsættelser for industrivarer og landbrugsprodukter, som
ikke udstrækkes til de øvrige WTO-lande. Systemets overordnede formål er at fremme en
bæredygtig udvikling i udviklingslandene.
I praksis er GSP baseret på 10-årige retningslinier, der implementeres ved en række
forordninger gældende for treårige perioder. Den nuværende GSP-forordning (2501/2001)
blev med forordning 2211/2003 ændret og forlænget således, at den udløber den 31.
december 2005. Imidlertid har Kommissionen, som led i opfølgningen på
flodbølgekatastrofen i Asien, foreslået at fremrykke ikrafttrædelsestidspunktet for den nye
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
147841_0019.png
19
GSP-forordning fra den 1. juli 2005 til den 1. april 2005. Samtidig foreslår Kommissionen
indførelse af en overgangsperiode frem til den 1. juli 2005, hvor den nuværende GSP-
forordnings (2501/2001) bestemmelser vil være gældende i de tilfælde, hvor et land står til at
miste toldpræferencer under den nye GSP-forodning. Fremrykningen af
ikrafttrædelsestidspunktet vil dog fortsat kunne have negative konsekvenser for
virksomheder, som har ageret i henhold til den nuværende forordning, som oprindelig
skulle have været i kraft indtil udgangen af 2005.
3. Hjemmelsgrundlag
Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktatens art. 133 og kan vedtages af Rådet med
kvalificeret flertal.
4. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante
i forhold til dette forslag, idet handelspolitikken henhører under fællesskabskompetence.
5. Formål og indhold
Forslaget har til hensigt at sikre en stabil, forudseelig, objektiv og forenklet GSP-ordning der
bygger på de hidtidige erfaringer. Desuden skal GSP være lettere at anvende for
erhvervslivet i både industrialiserede lande og i udviklingslande.
I forslaget lægges op til et forenklet GSP, idet antallet af ordninger foreslås reduceret fra de
nuværende fem (den generelle GSP-ordning, ”Everything but Arms” samt tre særlige
ordninger for de udviklingslande, der opfylder visse betingelser vedrørende sociale –
arbejdstager - forhold, miljø samt bekæmpelse af narkotikaproduktion) til følgende tre:
1) Generelle GSP-ordning
2) ”Everything but Arms”-ordningen (EBA)
3) Særlig ansporende ordning for fremme af bæredygtig udvikling, menneskerettigheder
og god regeringsførelse (GSP+)
Ad 1) Mens præferencerne under denne ordning forbliver uændret (3,5 procentpoint eller
30 procent for sensitive produkter, herunder bl.a. landbrugsprodukter og tekstiler og 100%
for ikke-sensitive produkter) øges antallet af produkter omfattet af GSP fra ca. 6900 til
7200, herunder bl.a. med landbrugs- og fiskeriprodukter.
Ad 2) EBA, der giver told- og kvotefri adgang, for alle varer fra de mindst udviklede lande
med undtagelse af våben, forbliver uændret.
Ad 3) GSP+ ordningen skal erstatte de tre eksisterende særlige ordninger og vil som
udgangspunkt give told- og kvotefri adgang for alle sensitive produkter fra udviklingslande,
der tiltræder og implementerer de vigtigste internationale konventioner relateret til
menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og god regeringsførelse,
herunder bekæmpelse af narkotikaproduktion. Samtidigt skal landene også være klassificeret
som ”sårbare” lande – dvs. lande hvis eksport kun omfatter et lille antal varekategorier og
udgør under en procent af EU’s samlede GSP-import. Samlet set lægges der op til, at
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
147841_0020.png
20
landene for at få særlige præferencer skal tiltræde og implementere 27 konventioner inden
udgangen af 2008.
Kommissionen har i forslaget angivet de 6 lande, som den finder allerede opfylder kravene.
Det drejer sig om Costa Rica, Ecuador, Sri Lanka, Nicaragua, Panama, Colombia og Peru.
Øvrige sårbare lande vil skulle ansøge om at komme i betragtning inden den 1. juni 2005 og
opfylde betingelserne inden den 1. juli 2005.
Fællesskabet vil skulle tilbagekalde GSP+ præferencerne, såfremt der bl.a. på basis af
information fra evalueringsmekanismerne i de relevante internationale organisationer
afsløres alvorlige problemer hos de lande, der har opnået særlige GSP+ præferencer.
Der lægges op til en forenkling af reglerne for graduering, dvs. reglerne for, hvornår et land,
inden for en given varekategori, anses for at være konkurrencedygtig nok til at få frataget
sine GSP-præferencer. I den forbindelse foreslås det alene, at anvende et lands andel af
EU’s samlede GSP-import af den pågældende varekategori som kriterium for fastsættelse af
et lands konkurrencedygtighed inden for en given varekategori. Såfremt andelen tre år i træk
gennemsnitligt udgør mere en 15 procent (12,5 procent for tekstiler) vil landet blive
gradueret (få frataget toldpræferencer) mht. den pågældende varekategori. Der vil dog blive
taget særlig hensyn til udviklingslande, herunder Vietnam, hvis eksport kun omfatter et lille
antal varekategorier.
Med henblik på yderligere forenkling foreslås en ny inddeling af produkter omfattet af GSP.
De nuværende regler inddeler alle produkter i 34 ”sektorer” specielt opfundet til GSP. Dette
foreslås erstattet af en opdeling i de 21 ”sektioner”, som i alle toldmæssige henseender
anvendes i forbindelse med EU´s varehandel. Opdelingen af alle varer i disse 21 sektioner er
baseret på det Harmoniserede System, der anvendes i forbindelse med ca. 95% af al handel i
verden. Det vil som hovedregel gøre det vanskeligere for udviklingslandene at få gradueret
en vare, idet de fleste af de 21 sektioner hver i sær indeholder flere varekategorier end hver
af de nuværende 34 sektorer.
I tilslutning til at forslaget medfører et mere attraktivt GSP i form af bl.a. ca. 300 nye
produkter og forenkling af reglerne for graduering, foreslår Kommissionen en ændring af
reglerne vedr. midlertidig beskyttelsesforanstaltninger og tilbagetrækning af toldpræferencer
med henblik på at gøre dem mere fleksible at anvende.
Teksten i forslaget vedr. regler for oprindelse og kumulation af værditilvækst fra andre
lande, der skal opfyldes inden de pågældende udviklingslande kan opnå GSP-præferencer, er
uændret i forhold til den nuværende forordning, som henviser til reglerne indeholdt i
Kommissionens forordning (EØS) nr. 2454/93. Kommissionen har meddelt, at
forhandlingerne om en revision af forordningen fra 1993 vil finde sted i told-
arbejdsgruppen i løbet af 2005 bl.a. med udgangspunkt i Kommissionens Grønbog om
fremtidens oprindelsesregler og en endnu ikke fremlagt meddelelse fra Kommissionen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
147841_0021.png
21
Endelig lægges der op til, at lande der i forvejen har en frihandelsaftale med EU ikke
samtidig skal være omfattet af GSP. Det understreges, at de pågældende lande ikke må blive
dårligere stillet som følge af deres udelukkelse fra GSP.
6. Udtalelser
Da forslaget er fremsat med hjemmel i Traktatens art. 133 er høring af Europaparlamentet
er derfor ikke obligatorisk. Rådet har dog, i overensstemmelse med tidligere praksis,
besluttet at høre Europa-Parlamentet og det Sociale og Økonomiske Udvalg.
I deres bemærkninger har Europa-Parlamentet og det Sociale og Økonomiske Udvalg, bl.a.
påpeget behovet for en ændring af regler for oprindelse og kumulation af værditilvækst,
ændring af GSP+ med henblik på at inkludere flere udviklingslande i ordningen samt
indførelse af en overgangsperiode frem til d. 1. januar 2006, hvor den nuværende GSP-
forordning fortsat vil være gældende i de tilfælde, hvor et land står til at miste
toldpræferencer under den nye GSP-forodning.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Kommissionen skønner, at de årlige omkostninger, i form af de toldindtægter der ville
kunne opkræves uden GSP-ordningen, vil andrage ca. EURO 2,2 mia., hvis ordningen
måtte blive anvendt fuldt ud.
9. Høring
Høring af relevante danske organisationer mv. er afsluttet og høringssvar er sendt til
Folketingets Europaudvalgt i januar 2005.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Forhandlingerne om forslaget til GSP- forordning er endnu ikke afsluttet, herunder mht.
bl.a. GSP+, reglerne vedr. midlertidig tilbagetrækning og beskyttelsesforanstaltninger samt
hvilke produkter, der skal omfattes af GSP. Der må dog forventes et forhandlingsresultat,
der i det store hele vil være lig Kommissionens reviderede forslag.
Regeringen ville på en række områder, bl.a. mht. reglerne for GSP+ og størrelsen på
toldpræferencerne, have foretrukket et forslag, der var mere attraktivt for udviklingslandene
end det foreliggende. Endvidere havde regeringen gerne set et GSP+, som mere præcist
fokuserede på at inspirere udviklingslandene til at forstærke indsatsen inden for bæredygtig
udvikling, menneskerettigheder og god regeringsførelse.
Hertil kommer, at regeringen gerne havde set, at der sideløbende med GSP-forhandlingerne
var sket en ændring af oprindelsesreglerne, så de bliver enklere og mere fleksible med
henblik på at fremme udviklingslandenes markedsadgang. Dette ville have gjort det muligt at
vurdere de samlede konsekvenser af den nye GSP-forordning.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
147841_0022.png
22
Endvidere vil regeringen søge at finde en løsning på problematikken mht. fremrykningen af
ikrafttrædelsestidspunktet, som både tilgodeser virksomhederne og hensynet til de
katastroferamte lande i Asien.
I lyset af de mange modstridende interesser som siden forhandlingernes begyndelse har
præget billedet, vil man dog fra regeringens side i sidste ende kunne acceptere et
forhandlingsresultat, som på de fleste områder vil være i overensstemmelse med det
foreliggende Kommissionsforslag. Dette skyldes, at forslaget alt andet lige vil føre til en
GSP-ordning, som er enklere og giver bedre markedsadgang til udviklingslandene end den
nuværende ordning.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
De hidtidige forhandlinger har generelt været præget af stor uenighed mellem bl.a.
Danmark, Sverige, UK, Nederlandene, Tyskland, Sverige, Finland, Estland, Letland og
Østrig på den ene side og så Spanien, Portugal, Italien, Grækenland, Frankrig, Polen,
Slovakiet og Litauen på den anden side. Sidstnævnte gruppe af lande har fundet, at
Kommissionens forslag bl.a. mht. inkludering af nye produkter og forenkling af reglerne for
graduering er i modstrid med deres nationale interesser. Danmark, Sverige, UK m.fl. har
derimod generelt arbejdet for at gøre GSP-systemet endnu mere attraktivt for
udviklingslandene. Kommissionen har dog generelt ikke ønsket at ændre på sit forslag,
hvilket foreløbigt har medvirket til at fastlåse forhandlingssituationen.
Det må forventes, at enkelte spørgsmål vil kunne blive rejst på rådsmødet, herunder bl.a.
hvilke lande som vil få GSP+ adgang, spørgsmålet om graduering indenfor tekstilområdet,
samt tidspunkt for revision af oprindelsesreglerne.
12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har den 12. november 2004 modtaget grundnotat om sagen.
8.
Den europæiske naboskabspolitik
Formandskabet har ikke oplyst nærmere om, hvad man ønsker at drøfte. Når information herom
foreligger, fremsendes supplerende samlenotat.
9.
Forberedelse af EU-GCC (Golf Cooperation Council) ministermøde den 5. april 2005
Nyt notat.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Det årlige EU-GCC udenrigsministermøde finder i 2005 sted den 5. april i Manama (Bahrain).
Hovedemnerne forventes at være en snarlig afslutning af forhandlingerne om en EU-GCC frihandelsaftale.
Rådet forventes at tage status for sagen til efterretning.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
23
2. Baggrund
Det årlige EU-GCC udenrigsministermøde finder i 2005 sted den 5. april i Manama
(Bahrain). Dagsordenen er endnu ikke kendt, og den formodes afstemt på et
koordinationsmøde mellem EU og GCC den 9. marts 2005. Hovedemnerne forventes dog
at være en snarlig afslutning af forhandlingerne om en EU-GCC frihandelsaftale;
betydningen af EU's Strategiske Partnerskab for Middelhavet og Mellemøsten for GCC-
staterne, herunder EU's muligheder for at støtte GCC-landenes egne bestræbelser for
reformer og moderniseringer; samt menneskerettighedsspørgsmål. Andre spørgsmål som
regional sikkerhed, situationen i Irak og forholdet til Iran kan også blive genstand for
drøftelser.
3. Hjemmelsgrundlag
Der er ikke redegjort for hjemmelsgrundlaget i denne sammenhæng, da der ikke er tale om
stillingtagen til konkrete lovgivningsforslag.
4. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette
dagsordenspunkt.
5. Formål og indhold
Formandskabet har ikke oplyst, hvad man ønsker at drøfte.
6. Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Ikke relevant.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan støtte en snarlig afslutning af forhandlingerne om en EU-GCC frihandelsaftale
tillige med EU-tiltag med henblik på at støtte GCC-landenes egne bestræbelser for reformer og
moderniseringer; samt menneskerettighedsspørgsmål.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
De øvrige EU-lande ventes at indtage samme position.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
147841_0024.png
24
10. (Evt.) Sudan
Nyt notat.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Rådet vil eventuelt have en drøftelse af situation i Sudan, herunder i relation til FN’s Sikkerhedsråds
aktuelle behandling af Sudan, herunder mulig beslutning om udsendelse af en fredsstøtteoperation
(UNMISUD), samt yderligere tiltag for at stoppe volden i Darfur og sikre retsforfølgning af skyldige i
overgrebene, herunder spørgsmålet om en FN henvisning af situationen til den Internationale Straffedomstol
(ICC).
2. Baggrund
Sikkerhedssituationen i Darfur har den seneste måned været rolig, men spændt. Den
humanitære situation er fortsat meget alvorlig. Den Afrikanske Unions (AU)
fredsforhandlinger for Darfur ventes genoptages inden for kort tid. AU’s fredsstyrker i
Darfur under udvidelse til 3.320 personer. Knap 2.000 er deployeret. Gennemførelsen af
fredsaftalen underskrevet 9. januar 2005 mellem regeringen og oprørsbevægelsen i det
sydlige Sudan er hidtil gået planmæssigt.
FN’s Sikkerhedsråd ventes inden for kort tid at vedtage mandat for udsendelse af en
fredsstøtteoperation (UNMISUD) til støtte for gennemførelse af fredsaftale af 9. januar
2005. Samtidig ventes Sikkerhedsrådet at drøfte yderligere krav til parterne i Darfur om
opfyldelse af FN’s krav, støtte til AU’s bestræbelser, samt retsforfølgning af ansvarlige for
krænkelser af den humanitære folkeret og menneskerettighederne i Darfur, herunder en
mulig henvisning til den Internationale Straffedomstol (ICC). Rådet bekræftede på sit
seneste møde 31. januar – 1. februar 2005 EU’s fortsatte støtte til den Internationale
Straffedomstol (ICC) og opfordrer FN’s Sikkerhedsråd til at tage en hurtig beslutning i
spørgsmålet.
3. Hjemmelsgrundlag
Der er ikke redegjort for hjemmelsgrundlaget i denne sammenhæng, da der ikke er tale om
stillingtagen til konkrete lovgivningsforslag.
4. Nærhedsprincippet
Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om
stillingtagen til konkrete lovgivningsforslag.
5. Formål og indhold
Sudan er sat på dagsordenen på tysk foranledning. EU landenes støtte til FN’s aktuelle
behandling af Sudan ventes at stå centralt, herunder udsendelse af en fredsstøtteoperation
(UNMISUD, samt mulige yderligere tiltag for at stoppe volden i Darfur og spørgsmålet om
retsforfølgning af skyldige i overgrebene, herunder spørgsmålet om henvisning af
situationen til den Internationale Straffedomstol (ICC).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
25
6. Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen forventes ikke umiddelbart at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen skal ikke i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen vil under drøftelserne i Rådet, med udgangspunkt i den seneste udvikling,
fokusere på, hvorledes EU i samarbejde med FN aktivt kan deltagelse i bestræbelserne på at
stoppe volden i Darfur og sikre at de skyldige for overtrædelser holdes ansvarlig. Samtidig
vil regeringen arbejde for, at EU bidrager til at støtte gennemførelsen af fredsaftalen med
det sydlige Sudan, samt støtter den Afrikanske Unions bestræbelser i Darfur. Regeringen
støtter, at den Internationale Straffedomstol (ICC) får en rolle i en kommende
retsforfølgning af overgrebene i Darfur.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der foreligger bred enighed om behovet for aktiv støtte til fredsbestræbelserne i Sudan,
samt om formålet med indsatsen, herunder at stoppe volden i Darfur. Der er generelt
opbakning til et tæt samarbejdet med FN og AU.
12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for
rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21. - 22. februar 2005.