Kære Ulla Tørnæs og Bertel Haarder.
Forslaget om at beskære midlerne til ulandsoplysning.
dato
Vi vil med denne henvendelse stærkt opfordre regeringen til at trække forslaget om
oplysningspengene tilbage. Vi har følgende synspunkter:
Danmark har brug for en befolkning med et globalt udsyn. Globaliseringen indebærer stadigt flere
udfordringer, og der er brug for en alsidig og omfattende folkeoplysende indsats for at informere og
engagere brede grupper i det danske samfund.
Danmark har brug for stæ rke folkelige organisationer til at løfte den opgave. De private
organisationer når tilsammen meget bredt ud og de laver et arbejde af god kvalitet. Der er megen
dokumentation for at uddannelsesinstitutioner og medier generelt ikke prioriterer Afrika og
ulandene. Det er i høj grad takket være oplysningsbevillingen, at der er en vis medieinteresse og
relevant undervisningsmateriale, som giver mulighed for identifikation og nærhed modsat
mediernes generelle fokus på konflikt. Det er i høj grad de private orga nisationer, som er formidlere
af dette materiale.
Offentlige midler bør understøtte en kvalificeret debat. Det er en stærk og vigtig demokratisk
tradition i Danmark, at det offentlige understøtter debat om relevante udfordringer for samfundet,
hvad enten det handler om EU, færdselssikkerhed eller globalisering. Demokratiet vinder ved dette.
Samfundet får meget for pengene. De private organisationer lægger selv mange ressourcer i
ulandsoplysningen. Frivillige lægger timer, kendte lægger navn og tid til, f
irmaer sponsorerer,
organisationerne lægger selv penge til. Oplysningsbevillingen giver et vigtigt grundlag for dette
arbejde.
Alternativet er mindre oplysning og mindre mangfoldighed. Organisationerne vil fortsat lave
oplysning, men det vil være på et me get lavere blus. De offentlige midler kan ikke bare erstattes af
organisationernes egne midler. Resultatet bliver mindre oplysning eller at staten overtager opgaven.
Det vil være uheldigt, fordi staten og organisationerne laver forskellige ting.
Alle organisationer er interesseret i en kvalificeret dialog om, hvordan det nuværende arbejde kan
gøres bedre og styrkes. Forslaget vil i sin nuværende form have meget uheldige konsekvenser, og
det vil placere Danmark på et markant lavere niveau end ligesindede la nde som Norge og Sverige.
Vi håber på, at I vil følge denne opfordring.
Med venlig hilsen
organisationerne