NOTITS      Til: Udviklingsministeren J.nr.: 104.X.50 CC: Bilag: Fra: ERH/PS-sekretariatet Dato: 30. juni 2005 Emne: Kommissorium for konsultations- proces for Privat Sektor Programmet Baggrund En styrkelse af den private sektor er afgørende for at tiltrække de nødvendige investeringer til sikring af en bæredygtig økonomisk vækst i de danske programsamarbejdslande.    PS-programmet har til formål at bidrage til den økonomiske og sociale udvikling i udviklings- landene gennem rådgivning og økonomisk støtte til etablering af samarbejder mellem virksom- heder i Danmark og virksomheder i de danske programsamarbejdslande. Udviklingsministeren har overfor Udenrigsudvalget tilkendegivet, at Udenrigsministeriet på grundlag af brede konsul- tationer vil gennemføre en analyse af PS-programmet og dets administration. Formål Formålet med gennemgangen vil være at sikre, at PS-programmet bedst muligt bidrager til den samlede danske udviklingsindsats i overensstemmelse med fattigdomsorienteringen og regerin- gens politik, som den er fastlagt i Regeringens bud på nye prioriteter for dansk udviklingsbi- stand 2004-2008.  Endvidere er det ønsket gennem en konsultationsproces at skabe en bred forståelse for og enighed om vigtigheden af at inddrage den private sektor i udviklings- processen. Metode Gennemgangen vil i tillæg til en til formålet etableret projektgruppe i Udenrigsministeriet omfatte en aktiv inddragelse af programmets brugere og interessenter i en proces, hvor der etableres en referencegruppe, som tilknyttes en ekstern proceskonsulent. Referencegruppen som forventes at afholde ca. 3 møder, vil omfatte danske erhvervsorganisationer og LO, forskere samt virksomheder, der har været inddraget i programmet over årene. Endvidere vil Udenrigsministeriet foretage en gennemgang af de administrative procedurer. I forbindelse med analysen vil der blive afholdt en konference i Danmark og 1-2 seminarer i de danske programsamarbejdslande. Sideløbende hermed vil ministeren foretage politiske konsultationer. Analysen vil bl.a.  blive baseret på tidligere undersøgelser, herunder evalueringen fra 2001 og Rigsrevisionens undersøgelse fra 2003.
I samspil med referencegruppen vil ministeriet udarbejde en rapport, som med afsæt i bl.a. nedenstående spørgsmål vil  formulere konkrete anbefalinger til, hvordan Privat Sektor Programmet evt. kan styrkes og udvikle sin bistandsfaglige profil. Gør Privat Sektor Programmet en forskel i udviklingslandene? Hvad er udviklingseffekten, og hvordan måles den? Hvilke elementer er afgørende for en vellykket indsats? Hvilke danske og lokale virksomheder skal medvirke i Privat Sektor Programmet og hvordan ? Konkrete ændringer i programtilrettelæggelsen og programindholdet som kan bidrage til at øge udbyttet af programindsatsen.     Hvorledes kan der gennem øget samspil med de øvrige bistandsinstrumenter sikres en bedre målopfyldelse. Referencegruppen opfordres desuden til at fremkomme med evt. andre forslag som efter gruppens opfattelse kan bidrage til at sikre, at PS-programmet får en større målopfyldelse.      ERH, den 30. juni 2005